Hvad er der sket siden sidst spørger I? Jo, de skal jeg såmænd sige jer. Bertram har haft sin skadestuedebut, jeg er kommet på en absurd antibiotikakur, nr. 1 bivirkning på både den ene og den anden slags piller er sat ind, og så har jeg noget med hørelsen. Man skulle edderbroderme snart tro, jeg var hypokonder!! Mon man kan få en pille for det også, så bring it on!!
Først lige lidt om den stakkels lille Bertram. Der blev ringet fra børnehaven i går, Bertram havde fået en flænge i kinden, ham og bedste vennen havde leget lidt for vildt, det var noget med både ninjago og star wars samtidig, og så kan I nok forestille sig, at det kan gå vildt for sig. I hvert fald havde han fået en flyvende skovl lige i bæret, og vi måtte en tur på skadestuen. Den kære mand hentede ham fluks, og vores aller dejligste medhjælper i børnehaven fulgte med hjem, for at sikre sig, at vi kunne komme på skadestuen når nu jeg lå der med ryggen. (Vi bor en spytklat fra børnehaven). Lige inden de kom ind af døren knækkede filmen for mig. Jeg åbnede køleskabet og ud fløj en helt ny creme fraiche, slam ud over gulv og mig. Det var lige mere end jeg kunne overskue i det sekund, for min dreng var kommet til skade, jeg havde ondt, og kunne ikke selv tørre min creme fraiche af mig, og nu var det lige lykkedes mig at få tøj på selv!! Og hvad gør den kære medhjælper? Hun tørrer mit tøj af og giver mig sko på, og sender os godt på vej. Så fås de vist ikke bedre? Dejlige menneske. Lille Bertram var stille. Helt utrolig stille, og han sov lidt på vej til skadestuen. Vi ventede i 1,5 time og han brokkede sig ikke en eneste gang! Og da det så blev vores tur, så klarede han også det i stiv arm. Én gang sagde han “Det gør ondt” og det kan jeg godt forstå det gjorde. Heldigvis slap han for sting, han er blevet limet. Nøj, hvor ser hans øje ud, han er hævet og er udsmykket med alle regnbuens farver. Sikke en tapper lille dreng vi har der, vi var så imponeret.

Derudover så er jeg kommet på antibiotika, fordi jeg åbenbart har streptokokker i huden, det har 10% af danskerne i følge den onkolog jeg var hos i onsdags. Derfor har jeg nogle knopper rundt omkring, som ikke vil gå væk af sig selv, og jeg skal på den kur. For det første så kostede den en bondegård og så er der nogle helt særlige regler og retningslinjer forbundet med de piller, det er lige før vi skal give hemmeligt håndtryk med dem, inden jeg må sluge dem. Jeg må ikke sluge dem liggende. Jeg må ikke spise en time efter jeg har slugt dem og jeg må ikke spise før to timer efter jeg har fået dem osv.
Jeg er røget tilbage på morfin igen efter jeg var på skadestuen i går, det var selvfølgelig alt for meget for ryggen, på trods af at jeg lå hen over tre stole det meste af tiden i venteværelset. De hjælper på ryggen, men for pokker, det er som at gå rundt med en tung dyne over sig hele dagen, og ikke på den fede måde. Og så har jeg fået kvalme, og B tjekkede så indlægssedlerne på både morfin og antibiotika, og bivirkning nr. 1 er kvalme ved dem begge!!
Og sidst men ikke mindst, så knaser det i mine ører. Det er som om, jeg mangler et filter. B mener det er en af de langtidsvarende bivirkninger fra kemoen sidste år. Jeg fik frygtelig tinitus af det, og der er nogle høje toner, jeg ikke længere kan høre. Det mener B så er skyld i den mudren der er i ørerne lige nu.

Hold op for en sygejournal den her blog efterhånden er blevet til, men det er ligesom det, der sker i mit liv lige nu. Jeg får ikke syet, lavet mad, bagt eller noget som helst. Jeg har ikke andet at vise frem lige nu end den her samling ynkelighed, og så en fin mælkebøtte, som jeg er vild med. “Det er fordiiii jeg elsker alt det guuule….” Og så er der lige mine nye sko, indkøbt i Tyskland til halv pris, hurra. Jeg er ikke helt tosset med farven på de grønne, nu hvor jeg ser den rigtigt, men måske jeg bliver glad for den med tiden. De er i hvert fald rare at have på, og ryggen kan lide dem.
Skulle vi så ikke sige, at det var nok for i dag, og i det hele taget nok elendighed for den her gang. Det var ikke lige det bloggen skulle bruges til, men jeg har vist brug for luft. Hvis I læste med helt her til….respeeeekt
Peace out!