Månedsarkiv: juni 2012

Fredagsguf: Chokolademuffins med gulerødder og dadler

Det er vist længe siden, jeg har bagt kage, så i dag har jeg lavet nogle muffins til fredagsguf.

Der blev 9 stk.

18 dadler

1 håndfuld valnødder

3 æg

50 gram smeltet smør

lidt salt

2 tsk. hjemmelavet vaniljesukker, brug hvad du har

3 små fintrevet gulerødder

1 tsk. bagepulver

5 spsk. hvedemel

Dadlerne klippede jeg lige over i to, inden de røg i foodprocessoren med valnødderne og fik en ordenlig omgang. I med æggene og vaniljesukker, og giv den en omgang mere. Tilsæt smeltet smør roligt mens æggemassen stadig kører. Salt, gulerødder, bagepulver,vaniljesukker og hvedemel vendes hurtigt i med en ske eller dejskraber (sådan en foretrækker jeg tit at “vende i” med). Hæld i muffinforme med papirforme i, og bag ved 200 grader i 10-12 minutter.

Lad dem afkøle lidt, hvis du kan vente så længe. Ellers må du jo brænde nallerne, hvis de skal smages med det samme host host  Så er fredagsguffen klar. Det tog ikke mange minutter, ingredienslisten er kort, der er ingen E-numrer, og sådan en lille kage er som regel et hit.

To fine cupcake kjoler klar til aflevering

I går blev jeg færdig med de to cupcakekjoler, de er nu klar til sommerferie med et par tvillingepiger.

Uh, hvor jeg håber, de bliver glade for dem. Jeg har ikke syet så meget til andre børn end mine egne, så jeg kan godt blive lidt nervøs, når jeg skal give noget videre til andre. Jeg krydser fingrer og håber, de får glæde af dem.

Jeg har syet dem efter et Onion mønster, som jeg har lavet rigtig meget om på. Jeg skulle bare bruge en grundform, og jeg har så skåret mønsteret op både på langs og på tværs, og er endt med den her model. Hvis nogen vil vide mere eller se billeder af det, så sig til.

Vitaminer, cupcakes og roser

Jeg har lige taget mig et ordenlig skud vitaminer, i håb om, at smide den her forkølelse på porten. Det er egentlig ikke så meget det med den stoppede næse, det er den der osteklokke fornemmelse i hovedet, der kan gøre mig helt vanvittig! Jeg gider ikke mere af det der små skranteri. Ryggen brokker sig stadig, forkølelsen sidder fast og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg i går fjernet en knop under den ene arm, og er blevet syet med 3 sting! Det er muligvis mere, end hvad en enkelt vitaminjuice kan klare, men jeg må starte et sted.

Spinat, persille, rucola, ingefær og appelsin

Jeg syr, og jeg skal lige love for, at det går langsomt. Nogle gange er det lige før det går baglæns. Det driller mig, og tager alt for lang tid. Det er cupcakekjolerne, så det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet det før. Men maskinen driller, og jeg er træt i mit hoved. Jeg har bare lovet, at de ville være færdige fredag, og det vil jeg altså holde! Det går bare lidt langsommere end planlagt.

Jeg er også i gang med en kjole til Ronja. En kjole med roser på. Jeg startede på den i mandags til syning. Den byder på en masse udfordringer, lige som jeg kan lide det. Jeg glæder mig, til at se den færdig. Den ser ud til at blive rigtig fin. Men først og fremmest gælder det de to cupcakekjoler, som jeg har lovet færdig til fredag, så pigerne kan få dem med på ferie. Så, peace out, jeg må videre.

Ristede nødder med chokolade

Efter inspiration fra Jane lavede jeg i går de her lækre nødder med chokolade, bare med et par små ændringer. Jeg brugte heller ikke en rest chokolade som Jane, nej, jeg købte den skam til formålet. Jeg sørgede dog for at følge hendes altid gode råd om, lige at smage et par bidder af chokoladen først, og derefter smelte resten.

Jeg ristede et par håndfulde hele pekannødder og mandler på panden et par miutter i en lille klat smør, og gav dem et drys flagesalt til sidst. Jeg smeltede knap 100 gram 70% chokolade over meget lav varme i vandbad. Jeg hældte nødderne i et lille fad med bagepapir i, og så kom den smeltede chokolade ud over. Ind i fryseren med hele balladen, og så er det bare om at være tålmodig.

