Månedsarkiv: april 2012

Der er mange gode grunde til at gå en tur

En grund kan f.eks. være, at man har taget imod en udfordring om at motionere 100 km. i april måned, og ryggen brokker sig af pommern til, så man må kridte skoene og komme derud af til fods, i stedet for at sidde på motionscyklen, som er årsagen til at ryggen brokker sig, men som man jo for pokker skal køre på, for at nå de 100 km!! (øjeblik, jeg skal lige trække vejret) Jeg udfordrede ryggen og kørte 15 km. den anden dag, og jeg har nu for anden gang erfaret, at jeg SKAL holde mig på de 10 km, ellers går det galt. Men jeg skal edderbroderme og denondelynme nok nå de 100 km! Og så er det jo godt, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for det er alt for længe siden, jeg har gået en lang tur i høj sol med mit kamera.

Det er billeder fra min faste rute, som nogle nok kan genkende, men den her gang er det med grønne pletter, og farverige blomster. Årstiden er ny, så selvom ruten er den samme (bortset fra en lille afstikker), så er turen alligevel en helt anden.

 

 

 

Endnu et kig i verdens mindste have

Jeg bliver altid så imponeret, når jeg kigger i et Ikea katalog og ser, hvor meget funktionalitet de kan klemme ind på vældig lidt plads. Om det er dejligt at bo i, det skal jeg ikke kunne sige, men smart ser det ud. Jeg bliver også altid imponeret over, hvor mange farver og hvor meget skønhed vi kan klemme ind i noget nær verdens mindste have. Vi har hverken plads til køkkenhave eller mandshøjt drivhus, og hængekøjen står altid ude på fællesgræsset, når den er slået op, for den kan simpelthen ikke være der, men alligevel er jeg så glad for den lille have vi har. Det er ikke mig, der hverken passer eller plejer den, jeg nyder den bare, og det gør ungerne i den grad også. Der er en lille sandkasse, et rimelig stort bord med stole, et lille drivhus, og så er der smukke blomster. Desuden har vi fundet plads til både jordbærplanter, hindbærbuske, magnoliatræer og et lille æbletræ. Sidste år havde vi også friske ærter og lidt gulerødder, og så er der krydderurter i alle kroge hele sommeren. Vi har et par hortensia, et lille grantræ og endda også et ordenlig fætter af en havepejs. Der er fyldt godt op, men på den gode måde.

Her er lidt af det der pynter derude lige for tiden.

Jeg venter en smule utålmodigt på, at det er tid til at få krydderurterne ud i drivhuset og i krukkerne, for det er, ærlig talt, noget af det bedste jeg ved, at bruge friske krydderurter fra min egen have i køkkenet. Jeg bruger bunker af friske krydderurter om sommeren og så langt ind i efteråret, jeg får lov. Ih, hvor jeg glæder mig.

Hvad er der i en sund madpakke?

“We are not eating real food, we are eating food like products” (Vi spiser ikke rigtig mad, vi spiser mad lignende produkter). Citat fra filmen Hungry for Change der sidder fast hos mig. Ikke at jeg var i tvivl om lige præcis dét før jeg så filmen, men citatet sidder godt hos mig. Filmen er bestemt en anbefaling værd, tak til Madbanditten for det tip.

Nå, videre i teksten, for jeg løber snart tør for tid. Det der med madpakkerne ligger mig meget på sinde. Eller dvs. det er ikke længere madpakkerne, (mine børn får rimelig ok mad serveret til frokost i børnehaven) men det er frugtmadpakkerne. Den består nemlig ikke bare af et stykke frugt+. Der skal være lidt at tage af til formiddag, og de skal have noget til eftermiddag, som består både af frugt, men også noget, der mætter lidt mere.

Jeg er mere end en gang blevet overrasket, og ærlig talt en smule forarget, hvis jeg er ramlet ind i ungernes frugttid i børnehaven. Jeg vil skyde på at 1/3 af børnene har drikkevarer med i form af juice, smoothies eller drikkeyoghurt. Allerede der er jeg stået af. Jeg kan ved gud ikke se, hvad de ting har at gøre i en børnehave. Er det virkelig noget, der er sneget sig så meget ind i vores hverdag, at vi ikke ser længere, at det ikke er en god ide, at drikke det hver dag? Derudover, så er der ikke sparet på Petit Danone, riskiks med chokolade og så er der lige nogle ind i mellem, der øger indsatsen med en chokoladekiks. What? Hvis ikke vi kan blive enige om, hvad der er sundt, kan vi så i det mindste blive enige om, at det der er IKKE sundt?

