Når verden larmer virkelig meget og jeg har brug for ro…

peaceful

Det er ikke ret længe siden, jeg skrev om stress symptomer De er der endnu, kan jeg afsløre. Jeg tror dog, jeg er ved at nærme mig kernen af problemet. Det handler om flere ting. Det handler om, at jeg har brugt mere energi end jeg havde. Det handler om, at jeg giver hjælp og assistance til andre, jeg har altid en skulder parat, jeg giver virkelig meget af mig selv, men jeg beder sjældent om at få noget den anden vej, og det kommer ikke af sig selv. Det handler også om, at jeg har været i gang med for meget. For spredt fokus, for mange projekter, for mange ambitioner her og nu, for der er for pokker så meget, jeg gerne vil!

Men jeg har i den grad brug for at trække mig! Det viser sig tydeligt, når jeg begynder at ignorere sms´er om aftaler, krav og forventninger. Lidt som at lade være at tømme postkassen, for så er regningerne jo ikke kommet vel? Jeg har kørt for hårdt på siden starten af sommeren, jeg har glemt at stoppe op, mærke efter og trække vejret. Jeg orkede ikke engang at holde min fødselsdag, jeg vil hellere bare sidde i fred, for mine ører summer og mit hjerte hamrer.

“Somme tider, så bliver jeg så urimelig over for mine omgivelser, det gør jeg altså” siger Jørgen Leth i en af hans fantastiske tekster på Ingen regning til mig albummet. Jeg bliver også urimelig. Lige mens jeg er urimelig, så mener jeg bestemt, det er mine omgivelser, der er urimelige!! At de da ikke kan se det? Forstå det? Mærke det? Men det kan de ikke.

Krav og forventninger er det sværeste lige nu. Og andres behov. Jeg har to børn på 6 år, og de har det altså med at stille krav og have både forventninger og behov. Det er jo ikke noget, jeg kan trække mig fra. Men også her bliver jeg urimelig, og det gør mig ondt! Jeg bliver hende sure mor, som er så træls, og som ikke gider noget og som bare siger nej. Jeg bliver dum og sur, og jeg kan næsten ikke holde mig selv ud!

Der er tydelige tegn på, at jeg er gået over grænsen for, hvad jeg kunne rumme. Der er tydelige tegn på, at jeg har lagt låg på min sensitivitet, fordi jeg ikke orker at tage hensyn til det hele tiden. Jeg mærker min menneskelighed, og jeg mærker et behov for, at der er nogen, der spørger MIG, om JEG er ok. Men hvordan skal verden vide det, når jeg aldrig udtrykker det behov? Hvordan skal de regne ud, at når jeg er stille, så er det fordi, jeg er brugt op? Jeg tænkte, det kunne de regne ud, men det kunne de ikke. Og det er vel egentlig ok?

De næste par timer trækker jeg stikket ud til forpligtelser, krav og forventninger. Jeg vil fordybe mig med min forsømte symaskine og sy noget til mig selv. Jeg vil løbe en tur og læse i en bog. Og så vil jeg lade op til vores første skolefest i aften. Der kommer mange tusinde mennesker. Shit!

Rod – en årsag til skriveblokering og manglende energi

rod på kontoret rod på kontoret rod på kontoret rod på kontoret rod på kontoret

Allerede i går aftes kunne jeg slet ikke samle tankerne om, hvad jeg skulle skrive om i dag. Der dukkede ikke rigtig noget op, og når jeg så synes, nu kom der noget, så kom der alligevel ikke noget ud af det. Jeg spurgte endda om idéer udefra, men Jane havde selv problemer med at finde på noget, så der var ikke noget at hente. Det problem fik hun åbenbart løst, der er i hvert fald nyt spændende indlæg på bloggen. Jeg lå vågen fra kl. 4.50 (der ringer Benjamins vækkeur) og tænkte på det, og det begyndte at gå mig på! Hvorfor kunne jeg ikke finde på noget?

Her til morgen, da jeg havde fulgt ungerne i skole, tændte jeg min computer, og fandt et par inspirationslister på Pinterest, som jeg har taget i brug før, når det kneb med idéerne. Det virkede ikke. Så fandt jeg et par nye lister, jeg ikke havde prøvet før, men de virkede heller ikke. Så skrev jeg til Benjamin og spurgte, det KUNNE jo være, han lige havde noget i ærmet, jeg kunne bruge. Men nej, heller ikke her var der gevinst.

