Feed on
Posts
Comments

 

Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg

Kronborg

Kronborg er et af mine absolut favoritsteder i Nordsjælland. Jeg elsker at være der. Både når vi skal fiske på en sommerdag, eller når jeg har brug for højt til loftet på en stormende aprildag som i dag. Ungerne og jeg kørte en tur dertil i dag. Jeg trængte til at komme UD! Blive rusket igennem af vinden, og ungerne trængte til at rende frit, og jeg havde ikke lyst til at bruge en formue på projektet. Jeg synes efterhånden, det er svært, at lave noget som familie, uden det koster en masse, men der dur Kronborg hver gang.

Jeg synes virkelig, der er mange sjove ting at lave der for en børnefamilie. Der er en masse at kigge på for ungerne, der er gode bakker at rende i, sten af samle, der er smukke kanoner, Hansen is i cafeen og andet godt. For de voksne er der lækker kaffe i Kafferisteriet, der er små gallerier at kigge i, smukke bygninger og andre fine ting.

Turen kostede mig 14 kr. i parkering, to is, en mandelcroissant og en lille kaffe. Det var så også helt ekstraordinært, at ungerne både fik en is hver og en kage til deling, men sådan blev det i dag, og alle var glade. Vi kunne have rendt deroppe i flere timer, men vi løb tør for parkeringstid, så 1,5 time blev det til. Vi nåede slet ikke ind på slotspladsen, så der ER altså virkelig mulighed for at bruge nogle gode aktive timer næsten gratis.

For et halvt års tid siden var mine unger der med børnehaven, hvor de også var inde på slottet, det var også et stort hit, så det kan bestemt også anbefales.

Hvis man ikke er så nøjeregnende med pengene, så ligger Øresundsakvariet lige ved siden af. Det er klart mine børns ynglingsakvarie, for det er småt! Ikke nogle kæmpe bassiner de ikke kan overskue alligevel, men et lille fint sted med fisk fra Øresund, bum. Man kan røre ved en masse krabber, fladfisk, søstjerner osv, det er virkelig et hit.

God påske derude.

Tags: , , , ,

Strandtur i stormvejr

strand strand strand strand strand strand strand

strand

strand strand strand strand strand strand strand

strand

strand strand

 

strand

 

Hvert år tænker jeg “I år tager vi ud, og ser de der køer danse”…hvert år bakker jeg ud. Jeg kan simpelthen ikke overskue menneskemængden, når det kommer til stykket. Heldigvis når jeg at bakke ud, inden jeg får involveret hele familien i projektet, og i stedet kan jeg smide en tur på stranden i puljen. På stranden er der luft. I dag var der måske lige lidt rigeligt luft, men dejligt var det nu alligevel. Der skal egentlig ikke meget til, før ungerne er glade og tilfredse. En beskeden madpakke, en flaske vand, et par spande og skovle, happy days.

Tags: , ,

Der er 20% på alle varer hos Kaoskartellet fredag, lørdag og søndag ved bestillinger gennem bloggen, på mail: kontakt@rikkeprikke.dk, på IG eller på Kaoskartellets facebookside. Der er ikke rabat ved bestillinger direkte gennem shoppen. Betaling er enten med mobile pay eller ved bankoverførsel.

Rigtig god weekend derude :)

 

Tags: , , , , , , ,

Jeg synes, det er helt genialt sagt. Det er lige præcis, den sætning jeg har ventet på.

Jeg har været til foredrag med Chris Macdonald. Sikke en stjerne. Det var rigtig dejligt at se ham live, at mærke hans gode og stærke energi. Og jeg har plukket mig et par guldkorn, som jeg har taget med hjem. En af dem er: “Vi mennesker kan klare meget mere end vi kan tåle”. JA!!

Hele hans udgangspunkt er, at se på, hvad vi mennesker er designet til, og hvad vi så rent faktisk byder os selv. Vi er f.eks. designet til at kunne tåle 1 kilo sukker om året. Ja, om ÅRET! I gennemsnit i Danmark spiser vi 1 kilo om UGEN!! Men vi mennesker er robuste, vi tilpasser os, så derfor kan vi klare det. Problemet er bare, at vi kan ikke TÅLE det. Det gør os syge, trætte, triste, deprimerede, afhængige, stressede. Ofte uden vi overhovedet aner det. Vi vænner os langsomt til det. Vores organer kan heller ikke tåle det, men det opdager vi først, når det er for sent. Vi giver sjældent vores organer ret meget opmærksomhed, det er ikke noget vi tænker på at passe på og pleje, for umiddelbart kan vi jo klare det. Vi kan bare ikke tåle det i længden.

