Månedsarkiv: maj 2012

Nå, men skulle man tage og blive voksen?

Eller er jeg det mon allerede? Jeg kan godt blive i tvivl nogle gange. Nogle gange når jeg ser de andre forældre i børnehaven, så tænker jeg, at de er sådan nogle rigtig voksne, med styr på forsikringerne og har en god pensionsordning, og jeg lader bare som om. Men på den anden side, så har jeg en diskus prolaps og en mand, der er ved at pakke til en tur til Seattle, hvor han skal på søgemaskineoptimeringskonference, det er vel på en måde også lidt voksent? De andre forældre husker at købe sandaler i god tid, og give deres børn regntøj med, når det er regnvejr, ik? Men jeg bor da i rækkehus og kører i Volvo, og det hører vel til på voksensiden? Mon de andre er sådan nogle, der tørrer støv af deres lamper, og gør rent på badeværelset i ordenlig tid? Mon de andre kan overskue at holde fødselsdag for børnehaven eller tænker de også “shit, så skal jeg rydde op på ungernes værelse” og i resten af huset? Mon de andre også har bunken af tøj børnene er vokset ud af liggende i en stol i hjørnet af soveværelset i 4 måneder, før de får taget sig sammen til at få det på loftet i det der rækkehus? Til gengæld så har jeg stedmorblomster i haven og nogle små væsner rendende, der kalder MIG for mor. Det er vel egentlig rimelig voksent? Jeg læser ganske vist mere Peter Pedal og Alfons Åberg end Politiken og Børsen, men den del kan ligesom hælde begge veje?

Eller handler det der med at blive voksen i virkeligheden om, at sætte andres behov før ens egne? For det synes jeg da i den grad jeg gør, og med stor glæde. De der små rødder kommer altid først. Ikke at jeg er sat helt ud på et sidespor, for jeg er bestemt god til at lave plads til mig selv, men i første række, det er jeg altså ikke. Og fint med mig, for man lærer vist en del om sig selv, ved at sætte andre først. Måske kan voksenhed ikke måles i forsikringer og pensionsordninger? I mine børns øjne er jeg nok temmelig voksen, selvom der er støv på lamperne? Jeg ved det ikke, men jeg ved i hvert fald, at når jeg kigger i spejlet, så er smilerynkerne blevet tydligere host host  og tyngdekraften er i den grad sat ind. Men det er jo livet ik? Man bliver ældre og klogere for hver dag, og selvom det her voksenliv ved Gud kan være nederen nogle gange, så er her egentlig også meget fedt. Jeg bliver snart 35, og det er ok med mig. Og hvem ved, måske jeg når at få styr på forsikringerne inden?

Hjemmelavet gazpacho

Det er altså noget, der rykker her i sommervarmen. Det er ikke fordi det mætter noget særligt, men det gør lykke indvendig, når termometeret er så højt som nu. Det er smagen af kølig sommerbrise, og en kølig sommerbrise er vist velkommen i de her dage.

Gazpacho som lille forret til 4 voksne:

6 tomater

1/2 løg

2 små peberfrugter

2-3 skiver daggammelt godt brød uden kerner

1/2 agurk

2-3 fed hvidløg

frisk basilikum

olivenolie

en sjat god eddike

salt og peber

Brødet blødes ud i vand i 15-30 minutter. Det hele blendes godt i blender eller foodprocessor. Jeg brugte 3-4 spsk. olivenolie, men prøv dig frem. Det hele passeres gennem en sigte, pres godt på med en grydeske eller noget, så alt væde kommer med og husk at skrabe det med, der sidder under sigten, det er det rene guld. Smag til med salt, peber, olie og eddike.

Du kan også lade den være mere grov, men så er det en god idé at skolde og skælde tomaterne først, og evt grille og skrælle peberfrugterne.

Jeg serverede den i små glas med hjemmelavet croutoner.

Croutoner til gazpacho:

Daggammelt brød skæres i helt små tern, ristes på panden i en god olie og krydders godt med salt og evt. hvidløg. De skal riste i ca. 10 min. og du skal røre rundt ofte. De er det hele værd!

Du kan også servere med en smule skællet agurk i små tern.

Ummenum, siger jeg bare. Velbekomme.