Så mens jeg sad der og blev mere og mere irriteret, lænede jeg mig tilbage og kiggede på mit bord (!!)  Pludselig opdagede jeg, hvordan det så ud. Hold nu op, hvor var det pludselig blevet rodet! Det er min arbejdsplads for pokker, hvordan kan jeg lade det se sådan ud? Det signalerer ikke ligefrem respekt for eget arbejde vel? Sådan ville jeg aldrig lade min arbejdsplads ende med at se ud, hvis jeg sad og arbejdede med andre ved min side håber jeg!

Gulvet så egentlig heller ikke for smart ud. Bordet var åbenart optaget, og gulvet blev taget i brug? “Jeg lægger lige mappen her, for jeg har lige en god idé, jeg lige skal skrive eller sy, og der er lige noget arbejde, jeg skal nå, så jeg sætter den på plads i morgen”

Mmm, klart!! Det har jeg vist bildt mig selv ind for mange uger dage i træk. Og mon ikke rodet kunne bidrage til de manglende idéer, og de blokeringer jeg har haft i arbejdet den sidste uges tid? Jeg har et ret stort projekt i gang for tiden, og jeg har virkelig svært ved at samle mig om det og bare give det en skalle, og det er da klart, når jeg sidder med rod til op over ørerne!? Der var ikke ret meget god feng shui over min arbejdsplads, lige dér!

Og hvor er det dog latterligt, at jeg ignorerede det så længe, for det tog mig faktisk under en time, så var hele rummet ryddet, støvsuget og vasket. Den time er hurtigt tjent ind i den effektivitet og energi, jeg får af at sidde i et ryddet og rent rum håber jeg.

Desuden fik jeg noget at skrive om, og det er var jo ikke så tosset endda!

5 mål der skal gøre det næste år til mit bedste år nogensinde!

37

Jeg havde fødselsdag i går. 37 år. Bum!

Fødselsdagsentusiasmen er dalet lidt med årene. Ikke pga. den stigende alder, for den har jeg det sådan set fint nok med. Og det er ikke fordi, jeg ikke mener, jeg er værd at fejre. Og jeg kan faktisk meget godt lide at få gaver. Så, hvad mon det egentlig handler om? Jeg ved det ikke, men en fødselsdag er et godt tidspunkt at tage en status på, hvordan det egentlig går, ikke?

Lige for tiden arbejder jeg med, at være rummelig og omsorgsfuld over for mig selv. Jeg øver mig i at lade være at skælde mig selv ud over, alle de år jeg føler, jeg har spildt på at leve i en boble af frygt. Og inderst inde tror jeg på, at det jeg har oplevet, de erfaringer jeg har draget, handler om, at jeg skal bruge det til noget senere hen, men ind i mellem slås jeg med en lille djævel, der bander og svovler over alle de år, jeg gemte mig væk fra verden. Men jeg lærte noget der, noget som en dag kommer andre til gavn, det ved jeg. Så jeg øver mig i rummelighed.

Jeg er også i en gang med en form for selv-coaching. Det er svært at komme helt uden om, når nu jeg er fedtet ind i coaching miljøet meget af tiden, og jeg får virkelig meget ud af det. Jeg møder rigtig meget selvindsigt, jeg opdager rigtig mange sider af mig selv, jeg havde gemt væk, og jeg er blevet nysgerrig på, hvor meget jeg egentlig rummer, og hvad jeg kan udvikle mig til. Jeg er utålmodig efter at vokse, at lære, at kunne mere. Jeg vil rejse, jeg vil læse, jeg vil udforske, og jeg vil gøre det her år til et fantastisk år.

Hvordan gør jeg så det? Tja, jeg har aldrig sat mig sådan et mål før, men egentlig har jeg aldrig sat mig ret mange mål. Men hvis jeg ikke sætter mål, så har jeg ingen retning. Og hvis jeg ikke har en retning, så ender jeg med at gå i ring.