I søndags var Bertram til fødselsdag i det nye legeland, vi har fået i nabobyen. Han var der i 2,5 time. På den tid nåede han at konsumere 1 liter (1 LITER!!) slush ice, en stor cola, en burger, pommes frites og så fik han en slikpose med hjem. Drengen er ikke blevet 6 år endnu. Og det virker lidt som om, at mange ikke sætter spørgsmålstegn ved den slags længere? Har vi accepteret, at det er normalen? For børnene klarer det jo fint, og de vil jo så gerne have det.  Ja, det vil de da, det er jo designet til at de vil købe det og så købe noget mere, og så lidt mere endnu. Problemet er bare, at de KAN IKKE TÅLE DET!!!

Gang på gang føler jeg mig som den hysteriske mor, der ser spørgelser. Men jeg ved, jeg har ret. Derfor blev jeg også så glad, da Chris Macdonald sagde lige præcis de to ting. At vi mennesker kan klare meget mere end vi kan tåle, og at mennesket er designet til at kunne tåle 1 kilo sukker om året. Han er bekymret, og det samme er jeg. Det er nok mere hans opgave end min, at rykke ved befolkningen generelt, men jeg vil i det mindste gerne have lov passe på mine egne børn og skåne dem for alt for meget sukker. Og farvestoffer. Og sødemidler. Og MSG. Og hormonforstyrrende stoffer. Og sprøjtegifte. Og alt mulig andet kemi. Det er virkelig en kamp op af bakke det her, men jeg går hellere end gerne op af bakke, når det drejer sig om mine børns sundhed. Ja, det er ikke bare op af bakke, det er også i modvind, nogle gange med stiv kuling, men sådan er det, det tager jeg med.

Bertram havde dårlig mave dagen efter fødselsdagen, og han vågnede om natten med hovedpine. En 6 årig dreng, der vågner om natte med hovedpine. I rest my case for nu.

Chris Macdonald snakkede også om mange andre fine ting end sukker, bl.a. vejrtrækning, motion, søvn, tv vaner og andet. Jeg var godt underholdt, og jeg blev klogere på nogle områder og blev bekræftet på andre. Jeg vil gerne give en varm anbefaling med på vejen. Jeg ville ønske, han var gået lidt mere i dybden med nogle ting, men sådan er det med de foredrag på 2 timer inkl. pause, det når ligesom kun overfladen.

foodlike products

Nu knirker isen igen

Jeg har sådan en følelse af, at jeg i perioder svømmer rundt i koldt vand under isen. Jeg kan godt holde vejret et vist stykke tid, og jeg vænner mig altid til at svømme rundt dernede, selvom det er koldt, og jeg godt ved, der er en verden oven over. Efter noget tid begynder jeg alligevel at lede efter huller i isen, for det kan blive virkelig koldt og ensomt at svømme rundt dernede. Koldt, ensomt, og hårdt, men alligevel trygt og velkendt.

Ind i mellem finder jeg så et lufthul, stikker hovedet op, og hver gang bliver jeg så glad. Sikke et lys, sikke en duft, sikke en varme. Der er liv deroppe og det gør mig godt. Jeg kravler op på isen, bevæger mig rundt, og hver gang tænker jeg, at her skal jeg være for evigt, her er meget bedre end nede under isen i det kolde vand. Men efter et stykke tid begynder isen at knirke og knase, den rykker på sig. Jeg bliver pludselig i tvivl. Hvad skal jeg gøre, når isen sprækker om lidt? For det ved jeg, den gør. Skal jeg lade mig dumpe ned i det kolde velkendte vand og lade isen lukke sig over mig, og så svømme rundt indtil jeg igen får brug for luft? Eller skal jeg se, om jeg kan finde land, se om jeg kan komme væk fra isen? Hvis jeg skal finde land, får jeg brug for noget at navigere efter. Men måske kan det godt betale sig, at gøre en indsats for det. Jeg ved det ikke. Lige nu knirker isen under mig. Om lidt begynder den at sprække. Jeg skal endnu en gang vælge, om jeg skal lade mig dumpe i, eller om jeg vil kæmpe for at finde land, eller i det mindste hoppe fra én isflage til en anden indtil jeg har tænkt mig godt om.

