Månedsarkiv: juni 2012

Lækre lilla lupiner

Når man ikke kan få sommer på sådan en søndag i juni, så må man ty til andre metoder. Hurra for enevælde på bloggen, hvor jeg kan få sommer hver eneste dag, hvis jeg skulle få lyst. I går mødte jeg et par af årets sidste lupiner i det fri her i området. Jeg synes desværre, man fra kommunal side, har det med at slå den vilde natur lidt for meget ned, så der bare er pænt og yndigt græs, men det lykkes da ind i mellem, at finde små oaser, hvor der er fred og plads til at udfolde sig. Vilde blomster ser jeg slet ikke nok til. Dengang jeg var barn (ja, det var lige præcis det jeg sagde!), der kunne man samle mange fine buketter af smukke vilde skønheder. Det er muligvis ved at være moderne igen,på kommunalt plan, det der med at have vilde blomster, men det er dælme ikke ret ofte jeg støder på det. Så de fine vilde lupiner, jeg kunne nyde i går, da jeg var på cykeltur med ungerne og deres mormor, var et glædeligt syn. Smukt ik?

Vores fantastiske juicer – Phillips HR1869/00 saftpresser

Som lovet, kommer her et par billeder af vores juicer i aktion. Jeg er vild med den! Mangen til friskhed skal man lede længe efter. Den sluger godt med frugt og grønt, det gør den, men for pokker, hvor smager det godt. Og den er ikke kræsen, så hvis der er noget i grøntsagsskuffen, der er ved at synge på sidste vers, så ryger det med, rub og stub. Jeg har købt en, der kan tage temmelig store og grove stykker, det ser ud til, at den kan klare det meste. Eneste ulempe er faktisk, at den fylder som et ondt år, og det er en tung bandit, som man ikke lige rykker ud og ind af skab eller skuffer. Den står, hvor den står!

Vi har købt Phillips HR1869/00 saftpresser. Jeg er i det store hele tilfreds, men nogle gange virker det som om, den godt kunne have presset noget mere saft ud af grøntsagerne. Ungerne er også helt gak med den friske juice, de kommer styrtende, når de hører, den bliver startet. De har indtil videre drukket alt, hvad jeg har lavet til dem.

Jeg gad godt være så determineret, som Joe fra Fat, Sick og Nearly dead, ok, måske knap så længe, men bare 10 dage på juice, det gad jeg godt prøve, men jeg har endnu ikke turde. Jeg har en vis fascination for ekstremiteter i kosten, uanset om det giver mening eller ej. Jeg synes, det er sejt man kan, det imponerer mig, når folk kan gennemføre sådan noget. Joe tog 60 dage kun på juice, og det er virkelig til guldmedaljer i min bog. Vi får se, måske jeg kan tage et par dage til at starte med, men jeg har så meget tryghed i min mad, at jeg har svært ved at se det for mig. Tør du?

London tur-retur

Jeg glemte helt at sige det, men jeg smuttede altså til London i mandags. En 4 dages tur med min kære svigerinde. Det har været en dejlig tur. En tur med fuld fart på, vi har gået 9-10 timer hver dag, heldigvis stort set i tørvejr. Jeg har været i London en enkelt gang før, og jeg kunne huske overraskende meget. Det var første tur for Gittes vedkommende, hun har længe ville opleve London, jeg tror, hun nød det. Vi fik set stort set det, vi havde planlagt, og vi var så heldige med vejret, at vi næsten ikke turde tro det. Første dag var kold og våd, men resten af dagene fik vi både tørvejr, sol og blå himmel. Her er en lille bid af London gennem min linse.

Covent Garden området er klart mit favorit kvarter. Selvom der er en kvart milliard mennesker, så snart solen skinner, så er der alligevel langt mere roligt end nogen andre steder i London. Stemningen er afslappet, der er de bedste butikker, der dufter af mad, og man kan altid finde en eller anden performer at kigge på eller lytte til. Vi havnede dernede hver eneste dag, gik og snuste lidt i markedstingene, luntede bare rundt og nød det.