Når det er gennemkoldt, så skal de bare hakkes groft ud. Det er ikke sidste gang jeg laver den lækkerbisken, det kan jeg godt sige jer. Jeg vil tro, jeg har brugt 10-12 minutter i effektiv arbejdstid, og det er en helt anden oplevelse, at spise chokolade med hjemmeristede nødder og lidt salt, end de der udtørrede undskyldning for mandler, der findes i de færdiglavede versioner. Ummenum, siger jeg bare.

En regnvejrstur, et cafebesøg, litervis af hjemmelavet hyldeblomstsaft og en rigtig tarvelig forkølelse

Det er aften, her er langt om længe ro. Jeg er træt! Træt og forkølet. Weekenden har budt på lidt af hvert, først og fremmest for lidt søvn og for meget snot. De to ting kan godt være et rimelig anstrengende udgangspunkt for en weekend, der oven i købet har budt på regn, regn og atter regn, men det lykkedes nu i sidste ende, at få det bedste ud af det. I går aftes fik jeg hældt det sidste hyldeblomstsaft på flasker. Den smager faktisk rigtig godt, men den smager ikke af konventionel hyldeblomstsaft. Jeg har sparet på sukkeret selvom man ikke skulle tro det, og jeg har ikke sparet på citronerne, så den har en blandet smag af sødt, syrligt og bittert. Jeg er ret vild med dens lidt lemonadeagtige smag.

Opskriften, hvis du er til en lidt anderledes hyldeblomstsaft er:

300 gram hyldeblomstbuketter og 4 citroner i skiver overhældes med kogende vand i en 5 liters gryde til den er godt fyldt. Jeg tilsatte også et brev citronsyre. Det er vist ikke nok i forhold til andre opskrifter, men nu lavede jeg jo min egen, og jeg vidste egentlig ikke helt, hvad det skulle gøre godt for. Jeg har rørt rundt i det et par gange om dagen i tre dage. Så hældte jeg det i en saftsi, sådan en oldshool konstruktion, med et klæde på fire ben. Jeg tilsatte 750 gram sukker (ja, og jeg har ikke brugt nær det som mange andre bruger!) Det kogte op og blev hældt på skoldede flasker, som var skyllet i whiskey (i stedet for atamon). Og nu er det bare at starte fra en ende og nyde det. Jeg har tilsat frisk ingefær til en enkelt flaske, det står stadig og trækker.

I dag gik vi 6 km. i regnvejr, ungerne havde løbecyklerne med. Vi var nede hos ænderne og tog en omvej hjem. Bagefter var vi en tur på café, hvor vi fik sandwich, is og kage. Nogle kunne måske tænke, at det oser af overskud, men nej, det var på ingen måde overskud, der var anledningen. Det handlede mere om, at vores hus på mystisk vis var sprunget i luften, ingen gad rydde op, alle var lidt halvsure og trætte og hvis ikke vi var kommet ud af døren, så havde vi revet hovedet af hinanden. Så afsted gik det, ned til ænderne og videre derud af. Der var godt nok et par 4 årige, der var trætte på tilbagevejen. Så langt har de aldrig kørt på løbecyklerne før. De var seje.

Vi var lige kort hjemme og vende, og så afsted igen. Nogle trængte til en lur, og det foregår fint på bagsædet af en bil. Af bevidste omveje gik det afsted til Espergærde, hvor vi landede på en hyggelig café, hvor vi har været før. Vi havde sprunget frokosten over herhjemme, så vi fik både det ene og det andet og faktisk også det tredje. Det var ren fornøjelse og alle var nu i langt bedre humør end et par timer tidligere. Hjemme igen trængte jeg til et hvil. Som de fleste ved, så kan en forkølelse slå benene væk under enhver. Jeg lagde mig til rette på sofaen, ungerne sad klar med Aristocats, og 10 min. senere var der nogen, der snorkede, og det var altså ikke mig!! Den kære mand trængte åbenbart også til en morfar, og jeg sover ikke, så længe børnene er vågne, når han ligger og slumrer. Nå, et hvil blev det da til, men jeg kan godt love jer, at jeg er træt med træt på nu!