Det underlige er, at hver gang jeg er på isen, og isen er stærk og solid, så glemmer jeg helt, hvordan der var nedenunder. Jeg tror på, at det er her, jeg skal være for altid. Hver gang. Men gang på gang viser det sig, at det ikke hænger sådan sammen. Gang på gang skal jeg vælge. Jeg skal mærke efter, hvad jeg orker. Jeg har på fornemmelsen, at jeg stadig har et par svømmeture i mig, før jeg er klar til at gå på land….indtil da, vælger jeg at stole på processen.

breathe

Tags: , ,

Kender du det?

introvert

Tags: , , ,

Jeg ved det bare!

Jeg havde lagt tøj frem til Bertram i morges.

Bertram: “Mor, du har lagt en kortærmet”

Mig: “Ja, og lynlåstrøjen som du skal tage uden på”

Bertram: “Wappertrøjen?”

Mig: “Øh?”

Bertram: “Yay, det er wappertrøjen”

Mig: “Øh?”

Mig: “Nååår, rappertrøjen?”

Bertram: “Ja, wappertrøjen. Det er sådan en wappere har på. De er mega seje”

Mig: “Synes du rappere er seje?” (Bare skyd mig)

Bertram: “Ja”

Mig (nu med tics): “Jeg synes, ninjaer er sejere”

Bertram: “Nå, men de er også seje. Sådan en ninja wapper”

Mig: “Ok, en ninja wapper. Men rappere er jo nogen der synger”

Bertram: “Er det det??!”

Ok, så vi har lidt tid at løbe på endnu, men jeg VED bare, at Nemesis kommer til at ramme mig så hårdt i nakken for alle de år, jeg udsatte min mor for Metallica (som stadig sparker røv i øvrigt!), og om et par år, så skal jeg høre wap fra morgen til aften fra 1. salen. Jeg VED det bare!!!

Tags: , ,

Og jeg prøver, at holde lidt lav profil omkring det, for jeg har to syge børn hjemme (som egentlig ikke er syge mere, men fik en ekstra dag hjemme), og det er jo ikke deres skyld, at deres mor havde en carb overdoze i går aftes vel? Og hold nu op, jeg kan ikke tåle det!!! Will I ever learn?!

Jeg er konstant sulten for tiden, for jeg får ikke spist nok fedtstof. Og når jeg er sulten, bliver jeg træt og sur. Og når jeg har syge børn hjemme, får jeg ikke gået ture, og når jeg ikke får gået ture, så får jeg ondt i ryggen og mine ben. Så dér er vi lige nu. Mig, der har to hyperaktive børn hjemme, mens jeg er sur, træt, sulten og har ondt i ryggen.

Desuden jeg er jeg SÅ træt af min computer!! Alt tager dræbende lang tid, jeg kommer ingen vegne. Det er bl.a. derfor jeg ikke får blogget nok for tiden. Jeg har egentlig masser af indlæg, jeg orker simpelthen bare ikke, at starte den op med håndsving, for at se den gå ned tre gange i minuttet bagefter. Og i dag fik ungerne så lov at låne den (det er derfor den er tændt nu). Jeg havde lovet det i går, og så glemte vi det. Så de har siddet ved den, alt i mens mit blod begyndte at koge mere og mere. Og det kan godt være, det ville være en god idé, at snakke pænt til den og om den, så det ikke går helt galt, men jeg er ligeglad. Så nu råber jeg: JEG ER SÅ FREAKING TRÆT AF DIG, DIT GAMLE SKROG!!! Dér, så det sagt. Hjalp  det på mit humør? Nope, ikke det mindste.

Dagen startede ellers fint. Men det er som om hele mit system bliver svækket, når jeg ikke får den rigtige mad, og får gået ture. Det er som om, nerverne sidde uden på huden, og hvis man kommer for tæt på mig, bliver jeg brændt. Jeg opdagede det ikke i morges. Men i løbet af dagen kommer det snigende.

