Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Raw food frokost salat

Jeg havde brug for at gøre lidt ekstra ud af min frokost i går, efter jeg havde lavet den brainstorm på stress symptomer, som endte i en temmelig lang liste. Jeg havde brug for energi, og noget min krop ville sætte pris på. Jeg er meget inspireret af raw food for tiden, jeg læser og lytter, og lærer en masse om, hvad raw food gør ved kroppen. Man kan sige, det er en meget naturlig gren for mig, at bevæge mig ud af, eftersom jeg er vegetar, og stræber efter så ren en kost som muligt. Det er i hvert fald et område, der skal udforskes, der er noget godt at hente der.

Nå, egentlig ville jeg bare dele min salat med jer. Så kan man diskutere, hvorfor jeg vælger at kalde den raw food, og ikke bare en salat, som det jo i bund og grund er. Tja, det er nok mest fordi, jeg er blevet inspireret til den i en af mine raw food bøger, og så er den helt igennem rå og ren. Når jeg spiser sådan en portion til frokost, så er min energi mærkbar forøget efter jeg har spist, i forhold til de dage, hvor jeg ikke rigtig får noget grønt og levende til frokost.

Fis i en hornlygte med det levende mad? Nej, jeg tror det ikke, jeg tror, den er god nok. Jeg kan se pointen i, at rå mad er nemmere at fordøje fordi det indeholder de enzymer, som kroppen ellers selv skal producere, hvis maden er opvarmet, og dermed har mistet de enzymer verdens korteste forklaring på raw food, jeg ved det godt. Og hvis maden er nemmere at fordøje, så er der mere energi i overskud til noget andet, og derfor bliver man ikke lige så træt efter et måltid. Jeg er ikke interesseret i et raw liv som sådan, men jeg er interesseret i at være bevidst om, at en del af min kost skal bestå af rå rene grøntsager og gode fedtstoffer, hvis jeg vil have optimal næring. Hvis du synes, raw food lyder farligt og mystisk, så er man jo velkommen til bare at kalde det en salat.

Jeg har ikke rigtig mål på det, jeg har blandet, jeg brugte, hvad der var i køleskabet. Det hele blev snittet meget fint og tålmodigt.

Jeg brugte:

broccoli

forårsløg

peberfrugt

agurk

gulerødder

avokado

nektarin

mandler

Jeg lavede en dressing af:

1/2 dl. oliven olie

1 tsk. kokossukker (ok, den er faktisk ikke rå, brug evt. rå honning)

1 tsk. tamari

1/2 citron

1 tsk. eddike

Smag den til, måske den skal være mere sur, mere sød.

Det var faktisk det. Det var den bedste frokost, jeg længe har spist.

Har du nogle tanker omkring raw food, du gerne vil dele, så er du mere end velkommen.

Brainstorm på stress symptomer

I går til yoga, da vi lå i restorativ*, kunne jeg mærke et ekstra stort behov for at blive liggende. Jeg lå, som altid, med en øjenpude på, og var helt inde i min egen verden. Jeg ville bare så gerne trække tiden ud, ligge der så længe, jeg havde brug for det. Da tiden var gået, var det nærmest grænseoverskridende for mig, at vende tilbage til rummet. Jeg ville bare så gerne blive i roen. Sådan foregår det desværre ikke, yogatimen sluttede, men jeg måtte bruge lidt tid til at tænke over, hvorfor jeg lige i går havde det store behov for at forsvinde ind i min ro, ind i min egen verden.

Og det var rigtig svært at indrømme over for mig selv, men jeg må nok indse, at jeg på det seneste har fået et par af de pokkers stress symptomer igen, og tankerne er begyndt at hobe sig op og blive filtret ind i hinanden. Det er ikke stort og alvorligt og farligt lige nu, men det bliver det, hvis ikke jeg stopper op nu, finder ud af, hvad det drejer sig om, og viser, at jeg er blevet klogere end sidst. Mine symptomer på en stress, der ligger og lurer er en indvendig sitren i hele kroppen, for høj puls, for mange tanker, træthed, meget overfladisk vejrtrækning, øget behov for at spise på følelserne.