Glimt

Ronja i haven /  årets første grillspyd / smuk stedmorblomst / økologisk Ego Cola fra Emmerys / hjemmelavet vanilje parfait / hjemmelavet vaniljesukker / rabarberkage med vaniljeparfait / fransk kartoffelsalat med krydderurter / smukke Ronja / svigermors flotte syren

Min nye glimt kategori er kopieret fra andre blogs, som har kopieret det fra andre blogs, jeg siger det bare.

Så fik Bertram nye hjemmelavet shorts

Det allerførste jeg kastede mig ud i at sy i denne omgang, var et par shorts til Bertram. Han havde slet ikke nogle. Jeg er altid bagud med sådan noget. Mine børn er den der forsømte slags, der får det hele alt for sent. Det kommer vist altid bag på mig, at nu er det nu. Jeg kigger tidligt efter sandaler osv, men ender alligevel med at få købt det hele for sent. Nå, men nu har drengen altså to par shorts plus det par jeans jeg klippede til shorts i morges i mangel af bedre. Det ene par, er et par afklippede bukser, jeg lavede til ham for 100 år siden, som nu var lidt for små. Jeg har bare klippet dem af og syet kantebånd forneden. Det andet par har jeg lavet af en stofrest efter mit sædvanelige Onion buksermønster, bare kortere selvfølgelig. De fik også et kantbånd på, jeg kan godt lide de der farvekontraster, så det ikke bliver alt for pænt og kedeligt.

Sikke jeg nyder, at brede mig på min næsten nye plads på kontoret. I eftermiddag kommer ham faren hjem igen fra Dublin, og så må jeg nok pakke mit habbengut sammen og rykke ud for en tid, men ikke mere end en uge, for så er han nemlig den, der er smuttet igen.

Bertram er så lækker i de fine nye shorts. De går lige ned under knæet, de er løse og luftige, gode at bevæge sig i. Jeg har forsøgt at få et billede af ham med dem på, men hold op det er svært at få sådan en rod til at stå stille mere end 3 sekunder, så jeg droppede det igen.

Ny cupcake nederdel til nabopigen

Jeg har syet!! Jeg har simpelthen syet. Manden er i Dublin, og inden han tog afsted, ryddede han sit bord og satte min symaskine derind, så der var helt klar til, at jeg teste hans plads, nu hvor ryggen er i bedring. Hans plads er klart bedre end min sædvanelige plads ved spisebordet, hvor jeg absolut ikke længere kan sidde og sy. Vi er enige om, at går det godt med at sy ved hans bord, så overtager jeg den, og han rykker hen til et andet, endnu ikke indkøbt, bord. Og det gør det bestemt. Nøj, hvor er det dejligt på alle mulige måder. Jeg sidder bedre på hans stol, og i den rigtige højde, jeg kan gå fra det og komme tilbage om aftenen uden at skulle rydde alt til side, fordi vi skal spise, og sidst men bestemt ikke mindst, så er bordet min min kære mormors (som ikke er her længere) gamle sybord. Perfekt ik? Uh, hvor jeg glæder mig, til pladsen bliver min, sådan rigtigt.

Min liste af projekter jeg skal have lavet, er længere, end jeg orker at tænke, men i dag har jeg fået krydset et enkelt af listen. Jeg har for længe siden lovet naboens store pige, at jeg ville sy en nederdel til hende af samme stof som Ronjas kjole med cupcakes men så var det jeg røg på langs med ryggen, og det blev ikke til mere.

Jeg har et par bestillinger mere på cupcakekjolen så jeg har købt stof i lange baner.

I dag har jeg endelig fået lavet den. En lille nederdel var et overskueligt projekt. Nu er den færdig, jeg er vældig tilfreds. Jeg håber sådan, at den passer hende, for den er vist lige det mindste om livet. Vi får se. Jeg håber, hun bliver glad for den.

Nederdel er syet efter et Onion mønster, som stort set alt mit hjemmelavede børnetøj.

Havregrynspandekager

Når katten er ude, danser musene på bordet? I hvert fald er ham faren i Dublin og vi herhjemme fik pandekager til aftensmad. De er rimelig oldshool, ikke så meget fikumdik, det eneste er, at jeg har udskriftet halvdelen af melet med havregryn. Så får de noget mere tyngde og en smule fiber. Bertram assisterede mig, han rørte dejen sammen og hældte det på panden for mig. Vi var et godt team.

