Vinderen af to fribilletter til Hundredfodsrejsen og en dramatisk fortælling om en cigarrygende edderkop!

movie-projector

Ja, jeg endte så med at falde i søvn i går aftes, så jeg fik da aldrig fundet den vinder. Jeg havde 10 meget dramatiske minutter, som gjorde at jeg var nød til at gå tidligt i seng, og så glemte jeg alt om den give away. Lige som ungerne var lagt og Benjamin var taget til boksning, fik jeg besøg af den største (og jeg mener største!) edderkop, der nogensinde har været i det her hus! Den spankulerede hen over gulvet, som en anden kong gulerod, og det eneste jeg havde ved hånden var et viskestykke. Jeg kastede det og ramte ved siden af, edderkoppen skyndte sig så ind under sofaen!!! WHAAAT! Så stod jeg ligesom dér. Nå, men hvad gør en edderkoppeangst? Stirrer på sofaen. Virkelig længe. Og skriver panik sms´er til sin mand. Og kimer naboen ned for at få hendes mand herind. Hun svarer ikke, og jeg kan ikke gå ind og banke på, for jeg skal jo holde øje med den sofa!

Og så kom den. Listende ud langs panelet, ud i køkkenet, hen over gulvet. Meget selvsikker fyr, det må jeg sige, den var sin størrelse bevidst. Jeg havde i mellemtiden fået fat i en bog, men det var en snoldet lille børnebog, og den ville garanteret ikke engang kunne kvase den. Og det ville sige lyde!

Jeg fulgte ligesom bare efter den, i god afstand forstås! Man ved aldrig, om sådan et kræ beslutter sig for at gå til angreb. Så kunne jeg høre nogle fløjte udenfor. Kort forinden var nogle af ungerne fløjet forbi på løbehjul, inkl. Jonathan på 14. Jonathan er så stor som en fuldvoksen mand, så ham må man da kunne regne med i sådan en situation? Han bor tværs over græsset, og da jeg var sikker på, det var et maskulint fløjt, gik jeg modigt fra edderkoppen og hen til havedøren, og råbte Jooonaaathaaan ud i mørket. Øh ja, svarede en dyb stemme. Vil du lige komme herover? Øh ja, svarede den dybe stemme igen, og sådan endte det så lykkeligt med, at min ridder Jonathan kom og fjernede monsteret.

Jeg måtte alligevel tidligt i seng. Jeg kunne ikke forene mig med den sofa længere! Og ved I hvad? Jeg er ellers blevet så sej til det med edderkopper. Jeg kan nu både fange dem med støvsuger, i et glas, jeg kan klaske dem og så sent som i søndags tog jeg en i benet og kastede væk. Det er ikke fordi, jeg egentlig er SÅ bange mere. Men den her!! Seriøst, det var typen, der barberede sig om morgenen og røg en cigar på en god aften. Shit!

Så, I kan nok forstå, at den give away røg i baggrunden ikke? Og helt ærlig, hvor tåbelig er jeg at sige, at jeg finder en vinder? Tror I selv, jeg er typen, der lige vælger en ud, og siger at det er min foretrukne? Hvad så med dem, der ikke bliver valgt? Ah men, helt ærlig, den slags skal jeg slet ikke rode mig ud i! Prøvede et øjeblik at gøre mig hård og kontant, men nej, det virkede slet ikke, jeg har jo lyst til at vælge alle!!

Så, jeg endte med at skrive en sms til min mand, og bede ham vælge et tal fra 1-25 og han valgte nr. 6. Bum! Nr. 6 i rækken er Jane, så tillykke Jane og til din veninde, som nu kan smutte i biografen og se en fin og skøn film. Jeg så den i fredags, og var underholdt på den rare, kærlige og omsorgsfulde måde.

Send mig din adresse på kontakt (@) rikkeprikke.dk så får du billetterne tilsendt :)

Tusind tusind tak fordi I var med, hvor er jeg glad! Jeg har jublet hver eneste gang, der kom en ny tilmelding, og hvor ville jeg gerne sende alle i biografen med manden og veninden og det hele, I fortjener det alle sammen. Jeg håber, I alligevel tager en tur ind og ser filmen. For der er noget med, at film skal ses i biografen.

Hundredfodsrejsen – vind gratis billetter til en biograftur

Hundredefodsrejsen-plakat

Endelig endelig ENDELIG er jeg blevet opdaget! Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange, jeg har brokket mig over, at Kähler ikke har kontaktet mig, eller at ikke engang McDonalds gad ringe med et par cirkusbilletter. Come on, jeg synes efterhånden, jeg har fortjent det!