Jeg er blevet inspireret af en fantastisk coach, Robin Sharma, til at spørge mig selv: Hvilke 5 ting skal ske det næste år, for at gøre det her år, til mit bedste år nogensinde? Det har jeg gået og tænkt lidt på. Mit bud er:

-Jeg skal komme i rigtig god fysisk form. Jeg skal fortsætte min yoga to gange om ugen, og også indføre en ugentlig yogarutine herhjemme, så jeg kommer op på 3 gange. Desuden skal jeg fortsætte det løb, jeg er kommet i gang med, og så krydser jeg fingre for, at kroppen holder til det.

-Jeg skal meditere som en naturlig del af min hverdag. Det kan være, det kræver nogle kurser i meditation, eller bare skrap øvelse, som er skrevet ind i min kalender.

-Jeg skal tilgive mig selv mine fejltrin og gøre dem til erfaringer i stedet. Jeg skal lade være at være så hård ved mig selv, og give slip på, at fortiden kunne have været anderledes.

-Jeg  skal lære at få flere ting gjort på kortere tid. Jeg skal optimere min dag med struktur, planlægning og rutiner. Jeg skal have ryddet endnu mere ud i vores hjem, for hvis vi har færre ting, er der mindre oprydning. Jeg skal have frigivet noget tid, som jeg kan bruge mere produktivt end tilfældet er nu. Der er plads til forbedring!

-Jeg skal nærme mig en form for balance. Jeg skal skrive ned, tage status, sætte små mål, og pejle mig mere ind på, hvor balancen findes. Jeg skal have mere balance i min kost, og spise på mine egne præmisser og efter min egen overbevisning, og ikke efter hvad andre mener. Jeg skal have balance i alene tid og social tid, jeg skal lære at sige til og fra, og finde mig selv igen.

Så det er den retning, jeg arbejder i nu. Jeg føler mig målrettet og opsat, og jeg ser frem til at tage en status igen om et år, og mærke hvordan det føles, at faktisk nå i mål med mine mål. Jeg regner med, jeg tager målsætning op som et emne ind i mellem, for jeg har på fornemmelsen, det er et område, der halter lidt hos mange mennesker. Vi kører lidt på autopilot, mange af os, uden at sætte os et helt konkret mål. Det håber jeg, I vil være med på. Lad mig endelig vide, hvis der er noget mere konkret omkring målsætning, som I gerne vil læse om, så vil jeg se, om jeg kan vinkle det, så I får svar.

Tak fordi I læste med. I er mere end velkomne til at smide en kommentar, det er altid dejligt, at høre jeres tanker om, det jeg skriver. Rigtig god dag.

Lækker rå gulerodsbrownie med chokolade og kanel

Rå gulerodsbrownie

Den her lækkerbisken har rumsteret i mit hoved et stykke tid, og mine forventninger var blevet ret høje, efterhånden som jeg har gået og brygget på den og tænkt mmmm…. Den levede heldigvis op til forventningerne, den var et hit over hele rækken herhjemme, også hos dem, der som regel hellere vil have mormors drømmekage end mors eksperimenter. Den er nu også virkelig god!

Når jeg skriver rå, mener jeg ikke rå som i raw food rå, men at den ikke er bagt. Den kan såmænd sagtens laves rigtig rå, så skal der bare laves et par justeringer.

1 rå gulerodsbrownie:

125 gram fintrevet gulerod

75 gram tørrede dadler

75 gram mandler

50 gram blødt smør (brug kokosolie til raw eller mejerifri version)

2 spsk. raw kakao

1/2 tsk. kanel

50 gram mørk chokolade (udelad for raw version)

1/2 dl. fløde (udelad for raw eller mejerifri version)

Smelt chokoladen i fløden i en lille gryde ved meget lav varme. Blend først dadlerne i foodprocessoren, tilsæt mandler og blend igen, og tilsæt til sidst resten af ingredienserne og blend til det bliver ensartet og cremet.

Hæld browniemassen i en lille form med bagepapir eller lignende, og stil den på køl i et par timer. Skær den ud i små firkanter og server evt. med lidt flødeskum eller en god vaniljeis. Her er den drysset med frysetørret hindbær og ananas, som et dejligt syrligt modspil til den søde brownie.

