Peanutbutter cookies, fredagsguffen er dømt ude

Fredag betyder legetøjsdag i børnehaven og fredagsguf om eftermiddagen. Fredag må uden sammenligning være ungernes favoritdag. I dag fik Ronja sin Tornerosekjole på og en baby med, Bertram fik sine nye “fagurer” (Gormiti figurer) med, dem har han haft med over alt siden han fik dem for nogle dage siden. Og så glæder de sig til at komme hjem til fredagsguf, det er helt sikkert, og ved I hvad? Jeg har sprunget deres fredagsguf i luften. Jeg har bagt en omgang peanutbutter cookies og købt nogle jordbær. Og jeg KAN bare ikke følge en opskrift, så jeg skulle selvfølgelig lige bikse min egen sammen, hvor svært kan det være? Blande blande, hakke hakke, piske piske, røre røre. Første portion ind i ovnen, og da jeg gik forbi ovnen lidt efter lugtede der så brændt. Hm!

Nå, ud med dem, og tænke mig om inden næste portion kom ind. Jeg doblede dem i størrelsen og maste dem flade med en gaffel. Satte en ekstra bageplade under, skruede lidt ned for varmen og ind i ovnen med omgang nr. 2. Jeg holdt godt øje. Uh, de så gode ud. Ud efter ca. 10 min. og over på en rist. Og det gjorde jeg alt for hurtigt! De skulle lige have haft en chance til at køle ned. Bom, så så det ud som om det hele var sprunget i luften, og samtidig kunne jeg godt se, at dejen måske havde været en anelse for tør. Næste gang smider jeg lidt mere smør i. Tænkte at nu var de lige til skralderen, men da de havde kølet lidt ned, fik jeg jo prøve smagt, og gæt hvad. De smager HIMMELSK!! Nu har jeg taget en enkelt fra, som stadig er hel, så I kan se et billede, mere bliver det ikke til i denne omgang.

Jeg må nok dømme dem ude til fredagsguf, for min stakkels mand får hjertestop, hvis han så meget som tænker på, at de skal sidde og guffe noget, der krummer SÅ meget. Til gengæld så kan jeg smage, at de egner sig perfekt oven på en god vanilieis, så var det lige heldigt, at jeg har handlet til at lave sådan en portion i morgen? Fredagsguf der er dømt ude, er ikke så tosset endda, hvis det kommer ind i varmen, i ny forklædning som lørdagsguf.

Jeg må nok lave en ny revideret omgang i næste uge, så jeg venter med at smide opskriften ind. Men det bliver godt, det lover jeg.

Nu har jeg lige været i køkkenet  og smage igen, og de er altså ikke helt tosset.

7 tanker om "Peanutbutter cookies, fredagsguffen er dømt ude"

    1. Rikke Forfatter

      Ja, det er så en smule svært at prale af sit kagebage gen, når resultatet går fra hinanden :D Ej, lige nu ligger dem der klarede den fint i en kagedåse, og jeg er kommet frem til, at jeg ikke er langt fra det rigtige resultat. Og det er jo ikke det værste at lave en opfølgning på hehe.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>