Ej, det er pis. Lidt. Eller, den her gang ER der faktisk nogen der har ringet. Nemlig Nordisk film. De har simpelthen sendt mig to billetter til Hundredfodsrejsen, som har premiere i dag, er jeg ikke heldig? Du har også mulighed for at være heldig, for de har nemlig givet mig to billetter mere, som jeg må give væk til en heldig vinder! Ja ja, jeg ved godt der er give aways på nettet, så det står ud af ørerne, og jeg ved godt, mange af dem har mange større præmier end den her, men hey, det her er MIN give away ok! Og en tur i biffen, det kan de fleste vel bruge. Jeg kan i hvert fald godt.

Det er sjældent, jeg kommer i biografen efterhånden. De penge der er til rådighed til den slags tant og fjas, bliver som regel brugt i Alfons Åberg genren. Nu skal jeg ind og se en ægte voksenfilm, det glæder jeg mig til! Jeg tror, det bliver en god aften, for jeg kan se, den er produceret af Steven Spielberg og Oprah Winfrey, og dem kan jeg virkelig godt lide. Og så er Helen Mirren i hovedrollen, og hende er jeg helt tosset med. Desuden er det en film om mad og kærlighed, og kærlighed til mad. Det er lige noget, jeg kan bruge!

Den ser da fin ud ikke? Så, vil du også en tur i biografen og se Hundredfodsrejsen? Så skriv en kommentar til indlægget og fortæl mig, hvem du vil invitere med, og hvorfor, så finder jeg en vinder mandag aften kl. 21.

Kom nu, vær nu med, det er sjovest, hvis I deltager, og så kan det være, der kommer mere af den slags i fremtiden. Og sagt mellem dig mig, så er jeg jo ikke en af de bloggere, hvor der er 400 deltagere, så I har rent faktisk en ret god mulighed for at vinde. Jeg siger med glæde ja tak til en tur i biografen. Så TAK Nordisk film, fordi I fandt mig, I er velkommen tilbage en anden gang! Og nu vil jeg skynde mig over på Instagram og flashe min allerførste ægte sponseret give away. Yay!

Lækker 3 farvet morgenmadssalat med broccoli, radiser og blåbær

broccolisalat

Jeg er lidt udfordret på morgenmadsfronten for tiden. Der er ikke ret meget, jeg har lyst til. Jeg prøver at gemme mine æg til frokost, og jeg holder så vidt muligt en pause fra mælkeprodukter i store mængder, så den græske yoghurt er røget på køl for et stykke tid siden. Det er ved at være på den tid af året, hvor jeg gerne vil have noget varmt, men jeg har ikke helt fundet ud af hvad, endnu.

Så, nu spiser jeg salat. Så er dagen ligesom skudt i gang med en ordentlig omgang rå grøntsager, og det kan ingen vel have indvendinger mod? Den her salat tog 6-7 minutter at lave, og den kan sagtens laves aftenen i forvejen, og så er det bare at tage den ud af køleskabet om morgenen. Den kan selvfølgelig bruges til alle dagens måltider, den eneste grund til, jeg kalder den morgenmadssalat er, at jeg har spist den om morgenen, og så synes jeg morgenmadssalat er et dejligt ord.

Lækker 3 farvet salat:

1/2 broccoli i små buketter

1 håndfuld revet  og hakket gulerod og æble (fordi det havde jeg på køl fra i går)

5 radiser skåret i skiver

1 håndfuld blåbær

pinjekerner

Dressing:

2 store tsk. god mayonaise

3 tsk. creme fraiche 38%

1 spsk. sød chili

salt

Rist pinjekernerne gyldne og stil dem til side. Bland broccoli, gulerødder og radiser. Rør dressingen sammen, hæld den over broccolien og drys med blåbær og pinjekerner på toppen. Det var det. Nemt ikke?

Der er så mange gode grunde til at starte dagen med grøntsager, og jeg kan faktisk ikke komme i tanke om en eneste grund til at lade være?

Hvad tænker du om en stor portion grøntsager til morgenmad?

Særlig sensitives grænser og komfortzone, hvordan mærker man forskellen?