Lad mig endelig høre, hvad du synes, hvis du prøver opskriften.

P.s. Jeg roder lidt med bloggens design for tiden, og af en eller anden grund, så vender mine billeder sidelæns på mobiltelefoner. Jeg håber, jeg får det løst hurtigt, jeg arbejder på det. Eller, jeg kan overhovedet ikke kan finde ud af, hvad der er galt, så jeg er ved at få nogle andre til at arbejde på det, mmmkaaay. Rigtig god weekend derude.

Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Jeg havde brug for at gøre lidt ekstra ud af min frokost i går, efter jeg havde lavet den brainstorm på stress symptomer, som endte i en temmelig lang liste. Jeg havde brug for energi, og noget min krop ville sætte pris på. Jeg er meget inspireret af raw food for tiden, jeg læser og lytter, og lærer en masse om, hvad raw food gør ved kroppen. Man kan sige, det er en meget naturlig gren for mig, at bevæge mig ud af, eftersom jeg er vegetar, og stræber efter så ren en kost som muligt. Det er i hvert fald et område, der skal udforskes, der er noget godt at hente der.

Nå, egentlig ville jeg bare dele min salat med jer. Så kan man diskutere, hvorfor jeg vælger at kalde den raw food, og ikke bare en salat, som det jo i bund og grund er. Tja, det er nok mest fordi, jeg er blevet inspireret til den i en af mine raw food bøger, og så er den helt igennem rå og ren. Når jeg spiser sådan en portion til frokost, så er min energi mærkbar forøget efter jeg har spist, i forhold til de dage, hvor jeg ikke rigtig får noget grønt og levende til frokost.

Fis i en hornlygte med det levende mad? Nej, jeg tror det ikke, jeg tror, den er god nok. Jeg kan se pointen i, at rå mad er nemmere at fordøje fordi det indeholder de enzymer, som kroppen ellers selv skal producere, hvis maden er opvarmet, og dermed har mistet de enzymer verdens korteste forklaring på raw food, jeg ved det godt. Og hvis maden er nemmere at fordøje, så er der mere energi i overskud til noget andet, og derfor bliver man ikke lige så træt efter et måltid. Jeg er ikke interesseret i et raw liv som sådan, men jeg er interesseret i at være bevidst om, at en del af min kost skal bestå af rå rene grøntsager og gode fedtstoffer, hvis jeg vil have optimal næring. Hvis du synes, raw food lyder farligt og mystisk, så er man jo velkommen til bare at kalde det en salat.

Jeg har ikke rigtig mål på det, jeg har blandet, jeg brugte, hvad der var i køleskabet. Det hele blev snittet meget fint og tålmodigt.

Jeg brugte:

broccoli

forårsløg

peberfrugt

agurk

gulerødder

avokado

nektarin

mandler

Jeg lavede en dressing af:

1/2 dl. oliven olie

1 tsk. kokossukker (ok, den er faktisk ikke rå, brug evt. rå honning)

1 tsk. tamari

1/2 citron

1 tsk. eddike

Smag den til, måske den skal være mere sur, mere sød.

Det var faktisk det. Det var den bedste frokost, jeg længe har spist.

Har du nogle tanker omkring raw food, du gerne vil dele, så er du mere end velkommen.

Brainstorm på stress symptomer

I går til yoga, da vi lå i restorativ*, kunne jeg mærke et ekstra stort behov for at blive liggende. Jeg lå, som altid, med en øjenpude på, og var helt inde i min egen verden. Jeg ville bare så gerne trække tiden ud, ligge der så længe, jeg havde brug for det. Da tiden var gået, var det nærmest grænseoverskridende for mig, at vende tilbage til rummet. Jeg ville bare så gerne blive i roen. Sådan foregår det desværre ikke, yogatimen sluttede, men jeg måtte bruge lidt tid til at tænke over, hvorfor jeg lige i går havde det store behov for at forsvinde ind i min ro, ind i min egen verden.