På en måde kommer det bag på mig. Jeg har fået bildt mig selv ind, at jeg havde styr på det nu. Det har jeg i det store hele også, og jeg regner da med, at bide den her over, inden den får ordenligt fat. Men det kan jeg kun, hvis jeg finder ud af, hvad det handler om.

Jeg har brainstormet lidt på det, bare for at få styr på, hvad det egentlig er, jeg går og tænker på for tiden. For der er ikke synderligt meget, der har ændret sig i min hverdag som sådan. Eller måske er der.

Jeg vil gerne dele min brainstorm med jer, måske kan I bruge det, måske kan I ikke. Jeg mener, at en brainstorm er et yderst virkningsfuldt værkstøj, til at få tankerne ud af hovedet og ned på papir. Få det hele med, også det du synes lyder fjollet eller ubrugeligt. Skriv det ned, kig på det, gå væk, kig på det igen dagen efter, føl efter i maven. Hvad reagerer du på, af det du har skrevet ned? Er der noget, der giver et sug i maven, tårer i øjnene eller andre fysiske signaler? Hvilke vil du gerne krybe udenom, og hvilke kan du nemt slette igen?

Brainstorm på mulige årsager til stress symptomer, uden filter.

-børnenes skolestart

-ny struktur herhjemme

-rod på kontoret

-kost der ikke nærer mig optimalt

-alt for lidt vand

-urolig søvn

-for mange jern i ilden

-en følelse af utilstrækkelighed

-utålmodighed

-perfektionisme

-spørgsmål omkring egen virksomhed

-tanker omkring mine evner

-følelsen af at være bagud

-for lidt ro

-mangel på meditation

-for meget kaffe

-følelsen af at skulle være noget for nogen meget af min tid

-mine besøg af selvindsigt den seneste tid

-nye relationer, hvordan skal de være fremover

-gamle relationer, hvad gør godt og hvad gør ikke

-præstationsangst

-følelsen af forkerthed

-iver efter at ville det hele på den halve tid

-følelsen af at give uden at modtage

-en masse ny viden på meget kort tid

-har svært ved at sætte grænser

 

Jeg skriver alt det ned, som jeg forbinder med en ubalance i mit liv for tiden, også det jeg ellers ikke ville forbinde med stress. Bliv ved at skrive ned, til du har siddet 5 minutter uden at kunne finde på mere. Vær sikker på, du har det hele med, også det du ikke har lyst til at skrive ned og se i øjnene. Listen er til dig alene, ingen andre behøver at se den, så du kan godt skrive det hemmelige og det grimme ned også. Det meste kan måske slettes igen, men det er ligegyldigt, det handler om, at få belyst, hvad der rører sig i livet for tiden, som kan bidrage til en ubalance. Derefter kan vi arbejde med det, flytte noget hen på nogle andre pladser, slette noget, og fremhæve noget andet. Alle tingene på listen, fylder noget i mit liv lige nu, og når jeg får skrevet det ned på den måde, så kan jeg se, at det faktisk er ret mange tanker på en gang. Det kan også være, det er et enkelt område, der skal kigges på, og så er det overstået.

Tankemylderet mærkes ved, at jeg tænker alle tankerne på en gang, og ikke en af gangen, som jeg helst vil kunne, og som jeg ellers har kunne siden januar. Nu får jeg alle tankerne filtret ind i et garnnøgle i hovedet hele tiden, og jeg skal stille og roligt vikle dem ud igen. Det her skal løses, inden det sætter sig, det er der ingen tvivl om. Tidligere havde jeg tankemylder, når jeg gik i seng, det har jeg ikke nu. Jeg falder fint i søvn, men vågner til gengæld flere gange om natten og tænker og tænker, og kan ikke falde i søvn igen.

De næste par dage vil jeg bruge på at kigge på min liste ind i mellem, overstrege noget, understrege noget andet. Og så vil jeg bruge lidt tid på, at finde ind til roen i min egen verden, der hvor jeg var i går, og se om jeg kan tage noget af det med mig tilbage til virkeligheden.