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Verden larmer stadig, og der skal ikke meget til at slå mig ud. Det suser for mine ører og mine øjne er tunge. Jeg har haft et par dage, hvor jeg har lænet mig lidt tilbage, ikke forventet ret meget af mig selv, andet end at passe på. Ronja og Bertram var hjemme i onsdags. De hostede og snottede, og mentalt havde de virkelig brug for en dag hjemme! Skolestart er rigtig hårdt. Vi trak stikket og lavede ingenting. Vi brugte et par timer på et tæppe om eftermiddagen udenfor, vi havde marsvinene med, vi læste bøger og spiste is. Noget af tiden lavede vi virkelig ingenting, og det er mine børn faktisk ikke ret vænnet til. De brokkede sig over, at de ikke måtte det ene og det andet, men vi havde helt ærlig brug for ingenting lige der. Og de endte med at nyde det, vi havde en rigtig dejlig dag.

De virker presset og lidt stresset over skolestart og alt det der følger med, og tænk hvis de er lige så fyldte som mig, så er en dag hjemme godt givet ud. Der er i hvert fald ikke plads til mere i mig. Lige nu hvor jeg sidder og skriver,  skulle jeg have været til yoga. Mit elskede yoga, som jeg glæder mig til hver eneste gang. I dag kunne jeg bare ikke. Der er en anden lærer end normalt, en virkelig dygtig englænder, som jeg sikkert ville få en masse godt ud af. Hun skal holde ayurveda workshop hele weekenden, noget jeg ville elske at være med til, men bare at tage et morgenhold, med en fremmede lærer, det kan jeg bare ikke i dag! Som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg helt med på at komme ud af komfortzonen, udfordre sig selv, rykke nogle grænser. Det her havde måske været en mulighed. Men for mig var det for meget, og jeg valgte at lytte til min mavefornemmelse, der sagde mig, at det her var der ikke plads til i dag.

Det er virkelig svært at forklare, hvis ikke man ved, hvad jeg taler om. I dag ville det bare være grænseoverskridende på den forkerte måde, det ville koste mig mere end det ville give mig. Der er noget med at finde balancen mellem på den ene side at rykke grænserne for komfortzonen, og på den anden side respektere, når der bare ikke skal rykkes ved mere lige nu!

Det er en del af, at være særlig sensitiv (jeg er stadig træt af den betegnelse btw, ordet særlig generer mig meget, men anyway…) det med at blive fyldt op af indtryk, at tage det hele ind, uden filter. Det kan være så svært, at rumme verden, når verden larmer for meget og der er ikke andet for, end jeg må trække mig, lade op og så stikke næsen frem, når jeg igen er klar. Det skal på ingen måde blive en sovepude, men jeg ved, der er andre som mig, der gang på gang har overskredet egne grænser for at tilpasse sig normen, og det behøver vi faktisk slet ikke! Jeg ser det så tydeligt på Ronja. Hun er på mange måder en mini mig, og det er hun især, når det kommer til sensitivitet.

Ronja og Bertram startede til svømning i går. Jeg havde ikke regnet med, at Ronja overhovedet ville komme i vandet første gang. Inden svømning startede plaskede de rundt i den anden ende af bassinet og legede med en fra klassen, som også startede i går. Hun var frisk og kæk og på en måde på hjemmebane. Da svømning startede gik klappen ned. Hun kunne slet ikke rumme det, men det var jeg forberedt på. Bertram tager en ting af gangen, og så lukker han resten ude. Det kan Ronja ikke, hun tager det hele ind på en gang. 14 børn hun ikke kender, larm i svømmehallen, 3 fremmede instruktører, svømning hun ikke kunne finde ud af osv. Det hele kommer bragende på én gang som et godstog. Så Ronja sad på kanten i 20 min. og fandt hoved og hale i det hele. Vi snakkede, hun dyppede sig, op igen, snakke, og til sidst hoppede hun i! Hun gjorde det, og hun var SÅ stolt bagefter, at hun havde været til svømning. Og JEG var stolt.

Moren til den anden dreng fra klassen var blevet meget overrasket over, at hun var gået helt i baglås, eftersom hun havde været så kæk i det andet bassin. Og det er lige præcis det, der kan være så forbandet svært ved at være den nyhedssøgende særlig sensitive (ja, der er mange fine betegnelser og etiketter, I know), for med mindre man ved det, så ser man det ikke, og derfor opdages det ikke, hvis hun gentagne gange overskrider sine egne grænser på den forkerte måde. Og det bliver ikke forstået, når hun endelig siger fra. Og det er for pokker en god ting, når hun kan sige fra. Jeg har ikke kunne det som barn, jeg er først ved at lære det nu. Og det er helt ok med mig, hvis hun lærer det noget før!

