Afslutning på mine udfordringer

Begge mine udfordringer er nu overstået. Eller, jeg har vel stadig resten af dagen til at fuldføre den fysiske del, men det skib er vist sejlet. Jeg nåede 69 km. på 20 dage, så jeg var egentlig godt nok med, jeg kunne godt have nået det, hvis ikke jeg var gået ned på den 15 km. tur på cyklen til sidst. Sådan isoleret set, hvis vi ser bort fra ryggen, så er jeg tilfreds. Det er sgu gået ok, for jeg ved, at jeg havde nået det, hvis ryggen havde artet sig.

Så er der den med kosten. Den gik sådan set fint nok. Det var hårde odds, synes jeg. Jeg har ikke lavet noget mad siden i onsdags, og eftersom det uden tvivl er mit område, og den kære mand har stået alene med arbejde, børn, hus, mad og så oven i købet min udfordring, som han er gået rigtig meget op i,  så synes jeg det er gået over al forventning. Den knækkede lige søndag eftermiddag, hvor der ikke var handlet, ikke var overblik, børn overalt, rod overalt, og jeg havde altså ikke fået mad siden de to æg om morgenen, så fik jeg rugbrød med ost, og det er jeg helt ok med. At det holdt så længe, er jeg både overrasket over og rigtig glad for.

Og hvordan var det så uden korn og sukker, tænker du? Jo, det var helt ok. Jeg ville ønske, jeg havde haft mere mulighed for at eksperimentere, men det kan jeg jo bare gøre, når jeg er på højkant igen. Men det er første gang, jeg har kørt en sukkerfri eller kornfri periode, hvor jeg ikke føler, at der er taget noget fra mig. Jeg har været utrolig mæt, og jeg har haft meget mindre fokus på mad end jeg plejer. Selv om jeg har ligget her i sengen siden torsdag, så har jeg ikke haft de der “nu er det synd for mig, og jeg keder mig lidt” ædeflip, som eller ville være ret åbenlyse lige nu. Så jeg vil tro, kosten har gjort mig godt. Og jeg er slet ikke interesseret i, at give helt slip på det igen. Det der med sukkeret skal i rigtig stram snor, men det var sådan set undervejs af sig selv, for jeg var begyndt at blive skidt, når jeg fik sukker på tom mave. Brød er jeg ikke klar til at give afkald på, selvom det gør mig sulten. Men jeg spiser til gengæld kun mit eget hjemmebagte med surdej, og det er stort set altid groft. Jeg skal bare til at moderere det. Når jeg bager om morgenen, så kan jeg sagtens leve af det resten af dagen, og det skal der en stopper for, og det er jeg klar til. For jeg kunne godt mærke, at min mave godt kunne lide kost uden korn.

Jeg har fået en kvart milliard frisklavet juice i løbet af ugen, det har været rigtig sjovt og smagfuldt at prøve, og det slipper jeg bestemt ikke. Jeg er da helt gak med det juiceri, og jeg er kun lige begyndt. Hele familien er faktisk blevet rigtig glade for det.

Solen skinner i dag, jeg har både været i bad og et smut i haven. Jeg kan være oppe ca. 10 min. ad gangen, og der kan jeg godt foretage mig lidt i ståhøjde, dvs. jeg kan lave min egen juice, jeg kan lægge lidt tøj sammen, jeg kan riste en rugbrødsbolle. Så længe det er i en højde, hvor jeg ikke skal bukke mig, dreje mig eller strække mig. Senere skal jeg til fysioteraputen, så må jeg se, hvad hun siger til det hele. Hævelsen i min ryg er i hvert fald faldet, det kan jeg mærke, og jeg tager ikke længere morfin. Det går den rigtige vej.

 

2 tanker om "Afslutning på mine udfordringer"

  1. Birgitte

    Jeg syntes du er lidt sej at du har fortsat din mad-udfordring på trods af at du har været sengeliggende! Som du selv skriver er det jo rigelig lejlighed til at synde når det er synd for én…
    Giver du lige et billede og en anmeldelse af den der juicer? Jeg er så nysgerrig :-)

    Svar
  2. Rikke Forfatter

    Jo, det vil jeg gerne, det får jeg gjort snarest :)

    Og tak, det kan være rigtig rart at høre, at jeg er sej, nu hvor jeg føler mig temmelig ynkelig og ugidelig efterhånden.

    Synde, det gør jeg mig ikke så meget i. Jeg tager muligvis nogle elendige valg ind i mellem, og ofte af de helt fokerte årsager, men synde, det gør jeg ikke :D

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>