Synes du det giver mening, at lave en brainstorm på den slags symptomer i livet? Lad mig endelig høre.

shavasana

*restorativ er de 5-15 minutter efter aftenens yogapraksis, hvor vi ligger i en afslappende, modtagelig stilling, ofter den der hedder shavasana, som du kan se på billedet herover, men det kan også være andre utrolig givende stillinger. Det er i restorativ, vi høster frugterne af den praksis, vi lige har været igennem, det er her, der sker noget helt særligt i krop og sind.

 

“I en travl hverdag….”

Det er en sætning, vi hører igen og igen og igen. Det er som om, det er blevet et grundvilkår, at vi har en travl hverdag. Jeg får følelsen af, at vi er blevet fået en hjernetatovering med ordene, og vi ikke har mulighed for at se, at det måske, bare måske, kunne være anderledes? Vi lærer det tidligere og tidligere. Mine børn er lige startet i skole, og de skal være der 1 time længere om dagen end børn var sidste år. Vi skal nå mere og mere, vi får bare ikke flere timer i døgnet.

“Jamen sådan er vilkårene jo!” Tja, både og, vil jeg påstå. Vi har et valg, i visse områder af vores liv. Det handler meget om, hvad vi vælger til og fra. Ofte handler det faktisk ikke om, at vilkårene er sådan, det handler om, at der ikke er noget, vi har lyst til at give slip på. Vi vil det hele, og konsekvensen bliver en fortravlet dag, hvor vi knap når at stoppe op og trække vejret.

Jeg har lige været på 3. modul af min uddannelse til life coach. Her havde vi en morgen runde, hvor vi hver især fortæller, hvor vi er her og nu. Her nævnte jeg bl.a. mit behov for alenetid. Alenetid er for mig ikke længere et fravalg af min familie eller andre, det er et helt grundlæggende behov jeg har, nøjagtig som at spise, drikke, sove, holde varmen osv. Og jeg har meget alenetid, det er bestemt ikke alle forundt, og det er heller ikke alle, der har behovet. Jeg troede tidligere, at alenetid betød, at jeg ikke kunne lide de mennesker, jeg ikke var sammen med i min alenetid. Jeg fik en trist følelse af det, og selvom jeg vidste, jeg havde behovet, så lagde jeg låg på det. Hvis jeg valgte at være alene, selvom jeg havde mulighed for at være sammen med mine børn, mand, veninder, så var der noget galt med mig, og så var vi nok ikke en lykkelig familie. Måske nogen kan genkende det? Jeg har sidenhen fundet ud af, at det ikke er tilfældet! Nu har jeg som regel ikke dårlig samvittighed over, at jeg har brug for at være alene. I stilhed. For jeg har lært, at her lader jeg op. At være sammen med mennesker giver mig en enorm værdi, og en mening med livet, men det dræner mig også.  For meget alenetid betyder på den anden side, at jeg løber tør for værdi og mening, så jeg skal have balance i det.

I pausen den dag efter runden var der flere, der kom hen til mig og sagde, at jeg havde virkelig ramt noget i dem med den snak om alenetid, og hvad det gjorde ved mig at have den, og hvad det gjorde ved mig, når jeg ikke havde den. For de havde aldrig alenetid! De skulle noget hele tiden. De havde så travlt med at have travlt, at de forsvandt i det. Der er så meget, vi skal nå i en travl hverdag, at vi sjældent når, at være alene. Men der er som regel heller ikke noget af det, vi vil give afkald på. Karrieren vil vi ikke give afkald på, heller ikke lønnen, fritidsaktiviteten giver os også værdi, og så er der børnenes fritid, den skal også passes, vi vil helst heller ikke give afkald på for meget tv tid (her er ellers en del at hente for de fleste, kan jeg forestille mig), vi vil heller ikke stå tidligere op om morgenen, og vi er også tvunget til at sidde i trafikken hver morgen og eftermiddag osv osv osv.

Jeg siger ikke, det er nemt. Og jeg siger heller ikke, at jeg har løsningen, og jeg tror bestemt heller ikke, det er alle travle mennesker, der føler, det skal ændres. Og mennesker tilpasser sig, så måske det går fint? Noget tyder bare på, at det ikke er tilfældet. Måske er det bare en god idé, at stoppe op ind i mellem, lige få sig selv samlet op, og tage en status på, hvor vi selv og vores familie som helhed er på vej hen i det her liv. Det gør mig ked af det, at se så mange mennesker og familier gå ned med flaget for en kortere eller længere periode, bl.a. fordi vi har bildt os selv ind, at det er et grundvilkår, at have travlt. Måske er det ikke? Hvad mener du?