Nå, nok snak for i dag. Jeg vil bruge resten af min yogatime på at læse. Jeg skal til supervision på uddannelsen på mandag, og jeg føler mig ikke helt i topform endnu.

Rigtig god weekend derude. Og som altid bliver jeg utrolig glad for en kommentar, hvis du har lyst. Og ellers, så tak fordi du læser med!

Når verden larmer virkelig meget og jeg har brug for ro…

peaceful

Det er ikke ret længe siden, jeg skrev om stress symptomer De er der endnu, kan jeg afsløre. Jeg tror dog, jeg er ved at nærme mig kernen af problemet. Det handler om flere ting. Det handler om, at jeg har brugt mere energi end jeg havde. Det handler om, at jeg giver hjælp og assistance til andre, jeg har altid en skulder parat, jeg giver virkelig meget af mig selv, men jeg beder sjældent om at få noget den anden vej, og det kommer ikke af sig selv. Det handler også om, at jeg har været i gang med for meget. For spredt fokus, for mange projekter, for mange ambitioner her og nu, for der er for pokker så meget, jeg gerne vil!

Men jeg har i den grad brug for at trække mig! Det viser sig tydeligt, når jeg begynder at ignorere sms´er om aftaler, krav og forventninger. Lidt som at lade være at tømme postkassen, for så er regningerne jo ikke kommet vel? Jeg har kørt for hårdt på siden starten af sommeren, jeg har glemt at stoppe op, mærke efter og trække vejret. Jeg orkede ikke engang at holde min fødselsdag, jeg vil hellere bare sidde i fred, for mine ører summer og mit hjerte hamrer.

“Somme tider, så bliver jeg så urimelig over for mine omgivelser, det gør jeg altså” siger Jørgen Leth i en af hans fantastiske tekster på Ingen regning til mig albummet. Jeg bliver også urimelig. Lige mens jeg er urimelig, så mener jeg bestemt, det er mine omgivelser, der er urimelige!! At de da ikke kan se det? Forstå det? Mærke det? Men det kan de ikke.

Krav og forventninger er det sværeste lige nu. Og andres behov. Jeg har to børn på 6 år, og de har det altså med at stille krav og have både forventninger og behov. Det er jo ikke noget, jeg kan trække mig fra. Men også her bliver jeg urimelig, og det gør mig ondt! Jeg bliver hende sure mor, som er så træls, og som ikke gider noget og som bare siger nej. Jeg bliver dum og sur, og jeg kan næsten ikke holde mig selv ud!

Der er tydelige tegn på, at jeg er gået over grænsen for, hvad jeg kunne rumme. Der er tydelige tegn på, at jeg har lagt låg på min sensitivitet, fordi jeg ikke orker at tage hensyn til det hele tiden. Jeg mærker min menneskelighed, og jeg mærker et behov for, at der er nogen, der spørger MIG, om JEG er ok. Men hvordan skal verden vide det, når jeg aldrig udtrykker det behov? Hvordan skal de regne ud, at når jeg er stille, så er det fordi, jeg er brugt op? Jeg tænkte, det kunne de regne ud, men det kunne de ikke. Og det er vel egentlig ok?

De næste par timer trækker jeg stikket ud til forpligtelser, krav og forventninger. Jeg vil fordybe mig med min forsømte symaskine og sy noget til mig selv. Jeg vil løbe en tur og læse i en bog. Og så vil jeg lade op til vores første skolefest i aften. Der kommer mange tusinde mennesker. Shit!

Rod – en årsag til skriveblokering og manglende energi

rod på kontoret rod på kontoret rod på kontoret rod på kontoret rod på kontoret

Allerede i går aftes kunne jeg slet ikke samle tankerne om, hvad jeg skulle skrive om i dag. Der dukkede ikke rigtig noget op, og når jeg så synes, nu kom der noget, så kom der alligevel ikke noget ud af det. Jeg spurgte endda om idéer udefra, men Jane havde selv problemer med at finde på noget, så der var ikke noget at hente. Det problem fik hun åbenbart løst, der er i hvert fald nyt spændende indlæg på bloggen. Jeg lå vågen fra kl. 4.50 (der ringer Benjamins vækkeur) og tænkte på det, og det begyndte at gå mig på! Hvorfor kunne jeg ikke finde på noget?