Aftenen sluttede af med Øllebrød med flødeskum foran en Pippi film. Det er noget, der bliver sat pris på her i huset. Både øllebrød, men bestemt også de der særlige lejligheder, hvor man får lov at spise foran en film. Og en træt søndag aften med regnen der siler, og en udmattet mor og far, der ikke kunne spise noget som helst, var lige præcis den anledning, der skulle til.

Regnen siler stadig, den bliver vist ved et par dage endnu. Jeg har spist tomatsuppe serveret i sengen, og jeg trænger til en kop te. Man kan nemt blive i tvivl, er det juni eller oktober, jeg spørger bare.

Sukker og sødestoffer, endnu en gang.

Mit indtryk er egentlig, at der har kørt en ret intens debat om sukker og sødestoffer i flere år nu. En debat som bogen Kernesund familie* vel var med til at starte op? Er det ikke nogenlunde derfra den har kørt? Eller var det bare der, jeg blev interesseret og så har det hængt fast hos mig? I hvert fald så læste jeg Kernesund familie, mens jeg var gravid, og jeg var lidt sent ude med den bog, og eftersom mine børn nu er 4 år, så er det omkring 5 år den debat må have kørt i mit hoved? Men på de 5 år, oplever jeg ikke, at der er sket ret mange reelle ændringer, så i det store hele er folk vel ikke enige i konklusionen om farerne ved både sukker og kunstige sødemidler. Men eftersom jeg selv tror på det, og selv gør en masse for at holde sukker i stram snor og sødestoffer helt ude, så får jeg konstant følelsen af at være hysterisk, overdrevet og ude af trit med virkeligheden. Jeg føler ofte, at jeg står alene med mine holdninger (heldigvis deler min kære mand og jeg holdninger om det her emne), men når nu vi må gå ud fra, at alle vil det bedste for deres børn, og jeg virkelig tror på, at sødestoffer er giftige og sukker er noget møg i dagligdagen, så ville det da være underligt, hvis ikke jeg forsøger, at holde det ude af deres hverdag? Men når nu det er noget, som andre mener er helt ok i større eller mindre mængder, så ender jeg som hende den hysteriske mor. Jeg er bare helt sikker på, at andre forældre også ville forsøge at undgå, at deres børn får “fødevarer” som de selv anser som giftige eller bare som noget møg. Men så så længe det “bare” drejer sig om sukker og kunstige sødemidler, som er så infiltreret i vores hverdag, så er det mig, der er galt på den.

Et frugt og grøntfad, som jeg lavede den anden dag til ungerne og deres legekammerater, som var med hjemme fra børnehaven. Det blev revet væk som varme boller.

Jeg er selv en overvægtig sukkerjunkie, så jeg ved på tætteste hold, hvad det møg kan gøre ved én. Jeg tror faktisk, de fleste mennesker er sukkerjunkier, ganske uden de ved det, men det er en anden snak. Jeg har selv drukket cola light, og kun cola light i ca. 13 år, så også her ved jeg, hvad det gør ved kroppen, og hvor afhængig man bliver. Jeg drikker det ikke længere, jeg stoppede fra den ene dag til den anden, jeg har ikke savnet det, og jeg rører det ikke igen. Så det er ikke fordi, jeg ikke har erfaringer med både sukker og de kunstige sødemidler, for det har jeg i den grad. Det er noget bras, det gør ikke noget godt for nogen, og det har sneget sig ind så mange steder, at vi ikke engang længere opdager, hvor meget vi får på en dag.