Robin Sharma

Meditation for fred i aften kl. 18

silhouette-165527_640

Her den anden dag fik jeg en mail, jeg ville dele med jer, men jeg kom fra det igen. I får den nu, måske I kan nå det, hvis I har lyst.

Den er fra ID-Academy, som er det sted, jeg er ved at tage min Life coach uddannelse.
 På fredag d. 8. august kl.17.45 åbner vi dørene for alle som har lyst til at være med i en verdensomspændende meditation for fred.

Meditationen er et gratis åbent hus arrangement og foregår samtidigt på ID-ACADEMY i København, Drueholm og Silkeborg.

Initiativet er startet af Deepak Chopra og hans community og man håber på op mod 100.000 deltagere på verdensplan. Hvis du ikke har muligheden for at komme så kan du deltage hjemme hos dig selv.

Vores dygtige undervisere vil være til stede og facillitere processen.

Meditationen starter præcist kl. 18.00.

Man skal registrere sig som deltager på det understående link: http://globalmeditation.chopra.com

Kig forbi uanset hvor du bor i landet – tag gerne en ven med – og hjælp med at sprede informationen om arrangementet.

Lad os i fællesskab og sammen med tusindevis af andre i hele verden udbrede intentionen om fred i vores eget indre og i verdens lidelsesfyldte brændpunkter.

På forhåbentligt gensyn,

Kærlig hilsen,

Steen Degn

Så, hvis der sidder nogen derude, som skulle have lyst, så skal I være velkomne.

Namaste…

P.s. Skulle I mangle praktisk information, så skriver I bare i kommentarfeltet.

Hvad ville du gøre, hvis det var dit barn, der blev overvægtig?

tape-403592_640

Det spørgsmål fik jeg stillet i går. Jeg havde ærlig talt svært ved at svare på det lige dér. Jeg fik svaret lidt kluntet og upræcist, og jeg tror, jeg har fundet ud af hvorfor. Jeg vidste faktisk mest, hvad jeg IKKE ville gøre. Nu har jeg gået og summet lidt over det, og jeg er vist blevet mere klar i spyttet omkring, hvad jeg tror, jeg ville stille op.

Jeg har selv været, i tidligere tiders forkvaklede syn på mig selv og vægt, overvægtig siden teenageårene, så det er 20-25 år. At det var selvbedrag og handlede om noget helt andet, det kan vi tage en anden dag. Jeg vil så gerne, at mine børn får et andet syn på sin krop end jeg havde. Og eftersom jeg aldrig har lært det, som jeg gerne vil lære mine børn om kroppen, så kræver det, at jeg på en måde aflærer alt det, jeg troede var sandheden. Derefter skal jeg så til at opfinde den dybe tallerken, og det skal jeg gøre samtidig med, jeg kæmper mod den samfundspåvirkning, der ramte mig selv som ung. Det kan godt gå hen og blive lidt op af bakke, det her.

Det åbenlyse sted at sætte ind hos barnet vil være kosten. Ikke? Men det kunne jeg mærke i går, at det var ikke mit svar. Jeg havde bare aldrig tænkt tanken til ende, omkring hvad jeg rent faktisk ville stille op. Nu kan jeg mærke, at jeg egentlig ikke ville se meget anderledes på det, end hvis en voksen kom til mig og ville have min hjælp til at komme af med sin overvægt. For mig er overvægt et symptom på en ubalance i kroppen og i sindet. Lige så vel som stress er det, tilbagevendende smerter er det, overspisning, underspisning, udslæt, kontrol osv. Ubalancer giver udslag på forskellig vis, og det er op til os, at mærke dem, læse dem og forstå dem, så vi kan rette op på ubalancerne og komme i balance igen.