Og det var rigtig svært at indrømme over for mig selv, men jeg må nok indse, at jeg på det seneste har fået et par af de pokkers stress symptomer igen, og tankerne er begyndt at hobe sig op og blive filtret ind i hinanden. Det er ikke stort og alvorligt og farligt lige nu, men det bliver det, hvis ikke jeg stopper op nu, finder ud af, hvad det drejer sig om, og viser, at jeg er blevet klogere end sidst. Mine symptomer på en stress, der ligger og lurer er en indvendig sitren i hele kroppen, for høj puls, for mange tanker, træthed, meget overfladisk vejrtrækning, øget behov for at spise på følelserne.

På en måde kommer det bag på mig. Jeg har fået bildt mig selv ind, at jeg havde styr på det nu. Det har jeg i det store hele også, og jeg regner da med, at bide den her over, inden den får ordenligt fat. Men det kan jeg kun, hvis jeg finder ud af, hvad det handler om.

Jeg har brainstormet lidt på det, bare for at få styr på, hvad det egentlig er, jeg går og tænker på for tiden. For der er ikke synderligt meget, der har ændret sig i min hverdag som sådan. Eller måske er der.

Jeg vil gerne dele min brainstorm med jer, måske kan I bruge det, måske kan I ikke. Jeg mener, at en brainstorm er et yderst virkningsfuldt værkstøj, til at få tankerne ud af hovedet og ned på papir. Få det hele med, også det du synes lyder fjollet eller ubrugeligt. Skriv det ned, kig på det, gå væk, kig på det igen dagen efter, føl efter i maven. Hvad reagerer du på, af det du har skrevet ned? Er der noget, der giver et sug i maven, tårer i øjnene eller andre fysiske signaler? Hvilke vil du gerne krybe udenom, og hvilke kan du nemt slette igen?

Brainstorm på mulige årsager til stress symptomer, uden filter.

-børnenes skolestart

-ny struktur herhjemme

-rod på kontoret

-kost der ikke nærer mig optimalt

-alt for lidt vand

-urolig søvn

-for mange jern i ilden

-en følelse af utilstrækkelighed

-utålmodighed

-perfektionisme

-spørgsmål omkring egen virksomhed

-tanker omkring mine evner

-følelsen af at være bagud

-for lidt ro

-mangel på meditation

-for meget kaffe

-følelsen af at skulle være noget for nogen meget af min tid

-mine besøg af selvindsigt den seneste tid

-nye relationer, hvordan skal de være fremover

-gamle relationer, hvad gør godt og hvad gør ikke

-præstationsangst

-følelsen af forkerthed

-iver efter at ville det hele på den halve tid

-følelsen af at give uden at modtage

-en masse ny viden på meget kort tid

-har svært ved at sætte grænser

 

Jeg skriver alt det ned, som jeg forbinder med en ubalance i mit liv for tiden, også det jeg ellers ikke ville forbinde med stress. Bliv ved at skrive ned, til du har siddet 5 minutter uden at kunne finde på mere. Vær sikker på, du har det hele med, også det du ikke har lyst til at skrive ned og se i øjnene. Listen er til dig alene, ingen andre behøver at se den, så du kan godt skrive det hemmelige og det grimme ned også. Det meste kan måske slettes igen, men det er ligegyldigt, det handler om, at få belyst, hvad der rører sig i livet for tiden, som kan bidrage til en ubalance. Derefter kan vi arbejde med det, flytte noget hen på nogle andre pladser, slette noget, og fremhæve noget andet. Alle tingene på listen, fylder noget i mit liv lige nu, og når jeg får skrevet det ned på den måde, så kan jeg se, at det faktisk er ret mange tanker på en gang. Det kan også være, det er et enkelt område, der skal kigges på, og så er det overstået.

Tankemylderet mærkes ved, at jeg tænker alle tankerne på en gang, og ikke en af gangen, som jeg helst vil kunne, og som jeg ellers har kunne siden januar. Nu får jeg alle tankerne filtret ind i et garnnøgle i hovedet hele tiden, og jeg skal stille og roligt vikle dem ud igen. Det her skal løses, inden det sætter sig, det er der ingen tvivl om. Tidligere havde jeg tankemylder, når jeg gik i seng, det har jeg ikke nu. Jeg falder fint i søvn, men vågner til gengæld flere gange om natten og tænker og tænker, og kan ikke falde i søvn igen.