Her til morgen, da jeg havde fulgt ungerne i skole, tændte jeg min computer, og fandt et par inspirationslister på Pinterest, som jeg har taget i brug før, når det kneb med idéerne. Det virkede ikke. Så fandt jeg et par nye lister, jeg ikke havde prøvet før, men de virkede heller ikke. Så skrev jeg til Benjamin og spurgte, det KUNNE jo være, han lige havde noget i ærmet, jeg kunne bruge. Men nej, heller ikke her var der gevinst.

Så mens jeg sad der og blev mere og mere irriteret, lænede jeg mig tilbage og kiggede på mit bord (!!)  Pludselig opdagede jeg, hvordan det så ud. Hold nu op, hvor var det pludselig blevet rodet! Det er min arbejdsplads for pokker, hvordan kan jeg lade det se sådan ud? Det signalerer ikke ligefrem respekt for eget arbejde vel? Sådan ville jeg aldrig lade min arbejdsplads ende med at se ud, hvis jeg sad og arbejdede med andre ved min side håber jeg!

Gulvet så egentlig heller ikke for smart ud. Bordet var åbenart optaget, og gulvet blev taget i brug? “Jeg lægger lige mappen her, for jeg har lige en god idé, jeg lige skal skrive eller sy, og der er lige noget arbejde, jeg skal nå, så jeg sætter den på plads i morgen”

Mmm, klart!! Det har jeg vist bildt mig selv ind for mange uger dage i træk. Og mon ikke rodet kunne bidrage til de manglende idéer, og de blokeringer jeg har haft i arbejdet den sidste uges tid? Jeg har et ret stort projekt i gang for tiden, og jeg har virkelig svært ved at samle mig om det og bare give det en skalle, og det er da klart, når jeg sidder med rod til op over ørerne!? Der var ikke ret meget god feng shui over min arbejdsplads, lige dér!

Og hvor er det dog latterligt, at jeg ignorerede det så længe, for det tog mig faktisk under en time, så var hele rummet ryddet, støvsuget og vasket. Den time er hurtigt tjent ind i den effektivitet og energi, jeg får af at sidde i et ryddet og rent rum håber jeg.

Desuden fik jeg noget at skrive om, og det er var jo ikke så tosset endda!

5 mål der skal gøre det næste år til mit bedste år nogensinde!

37

Jeg havde fødselsdag i går. 37 år. Bum!

Fødselsdagsentusiasmen er dalet lidt med årene. Ikke pga. den stigende alder, for den har jeg det sådan set fint nok med. Og det er ikke fordi, jeg ikke mener, jeg er værd at fejre. Og jeg kan faktisk meget godt lide at få gaver. Så, hvad mon det egentlig handler om? Jeg ved det ikke, men en fødselsdag er et godt tidspunkt at tage en status på, hvordan det egentlig går, ikke?

Lige for tiden arbejder jeg med, at være rummelig og omsorgsfuld over for mig selv. Jeg øver mig i at lade være at skælde mig selv ud over, alle de år jeg føler, jeg har spildt på at leve i en boble af frygt. Og inderst inde tror jeg på, at det jeg har oplevet, de erfaringer jeg har draget, handler om, at jeg skal bruge det til noget senere hen, men ind i mellem slås jeg med en lille djævel, der bander og svovler over alle de år, jeg gemte mig væk fra verden. Men jeg lærte noget der, noget som en dag kommer andre til gavn, det ved jeg. Så jeg øver mig i rummelighed.

Jeg er også i en gang med en form for selv-coaching. Det er svært at komme helt uden om, når nu jeg er fedtet ind i coaching miljøet meget af tiden, og jeg får virkelig meget ud af det. Jeg møder rigtig meget selvindsigt, jeg opdager rigtig mange sider af mig selv, jeg havde gemt væk, og jeg er blevet nysgerrig på, hvor meget jeg egentlig rummer, og hvad jeg kan udvikle mig til. Jeg er utålmodig efter at vokse, at lære, at kunne mere. Jeg vil rejse, jeg vil læse, jeg vil udforske, og jeg vil gøre det her år til et fantastisk år.

Hvordan gør jeg så det? Tja, jeg har aldrig sat mig sådan et mål før, men egentlig har jeg aldrig sat mig ret mange mål. Men hvis jeg ikke sætter mål, så har jeg ingen retning. Og hvis jeg ikke har en retning, så ender jeg med at gå i ring.