En mor jeg har talt med fortalte, at hvis ikke hendes søn fik sin daglige drikkeyoghurt med, så ville han blive stiktosset. Ej, hold nu. Siden hvornår er det blevet børnene, der bestemmer det? Jeg forstår da godt drengen, han er vant til sit daglige sukkerfix ved 14 tiden. Men handler det så i virkeligheden om, at vi er konfliktsky, når det kommer til vores børn? Det kan jeg da selv være ind i mellem, jeg kan da sagtens vakle og stille mig med et ben i hver lejr og ikke vide hverken ud eller ind i den her mor rolle. Men jeg ville absolut ikke give min børn det ansvar, at beslutte som 3-4-5 årig, hvad der er en god eftermiddagsmadpakke. Eller handler det om, at baren for hvad der er god mad, (eller mad i det hele taget) er blevet så lav, at vi godtager hvad som helst som føde, så længe det kommer fra et supermarked?

Mine børn klager heldigvis ALDRIG over deres frugtmadpakke. Et par gange har Ronja sagt, (for længe siden) at hun også gerne ville have sådan en yoghurt med (danone), men vi har snakket om det, så godt som man nu kan med en 3-årig, og hun har fint accepteret, at hjemme hos os, der er danone yoghurt ikke mad, det er en sjælden dessert eller fredagsguf. Jeg er egentlig helst fri for at de spiser det overhovedet, men når hun en sjælden gang er med ude og handle, og får lov at vælge en ting, så er det altid den, eller små actimel der ryger i kurven, og fred være med det. Men madpakke indhold, det bliver det aldrig.

Der er mange holdninger til sundhed, der er stor forskel på, hvad man mener er godt for kroppen, hvilken benzin man kører bedst på. Men hvis man så tager den fra den anden ende og måske kan finde ud af nogle ting, der i hvert fald ikke er sunde? Er det mon et sted at starte? Nææh, jeg tror det faktisk ikke. F.eks. så må mine børn ikke få light produkter med aspartam i. Jeg har selv været cola light junkie i stor stil, men endelig er jeg stoppet (tror faktisk det er et halvt år siden nu, og jeg vender aldrig nogensinde tilbage, jeg kan ikke få det ned nu). Jeg er ikke hellig, fordi jeg selv er stoppet, for en af grundene til at jeg stoppede var netop, at jeg kan ikke forsvare det over for mine børn, de måtte nemlig ikke få det. Men med så meget andet junk, så var det svært at stoppe, også selvom jeg vidste hvor skadeligt det kunne være. Men kan vi overhovedet blive enige om, at børn i det mindste ikke skal have aspartam? Det tror jeg faktisk ikke. Rigtig mange børn får dagligt aspartam i en eller anden form, så ikke engang der, kan vi blive enige. Så er der, i mine øjne, godt nok lang vej til nogen som helst form for enighed.

Jeg har til opgave i forældrerådet, at lave en folder, med gode alternativer til eftermiddagsmaden, men jeg skal ærligt indrømme, at hver gang jeg sætter mig for at gå i gang, så mister jeg motivationen. Jeg har slemt på fornemmelsen, at den ryger direkte i skralderen hos de fleste. Jeg er bange for, at det vil blive opfattet, som en løftet pegefinger fra forældrerådet, og det er der jo ingen der gider. Jeg arbejder lidt på en alternativ løsning, hvor jeg ville foreslå ledelsen, at de skulle tage kost op som et af deres 3 ugers temaer, men så slog det mig pludselig, at de har da garanteret en helt anden holdning til, hvad sund kost er, end jeg har, og så er jeg lige vidt. Jeg må tilbage i tænkeboksen, for jeg er ikke færdig med det her emne, langt fra.

Jeg er aldrig nået frem til, hvad der efter min mening, rent faktisk ER i en sund (eftermiddags)madpakke. Men egentlig er det heller ikke det vigtigste for mig lige nu, det vigtige mener jeg er, at vi tager debatten op og tænker os om. Mærker efter på vores børn. Jeg har f.eks. en lille dreng, der er yderst følsom med det blodsukker der, han er SLET ikke til at være i nærheden af, hvis det dykker for meget, og det gør det jo, hvis han får forkert eller for lidt mad. Mærk efter på jeres børn, hvordan deres humør er, se om der er forskel på de forskellige dage, og mærk efter på jer selv ikke mindst. Og så skal jeg nok de kommende dage give et par bud på, hvad JEG mener, er en sund eftermiddagsmadpakke.