Derudover går jeg med nogle rigtig tunge forstyrrende tanker, som jeg ikke kan finde ud af at slippe. Noget gammelt bøvl fra skoletiden, jeg ikke har lyst til at slæbe rundt på længere, men som pludselig er kommet op til overfladen og er blevet meget aktuelt. Og i dag dukker det op hele tiden. Jeg tror, det handler om, at jeg rydder op for tiden. Både fysisk og mentalt. Der følger virkelig meget med, med sådan en oprydning, og det her er en af de ting, jeg skal have op og vende, helst få smidt ud, og så komme videre. Det forstyrrende i det er, at jeg troede det var et rart og varmt minde, jeg skulle have med mig altid, men pludselig begynder det at gå op for mig, at slet ikke er sådan det forholder sig, det troede jeg bare. Nu tror jeg i stedet, at det er noget, der skal smides ud, for det har slet ikke den værdi, jeg troede det havde, og det gør mig rigtig ked af det. Klogere, men ked af det.

Stol på processen, det har jeg sagt til mig selv længe. Og i al den her oprydning indvendig og udvendig, er jeg forberedt på, at der dukker ting og episoder op, som vil gøre mig ondt og ked af det. Jeg er bare ikke forberedt på, hvornår de kommer. Der er ikke nogen advarsel. Nu er den her dukket op, det er åbenbart der, jeg er nået til, og jeg går lidt i hårdknude. Men jeg stoler på processen, også selvom det her bidrager til en virkelig sur dag, hvor jeg samtidig har spist forkert, og har ondt i ryggen. Nu er mine børn rendt ud og lege, det forstår jeg godt.

past

Tags: , ,

Som de fleste af jer ved, så hælder jeg til lchf kosten. Når jeg skriver hælder til, så betyder det, at jeg egentlig bare føler, at jeg spiser mad, og ikke er så glad for alle de kasser, det kan puttes i. Det kan hurtigt give en fornemmelse af, at man gør noget forkert, hvis man ikke konstant overholder nogle bestemt principper eller retningslinjer. Og den følelse har jeg egentlig haft nok af i mine fedtforskrækkede dage! Hvis mad konstant handler om rigtigt og forkert, så synes jeg nydelse, nærring og energidelen træder i baggrunden, og det har jeg ikke længere lyst til.

Når det er sagt, så har jeg jo mærket, hvor stor forskel det har gjort for mig, at jeg har budt fedtstof velkommen i mit liv efter mange mange år uden. Og at jeg samtidig har minimeret sukkerindtag og ikke længere lever af hjemmebagte boller og rugbrødsmadder. Det har givet min krop en ro. Og den ro mærker jeg især, når jeg ikke har den! For jeg tager også nogle gange nogle valg, som er virkelig dårlige for mig, og så må jeg æde konsekvenserne de følgende dage, ja uger kan det vare. Suk. Der mærker jeg for alvor, hvor godt det er for mig, at spise lchf kost.

Men, jeg har været nød til, at finde mig et sted midt i mellem, hvor jeg tager hensyn til alle i familien. Det er en lang forklaring, så det vil jeg ikke gå i dybden med, for lige nu handler det egentlig bare om kage og bagværk. Det er nemlig ikke lykkedes mig endnu, at sælge kage og brød herhjemme, som er bagt helt uden mel. Ind i mellem lykkes det, men det er for sjældent til, at jeg egentlig orker. Jeg selv er rigtig glad for det, og jeg finder oftest min inspiration hos denne dejlige dame, og hun kan om nogen sit stof. Men når jeg bager lchf kage, så er det oftest små portioner, for det er mest mig der spiser det. Jo, der er bestemt nogle opskrifter, som ryger indenbords med stor appetit, som børnekiksene fra Janes Spis dig mæt og slank, bananbrødet sluger ungerne også gerne, og mine egne glutenfri knækbrød spiser hele familien, men når jeg skal lave kage, så må jeg altså gå på kompromis.