Vi boede lige “over” Soho, på den anden side af Oxford street. Det var et fint sted, hyggeligt lille hotel, godt placeret i gå afstand til det hele. Og vi gik og vi gik og vi gik. Men er det ikke det man gør? Jeg har i hvert fald aldrig været på storbysferie uden at gå og gå og gå. Men jeg må nok indrømme, at jeg var træt om aftenen! Og jeg var vist ikke den eneste. Men Gitte var også oppe lang tid før jeg var, om morgenen. Jeg lå længe i sengen og vågnede, sov lidt, vågnede lige, vendte mig om, vendte mig igen, bare fordi jeg kunne. Der var RO! (og med længe mener jeg, at vi senest var nede til morgenmad kl. 9, men det er såmænd også længe og roligt nok for mig) Men altså Gitte, hun var oppe et par timer tidligere. Hun var nede for at hente morgenkaffe rundt om hjørnet, men kom inden de åbnede, og de åbnede altså kl. 6, så det sagt. Gitte bruger ikke tiden på at sove, når hun er på ferie!

Jeg har længe været meget vild med Fly London sko! Og i London Har de selvfølgelig en hel Fly butik. Der måtte jeg ind og kigge. Intet var der til mig, intet siger jeg! Come on, en hel butik med Fly sko, og der var ikke noget, jeg bare måtte have. Nå, så var de penge sparet. Til gengæld kunne jeg godt have købt mig et par danske Duckfeet i The Natural shoestore, men det virkede alligevel en smule tåbeligt, især når de ikke var markant billigere end herhjemme.

Vi burde have fået en eller anden form for stjerne af Starbucks, efter alle de besøg, vi har haft hos dem på bare 4 dage. Der er jo ingen tvivl om, at de laver noget nær verdens bedste kaffe (in my book i hvert fald), og der er ikke sparet på Starbucks caféer i London, som der er herhjemme. Der er stort set altid én inden for synsvidde. Fantastisk. Jeg spiser ikke meget af deres kage og sådan, det siger mig ikke ret meget, men deres kaffe! Den ryger lige ned i løgnhalsen, og med de priser, de holder sig derovre, så er det bare om at give den gas, så længe man kan. Ummenum, siger jeg bare!

Bedste måltid var en vegetarburger hos Maxwell i Covent Garden. Der spiste jeg et par gange, da jeg var der med ham den kære mand, dengang inden vi fik børn. Vi kom tilfædigt forbi den sidste dag lige til frokost, og mellem en milliard mennesker, var det ene af de tre borde i solen ledigt. Perfekt afslutning på en dejlig tur. At jeg så trænger til et par dages ferie nu, det er en anden historie…