Tak for opmærkesomheden, over and out herfra for nu :) Og dog, der kommer lige et lille p.s. Jeg mener ikke med det her indlæg, at jeg er den eneste, der kan finde ud af, at give mine børn fornuftig mad med, og jeg mener ikke, at jeg uden videre bare har de rigtige svar på det hele, men jeg mener, at jeg bevæger mig i den rigtige boldgade, (som mange andre, bestemt), og jeg vil gerne have flere med på vognen. Det her er starten på et emne, der kommer til at dukke op jævnligt fremover.

Kjole med smock og cupcakes

Så blev jeg færdig med Ronjas fine cupcake kjole. Grunden til at det har taget 100 år, er fordi jeg endnu ikke har en overlock herhjemme, og det skulle jeg altså bruge, så jeg måtte pænt vente til det blev en lige mandag igen.

Den er syet efter et onion mønster, som jeg ikke kan huske nummeret på. Den er så lagt ud i bredden, så der var stof nok til at lave smock. Jeg tror der er sat 20-25 cm. ekstra på. Det gør man ved at skære mønsteret (papiret) op på langs, og så indsætte et ekstra stykke mønsterpapir i den ekstra bredde man skal bruge. Giver det på nogen måde mening? Ellers må jeg finde det frem og tage et billede af det.

Den er også skåret over på tværs, for jeg ville have to forskellige stykker stof. Ja, der er faktisk ikke meget tilbage af det oprindelige mønster.

Jeg har syet en stribe bånd på forneden med sommerfugle på, bare fordi jeg havde lyst. Jeg er rigtig glad for resultatet. Det håber jeg Ronja også bliver.

Kjolen ser måske en smule stiv ud, men det er fordi den endnu ikke er vasket. Som regel vasker jeg alt mit stof inden jeg går i gang, men den her gang købte jeg det, mens jeg var til syning (sidder på 1. salen i en stofbutik), så jeg fik det ikke vasket.

Æg

Hver dag spiser jeg to økologiske æg i en eller anden form, nogle gange mere. Der er forskellige holdninger til æg og deres bidrag til sundhed, men i min verden er æg en god ting, som gør mig godt. Hmmm… Tænk hvis man kunne sige det samme om chokoladeskildpadder? Det ville ikke være så tosset endda. Men jeg må nok hellere holde mig til æggene, for indtil videre ser det ud til, at holdningen til chokoladeskildpadders bidrag til sundheden er temmelig ensporet ;)

God søndag aften derude.

Dagen i dag bød på et møde med Søren Ejlersen fra Aarstiderne.com, en dejlig cykeltur og hjemmelavet vaniljeis med chokolade

Endelig kom der noget, der ligner en forårsdag. Og det trængte jeg i den grad til. Virkelig! Jeg var lige ved at miste forstanden over alt det vind og gråvejr. Og når solen så endelig kiggede frem, så måtte jeg ud, ud og trække vejret dybt og mærke foråret. Ungerne cyklede, jeg gik (vores cykel er stjålet, øv med øv på).

Kursen gik til biblo, det er passende afstand at cykle for små ben på knap 4 år. Så er der en god pause med leg, inden turen atter kræver energi på vejen hjem. Turen bød på lysegrønne skud overalt, og et hyggeligt møde og en sludder med Søren Ejlersen, der juicede til os efter alle kunstens regler. Madbanditten juicer som en besat for tiden, så hun har givet mig sådan lyst til at smage en god grøntsagsjuice proppet med ingefær, og det var lige, hvad den kære Søren bød på. Mums. Ungerne slubrede, og det samme gjorde jeg.

I må sandelig også se, de fine blomster min lille Bertram har plukket til mig i dag. Han er mester i at plukke blomster til sin mor, det er noget så dejligt.

Sidst men bestemt ikke mindst, så har jeg lavet en vaniljeis (parfait om man vil) med chokoladestykker.

75 gram sukker

2 bægrer pastauriseret æggeblommer

3,5 dl. fløde

1 stang vanilje

40 gram 70% chokolade

Pisk æg, sukker og vanilje til æggesnaps. Pisk fløden til let skum. Bland lidt flødeskum i æggeblandingen, og derefter resten af flødeskummet. Vend hakket chokolade i. Vælg den form der passer dig. Jeg brugte en lille bradepande, så isen blev flad og hurtig frossen. Jeg beklædte den med film, selvom det er en slip let version.