Derfor, hvis jeg kunne se, at mit barn begyndte at blive usundt overvægtig, så ville jeg se på hele barnets liv, ikke kun kosten. Ligesom hvis et barn græder meget, hvis et barn har ondt i maven, hvis et barn lukker sig inde, hvis et barn taber sig meget, så ville jeg se på hele barnets liv, og se om jeg kunne snuse mig frem til, hvor ubalancen ligger. Og er der sket noget i barnets liv, der kan have indflydelse på, om der er følelser, der gør ondt? Er bedste veninden flyttet? Skal mor og far skilles? Har barnet fået ny klasselærer? Ja, det behøver ikke engang være noget stort og voldsomt, det kan være helst små ting i hverdagen.

Vi kan såmænd sagtens blive enige om, at det bare kan være, barnet spiser for meget chokolade, men hvorfor er det så, barnet har behov for det? Jeg er enig med Charlotte i, at vi spiser med følelserne, så i et tilfælde hvor en ubalance giver udslag ved, at barnet har ekstra stort behov for at spise, så er der fra min synsvinkel, ingen vej uden om, at barnet forsøger at spise sig ud af nogle ubehagelige følelser. Og det er der, jeg ville sætte ind, ikke med chokoladen som sådan. For hvis jeg bare tager chokoladen fra barnet, hvad så? Det ville efterlade barnet i en frygtelig sårbar situation, som gør ondt, og som barnet ikke ved, hvad det skal stille op med. Lige så vel som når en voksen tvinger sig selv ned i vægt, ved bare at fjerne chokoladen. Hvis ikke der bliver taget hånd om ubalancen, så finder kroppen en måde, at vende tilbage til den beskyttede tilstand, ved enten at tage på igen, eller på anden vis undertrykke de følelser, der gør så ondt.

Lige for en god ordens skyld, det her er mit ydmyge syn på det, det er det, jeg tror på. Jeg siger ikke, jeg har fundet sandheden, jeg siger bare, at det her er min version, og måske du kan bruge det til noget? Jeg priser mig i hvert fald lykkelig for, at hvis jeg en dag skulle opdage en ubalance hos mine børn, der giver udslag som overvægt, at jeg ikke har mit gamle syn på sagen, hvor jeg troede løsningen ville være, at skrabe smørret eller spise Cheasy produkter. Jeg siger ikke, at kosten ikke har betydning, for selvfølgelig har den det, men det er bare ikke der, vi skal sætte ind først. Jeg tror først og fremmest på, at vi skal have fat i årsagen, som overvægten er et symptom på.

Hvad ville du gøre? Og hvad tænker du, om det jeg skriver?

 

Lækker sommersalat med spidskål, jordbær og mormordressing

spidskål og jordbær

spidskål og jordbær

Her er opskriften på en dejlig let sommersalat med spidskål. Egentlig tror jeg godt, jeg kunne leve af ananas og jordbær lige for tiden, jeg mister fuldstændig lysten til at lave mad, når temperaturen er så høj som nu. Men det går jo ikke, så det er bare om, at finde de lette sommerretter frem. I går blev det til den her lækre salat, den var rigtig dejlig og frisk.

Spidskålsalat:

1/2 fintsnittet spidskål

1 håndfuld fintsnittet frisk spinat

8 jordbær skåret i mindre stykker

8 mandler hakket groft

 

Mormordressing:

1 dl. piskefløde

1 spsk. eddike

1 tsk. kokossukker

saften fra en halv citron

Bland dressingen og rør rundt til sukkeret er opløst og dressingen tykner lidt. Smag til om den er tilpas sur sød til dine smagsløg, og ellers tilpasser du den.

Bland spidskål og spinat, hæld dressingen over og fordel det godt. Vend nu jordbær i og drys til sidst de hakkede mandler over.

Nem og enkel salat, der dur her i varmen. Velbekomme og god weekend.

Vi går på ferie i dag, så der bliver muligvis lidt længere mellem indlæggene her, men mon ikke I også er ude og nyde det der sommervejr. Men kig forbi, her bliver ikke helt stille.

Grounded, se filmen om jordens egen helbredende kraft.

Jeg så en filmen Grounded på FMTV i går, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg søgte på traileren for at vise jer den, og fandt ud af, at man kan se hele filmen ganske gratis på youtube. Hey, hvor heldig kan man være? Den slags kan man da ikke sige nej til vel?

