Månedsarkiv: maj 2012

Bjørn Wiinblad platter

Som så mange andre, er jeg helt vild med Bjørn Wiinblads streg. Der er noget trygt, godt og velkendt ved det. Der er noget der gør mig glad, og noget der fanger mig, så jeg kigger igen og igen. Min svigermor har hørt om min passion, og hun havde sørme 10 platter liggende, men det vil jo sige at der manglede 2 (der er en til hver måned). Hun har så sendt sin far på jagt på områdets loppemarkeder, hvor han kommer tit og ofte. Og det lykkedes åbenbart, for den anden dag havde hun pludselig 12. Det har hun så ikke længere, men det har jeg! Jeg er nu 12 fine Bjørn Wiinblad platter med sort streg rigere. Sikke en gave. Og sikke en fin fortælling de fortæller. For mig er det romatik ud over alle grænser. Han forguder hende, det er der ingen tvivl om. Jeg bliver helt rørt over så fin og yndig en historie.

Et år er gået for de elskende. Et år er også gået herhjemme. Vi har 1 års bryllupsdag i dag. Vi er knap så romantiske som Bjørn Wiinblads fine fortælling, men i morgen har vi så også 13 års kærestedag, og så ryger romantikken måske lidt undervejs, når man har været sammen så længe, og har to små børn? Er det nu, man skal holde fast med næb og klør og insistere på, at man vil have en smule Wiinblad romantik i sit liv?

Jeg drømmer om, at have mine fine platter hængende i mit sommerhus. Det sommerhus jeg så også drømmer om. Jeg har drømt længe, men det er en dyr drøm, så indtil videre må jeg finde en plads til dem her i rækkehuset. Men det er måske ikke så tosset endda, at have lidt romantisk inspiration hængende midt i hverdagens trummerum?

Rabarberkage med marcipan

Den her rabarberkage har jeg drømt om, siden det var rabarbersæson sidste år. Den er godt nok god!! Jeg brugte flere af de rabarber jeg fik fra Nina. De rækker langt, sådan en stak rabarber.

Rabarberkage med marcipan:

100 gram sukker

2 æg

100 gram smeltet smør

85 gram øko hvedemel (100 gram ikke øko)

50 gram kokos

1/2 stang vanilje

100 gram marcipan i små tern

1/2 tsk. bagepulver

300 gram rabarber i små fine skiver (jeg brugte lidt mindre)

sukker til at drysse på toppen

Pisk æg og sukker luftigt og hæld det smeltede smør i lidt ad gangen. Bland de tørre ingredienser og vend dem roligt i æggemassen. Vend marcipan og 1/3 af rarbarberne i.  Hæld dejen i en form, drys de sidste rabarber over og tryk dem ned i dejen. Drys med sukker.

Bages i 30-35 min. ved 180 grader. Spises med creme fraiche, vaniljeis eller hvad man nu har lyst til.

Opskrifen har jeg fået af min mor. Hun har fundet den i et ugeblad engang. Jeg håber ikke, jeg træder nogen over tæerne ved at gengive den her. Den er en af de kager, der er så god, at den må deles.

God fornøjelse og glædelig rabarbersæson.

Jordbær-rabarber marmelade

Jeg er ved at være tilbage i form. Og med form mener jeg, at jeg igen kan give den gas i køkkenet, ikke at jeg begyndt at løbe marathon eller løbe i det hele taget. Men bare det at være på højkant det meste af dagen, og være nogenlunde selvkørende ude i den virkelige verden er en gave. Listen med projekter er lang, så jeg starter fra en ende, og jeg starter tidligt. Når nu Ronja alligevel havde jagtet mig meget tidligt ud af sengen efter 4 timers urolig søvn (kunne ikke falde i søvn, og da jeg først gjorde blev jeg vækket flere gange) så gav jeg mig i kast med en jordbær-rabarber marmelade. I mandags fik jeg rabarber fra Ninas have. Nogle er til en rabarberkage (opskrift på vej), resten er nu blevet til marmelade med en masse jordbær vi havde til overs fra fredagsguffen i går.

Jeg lavede det af:

125 gram rabarber

350 gram jordbær

150 gram sukker, måske mere eller mindre, alt efter hvor sød din frugt er.