Isen stod i fryseren i ca. 4 timer, den skal ikke røres rundt.

Ungerne fik den til dessert serveret i mini kræmmerhuse i bedste Karen Volf stil. Senere skal prøven stå med mine peanutbutter cookies fra i går, som har vist sig at være tættere på det ønskede resultat end først antaget, så der kommer en opskrift en af de kommende dage.

Hav en rigtig dejligt lørdag aften derude i Forårs Danmark.

Peanutbutter cookies, fredagsguffen er dømt ude

Fredag betyder legetøjsdag i børnehaven og fredagsguf om eftermiddagen. Fredag må uden sammenligning være ungernes favoritdag. I dag fik Ronja sin Tornerosekjole på og en baby med, Bertram fik sine nye “fagurer” (Gormiti figurer) med, dem har han haft med over alt siden han fik dem for nogle dage siden. Og så glæder de sig til at komme hjem til fredagsguf, det er helt sikkert, og ved I hvad? Jeg har sprunget deres fredagsguf i luften. Jeg har bagt en omgang peanutbutter cookies og købt nogle jordbær. Og jeg KAN bare ikke følge en opskrift, så jeg skulle selvfølgelig lige bikse min egen sammen, hvor svært kan det være? Blande blande, hakke hakke, piske piske, røre røre. Første portion ind i ovnen, og da jeg gik forbi ovnen lidt efter lugtede der så brændt. Hm!

Nå, ud med dem, og tænke mig om inden næste portion kom ind. Jeg doblede dem i størrelsen og maste dem flade med en gaffel. Satte en ekstra bageplade under, skruede lidt ned for varmen og ind i ovnen med omgang nr. 2. Jeg holdt godt øje. Uh, de så gode ud. Ud efter ca. 10 min. og over på en rist. Og det gjorde jeg alt for hurtigt! De skulle lige have haft en chance til at køle ned. Bom, så så det ud som om det hele var sprunget i luften, og samtidig kunne jeg godt se, at dejen måske havde været en anelse for tør. Næste gang smider jeg lidt mere smør i. Tænkte at nu var de lige til skralderen, men da de havde kølet lidt ned, fik jeg jo prøve smagt, og gæt hvad. De smager HIMMELSK!! Nu har jeg taget en enkelt fra, som stadig er hel, så I kan se et billede, mere bliver det ikke til i denne omgang.

Jeg må nok dømme dem ude til fredagsguf, for min stakkels mand får hjertestop, hvis han så meget som tænker på, at de skal sidde og guffe noget, der krummer SÅ meget. Til gengæld så kan jeg smage, at de egner sig perfekt oven på en god vanilieis, så var det lige heldigt, at jeg har handlet til at lave sådan en portion i morgen? Fredagsguf der er dømt ude, er ikke så tosset endda, hvis det kommer ind i varmen, i ny forklædning som lørdagsguf.

Jeg må nok lave en ny revideret omgang i næste uge, så jeg venter med at smide opskriften ind. Men det bliver godt, det lover jeg.

Nu har jeg lige været i køkkenet  og smage igen, og de er altså ikke helt tosset.

Rispapirruller med grøntsager og sprøde rejer

Du kan bruge det fyld du vil. Til den her portion brugte jeg peberfrugt, romainsalat, forårsløg, avokado og agurker, rejer, nødder og sesamfrø. Jeg snittede grøntsagerne fint.  Jeg ristede rejerne rigtig hårdt, til de er helt små og sprøde. Jeg ristede hakkede cashewnødder, hakkede dem fint, ristede sesamfrø et øjeblik.

Fyld varmt vand (ikke kogende) i et tærtefad, dyp rispapirpladerne ned i i ca. 3 sek. Selvom de føles hårde stadig, så skal de nok suge vand til sig og blive bløde mens du fylder dem. Læg fyld på, gerne også nogle krydderurter som koriander eller thaibasilikum, hvad du nu har lyst til. Når du har lavet en fin lille bunke på pladen, så ruller du den rimelig fast efter vejledningen. Jeg dyppede i soya og sød chilisovs.

Lad være med at lave dem på en tallerken eller at lægge de færdige ruller på en tallerken, for de kan godt finde på at sidde rigtig godt fast. De er ret enkle at lave, men der skal laves nogle stykker. Jeg fik 5 til frokost i dag, (ummenum) og det var ret passende til en frokost. Til aftensmad kræver det nok en smule tilbehør.

