Månedsarkiv: december 2011

Av min arm

Så har jeg fået endnu et stik af HPV vaccinen. 2 af 3. Man kan måske undre sig over, at netop jeg får den vaccine, eftersom den hjælper til at forebygge livmoderhalskræft, og den båd har jeg jo været ombord i. Men det giver faktisk god mening. Min krop har vist en gang, at den ikke bekæmpede HPV virussen og den kan vise sig på 4 forskellige måder. Og jeg skal dælme ikke nyde noget af at stifte bekendtskab med nogle af de 3 andre!!! Både Benjamin og jeg har spurgt samtlige fagpersoner undervejs i mit forløb om jeg skulle få den vaccine, og ja, det synes de. De synes til gengæld også at Benjamin skal have den, og at ja, stort set alle andre skal have den. Jeg er i hvert fald stor fortaler, og indtil videre har jeg da fået en enkelt veninde til at få den og jeg ved at min ene svigerinde også har fået den. Godt for dem!! Jeg håber, at flere følger vores eksempel og ikke lader sig spise af med, at staten kun betaler for helt unger piger. Også selvom man får ondt i armen i et par dage.

 

…og så der banko

Jeg har simpelthen været til banko. I Nøddebos forsamlingshus endda. Jeg tror ikke, det bliver meget vildere i den der bankoverden. Det er cremen. Der er rift om pladserne. Jeg var der engang ofte, inden vi flyttede til Malta. Det er mange år siden, og i tirsdags var jeg så afsted igen. Bare for sjov. Og det VAR sjovt. Det gjorde det ikke mindre sjovt, at jeg vandt 500 kr. på et ekstra spil allerede inden vi gik i gang. Jeg havde en rigtig hyggelig aften med Gitte, og sendte et par kærlige tanker til Jane, der også har været med ind i mellem, og med stor begejstring. Det gør jeg gerne igen, ikke hver tirsdag, men jeg kommer helt sikkert igen. Fnis.

 

Glædelig 1. december

Så kom den alligevel, den der 1. december. Jeg prøvede at lukke øjnene og huske tilbage til spændeningen jeg følte som barn. Nej, den er væk. Ingen spænding. Ungernes pakkekalender er hængt op og nissen var her i nat med månedens første gave, en julemalebog til dem hver. En chokoladekalender har også fundet vej frem til vores køkken. Når man har en alder, hvor man ikke kan huske alt af det her julehalløj fra sidste år, så er det en meget mystisk morgen, hvor der pludselig hænger gaver, og man må få chokolade inden morgenmaden. Bertram så sin pakkekalender og spurgte meget nonchalant: Må jeg godt få den der gave? Hvor længe mon de sover i morgen?

Jeg vil prøve at samle mig sammen til at være lidt juleagtig. Der er noget med et par kasser på loftet, der skal ned, og nogle småkager der skal bages. Måske tager vi til julemarked på lørdag på Krogerup hvis vejret er til det. Lige nu tegner det ikke alt for godt, vi får se. Måske skulle jeg komme kanel i kaffen eller portvin i glasset? Aftenens menu er i det mindste risengrød, det er da en start, ik?