1/2 stang vanilje og den tomme stang

skal af 1 citron

Bland det hele i en gryde med en spsk. vand, tænd for varmen og rør rundt til sukkeret er opløst. Jeg lader mit simre rimelig længe, jeg kan godt lide når det er godt kogt ind. Desuden havde jeg ikke noget til at tykne det med, så det skal koge ind lidt længere så. Testede konsistensen ved at dryppe lidt på en tallerken og sætte den i køleskabet et par minutter. Da det var stivnet lidt, synes jeg det var nok. Jeg er ikke ret sart med, om det er meget fast eller mere flydende, begge dele har sin charme. Det gør du bare, som du har lyst til. Jeg skoldede mit alt for store glas (de små er optaget), og så plejer jeg lige at skylle det i lidt whiskey eller rom, men det havde vi ikke noget af. Men pyt, den skal nok blive spist hurtigt. Ellers må jeg få lavet en stak pandekager, og det er jo ikke det værste.

Fredagsguf ungerne selv kan lave

Som de fleste andre børn elsker vores unger at være med i køkkenet, men indrømmet, det er altså ikke altid jeg har overskud til det, og slet ikke to på en gang. Så nogle gange finder jeg på projekter, som har til formål, at vi alle kan lave det sammen, uden resultatet har så stor betydning. Så i går fik ungerne lov at lave deres egen fredagsguf. Der var ikke meget hokus pokus i det, det var sådan set bare forskellig frugt dyppet i smeltet chokolade og kokos. Men meget mere skal det heller ikke være. Det var rigtig hyggeligt, og når det meste frugt smager jo dejligt, når det er dyppet i chokolade.

Vi dyppede jordbær, ananas og banan. Noget blev trillet i kokos, andet gjorde ikke.

Det er nu ikke det værste, at slikke en skål med smeltet chokolade.

Grundopskrift på sprøde boller

Som regel når jeg laver boller, så laver jeg en eller anden variation af den samme grunddej. Den opskrift deler jeg gerne. Den giver rigtig sprøde boller med forskellig smag alt efter meltyper og andet godt. Jeg bruger altid 5 dl. vand, 3/4 dl. surdej (hvis ikke du har mod på en surdej, så bruger du bare 25 gram gær) 5- 10 gram gær, 1 tsk salt og 600 gram mel. Melet kan så varieres som man har lyst til. Dejen skal have en ordenlig gang tæsk i en røremaskine, eller røres så længe man orker med en grydeske eller dejkroge på elpisker. Du kan enten smide dejen tildækket i køleren natten over, og så bage dem næste dag, eller du kan lade dem hæve tildækket i en skål på bordet i et par timer. Det eneste forskel i opskriften er, at hæver du dem koldt, skal du bruge koldt vand, hæver de lunt skal du bruge lunt vand. Lad dem efterhæve på pladen så længe du orker. Mine efterhæver som regel så lang tid, som det tager at varme ovnen op til 250 grader. Jeg skruer ned på 225 når de er kommet ind, og bager dem til de er færdige, ca. 15 min.

I dag lavede jeg dem med 200 gram kamut fuldkornsmel som er min favorit for tiden, 100 gram havregryn og 300 gram hvedemel. En anden favorit er fuldkornsdurummel også blandet med hvede. Jeg bruger også gerne kerner (de skal lige i blød lidt først), frø, gulerødder, æbler, tranebær, abrikoser osv. Af andre meltyper bruger jeg fint speltmel, groft speltmel, ølandshvede, rugmel, grahamsmel og durumhvedemel. Knækkede boghvedekerner og majsgryn er også tit blandet i. Revet blomkål, kartoffel og kogte ris kan også sagtens bruges. Nemt ik?

En lille strikket cardigan undervejs

Jeg har været i træningslejr hos Nina. Jeg har det her strikkeprojekt, som jeg har kastet mig ud i, men jeg har stort set glemt alt om at strikke siden sidst, så jeg måtte op til Nina og lære, for jeg skulle strikke huller, og det har jeg ikke prøvet før. Og er der nogen, der kan strikke, så er det Nina. Nu kan også jeg strikke huller.

Det er den lille lyseblå sag her, som jeg forsøger at lave en ny version af. Det er en yndig lille cardigan, som min kære mands farmor strikkede til ham som baby. Grunden til jeg skal lave en ny er, at Ronja er helt forelsket i den her lille trøje og faktisk kan hun bruge den. Det er ganske vist mere end kortærmet bolero, når hun har den på, men den er noget så yndig til hende. Jeg forsøger så at lave en version, der passer hende lidt bedre, men som stadig er en bolero agtig sag.

