Vitaminer, cupcakes og roser

Jeg har lige taget mig et ordenlig skud vitaminer, i håb om, at smide den her forkølelse på porten. Det er egentlig ikke så meget det med den stoppede næse, det er den der osteklokke fornemmelse i hovedet, der kan gøre mig helt vanvittig! Jeg gider ikke mere af det der små skranteri. Ryggen brokker sig stadig, forkølelsen sidder fast og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg i går fjernet en knop under den ene arm, og er blevet syet med 3 sting! Det er muligvis mere, end hvad en enkelt vitaminjuice kan klare, men jeg må starte et sted.

Spinat, persille, rucola, ingefær og appelsin

Jeg syr, og jeg skal lige love for, at det går langsomt. Nogle gange er det lige før det går baglæns. Det driller mig, og tager alt for lang tid. Det er cupcakekjolerne, så det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet det før. Men maskinen driller, og jeg er træt i mit hoved. Jeg har bare lovet, at de ville være færdige fredag, og det vil jeg altså holde! Det går bare lidt langsommere end planlagt.

Jeg er også i gang med en kjole til Ronja. En kjole med roser på. Jeg startede på den i mandags til syning. Den byder på en masse udfordringer, lige som jeg kan lide det. Jeg glæder mig, til at se den færdig. Den ser ud til at blive rigtig fin. Men først og fremmest gælder det de to cupcakekjoler, som jeg har lovet færdig til fredag, så pigerne kan få dem med på ferie. Så, peace out, jeg må videre.

3 tanker om "Vitaminer, cupcakes og roser"

  1. Birgitte

    Øv og av på dig… :-(
    Jeg synes det er sejt af dig at du trods alt kæmper med symaskinen.
    Hvad er det liiige for én du har sytråd i??? Den der meget fin ud!

    Svar
  2. Rikke Forfatter

    Det er en lille kiste, som vi engang har fået i gave med noget chokolade i. Den er nemlig rigtig sød, jeg er rigtig glad for den :)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>