De næste par dage vil jeg bruge på at kigge på min liste ind i mellem, overstrege noget, understrege noget andet. Og så vil jeg bruge lidt tid på, at finde ind til roen i min egen verden, der hvor jeg var i går, og se om jeg kan tage noget af det med mig tilbage til virkeligheden.

Synes du det giver mening, at lave en brainstorm på den slags symptomer i livet? Lad mig endelig høre.

shavasana

*restorativ er de 5-15 minutter efter aftenens yogapraksis, hvor vi ligger i en afslappende, modtagelig stilling, ofter den der hedder shavasana, som du kan se på billedet herover, men det kan også være andre utrolig givende stillinger. Det er i restorativ, vi høster frugterne af den praksis, vi lige har været igennem, det er her, der sker noget helt særligt i krop og sind.

 

“I en travl hverdag….”

Det er en sætning, vi hører igen og igen og igen. Det er som om, det er blevet et grundvilkår, at vi har en travl hverdag. Jeg får følelsen af, at vi er blevet fået en hjernetatovering med ordene, og vi ikke har mulighed for at se, at det måske, bare måske, kunne være anderledes? Vi lærer det tidligere og tidligere. Mine børn er lige startet i skole, og de skal være der 1 time længere om dagen end børn var sidste år. Vi skal nå mere og mere, vi får bare ikke flere timer i døgnet.

“Jamen sådan er vilkårene jo!” Tja, både og, vil jeg påstå. Vi har et valg, i visse områder af vores liv. Det handler meget om, hvad vi vælger til og fra. Ofte handler det faktisk ikke om, at vilkårene er sådan, det handler om, at der ikke er noget, vi har lyst til at give slip på. Vi vil det hele, og konsekvensen bliver en fortravlet dag, hvor vi knap når at stoppe op og trække vejret.

Jeg har lige været på 3. modul af min uddannelse til life coach. Her havde vi en morgen runde, hvor vi hver især fortæller, hvor vi er her og nu. Her nævnte jeg bl.a. mit behov for alenetid. Alenetid er for mig ikke længere et fravalg af min familie eller andre, det er et helt grundlæggende behov jeg har, nøjagtig som at spise, drikke, sove, holde varmen osv. Og jeg har meget alenetid, det er bestemt ikke alle forundt, og det er heller ikke alle, der har behovet. Jeg troede tidligere, at alenetid betød, at jeg ikke kunne lide de mennesker, jeg ikke var sammen med i min alenetid. Jeg fik en trist følelse af det, og selvom jeg vidste, jeg havde behovet, så lagde jeg låg på det. Hvis jeg valgte at være alene, selvom jeg havde mulighed for at være sammen med mine børn, mand, veninder, så var der noget galt med mig, og så var vi nok ikke en lykkelig familie. Måske nogen kan genkende det? Jeg har sidenhen fundet ud af, at det ikke er tilfældet! Nu har jeg som regel ikke dårlig samvittighed over, at jeg har brug for at være alene. I stilhed. For jeg har lært, at her lader jeg op. At være sammen med mennesker giver mig en enorm værdi, og en mening med livet, men det dræner mig også.  For meget alenetid betyder på den anden side, at jeg løber tør for værdi og mening, så jeg skal have balance i det.

I pausen den dag efter runden var der flere, der kom hen til mig og sagde, at jeg havde virkelig ramt noget i dem med den snak om alenetid, og hvad det gjorde ved mig at have den, og hvad det gjorde ved mig, når jeg ikke havde den. For de havde aldrig alenetid! De skulle noget hele tiden. De havde så travlt med at have travlt, at de forsvandt i det. Der er så meget, vi skal nå i en travl hverdag, at vi sjældent når, at være alene. Men der er som regel heller ikke noget af det, vi vil give afkald på. Karrieren vil vi ikke give afkald på, heller ikke lønnen, fritidsaktiviteten giver os også værdi, og så er der børnenes fritid, den skal også passes, vi vil helst heller ikke give afkald på for meget tv tid (her er ellers en del at hente for de fleste, kan jeg forestille mig), vi vil heller ikke stå tidligere op om morgenen, og vi er også tvunget til at sidde i trafikken hver morgen og eftermiddag osv osv osv.