Jeg er stadig ikke blevet helt enig med mig selv om, om den skal være med huller eller perlestrik. Jeg prøvede begge dele i går aftes, og med det garn jeg har valgt, så var jeg faktisk mest til perlestrik. Men jeg har god tid til at beslutte det, for jeg måtte pille hele møjet op igen, da jeg først var kommet godt i gang. Jeg havde lavet en temmelig bøvlet fejl, så jeg må på den igen. Nu er jeg nået så langt:

Min tålmodighed er godt nok mere til at sy og hækle må jeg sige! Og grunden til jeg vælger at vise jer et projekt, hvor jeg nærmest ikke engang er begyndt, er fordi så har jeg noget, til at holde mig op på det. For jeg har det altså med at gå kold i det strikkeri. Hvis jeg kunne, så havde jeg syet i stedet, men det kan jeg ikke. Jeg er ganske vist på højkant igen, men jeg kan langt fra sidde på en stol så længe, at jeg kan få syet noget som helst. Jeg har ellers en liste så lang over projekter, jeg skal have lavet, og jeg har abstinenser der kan sammenlignes med rygestop!

Jeg beklager mit fravær den seneste tid, hvis nogle skulle have kigget forgæves forbi. Jeg har ganske vist været ude af sengen, men det er netop det, der har været problemet. Jeg kan stadig kun sidde med computeren i sengen, godt støttet af elevation i begge ender, og når nu muligheden har været der for, at jeg kunne komme ned i køkkenet og lave noget, og endda komme ud i den virkelige verden, så har jeg slet ikke orket, at ligge i min seng.

To skridt frem og halvandet tilbage, men i det mindste i nye sko

Hvad er der sket siden sidst spørger I? Jo, de skal jeg såmænd sige jer. Bertram har haft sin skadestuedebut, jeg er kommet på en absurd antibiotikakur, nr. 1 bivirkning på både den ene og den anden slags piller er sat ind, og så har jeg noget med hørelsen. Man skulle edderbroderme snart tro, jeg var hypokonder!! Mon man kan få en pille for det også, så bring it on!!

Først lige lidt om den stakkels lille Bertram. Der blev ringet fra børnehaven i går, Bertram havde fået en flænge i kinden, ham og bedste vennen havde leget lidt for vildt, det var noget med både ninjago og star wars samtidig, og så kan I nok forestille sig, at det kan gå vildt for sig. I hvert fald havde han fået en flyvende skovl lige i bæret, og vi måtte en tur på skadestuen. Den kære mand hentede ham fluks, og vores aller dejligste medhjælper i børnehaven fulgte med hjem, for at sikre sig, at vi kunne komme på skadestuen når nu jeg lå der med ryggen. (Vi bor en spytklat fra børnehaven). Lige inden de kom ind af døren knækkede filmen for mig. Jeg åbnede køleskabet og ud fløj en helt ny creme fraiche, slam ud over gulv og mig. Det var lige mere end jeg kunne overskue i det sekund, for min dreng var kommet til skade, jeg havde ondt, og kunne ikke selv tørre min creme fraiche af mig, og nu var det lige lykkedes mig at få tøj på selv!! Og hvad gør den kære medhjælper? Hun tørrer mit tøj af og giver mig sko på, og sender os godt på vej. Så fås de vist ikke bedre? Dejlige menneske. Lille Bertram var stille. Helt utrolig stille, og han sov lidt på vej til skadestuen. Vi ventede i 1,5 time og han brokkede sig ikke en eneste gang! Og da det så blev vores tur, så klarede han også det i stiv arm. Én gang sagde han “Det gør ondt” og det kan jeg godt forstå det gjorde. Heldigvis slap han for sting, han er blevet limet. Nøj, hvor ser hans øje ud, han er hævet og er udsmykket med alle regnbuens farver. Sikke en tapper lille dreng vi har der, vi var så imponeret.

Derudover så er jeg kommet på antibiotika, fordi jeg åbenbart har streptokokker i huden, det har 10% af danskerne i følge den onkolog jeg var hos i onsdags. Derfor har jeg nogle knopper rundt omkring, som ikke vil gå væk af sig selv, og jeg skal på den kur. For det første så kostede den en bondegård og så er der nogle helt særlige regler og retningslinjer forbundet med de piller, det er lige før vi skal give hemmeligt håndtryk med dem, inden jeg må sluge dem. Jeg må ikke sluge dem liggende. Jeg må ikke spise en time efter jeg har slugt dem og jeg må ikke spise før to timer efter jeg har fået dem osv.

