South Beach om efteråret.

Det lyder ikke helt dårligt vel? Desværre snakker jeg ikke om en tur til Florida, men nu har jeg også lige været både i Las Vegas og i Rødhus, så Florida må vente. Men som den opmærksomme læser måske har bemærket, så har jeg tidligere skrevet om behandler jeg har været hos, som anbefalede mig en bestemt type kost jeg skal spise, for at slippe af med alle mine affaldsstoffer og de ekstra 15 kg. jeg bærer rundt på. Den kost udelukker gluten, pasta, ris, kartofler, frugt, sukker. Og så spiser jeg som bekendt ikke kød, kun fisk. Det ER altså svært at blive inspireret så! Men jeg har så fundet ud af, at South Beach diet er lige det der skal til. Det er faktisk stort set den type kost jeg skal spise, og her følger der en kostplan med, så jeg skal ikke tænke over så meget, bare lave det der står. Og det er noget rigtig dejlig mad. Det eneste jeg laver om, er at jeg udskifter al kød med fisk eller quorn.

Jeg er nu nået til dag 3. Jeg har fået en lækker omelet til morgen, det er bare rigtig dejligt at starte dagen på. Og indtil videre er vægten faldet med hele 1,2 kg. og det er jo slet ikke så ringe endda. Jeg er i gang med den strikse fase 1, hvor alle tingene er udelukket. Efter 14 dage kan man en enkelt gang om dagen få enten brød, pasta,ris eller kartofler. Nu må vi se om jeg tør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>