Jeg har oplevet episoder med både sukker og sødestoffer, som generede mig, så sent som i dag, og det er endnu kun tidlig eftermiddag. Ungerne skulle til frisør i dag, den ene efter den anden. Vi kørte ned til byen, Bertram og ham faren gik ind først, og jeg skulle i økobiksen og købe noget specielt kokosmel (som hun så ikke havde, hmrf)så der gik Ronja og jeg ind. Da vi kom derind, var der temmelig mange børn, godt nok er det lørdag, men alligevel. De fik alle sammen en lille økologisk skub-op-is af den slags vi selv har liggende i fryseren, så den genkendte Ronja selvfølgelig, og ville gerne have en. Der var åbenbart gang i noget skattejagt, som startede i økobiksen. Jeg tænkte, at det kunne vi da lige nå, inden det blev Ronjas tur til at blive klippet. Vi fik et skattekort, Ronja fik sin lille is, og vi gik afsted mod de butikker, der stod på kortet. Første stop var en skobutik, og gæt hvad Ronja fik? En slikkepind!! WTF? En slikkepind og en reklame nøglekæde. Gæt om hun overhovedet har set, at hun fik andet end slikkepinden? Hvorfor ikke bare nøjes med kæden? Nu ville Ronja slet ikke have mere is, nu ville hun have slikkepind. Fokus er på nuværende tidspunkt røget fuldstændig for pigen og jeg er småirriteret indeni, og er egentlig klar til at stoppe skattejagten her. Jeg kan så se på kortet, at man også kan gå ind i en lille børnetøjsbutik på vej tilbage til frisøren, så det prøver jeg lige, for de giver vel ikke slikkepinde alle steder? Nej, det gjorde de ikke, for i børnetøjsbutikken fik vi så juice! Hvorfor kan de ikke dele noget reklamebras ud i stedet? Godt så, jeg kapitulerer og går tilbage mod frisøren. Bertram ser selvfølgelig gevinsterne og vil også, og det kan jeg da fint forstå. Ham faren går derfor i Økobiksen og starter forfra. Han kommer dog ikke til skobutikken, men havner i stedet i brillebutikken, og det er jo fint nok, for der får man en ballon. Men kan man nøjes med en ballon? Nej, de får da også en pose med ikke mindre end 8 bolcher (som faren puttede i lommen). Der er faktisk 5 butikker endnu på kortet, og en af dem er endda slikbutikken, men her er man da selv ude om det, hvis man går derind så det gjorde vi ikke. Da Ronja og jeg er færdige i mødes vi med drengene, og vi må selvfølgelig i brillebiksen så Ronja også får en ballon. Og så bad jeg om KUN at få en ballon, tak. Ronja blev glad for sin ballon, men havde hun også fået bolcher, så havde ballonen være overflødig. I mellemtiden havde faren og Bertram fundet vej til en herretøjsbutik, så da vi kom tilbage til dem, sad Bertram med endnu en slikkepind. Og så sluttede festen altså. Jeg vil tro, vi har været i byen i 50 minutter max, inkl to frisørbesøg, og på den tid havde ungerne fået i alt 6 slikkepinde (ja, for de fik jo også hos frisøren, som ikke var så venlig, at spørge forældrene først, om det var i orden), de 3 smadrede halvvejs, de opdagede intet af det andet de fik, og der var ballade over at de ikke fik ens osv osv osv.

Så kan man måske argumentere for, at det er også fordi, de ikke får noget ret tit, så bliver de helt vilde, når de endelig gør. Men nej, det passer ikke. De får faktisk ret tit noget, lidt for tit faktisk. Både herhjemme og andre steder. Så det argument holder ikke. Det handler om, at de selvfølgelig kan mærke, hvor dejligt kroppen får det af at få sukker, ligesom alle andre. De kan som små børn bare ikke se de langsigtede mulige konsekvenser, og der skal jeg som forældre træde til, det er vel min pligt?

Senere hjemme sidder Ronja hos en af de andre i bebyggelsen og hygger. Jeg kommer lige derover, fordi jeg ikke har set hende længe, og vil lige tjekke om alt er ok. Hun sidder så, og drikker blåt saftevand. Hun viser mig det, og hun har ikke drukket ret meget, jeg tror faktisk ikke, hun kunne lide det. Og det stank, jeg siger det bare. Det kan da for pokker ikke gøre noget godt for nogen, at drikke noget så kunstigt som blå Fun light, der stinker som jeg ved ikke hvad? Og hvad gør jeg? Ingenting. Jeg sluger min kamel og lister hjem igen. Der er så mange følelser blandet ind i det mad, så hvis jeg siger noget til de forældre, der til daglig giver deres eget barn Fun light, så vil det lyde som om, jeg anfægter deres evner som forældre. Og det er ikke det jeg gør, jeg vil bare gerne have lov, at vælge noget andet på mine og mine børns vegne. Det kan muligvis godt være, det virker fordømmende på andre, men det er ikke det, der er hensigten.