Jeg er røget tilbage på morfin igen efter jeg var på skadestuen i går, det var selvfølgelig alt for meget for ryggen, på trods af at jeg lå hen over tre stole det meste af tiden i venteværelset. De hjælper på ryggen, men for pokker, det er som at gå rundt med en tung dyne over sig hele dagen, og ikke på den fede måde. Og så har jeg fået kvalme, og B tjekkede så indlægssedlerne på både morfin og antibiotika, og bivirkning nr. 1 er kvalme ved dem begge!!

Og sidst men ikke mindst, så knaser det i mine ører. Det er som om, jeg mangler et filter. B mener det er en af de langtidsvarende bivirkninger fra kemoen sidste år. Jeg fik frygtelig tinitus af det, og der er nogle høje toner, jeg ikke længere kan høre. Det mener B så er skyld i den mudren der er i ørerne lige nu.

Hold op for en sygejournal den her blog efterhånden er blevet til, men det er ligesom det, der sker i mit liv lige nu. Jeg får ikke syet, lavet mad, bagt eller noget som helst. Jeg har ikke andet at vise frem lige nu end den her samling ynkelighed, og så en fin mælkebøtte, som jeg er vild med. “Det er fordiiii jeg elsker alt det guuule….” Og så er der lige mine nye sko, indkøbt i Tyskland til halv pris, hurra. Jeg er ikke helt tosset med farven på de grønne, nu hvor jeg ser den rigtigt, men måske jeg bliver glad for den med tiden. De er i hvert fald rare at have på, og ryggen kan lide dem.

Skulle vi så ikke sige, at det var nok for i dag, og i det hele taget nok elendighed for den her gang. Det var ikke lige det bloggen skulle bruges til, men jeg har vist brug for luft. Hvis I læste med helt her til….respeeeekt ;)

Peace out!

Årskontrol på Riget veloverstået og opskrift på nødde pandekager uden mel

Så er der igen gået 3 måneder, og det var tid til endnu et tjek på Riget. Og jeg er stadig kræft fri. Endnu gang er vi begge lettet. I dagene op til sådan et tjek, er jeg lidt presset. Jeg ser ikke frem til det, jeg kan mærke alt mulig i hele kroppen, jeg kan få større eller mindre panikperioder. Nu er det overstået og jeg er lettet. 13 måneder er der gået nu, siden jeg slap fri. Det er blevet nemmere, men det fylder stadig. Meget.

Vel hjemme igen røg jeg på langs endnu en gang. Ryggen har det en smule bedre, men godt er det langt fra. Men til min store glæde, opdagede jeg, at jeg ligger utrolig godt i hængekøjen! Årh, det var dejligt, at ligge ude i solen og bare nyde. Alle smerter i ryggen forsvandt for en kort stund. Aaahhhh.

Hvis nogen skulle undre sig over, at jeg ligger med strømper på, i det dejlige solskinsvejr, så kan jeg oplyse, at det er af den simple årsag, at jeg hverken kan få strømper af eller på selv i de her dage ;)

Vi er en smule udfordret på børnefronten for tiden, jeg siger det bare. De der to baryler vi har avlet, er krop umulige. Det er deres forældre ofte også, sikke en fest. Jeg forsøger virkelig, at finde frem til nogle tips og triks til at få det hele til at køre lidt nemmere, især i den her pressede tid. Hos Bertram ligger en af udfordringerne meget i hans blodsukker, det er der ingen tvivl om. Han bliver meget mere påvirket end Ronja, sådan føles det i hvert fald. I dag lige inden han kom hjem fra børnehave fik jeg så bikset nogle pandekager sammen til ham (Ronja havde en legeaftale ude i byen, så hendes udfordringer må vi tage en anden dag), som gerne skulle holde ham glad og tilfreds frem til aftensmaden, og det så ud til at lykkes. De er inspireret af opskrifter fra både Madbanditten og Frk. Sveske som er gode til det der ingen mel, ingen sukker kost. Det her er min version, de blev helt ok, Bertram høvlede da tre stykker ned, med glas juice til af spinat, mynte og ananas.

Nødde pandekager uden mel:

1 spsk. peanutbutter

2 æg

1 banan

1 tsk. sukrin (eller sukker)

lidt vaniljesukker

5 spsk. nøddemel*

Mos bananen og rør den sammen med peanutbutter med et piskeris. Tilsæt 1 æg ad gangen, og rør så resten i. Steges i smør på en middelvarm pande. Jeg synes resultatet blev fint, og de er bestemt også velegnet til en sund frugtmadpakke, som jeg snart må følge op på.

*Jeg smed en håndfuld mandler og hasselnødder i foodprocessoren og kørte det helt fint. Næste gang vil jeg riste nødderne først, det tror jeg, vil gøre godt.