Velbekomme :)

Daddelkugler med kokos eller mini romkugler om du vil

Jeg har fundet ud af, at jeg er ikke ret god til, at lave mad, hvor man skal lave en ting ad gangen. F.eks. har vi i dag fået de vældig populære, rigtig lækre rispapirruller med grønt, koriander og meget hårdt stegte rejer. Det kan drive mig til vanvid, at stå og rulle en efter en. Det bliver kedeligt, og jeg bliver vældig utålmodig. Men dilemmaet er, at ofte er det der én af gangen mad bare helt fantastisk og heldigvis det hele værd. Det var rispapirrullerne til aftensmaden, og det er mine daddelkugler med kokos også. De er vel efterhånden set i et utal af versioner, men her er min kombination, som vi herhjemme bedst kan lide dem.

En lille portion (det er sikkert rigeligt, de mætter rimelig godt)

12 dadler

5 tørret abrikoser

1 stor håndfuld mandler

1 håndfuld hasselnøddekerner

2 tsk kakaopulver

2 spsk. kokosmel

evt. et par dråber romessens eller romaroma

2-3 spsk. fedtstof (helst øko kokosolie, evt. blandet med rigtig smør)

evt. lidt kold kaffe, hvis det mangler lidt væde

Dadlerne og abrikoserne skal lige hakkes over i 2-3 stykker, og så skal det hele i foodprocessoren. Det skal have en ordenlig omgang, det tager 3-4 minutter, før det er godt samlet. Det skal have en konstistens, der kan trykkes til noget der minder om kugler. Tril dem i kokosmel. Køl dem godt ned. De smager forbandet godt og er stærkt vanedannende.

Velbekomme.

En ganske usædvanelig rolig dag

Efter 10 dages påskeferie, uden de store planer, og med elendigt vejr, lykkedes det vist endelig ungerne at komme helt ned i gear. Og det gælder også mig selv. Her i huset er mindst 3/4 af familien stort set altid oppe kl. 7 uanset hvad. I dag sov Ronja til 8, fik lokket ham faren med op (oh lucky me), Bertram puttede med mig til kl. 9, og jeg selv blev liggende helt til kl. 10!!! og fik endda kaffe på sengen. Ronja kom op med tidens hit spil, vendespillet. Vi spillede i sengen.

Dagen gik med stort set ingenting. Bertram brugte lang tid på at lege selv, (noget nyt og dejligt) Ronja legede det meste af eftermiddagen med nabopigen, ude og inde, hist og her. Jeg læste blogs på sofaen. Ja, I læste rigtigt, jeg læste blogs på sofaen. Jeg tog på rundtur, for at se, hvad jeg havde overset. Jeg fandt to steder, hvor jeg vender tilbage. Klummefabrikken kan jeg rigtig godt lide, og Flødebollerne virker som et sted, hvor jeg vil snuse lidt, og se om det er noget.

Jeg tror faktisk, jeg lå på sofaen i hele to timer, mens alle andre bare klarede sig selv, ingen råbte mor 400 gange, ingen spildte noget, ingen skulle spise, ingen skulle hjælpes. Det er ikke sket før. Jeg blev helt ør i hovedet af både at sove længe og så dase på sofaen. I det mindste havde jeg en enkelt mission uden for huset i dag, jeg skulle på tanken og hente dansk vand. Da det var klaret, så kunne jeg faktisk ikke lige overskue mere sofatid, så jeg fik forberedt aftensmad, og så kørte jeg en tur på den der motionscykel. Vi er næste 1/3 inde i måneden, og med lidt hurtig hovedregning, så kunne jeg godt se, at jeg ville komme frygtelig bagud i min udfordring. Nu er jeg lidt mere med, men jeg skal op i tempo, hvis jeg skal nå hele vejen hjem.

Vi fik aftensmad, fuldkorsspagetti med en dejlig tomatsovs, ristede pinjekerner og friskrevet parmesan, og en lækker omgang bagte rodfrugter. Et måltid blottet for protein, så en halv time efter aftensmaden kaldte osten på mig, ned røg 4 skiver. Det hjalp. Men aftenamaden smagte bestemt dejlig, og nemt var det.

Nu ligger jeg igen på sofaen og spiser kammerjunkere., ser Vicky Christina Barcelona, endnu et pletskud af min all time favorit instruktør Woody Allen,  I morgen er påskeferien slut, hverdagen starter. Jeg håber, jeg huskede at nyde den.