Jeg siger ikke, det er nemt. Og jeg siger heller ikke, at jeg har løsningen, og jeg tror bestemt heller ikke, det er alle travle mennesker, der føler, det skal ændres. Og mennesker tilpasser sig, så måske det går fint? Noget tyder bare på, at det ikke er tilfældet. Måske er det bare en god idé, at stoppe op ind i mellem, lige få sig selv samlet op, og tage en status på, hvor vi selv og vores familie som helhed er på vej hen i det her liv. Det gør mig ked af det, at se så mange mennesker og familier gå ned med flaget for en kortere eller længere periode, bl.a. fordi vi har bildt os selv ind, at det er et grundvilkår, at have travlt. Måske er det ikke? Hvad mener du?

Robin Sharma

Meditation for fred i aften kl. 18

silhouette-165527_640

Her den anden dag fik jeg en mail, jeg ville dele med jer, men jeg kom fra det igen. I får den nu, måske I kan nå det, hvis I har lyst.

Den er fra ID-Academy, som er det sted, jeg er ved at tage min Life coach uddannelse.
 På fredag d. 8. august kl.17.45 åbner vi dørene for alle som har lyst til at være med i en verdensomspændende meditation for fred.

Meditationen er et gratis åbent hus arrangement og foregår samtidigt på ID-ACADEMY i København, Drueholm og Silkeborg.

Initiativet er startet af Deepak Chopra og hans community og man håber på op mod 100.000 deltagere på verdensplan. Hvis du ikke har muligheden for at komme så kan du deltage hjemme hos dig selv.

Vores dygtige undervisere vil være til stede og facillitere processen.

Meditationen starter præcist kl. 18.00.

Man skal registrere sig som deltager på det understående link: http://globalmeditation.chopra.com

Kig forbi uanset hvor du bor i landet – tag gerne en ven med – og hjælp med at sprede informationen om arrangementet.

Lad os i fællesskab og sammen med tusindevis af andre i hele verden udbrede intentionen om fred i vores eget indre og i verdens lidelsesfyldte brændpunkter.

På forhåbentligt gensyn,

Kærlig hilsen,

Steen Degn

Så, hvis der sidder nogen derude, som skulle have lyst, så skal I være velkomne.

Namaste…

P.s. Skulle I mangle praktisk information, så skriver I bare i kommentarfeltet.

Hvad ville du gøre, hvis det var dit barn, der blev overvægtig?

tape-403592_640

Det spørgsmål fik jeg stillet i går. Jeg havde ærlig talt svært ved at svare på det lige dér. Jeg fik svaret lidt kluntet og upræcist, og jeg tror, jeg har fundet ud af hvorfor. Jeg vidste faktisk mest, hvad jeg IKKE ville gøre. Nu har jeg gået og summet lidt over det, og jeg er vist blevet mere klar i spyttet omkring, hvad jeg tror, jeg ville stille op.

Jeg har selv været, i tidligere tiders forkvaklede syn på mig selv og vægt, overvægtig siden teenageårene, så det er 20-25 år. At det var selvbedrag og handlede om noget helt andet, det kan vi tage en anden dag. Jeg vil så gerne, at mine børn får et andet syn på sin krop end jeg havde. Og eftersom jeg aldrig har lært det, som jeg gerne vil lære mine børn om kroppen, så kræver det, at jeg på en måde aflærer alt det, jeg troede var sandheden. Derefter skal jeg så til at opfinde den dybe tallerken, og det skal jeg gøre samtidig med, jeg kæmper mod den samfundspåvirkning, der ramte mig selv som ung. Det kan godt gå hen og blive lidt op af bakke, det her.

Det åbenlyse sted at sætte ind hos barnet vil være kosten. Ikke? Men det kunne jeg mærke i går, at det var ikke mit svar. Jeg havde bare aldrig tænkt tanken til ende, omkring hvad jeg rent faktisk ville stille op. Nu kan jeg mærke, at jeg egentlig ikke ville se meget anderledes på det, end hvis en voksen kom til mig og ville have min hjælp til at komme af med sin overvægt. For mig er overvægt et symptom på en ubalance i kroppen og i sindet. Lige så vel som stress er det, tilbagevendende smerter er det, overspisning, underspisning, udslæt, kontrol osv. Ubalancer giver udslag på forskellig vis, og det er op til os, at mærke dem, læse dem og forstå dem, så vi kan rette op på ubalancerne og komme i balance igen.