Det er ikke ret tit, vi bager kage. Egentlig ærgrer det mig lidt, for ungerne elsker at bage, og det kan være en rigtig hyggelig ting, at gøre sammen. Det kan også være en aktivitet fra helvede, hvis begge børn er med og de hele tiden bliver uvenner over hvem der skal hvad, og det ender med mel og æg i hele køkkenet!! Jeg elsker kage, jeg elsker at bage kage, og at spise kage, men der er så meget kage og guf alle vegne, at det sjældent levner plads til, at vi selv får bagt. Og så er der lige det med, at hvis jeg ikke bager lchf style, så dukker det ondeste sukkermonster op i mig. Det er f.eks. gerne til børnefødselsdage, jeg får et gensyn med det kære sukkermonster. Når bunden er lagt med hvide boller, og kage, ja, så er det man finder mig begravet i lagkagen på den Gollum agtige måde “Mmmm, my precious” når aftensmadstiden nærmer sig. Sukkermonsteret i mig råber “Vig bort, rigtig mad, det er mig, der bestemmer i dag!”  Og så er det, jeg går i seng klokken 21 med hovedpine og ondt i hele kroppen. Og det er ikke væk næste dag. Nej, der må jeg døje med de onde sukkertømmermænd, som betyder jeg er sur og træt hele dagen, og drømmer om den forbandede lagkage, som intet godt gør for mig.

Den kamp orker jeg ikke ret tit. Det er uværdigt, og det gør ikke noget godt for mig eller min familie. Så er det ligesom bare nemmere, at lade være med at bage. Eller tage til børnefødselsdag, men den del er ligesom en del af livet, jeg må lære, at navigere i.

Nå, men al den her kagesnak kommer sig af, at i går var begge børn hjemme. Bertram er syg, og Ronja fik en velfortjent fridag. Men eftersom hun ikke var syg, men var i fin hopla, og ikke lå splattet ud på sofaen, så skulle der ske noget. Og hun ville så gerne bage! Jeg har en muffinbog, hun ofte beundrer, og hendes store yndige øjne fik mig overtalt. Jeg holdt mig dog fra muffinbogen, men fik kringlet den, så jeg kunne lave nogle muffins, hvor vi mødes på midten. Jeg tog udgangspunkt i mine hjemmelavede mælkesnitter, for de var jo eddergode, og indeholder mindre hvedemel og sukker end mange andre kager. De blev virkelig gode! Og sukkermonsteret blev holdt på afstand. Og så var Ronja så venlig, at dele muffins ud til det meste af nabolaget, så der ikke lå 18 muffins og fristede. Det hjælper også på det, ik!

Her er, hvad jeg brugte til 18 muffins:

150 gram blødt smør

5 spsk. kokossukker

2 æg

5 spsk. hvedemel

6 spsk. fiberrigt mandelmel

5. spsk. kakao

2 spsk. fiber Husk

2 tsk. bagepulver

2 dl. sødmælk

Pisk smør og æg luftigt, tilsæt et æg af gangen og pisk videre. Bland alle de tørre dele, og pisk dem i også, du kan også bare vende det hurtigt i med en ske, så bliver dejen mere typisk muffinagtig. Til sidst vendes mælken i, lidt af gangen.

Fordel dejen i ca. 18 muffin forme (alt efter hvor store du vil have dem) og bag dem i et kvarters tid ved 180 grader. Laver du dem større, skal de have lidt længere. Stik i dem med f.eks. en spids kniv, for at tjekke om de er færdige. Lad dem køle af 5 minutter i formen, og vend dem derefter ud på en rist.

chokolademuffins

Her er de næsten direkte fra ovnen, men da de var kølet ned fik Ronja lov at pynte nogle med både glasur og hjertekrymmel. Så var det ligesom også sikrere, at jeg ikke gik amok og åd dem alle, for jeg bryder mig ikke om glasur. Eller krymmel.

chokolademuffins

Tags: , , , ,

I går faldt jeg over en artikel fra BT, som fortæller om en sygeplejerske på et hospice, der har skrevet en bog, der handler om top 5 over de ting, folk fortryder på deres dødsleje. Gør dig selv en tjeneste, og læs artiklen. Det tager et øjeblik. Endnu mere interessant kunne det være, at læse bogen, men så langt er jeg ikke endnu.

Det fik mig til at tænke over igen, hvad vi vælger at bruge vores liv på og hvad vi vælger, ikke at bruge vores liv på. Da jeg stod og skulle vælge, om jeg ville starte på ID life-coach uddannelsen, tænkte jeg en del gange, at det var nok også for sent. For jeg er jo hele 36 år. Egentlig handlede den undskyldning nok mest om frygt for det ukendte, men ikke desto mindre, så dukkede det op flere gange. Men for pokker, det nytter jo ikke noget, at putte mig selv ned i en kasse, og så bo i den kasse for evigt. Jeg lever forhåbentligt 50 år endnu, og de skal vel ikke alle leves på samme måde som nu?