Jeg er blevet inspireret af en fantastisk coach, Robin Sharma, til at spørge mig selv: Hvilke 5 ting skal ske det næste år, for at gøre det her år, til mit bedste år nogensinde? Det har jeg gået og tænkt lidt på. Mit bud er:

-Jeg skal komme i rigtig god fysisk form. Jeg skal fortsætte min yoga to gange om ugen, og også indføre en ugentlig yogarutine herhjemme, så jeg kommer op på 3 gange. Desuden skal jeg fortsætte det løb, jeg er kommet i gang med, og så krydser jeg fingre for, at kroppen holder til det.

-Jeg skal meditere som en naturlig del af min hverdag. Det kan være, det kræver nogle kurser i meditation, eller bare skrap øvelse, som er skrevet ind i min kalender.

-Jeg skal tilgive mig selv mine fejltrin og gøre dem til erfaringer i stedet. Jeg skal lade være at være så hård ved mig selv, og give slip på, at fortiden kunne have været anderledes.

-Jeg  skal lære at få flere ting gjort på kortere tid. Jeg skal optimere min dag med struktur, planlægning og rutiner. Jeg skal have ryddet endnu mere ud i vores hjem, for hvis vi har færre ting, er der mindre oprydning. Jeg skal have frigivet noget tid, som jeg kan bruge mere produktivt end tilfældet er nu. Der er plads til forbedring!

-Jeg skal nærme mig en form for balance. Jeg skal skrive ned, tage status, sætte små mål, og pejle mig mere ind på, hvor balancen findes. Jeg skal have mere balance i min kost, og spise på mine egne præmisser og efter min egen overbevisning, og ikke efter hvad andre mener. Jeg skal have balance i alene tid og social tid, jeg skal lære at sige til og fra, og finde mig selv igen.

Så det er den retning, jeg arbejder i nu. Jeg føler mig målrettet og opsat, og jeg ser frem til at tage en status igen om et år, og mærke hvordan det føles, at faktisk nå i mål med mine mål. Jeg regner med, jeg tager målsætning op som et emne ind i mellem, for jeg har på fornemmelsen, det er et område, der halter lidt hos mange mennesker. Vi kører lidt på autopilot, mange af os, uden at sætte os et helt konkret mål. Det håber jeg, I vil være med på. Lad mig endelig vide, hvis der er noget mere konkret omkring målsætning, som I gerne vil læse om, så vil jeg se, om jeg kan vinkle det, så I får svar.

Tak fordi I læste med. I er mere end velkomne til at smide en kommentar, det er altid dejligt, at høre jeres tanker om, det jeg skriver. Rigtig god dag.

Lækker rå gulerodsbrownie med chokolade og kanel

Rå gulerodsbrownie

Den her lækkerbisken har rumsteret i mit hoved et stykke tid, og mine forventninger var blevet ret høje, efterhånden som jeg har gået og brygget på den og tænkt mmmm…. Den levede heldigvis op til forventningerne, den var et hit over hele rækken herhjemme, også hos dem, der som regel hellere vil have mormors drømmekage end mors eksperimenter. Den er nu også virkelig god!

Når jeg skriver rå, mener jeg ikke rå som i raw food rå, men at den ikke er bagt. Den kan såmænd sagtens laves rigtig rå, så skal der bare laves et par justeringer.

1 rå gulerodsbrownie:

125 gram fintrevet gulerod

75 gram tørrede dadler

75 gram mandler

50 gram blødt smør (brug kokosolie til raw eller mejerifri version)

2 spsk. raw kakao

1/2 tsk. kanel

50 gram mørk chokolade (udelad for raw version)

1/2 dl. fløde (udelad for raw eller mejerifri version)

Smelt chokoladen i fløden i en lille gryde ved meget lav varme. Blend først dadlerne i foodprocessoren, tilsæt mandler og blend igen, og tilsæt til sidst resten af ingredienserne og blend til det bliver ensartet og cremet.

Hæld browniemassen i en lille form med bagepapir eller lignende, og stil den på køl i et par timer. Skær den ud i små firkanter og server evt. med lidt flødeskum eller en god vaniljeis. Her er den drysset med frysetørret hindbær og ananas, som et dejligt syrligt modspil til den søde brownie.

Lad mig endelig høre, hvad du synes, hvis du prøver opskriften.