Ca. 10 store havregrynspandekager:

3/4 liter mælk

3 dl. havregryn

3 dl. hvedemel

3 æg

lidt salt

1 tsk. vaniljesukker

2 spsk. sukker

Det hele røres sammen med et piskeris og så skal det hvile en halv times tid, så havregrynene suger lidt væde. Se så om konsistensen passer, det er forskelligt hvor store æg er, hvor meget melet suger osv.

Steg i smør eller kokosolie. De her pandekager blev ret tykke og de er lavet på en stor pande, så der skal ikke så mange til at mætte.

Vi spiste dem med friske jordbær, vaniljeis og hjemmelavet jordbær/rabarber marmelade

Der er forskel på teknik, når man spiser pandekager, men ned, det kommer de i hvert fald.

På bondegårdstur i Smidstrup

Jeg har lige holdt et par fridage. Jeg trængte til at sætte computeren væk og nyde min familie i den miniferie vi lige har haft. Sikke nogle dejlige dage. Nu er jeg tilbage på pinden, og I skal da lige se, hvad lidt af tiden er brugt til.

I torsdags tog vi meget spontant på en besøgsgård i Smidstrup ved Gilleleje. Vejret var halvdårligt, men ud det skulle vi, og jeg tænkte, at så var der nok ikke så meget trængsel. Og ganske rigtigt, der kom vist tre andre familier på de timer, vi var der. Bondemanden var knap så tilfreds med de tomme arealer som jeg var. I får lige en ordenlig omgang billeder derfra.

Bertram klapper en fin hest

Ronja og Bertram hos gederne

På traktortur

På legepladsen

En meget træt ged

Frække geder

Ronja og Bertram rider på en ko

Ungerne inde hos de nye smågrise

Ronja rider på æsel, hun er noget betænkelig

Bertram rider på en stor fin hest.

Bertram rider på et æsel, og han VIL SELV! Sej knægt

Ronja og Bertram klapper et meget kærligt får

Den her plads udså Bertram til frokoststen, da vi kom. Så da han senere fik en mad, løb han hen til sten og nød sin klapper i fred og ro.

Ronja klapper et får helt selv, hun er meget modig og meget stolt.

Bertram er frygtløs, når det kommer til dyr, Ronja er mere forsigtig. Det er sjovt at se, hvor forskellige de er, og hvordan de udvikler sig. Bertram skal nogle gange holdes lidt tilbage, og Ronja skal lige varme op. Begge dele er helt ok med mig.
Det var en rigtig dejlig dag trods en meget kold vind. Der må vi ud igen en anden gang.
P.s. Det er ikke mig, der tvinger Ronja i vinterhue og omvendt jakke, den lille dame elsker sin hue uanset vejr, og lige for tiden skal jakken vende omvendt. Jow jow.

Jordbær rabarber grød

De sidste rabarber er brugt, og de er brugt ganske fornuftigt, hvis man spørger de der børn vi har boende her i huset. Hold nu op, det røg som varme boller på en vinterdag! Jordbær rabarbergrød blev det til, og det må jeg vist hellere få lavet noget mere af, hvis nu der skulle falde lidt ekstra rabarber af næste gang jeg kommer forbi Ninas have.

Hverken ungerne eller jeg (jeg ved faktisk ikke med ham den kære mand, jeg har vist ikke spurgt ham hvem sagde køkkendiktator?) er ret vilde med store splattede stykker frugt, så jeg skærer frugten ud og så får det lige en forsigtig tur med stavblenderen, når det har simret længe nok. Jeg gør det kun kort, det bliver ikke helt fint, bare så de værste klumper er væk.

Jeg har brugt rarbarber skåret meget fint, jordbær skåret knap så fint. Det har simret 20-35 min med 4-5 spsk. sukker og lidt vanilje. Jeg ved ikke helt hvor meget frugt, jeg brugte, men brug det du har og smag til med sukker alt efter mængden af bær. Når frugten er helt blød, så kan du enten lade det være som det er, eller give det en tur med stavblenderen som jeg har gjort. Og så lige røre det op med en stor tsk. kartoffelmel rørt ud i vand. Jeg bruger et piskeris, når jeg gør det, så undgår jeg helt klumper. Lad det endelig ikke koge igen bagefter. Hæld det i en skål, drys lidt sukker over, så der ikke kommer skind på, og stil det på køl til det er helt koldt. Server med mælk, fløde eller hvad du nu synes. Det smager godt, jeg siger det bare!

Og så kan der vist ikke koges mere grød suppe på det jordbær rabarber tema for den her gang.