Den handler om en National Geographic fotograf fra Alaska, der hører om en teknik til et bedre helbred, der hedder grounding. Han går og summer lidt på det, og tænker så, at der vel ikke kan ske noget ved at prøve det. Det viser sig, at have en fantastisk effekt på ham og de mennesker i hans lokalsamfund, som han introducerer det for.

I bund og grund handler det om den fysiske kontakt til jorden, hud mod jord. Og jeg ved, at for nogen, vil det lyde helt hokus pokus agtigt, alt for hippie, men nej, jeg synes, det giver fuldstændig krystalklar mening og desuden dokumenteres teknikken også på fineste vis undervejs.

Tænk, hvis en af nøglerne til et godt helbred, var lige for næsen af os, vi har bare glemt at bruge det? Vi er blevet så fanget i vores egen klogskab, at vi har glemt årtusinders visdom? For det her er slet ikke nogen ny teknik, vi har bare glemt den.

Er vi enige om, at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved månens effekt på jorden? Ved solens effekt på jorden? Det opfatter vi som videnskab, det er dokumenteret, dermed fakta, ikke? Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved højvande og lavvande vel? Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved tyngdekraften, selvom vi ikke kan se den vel?

Hvorfor mon vi ikke helt logisk tænker, at vores egen planet, der som den eneste er så udviklet som vores, ikke har en særlig kraft i jorden? Prøv lige at tænke over det et øjeblik. Det er på lige præcis vores planet, der vokser træer og planter, dyr og mennesker. Der er liv overalt. Og vi, de kloge mennesker er de eneste, der har mistet kontakten til jorden. Vi bor i huse og lejligheder, vi går med sko på, vi træder på alfalten, vi går ikke ved siden af den snævre sti, hvis vi sætter os på græsset, er det på et tæppe. Hvor meget rører vi egentlig jorden? Hud mod hud? Jeg vil vove den påstand, at det ikke er ret meget for det gennemsnitlige menneske.

De fleste børn gør det, mens de er små, hvis de får lov. Mine egne børn, især Ronja, elsker bare fødder og jeg lader dem stort set altid rende uden sko, hvis de vil det. Men selvom de har bare fødder, så rører de langt mere asfalt end jord. Og hele den kolde sæson er de pakket ind i sko med plastiksåler, der afskærmer dem for al kontakt til jorden. Efter jeg har set Grounded, vil jeg være opmærksom på det, både for børnene og jeg.

Jeg kommer lige i tanke om en lille dreng, Alexander, der gik i en vuggestue, jeg arbejde i som helt ung. Hans mor sagde altid om sommeren, at han skulle have bare tæer på legepladsen. Personalet (mig selv inklusiv) forstod det ikke, for vi lærer jo, at det kan være farligt, at gå uden sko. Man kan træde i en hveps, man kan komme til skade og en masse andre farlige ting. Men hvad kan der ske ved, at vi hele tiden pakker fødderne ind? Det har vi glemt, for vi kan ikke se det. Men i Grounded så de det, og jeg håber, du vil se med.

Jeg rører ikke jorden ret meget med bar hud. Gør du? Hvis du ser filmen, så giv mig endelig en kommentar om dine tanker, det vil jeg rigtig gerne høre om. God fornøjelse.

Smid badevægten ud og skriv en sundhedsdagbog i stedet.

Smid badevægten ud

Jeg kan huske engang, for mange år siden, jeg fandt ud af, at en af mine tætte veninder ikke havde en badevægt! Jeg kunne slet ikke begribe det. Hvordan kunne hun så vide, hvor meget hun vejede? Hvad var så hendes omdrejningspunkt i livet? Jeg vejede mig jo både morgen og aften, vidste hvor meget mit forskellige tøj vejede, vejede mig før og efter motion osv. Og så stod hun der og sagde, at hun ingen vægt havde? Kunne man overhovedet det? Ja, det kunne man åbenbart, og der skulle gå en hulens masse år, før jeg fandt ud af, at livet bare er så meget federe, når man IKKE har en badevægt. For der er da ved Gud ikke noget, der er mere ligegyldigt, end hvor meget vi vejer?! Jeg siger ikke, at overvægt er uden betydning, men det er tallet på vægten. Det, der har betydning er, hvor meget jeg bevæger mig, hvor meget vand jeg drikker, hvor mange grøntsager jeg spiser, hvor glad jeg er, hvor godt jeg sover om natten, hvor meget energi jeg har. Og det kan ingen vægt i verden fortælle mig, og alligevel var det den forbandede vægt, der dag ud og dag ind i mange mange år, var udgangspunktet for, om jeg havde det godt eller ej, om jeg var på rette vej mod vægttab forstås, for vægttab var alt, om jeg var sund i det hele taget.