P.s. Jeg roder lidt med bloggens design for tiden, og af en eller anden grund, så vender mine billeder sidelæns på mobiltelefoner. Jeg håber, jeg får det løst hurtigt, jeg arbejder på det. Eller, jeg kan overhovedet ikke kan finde ud af, hvad der er galt, så jeg er ved at få nogle andre til at arbejde på det, mmmkaaay. Rigtig god weekend derude.

Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Jeg havde brug for at gøre lidt ekstra ud af min frokost i går, efter jeg havde lavet den brainstorm på stress symptomer, som endte i en temmelig lang liste. Jeg havde brug for energi, og noget min krop ville sætte pris på. Jeg er meget inspireret af raw food for tiden, jeg læser og lytter, og lærer en masse om, hvad raw food gør ved kroppen. Man kan sige, det er en meget naturlig gren for mig, at bevæge mig ud af, eftersom jeg er vegetar, og stræber efter så ren en kost som muligt. Det er i hvert fald et område, der skal udforskes, der er noget godt at hente der.

Nå, egentlig ville jeg bare dele min salat med jer. Så kan man diskutere, hvorfor jeg vælger at kalde den raw food, og ikke bare en salat, som det jo i bund og grund er. Tja, det er nok mest fordi, jeg er blevet inspireret til den i en af mine raw food bøger, og så er den helt igennem rå og ren. Når jeg spiser sådan en portion til frokost, så er min energi mærkbar forøget efter jeg har spist, i forhold til de dage, hvor jeg ikke rigtig får noget grønt og levende til frokost.

Fis i en hornlygte med det levende mad? Nej, jeg tror det ikke, jeg tror, den er god nok. Jeg kan se pointen i, at rå mad er nemmere at fordøje fordi det indeholder de enzymer, som kroppen ellers selv skal producere, hvis maden er opvarmet, og dermed har mistet de enzymer verdens korteste forklaring på raw food, jeg ved det godt. Og hvis maden er nemmere at fordøje, så er der mere energi i overskud til noget andet, og derfor bliver man ikke lige så træt efter et måltid. Jeg er ikke interesseret i et raw liv som sådan, men jeg er interesseret i at være bevidst om, at en del af min kost skal bestå af rå rene grøntsager og gode fedtstoffer, hvis jeg vil have optimal næring. Hvis du synes, raw food lyder farligt og mystisk, så er man jo velkommen til bare at kalde det en salat.

Jeg har ikke rigtig mål på det, jeg har blandet, jeg brugte, hvad der var i køleskabet. Det hele blev snittet meget fint og tålmodigt.

Jeg brugte:

broccoli

forårsløg

peberfrugt

agurk

gulerødder

avokado

nektarin

mandler

Jeg lavede en dressing af:

1/2 dl. oliven olie

1 tsk. kokossukker (ok, den er faktisk ikke rå, brug evt. rå honning)

1 tsk. tamari

1/2 citron

1 tsk. eddike

Smag den til, måske den skal være mere sur, mere sød.

Det var faktisk det. Det var den bedste frokost, jeg længe har spist.

Har du nogle tanker omkring raw food, du gerne vil dele, så er du mere end velkommen.

Brainstorm på stress symptomer

I går til yoga, da vi lå i restorativ*, kunne jeg mærke et ekstra stort behov for at blive liggende. Jeg lå, som altid, med en øjenpude på, og var helt inde i min egen verden. Jeg ville bare så gerne trække tiden ud, ligge der så længe, jeg havde brug for det. Da tiden var gået, var det nærmest grænseoverskridende for mig, at vende tilbage til rummet. Jeg ville bare så gerne blive i roen. Sådan foregår det desværre ikke, yogatimen sluttede, men jeg måtte bruge lidt tid til at tænke over, hvorfor jeg lige i går havde det store behov for at forsvinde ind i min ro, ind i min egen verden.

Og det var rigtig svært at indrømme over for mig selv, men jeg må nok indse, at jeg på det seneste har fået et par af de pokkers stress symptomer igen, og tankerne er begyndt at hobe sig op og blive filtret ind i hinanden. Det er ikke stort og alvorligt og farligt lige nu, men det bliver det, hvis ikke jeg stopper op nu, finder ud af, hvad det drejer sig om, og viser, at jeg er blevet klogere end sidst. Mine symptomer på en stress, der ligger og lurer er en indvendig sitren i hele kroppen, for høj puls, for mange tanker, træthed, meget overfladisk vejrtrækning, øget behov for at spise på følelserne.