Og her er beviset på, at jeg ikke er det mindste hellig. Fredagsguffen i går var hjemmelavet jordbæris i vafler med en mini flødebolle på toppen. Så det handler vitterlig ikke om, at jeg ikke under dem noget, jeg er bare ked af, at det er blevet så stor en del af hverdagen, og at vi som forældre skal føle, at vi skal forsvare os, fordi vi ikke har lyst til at vores børn skal have blå saftevand og slikkepinde fra Gud og hver mand. Det er IKKE synd for børnene, at sukkerindtaget bliver holdt i kort snor, det mente jeg i går, det mener jeg i dag, og jeg mener det højst sandsynligt også i morgen. Og så fik jeg vist raset ud for den her gang.

God lørdag aften herfra.

*Jeg vil lige pointere, at jeg ikke er ubetinget tilhænger af den kernesunde livsstil, men jeg mener, hun har fat i nogle pointer, som trængte til at blive hevet frem i lyset.

Mano fra Kähler har udviddet med tallerkener

Det kan godt være, at nogle mener, at man ikke bliver lykkeligere af at eje ting, men jeg VED, at jeg vil blive noget så lykkelig, hvis jeg havde en stak af de smukke grønne middagstallerkener, og en stak af de fantastiske gule frokosttallerkener. Det var kærlighed ved første blik, og det må være et spørgsmål om tid, før de stille og roligt finder vej herhjem.

 

De er allerede føjet til min Pinterest ønskeliste hvis nogle skulle være interesseret host host. Hvis du selv vil kigge mere eller shoppe, så kan du finde Mano tallerkenen her

Søvn, eller mangel på samme.

Det er i hvert fald ikke det, vi får mest af for tiden. Her bliver hostet, drømt, tisset, hostet lidt mere, drukket vand, fortalt røverhistorier, byttet pladser, faldet på gulvet, sparket, brokket og mange andre deeejlige ting stort set hele natten, og det er ved at gøre mig vanvittig. Jeg nyder uden tvivl, når jeg kan høre de små skridt først på natten, der kommer trissende ind. Det er som regel Bertram. Og han skal som regel tisse, og hver nat håber vi, at han denne gang bare lige smutter derud og gør det selv, men nej, han skal have selskab. Og det er da også helt i orden, han er en lille træt gut, og her er mørkt og stille, så jeg forstår det godt, og vi går gerne med. Men derfor krydser vi altså fingrer alligevel. Og derfra går det ligesom bare ned af bakke med nattesøvnen, og vi skal igennem hele før-beskrevne repetoire, før det bliver rigtig morgen, og det er tid til at stå op.

Sjovt nok virker det som om, at halvdelen af os herhjemme er temmelig upåvirket af den dårlige søvn, i hvert fald er det kun husets beboere på over 4 år, der synes det gør ondt i hele kroppen, når kl. er omkring 6.30 og det er tid til at komme i gang med dagen.

I går kom Ronja ind allerede kl. 23! Det er ganske usædvaneligt for hende, men der var noget med en drøm og nogle skygger, og så skal man da have lov at sove der, hvor man er allermest tryg. Og selvom jeg får en på lampen, hver gang de vender sig, så er det også rigtig dejligt, at de ligger der. Men når de begynder at skændes og slås kl. 4 om natten, så er de godt nok billigt til salg! Møgunger. Men heldigvis de mest fantastiske møgunger, når nu det skal være.

Jeg troede ligesom bare, i min naivitet, jeg ved det godt at det der natteroderi stoppede på et tidspunkt!? Lyder det ikke meget rimeligt, at når man er færdig med det der med at spise om natten, så sover man altså i stedet? Har det ingen ende det her? Går vi direkte over i teenageårene, hvor de ikke er til at få i seng, ikke til at få op, og hvor man ligger vågen den halve nat fredag og lørdag ved tanken om, hvor de har drukket sig i hegnet i dén her weekend? Kommer der en pause ind i mellem, hvor der bare er lidt roligt om natten og også gerne om morgenen? Jeg vælger endnu engang at være naiv, og tro på, at det venter lige om hjørnet. Ik?

På hyldeblomstjagt til hyldeblomstsaft, og en opdatering på ryggen.