Så kan man mene, at den er god at måle fremskridt på, den er god til at motivere, når man har tabt sig osv. jeg er bare fuldstændig uenig. Mål i stedet din sundhed på, hvor godt du sover om natten, hvor god din fordøjelse er, hvor træt du er i ulvetimen, hvor meget sukker du har trang til, hvor godt dit humør er. Jeg ved godt, det kan lyde helt grænseoverskridende og fuldstændig utopisk, men virkelig, din sundhed har intet med en badevægt at gøre, den overskygger i stedet alle de andre ting, som du skal lægge mærke til i dit liv.

Hvis det er lidt for angstprovokerende, at smide den ud, så start med at stille den i skuret, på loftet, hos naboen, eller hvad du nu synes, prøv det af, og begynd at måle din sundhed på andre parametre, som giver dig langt mere glæde, og som i sidste ende, er det, der tæller. Mand, det har taget mig lang tid at nå hertil, men jeg kan se nu, at uanset hvilket tal, der står på vægten, så har det ingen betydning, hvis jeg har ondt i min krop, sover dårligt, er sur og træt osv. Vægten er fuldstændig overflødig, fandt jeg ud af efter at have vejet mig dagligt i 20 år. Jeg har ikke savnet den en eneste gang!

Hvordan kan jeg så måle mine fremskridt?

Nogle siger, at i stedet for at veje dig, så kan du måle dig med et målebånd, skrive dine mål ned, og så sammenligne senere. Her er jeg heller ikke enig. Jeg mener, det har samme effekt, for omdrejningspunktet er vægttab, ikke sundhed og det gode helbred. Betyder det noget, om du kan måle dig frem til, at du er blevet 1 cm. mindre eller større om overarmene? Det er du jo, uanset om du måler det eller ej.

Jeg synes hellere, du skal lave dig en sundhedsbog, og holde øje med, hvordan de her 5 områder af dit liv udvikler sig:

-Hvor godt sover du om natten?

-Hvor frisk er du om morgenen?

-Hvor god er din fordøjelse?

-Hvor godt er dit humør?

-Hvordan føles din krop?

Du er selvfølgelig velkommen, til at føje flere områder til listen, hvis der er andre ting, du mener, ville have godt af ekstra fokus i dit liv.

Du kan gøre det på forskellige måder. Du kan enten lave en helt simpel 1-10 skala, under hver punkt, og tegne ind på skalaen, hvor du er lige nu på hver område. Du kan gøre det en gang om ugen, lige tage en status, det er virkelig nemt og enkelt på den måde. Det vil give dig et rigtig fint overblik på, hvad der halter, og hvad der går godt. Du vil kunne følge din udvikling, og du vil kunne gå tilbage og se, at du faktisk har rykket dig, på de dage, hvor du tror noget helt andet.

Du kan også vælge at skrive ned i dagbogsform. Jeg vil stadig anbefale dig, at lave 1-10 skalaen, for den er lige til at slå op på, når du kigger tilbage, men det kan være en rigtig god idé, at skrive et par ord, eller en masse, om hvordan du har det, hvad der er fedt lige nu, om du har gjort noget ekstra godt for din sundhed, hvordan det føles, at få en god nats søvn eller at vågne frisk om morgenen.

Du kan også virkelig give den gas, og både lave 1-10 skalaen, skrive dagbog og sætte billeder eller citater ind i din sundhedsbog. Ikke billeder af kvinder i bikini fra damebladene btw, lad være at købe dem overhovedet (eller mænd i badebukser og 6-pack, hvis jeg har mandlige læsere?) men billeder af, hvad du forbinder med fysisk og mental sundhed. Billeder af friske grøntsager, af en yogastilling, en der løber, en skovsø, en der mediterer, en solopgang, hvad du nu forbinder med sundhed. Ved at tage det ekstra skridt, at du helt lavpraktisk klipper et billede ud, limer det ind i din bog, og kigger på det jævnligt, så sker der noget visuelt i din hjerne, som forstærker dine tanker i den retning.

