100 km. udfordring med dæmoner på ryggen

Jeg er blevet udfordret. Jeg skal motionere 100 km i april måned. Jeg har accepteret udfordringen. Jeg er klar og i gang. Jeg passer på ryggen, for den er skrøbelig for tiden, men den har nok meget godt af, at jeg kommer godt i gang igen.

Jeg kæmper en kamp med nogle tunge dæmoner, nogle dæmoner der konstant trækker mig i den forkerte retning. Jeg prøver at lytte til mine dæmoner, jeg prøver at forstå dem. Og jeg forsøger, ikke mindst, at skille mig af med dem, men de er ikke meget for at give slip.

Jeg har sagt farvel til et par af dem, nogle af de små, men jeg kæmper en hård og ulige kamp mod de store. Jeg vil så gerne af med dem, for med dem, følger helt sikkert mine ekstra kilo. En byrde både fysisk og psykisk.  Det er ikke altid, jeg vælter mig i forståelse, slet ikke fra mig selv, men jeg gør, hvad jeg kan. Og noget jeg kan lige nu, er at tage imod sådan en udfordring og så tage én dag ad gangen. Om det rykker noget i mig, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg håber det. Jeg håber, at jeg igen kan finde gejsten frem ved motionen, for min krop og mit sind trænger i den grad. Alt for ofte vinder dæmonerne, i den her måned vinder jeg. Måske ikke den lange krig, men i hvert fald det her slag. En dag vinder jeg også krigen, men tiden må vise hvornår.

De 100 km. bliver hentet hjem på motionscykel og gåture. Vores cykel er blevet stjålet, løbe kan jeg ikke, og svømning giver ærlig talt ikke nok i sådan et regnskab, så motionscykel og gåture bliver vejen frem.

6 tanker om "100 km. udfordring med dæmoner på ryggen"

  1. Jane

    Det er sejt! Jeg gik efter 100 km i løb i december og fik skinnebensbetændelse som sidegevinst. Din version lyder mere skånsom.

    Det lyder som noget modigt arbejde, du har gang i med dæmonerne. Har du prøvet bare at acceptere, at de er der? Leve side om side med dem. Eller spørge dem, hvad de egentlig vil have fra dig? Det lyder lidt langhåret og kommer fra bogen “Afhængighed – din skjulte gave”, som jeg har haft meget gavn af. Bogens hoved-idé er, at “det, du forsøger at tæmme, ender med at bestemme”.

    Pøj pøj med begge dele :-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jeg er ved at sortere i dæmonerne, giver det mening? Det er ikke alle jeg kan slippe af med, og så må vi finde en fælles løsning på at komme videre sammen. Ja, det føles som modigt arbejde, i hvert fald et hårdt og meget utaknemmeligt arbejde. Men jeg satser på, det ender godt, det har jeg virkelig brug for. Det lyder som en spændende bog, den vil jeg kigge på, måske jeg kan låne den på biblo :) Tak for tippet.

      Svar
  2. Ladyjane

    God indstilling Rikke. En dag af gangen specielt med din ryg.

    Måske svømning ikke giver så meget km-mæssigt, men svømning er jo aldrig skidt, så måske km-antallet kan justeres så det står i forhold til cykling og gang…

    Kom Rikke, væk med de dæmoner. Stik af fra dem. Om en måned har du et forspring til dem på 100km.

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Lige i mit tilfælde kan svømning godt være skidt (klart ik?) Fordi jeg svømmer piv dårligt, så kan det gøre det hele meget værre.
      Det er ikke alle dæmoner, der er til at stikke af fra, nogle må jeg kigge lige i fjæset og stikke dem en lige højre, og det har jeg ikke kræfter til lige nu.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>