På en måde kommer det bag på mig. Jeg har fået bildt mig selv ind, at jeg havde styr på det nu. Det har jeg i det store hele også, og jeg regner da med, at bide den her over, inden den får ordenligt fat. Men det kan jeg kun, hvis jeg finder ud af, hvad det handler om.

Jeg har brainstormet lidt på det, bare for at få styr på, hvad det egentlig er, jeg går og tænker på for tiden. For der er ikke synderligt meget, der har ændret sig i min hverdag som sådan. Eller måske er der.

Jeg vil gerne dele min brainstorm med jer, måske kan I bruge det, måske kan I ikke. Jeg mener, at en brainstorm er et yderst virkningsfuldt værkstøj, til at få tankerne ud af hovedet og ned på papir. Få det hele med, også det du synes lyder fjollet eller ubrugeligt. Skriv det ned, kig på det, gå væk, kig på det igen dagen efter, føl efter i maven. Hvad reagerer du på, af det du har skrevet ned? Er der noget, der giver et sug i maven, tårer i øjnene eller andre fysiske signaler? Hvilke vil du gerne krybe udenom, og hvilke kan du nemt slette igen?

Brainstorm på mulige årsager til stress symptomer, uden filter.

-børnenes skolestart

-ny struktur herhjemme

-rod på kontoret

-kost der ikke nærer mig optimalt

-alt for lidt vand

-urolig søvn

-for mange jern i ilden

-en følelse af utilstrækkelighed

-utålmodighed

-perfektionisme

-spørgsmål omkring egen virksomhed

-tanker omkring mine evner

-følelsen af at være bagud

-for lidt ro

-mangel på meditation

-for meget kaffe

-følelsen af at skulle være noget for nogen meget af min tid

-mine besøg af selvindsigt den seneste tid

-nye relationer, hvordan skal de være fremover

-gamle relationer, hvad gør godt og hvad gør ikke

-præstationsangst

-følelsen af forkerthed

-iver efter at ville det hele på den halve tid

-følelsen af at give uden at modtage

-en masse ny viden på meget kort tid

-har svært ved at sætte grænser

 

Jeg skriver alt det ned, som jeg forbinder med en ubalance i mit liv for tiden, også det jeg ellers ikke ville forbinde med stress. Bliv ved at skrive ned, til du har siddet 5 minutter uden at kunne finde på mere. Vær sikker på, du har det hele med, også det du ikke har lyst til at skrive ned og se i øjnene. Listen er til dig alene, ingen andre behøver at se den, så du kan godt skrive det hemmelige og det grimme ned også. Det meste kan måske slettes igen, men det er ligegyldigt, det handler om, at få belyst, hvad der rører sig i livet for tiden, som kan bidrage til en ubalance. Derefter kan vi arbejde med det, flytte noget hen på nogle andre pladser, slette noget, og fremhæve noget andet. Alle tingene på listen, fylder noget i mit liv lige nu, og når jeg får skrevet det ned på den måde, så kan jeg se, at det faktisk er ret mange tanker på en gang. Det kan også være, det er et enkelt område, der skal kigges på, og så er det overstået.

Tankemylderet mærkes ved, at jeg tænker alle tankerne på en gang, og ikke en af gangen, som jeg helst vil kunne, og som jeg ellers har kunne siden januar. Nu får jeg alle tankerne filtret ind i et garnnøgle i hovedet hele tiden, og jeg skal stille og roligt vikle dem ud igen. Det her skal løses, inden det sætter sig, det er der ingen tvivl om. Tidligere havde jeg tankemylder, når jeg gik i seng, det har jeg ikke nu. Jeg falder fint i søvn, men vågner til gengæld flere gange om natten og tænker og tænker, og kan ikke falde i søvn igen.

De næste par dage vil jeg bruge på at kigge på min liste ind i mellem, overstrege noget, understrege noget andet. Og så vil jeg bruge lidt tid på, at finde ind til roen i min egen verden, der hvor jeg var i går, og se om jeg kan tage noget af det med mig tilbage til virkeligheden.

Synes du det giver mening, at lave en brainstorm på den slags symptomer i livet? Lad mig endelig høre.

shavasana

*restorativ er de 5-15 minutter efter aftenens yogapraksis, hvor vi ligger i en afslappende, modtagelig stilling, ofter den der hedder shavasana, som du kan se på billedet herover, men det kan også være andre utrolig givende stillinger. Det er i restorativ, vi høster frugterne af den praksis, vi lige har været igennem, det er her, der sker noget helt særligt i krop og sind.