Derfor, hvis jeg kunne se, at mit barn begyndte at blive usundt overvægtig, så ville jeg se på hele barnets liv, ikke kun kosten. Ligesom hvis et barn græder meget, hvis et barn har ondt i maven, hvis et barn lukker sig inde, hvis et barn taber sig meget, så ville jeg se på hele barnets liv, og se om jeg kunne snuse mig frem til, hvor ubalancen ligger. Og er der sket noget i barnets liv, der kan have indflydelse på, om der er følelser, der gør ondt? Er bedste veninden flyttet? Skal mor og far skilles? Har barnet fået ny klasselærer? Ja, det behøver ikke engang være noget stort og voldsomt, det kan være helst små ting i hverdagen.

Vi kan såmænd sagtens blive enige om, at det bare kan være, barnet spiser for meget chokolade, men hvorfor er det så, barnet har behov for det? Jeg er enig med Charlotte i, at vi spiser med følelserne, så i et tilfælde hvor en ubalance giver udslag ved, at barnet har ekstra stort behov for at spise, så er der fra min synsvinkel, ingen vej uden om, at barnet forsøger at spise sig ud af nogle ubehagelige følelser. Og det er der, jeg ville sætte ind, ikke med chokoladen som sådan. For hvis jeg bare tager chokoladen fra barnet, hvad så? Det ville efterlade barnet i en frygtelig sårbar situation, som gør ondt, og som barnet ikke ved, hvad det skal stille op med. Lige så vel som når en voksen tvinger sig selv ned i vægt, ved bare at fjerne chokoladen. Hvis ikke der bliver taget hånd om ubalancen, så finder kroppen en måde, at vende tilbage til den beskyttede tilstand, ved enten at tage på igen, eller på anden vis undertrykke de følelser, der gør så ondt.

Lige for en god ordens skyld, det her er mit ydmyge syn på det, det er det, jeg tror på. Jeg siger ikke, jeg har fundet sandheden, jeg siger bare, at det her er min version, og måske du kan bruge det til noget? Jeg priser mig i hvert fald lykkelig for, at hvis jeg en dag skulle opdage en ubalance hos mine børn, der giver udslag som overvægt, at jeg ikke har mit gamle syn på sagen, hvor jeg troede løsningen ville være, at skrabe smørret eller spise Cheasy produkter. Jeg siger ikke, at kosten ikke har betydning, for selvfølgelig har den det, men det er bare ikke der, vi skal sætte ind først. Jeg tror først og fremmest på, at vi skal have fat i årsagen, som overvægten er et symptom på.

Hvad ville du gøre? Og hvad tænker du, om det jeg skriver?

 

Lækker sommersalat med spidskål, jordbær og mormordressing

spidskål og jordbær

spidskål og jordbær

Her er opskriften på en dejlig let sommersalat med spidskål. Egentlig tror jeg godt, jeg kunne leve af ananas og jordbær lige for tiden, jeg mister fuldstændig lysten til at lave mad, når temperaturen er så høj som nu. Men det går jo ikke, så det er bare om, at finde de lette sommerretter frem. I går blev det til den her lækre salat, den var rigtig dejlig og frisk.

Spidskålsalat:

1/2 fintsnittet spidskål

1 håndfuld fintsnittet frisk spinat

8 jordbær skåret i mindre stykker

8 mandler hakket groft

 

Mormordressing:

1 dl. piskefløde

1 spsk. eddike

1 tsk. kokossukker

saften fra en halv citron

Bland dressingen og rør rundt til sukkeret er opløst og dressingen tykner lidt. Smag til om den er tilpas sur sød til dine smagsløg, og ellers tilpasser du den.

Bland spidskål og spinat, hæld dressingen over og fordel det godt. Vend nu jordbær i og drys til sidst de hakkede mandler over.

Nem og enkel salat, der dur her i varmen. Velbekomme og god weekend.

Vi går på ferie i dag, så der bliver muligvis lidt længere mellem indlæggene her, men mon ikke I også er ude og nyde det der sommervejr. Men kig forbi, her bliver ikke helt stille.