Det er 100 år siden, jeg har lavet hyldeblomstsaft, og vi har endda meter efter meter af høje flotte hyldeblomsttræer på nabomarken. Jeg har bare ikke rigtig orket. I år orker jeg. Der er sat to gryder i gang efter vi fik plukket en ordenlig pose i går. Ronja, min mor og jeg var på rov og vi fik rigeligt. Der er så utrolig mange derude, og de er langt fra sprunget ud alle sammen. Så der er også rigeligt med bær, når den tid kommer. Men nu er det i første omgang hyldeblomstsaften, der er undervejs. Jeg har ikke fulgt nogen egentlig opskift, jeg prøver mig frem. Lige nu er der ca. 300 gram hyldeblomster, 4 citroner, og et brev citronsyre i hver gryde, som hver er overhældt med knap 4 liter kogende vand. Sukkeret tilsætter jeg senere, når blomsterne er siet fra, så tror jeg, det er lidt nemmere at smage mængden til, og mon ikke man så kan bruge lidt mindre? Det er i hvert fald min plan. Derudover, så vil jeg gerne prøve at lave en variant med ingefær, men det er en lille gryde saft ved siden af, for jeg aner ikke, om det er godt. En mere konkret opskrift på begge dele kommer, hvis resultatet bliver godt. Men jeg vil gerne dele lidt billeder fra hyldeblomstjagten med jer, for hvor er den danske sommer dog helt fantastisk smuk nu. Og græsset på marken har fået lov at stå i år, det nyder jeg i stor stil. Det er så højt, at lille Ronja nær var forsvundet. Også hun nød turen i det vilde græs, og hvor må det også være vildt, når man kun er 4 år, at gå i græs og blomster til skuldrerne. Hun boblede i hvert fald af glæde, og så gjorde jeg også. Vi fik en fin buket blandet græsser med hjem, de står endnu og pynter så fint.

Derudover, så kan jeg fortælle, at min fysioterapuet i dag har bukket og krummet mig i stillinger, som jeg ville tude over at tænke på for en måned siden, så jeg er så meget på vej tilbage til en normal hverdag. Dog en hverdag, hvor jeg skal gøre mere ud af at forebygge og passe på. Londonturen har åbenbart været rigtig godt for ryggen, det har været godt at kommet ud af de vante rammer og rutiner. Min hævelse har nu lagt sig, jeg kan mere og mere, i det hele taget er jeg rigtig godt tilfreds lige nu, det samme er fysioterapeuten.

Hjemmelavet marengs med vaniljeis og friske jordbær

I går havde den kære mand fødselsdag, så der var kræset lidt ekstra om aftensmåltidet. Først fik vi stegt makrel, nye kartofler, en hjemmerørt mayo blandet op med lidt creme fraiche og friskplukket purløg, frisk sprød salat fra Ninas kolonihave og en majskolbe til hver, der bare smeltede på tungen. Det var simpel god sommermad, det var rigtig dejligt. Desserten var lige så simpel, men åh så lækker. En hjemmelavet marengsbund med vaniljeis og friske danske jordbær. Simpelt, nemt og lækkert.

Marengsbunden lavede jeg af 3 bægrer pastauriseret æggehvider og 200 gram flormelis. Piskede lige æggehviderne kort, tilsatte flormelis af et par omgange, piskede lidt mere til det var sejt og stift. Derfra kan man vælge, om det skal bliver til små kys, en stor bund eller hvad man synes. Jeg lavede en rund bund (som jeg endte med at knække i mindre stykker efter bagning) i den rustikke ende af skalaen, jeg er ikke god til at få sådan noget pænt og nydeligt, det er vist ikke min stil, men det kan du sagtens kaste sig over, hvis du har mod på det. Der blev også til et par store kyskager on the side. De bagte i en times tid ved 120 grader. Den er stadig lidt sej, ikke helt gennembagt og smulder agtig, men hvis man er til det, så giv den lidt ekstra tid.

Jeg pyntede den med hjemmelavet vaniljeis og friske danske jordbær. Hvis man ser bort fra frysertid og bagetid, så er der nok 20 minutters effektiv arbejdstid i den her dessert, så det må man sige, er nemt sluppet, når jeg tænker på, hvor godt det smager.