Jeg er sikker på, jeg også har ting, jeg fortryder, når det er en dag er mig, der ligger og venter på døden. Men jeg vil dælme ikke fortryde, at jeg ikke sprang ud af kassen ind i mellem, og prøvede en anden. Vi bliver frygtelig fastlåste i vores liv, for vi låser os selv fast, efter min mening. Vi tager en uddannelse i vores unge år, og så lever vi de næste 50 år ud fra den. Hvis vi tager beslutningen om at tage en ny uddannelse 10 år senere, ja så er det jo nærmest en beslutning, der kan måles på Richter skalaen. Jeg ved godt, at en del gør det, men nu snakker jeg om majoriteten. Ja, og ellers tager vi ikke en uddannelse i vores unge år, og så lever vi ud fra den beslutning de næste 50 år. Vi gemmer os bag undskyldninger og bortforklaringer om økonomi, og hvad med børnene, og nu har vi jo købt hus, og bilen skal også betales. Så kan vi da ikke bare pakke kufferten og rejse jorden rundt. Nej, det er måske ikke alle forundt, at rejse jorden rundt. Og det er heller ikke alle der har lyst. Men alle har da lyst til NOGET! Og jeg synes virkelig, det giver mere mening, at mærke efter, når man er 36 år, om det er tid til, at livet skal tage en ny retning, få noget nyt indhold, end det er at mærke det, når man er 86.

Selvfølgelig er det ikke sådan, at alle er kede af det liv, de lever. Jeg er heller ikke ked af mit. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan ryste posen lidt, og se hvad der sker. Som eksempel, så har jeg haft stående længe i min sidebar, at jeg gerne vil være god til yoga. Ja, det vil jeg virkelig gerne. Det er en drøm, jeg altid har haft. Men hey, ville det så ikke være en god idé, at DYRKE yoga? Jo, det tror jeg nok, det ville. Der er mange ting, jeg gerne vil, men det sker jo ikke, så længe jeg ikke gør noget ved det. Og så kan jeg sidde der på et hospice, og fortælle en sygeplejerske om 50 år, at jeg ville sådan ønske, jeg var blevet god til yoga, eller i det mindste var begyndt til yoga, og holdt ved det.

Jeg vil også rigtig gerne have meditation som en fast del af min hverdag. Men hey, ville det så ikke være smart, at begynde at meditere noget mere? Jo, det ville det nok. Det er jo ikke uoverkommelige ønsker, der er på min liste lige nu vel? Kom dog i gang!!

Jeg har en drøm om, at tage ud og rejse et halvt års tid, når ungerne er 10-12 år. Men der går de jo i skole! De er puttet i skolekassen fra de starter om 5 måneder og så de næste 10 år som minimum. De næste 10 år har jeg i princippet ikke råderet over mine børns liv, udover de uger om året, som samfundet har valgt, jeg kan råde over. Jeg er bestemt fortaler for skolen, det skal der ikke være tvivl om, men jeg er også fortaler for, at vi nogle gange, gør noget andet. Springer ud i livet. Springer ud af kassen. Jeg tror næppe, at det, at mine børn rejser rundt i verden et halvt år i deres skolealder, gør dem fortabt for evigt. Tvært imod. Men for pokker, hvor kan man vælge, at se mange forhindringer i sådan en beslutning. Drømmen lever, så må jeg se, om vi også får udlevet den.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om andres liv er et liv, de ikke fortryder, når de en dag er ved vejs ende. Men jeg vil gerne slå et slag for, at man tænker sig om. Hvis man har en hverdag, hvor man konstant glæder sig til det bliver fredag, så man kan holde weekend, så går man jo glip af så meget. Med det mener jeg ikke, at hver dag skal være en fest, at hver dag skal leves som var det den sidste. Livet går op og ned, og nogle dage går bare, men hvis dagene bare går i 20 år, så er det pludselig en anden snak.

Måske er 36 år den helt rigtige alder, at få startet på at skrive den der bucket list. Og ikke bare skrive den, men rent faktisk også udføre nogle af de ting, jeg går og drømmer om.

Og inden jeg fik afsluttet det her indlæg, har jeg meldt mig til yoga i aften kl. 18.30. Bum!

life

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Tags: , , ,

Older Posts »