Sæt dig gerne nogle mål.

Lav bogen til din helt egen, skriv i den, når du har brug for det, læs i den, når du har brug for det. Det vil give dig rigtig meget, som du kan måle på, hvis du har brug for at måle. Og har du brug for at sætte mål, jamen så skriv dine mål ned i bogen. Nu skal jeg ikke diktere, hvad dine mål skal og ikke skal være, men jeg vil foreslå, at dine mål ikke handler om din vægt, men i stedet kunne lyde i retning af:

-Jeg vil være frisk om eftermiddagen.

-Jeg vil bevæge mig i naturen 4 dage om ugen.

-Jeg vil sove godt 8 timer om natten.

-Jeg vil spise grønt til alle måltider.

-Jeg vil grine mere.

 

Noget i den stil. Prøv om du kan undgå ordet “ikke” i dine mål. I stedet for at skrive: “Jeg vil ikke være træt” så skriv “Jeg vil være frisk”…i stedet for at skrive “Jeg vil ikke være så sur” så skriv “Jeg vil være mere glad”.

Mine egne mål lyder noget i retning af:

-Jeg vil dyrke yoga to gange om ugen.

-Jeg vil bevæge mig i naturen 3 gange om ugen.

-Jeg vil vågne frisk om morgenen.

 

Tør du smide badevægten ud?

Tør du prøve? Tør du skifte badevægten ud med en sundhedsdagbog? Hvordan ville dine mål lyde?

Tror du, jeg tager fejl? Eller kunne der være noget om snakken?

Du må meget gerne skrive en kommentar til indlægget, både hvis du føler dig inspireret eller hvis du er lodret uenig.

Billederne nedenfor er eksempler, der inspirerer mig. Hvad inspirerer dig?

rawfoodpyramide

namaste

yoga transform

Og her er et billede, med stof til eftertanke!

badevægt

Glimt fra juni

glimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juni glimt fra juniglimt fra juni glimt fra juni glimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juniglimt fra juni glimt fra juniglimt fra juni glimt fra juniglimt fra juniGlimt fra junglimt fra juni glimt fra juni glimt fra juni glimt fra juni glimt fra juniglimt fra juni glimt fra juni glimt fra juni

Juni har været en dejlig måned fyldt med fødselsdagsfejringer, gaver, sommervejr og gode oplevelser. Den slags har det også med at tære på mig, for jeg bliver overfyldt af for meget hurlumhej, men når både mand og børn har fødselsdag i samme måned, så er det bare sådan det er.

Vi har holdt intet mindre end 5 fødselsdage. Ronja og Bertram har holdt deres første opdelte drenge og pige fødselsdag. Bertrams holdt vi på havnen, hvor vi fangede krabber, gravede huller, fodrede ænder og spiste en masse lækkerier. Det var et stort hit hos drengene. Ronja ville gerne holde sin fødselsdag hjemme, så vi hørte MGP, dansede stopdans, hvinede højt og længe, var på skattejagt og legede gemmeleg.

Derudover har vi selv været en tur på krabbekajen, og nogen kiggede på badetøj bagefter (den dame bliver dyr i drift) vi har nydt solen hjemme i haven og Bertram sørgede for frugtspyd, vi har hængt ud på vores nye juicebar i byen, vi har leget med de mange gaver og da Ronja og Bertram var på weekend hos deres farmor og farfar gik vi en lang tur i skoven, noget vi får gjort alt for sjældent sammen, bare min mand og jeg.

Nu er begynder juli, og juli byder bl.a. på sidste dag i børnehaven, cirkus summarum, sommerferie på Bornholm og måske et par overnatninger på Hven. Juli betyder også, at jeg skal kigge langt efter den alenetid, som er så vigtig for mig, men det får vi nok løst. Glædelig juli og god sommer til jer derude, og tusind tak for alle de dejlige kommentarer I gav til forrige indlæg om fordøjelsen!