Hjemmelavet flødekarameller a la Mette Blomsterberg

Nå, men nogle af projekterne til den der fødselsdag udviklede sig til lidt af en farce. De der unger fra børnehaven “forventer” en slikpose, de kan få med hjem, når de går (som de så først må spise, når de er kommet helt hjem). Mine egne unger er ofte lidt anderledes end de andre, fordi de ikke spiser andet kød end fisk, så jeg forsøger så vidt muligt, at få dem til at være som de andre, på andre punkter. Så jeg måtte jo strikke nogle slikposer sammen, som jeg kan stå inde for, og det inkluderer hverken farvestoffer, kusntige sødemidler eller E-numre. Jeg kastede mig derfor over projekt hjemmelavede karameller for første gang. Ja, jeg er fuld af gode idéer, som græsenke med en elendig ryg! Det blev til Mette Blomsterbergs karameller. Jeg har prøvet et par af hendes opskrifter før, og har været tilfreds. Søndag lavede jeg en tester, dvs. en enkelt portion, bare for lige at se, hvordan de blev. Og de blev gode, skal jeg lige love for. Og man skal jo ikke gå ned på for lidt flødekarameller, så mandag fik jeg lavet en dobbeltportion mere (hvilket så er resulteret i, at vi nærmest er druknet i flødekarameller, selvom jeg har delt ud vidt og bredt). Jeg havde nogle dage forinden bestilt karamelindpakningspapir og andet hos Specialkøbmanden og forventede levering i god tid. Mandag var jeg så lige ude af huset i 30 min. og lige der kom posten så!!  Og posten lagde en fin seddel i min postkasse, som jeg opdagede kl. 18.30. Jeg drønede ned i den lokale postbutik, som selvfølgelig ikke havde pakken!! Og eftersom tirsdag var helligdag, så var jeg på den, og SUR! Projekt flødekarameller er ikke meget værd, hvis de ikke kan pakkes ind, for pokker! Jeg muggede et par timer, og så fik jeg talt med min kære veninde Trine, der oplyste mig, at der var åbent i en af Specialkøbmandens butikker i Herlev om tirsdagen. Hmrf, gad jeg virkelig køre helt til Herlev? Ja, det gad jeg så, for jeg manglede også slikposerne med pirater og Hello Kitty, som jeg havde bestilt, og så ER fryseposer bare ikke det samme. Og jeg havde i desperation over manglen på både poser og slik købt smarties og slikkepinde, som slet ikke var det jeg havde lyst til at dele ud. Så jo, jeg endte såmænd i Herlev på Grundlovsdag.

Nårh ja, hvor kunne jeg være gået shop amok i Herlev, men jeg holdt mig i skindet og købte kun det jeg skulle, nemlig slikposer og karamelpapir. Og så fik jeg sørme også kapret Nina til at hjælpe med indpakning af karameller tirsdag aften. Hun er indbegrebet af effektivitet, så hun var en god allieret. Jeg klippede karameller, hun pakkede ind, godt team.

Jeg havde købt 150 stykker papir, og det rakte slet slet ikke! Tror nærmere vi skulle have brugt 300 stykker, så den karamelopskrift rækker altså langt. Nå, men for at gøre en lang historie endnu længere, så vil jeg lige afslutte med at sige, at selvom det er helt utrolig kedeligt, at lave så mange karameller (der skal bare røres og røres og røres), så var slutresultatet noget så fint, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alle ungerne sætter stor pris på alle mine anstrengelser og nyder de hjemmelavede karameller med ekstra mindfullness not, men jeg fik da forsøgt mig ud i karamelverdenen, hvor jeg længe har ville slå mine folder. Et til sidst vellykket projekt. Og så ikke et ord om, at de alligevel fik de der slikpinde med i poserne, for hvad pokker skulle jeg med 30 slikpinde? De blev så flankeret af øko rosiner og hjemmesaltede mandler, så overvejende en pose, jeg kan stå inde for. Og jeg skal love for, at jeg havde to stolte unger, der delte slikposer ud, ligesom alle de andre plejer at gøre.

Fransk kartoffelsalat med krydderurter

Den her kartoffelsalat er inspireret af opskrift jeg så for 100 år siden i G0´morgen Danmark. Den er helt klart min favorit kartoffelsalat.

1-2 spsk. dijon sennep

ca. 1 dl. smagsneutral olie, f.eks. solsikke

1 finthakket rødløg

1 bundt basilikum

1 bundt purløg

1/2 bundt dild

Ca. 1 kg. kartofler

salt

peber

Sennep piskes langsomt sammen med olie, lidt ad gangen, ligesom til en mayonaise. Hvis du skulle være så uheldig at det skiller, så tilsæt et par dråber koldt vand og pisk videre med piskeriset. Tilsæt løg og finthakkede krydderurter, og vend til sidst kartofler i skiver eller tern i. Det er sådan set det. Den smager virkelig af sol og sommer med alle de friske krydderurter. Den er rigtig god til grillmaden her i den varme danske sommer.

Ronja og Bertram 4 år

I går blev mine små store musser 4 år! Og stilheden på bloggen skyldes ubetinget forberedelser til den store dag. Børnefødselsdag, helligdage, dårlig ryg og en mand der er i Seattle har været en barsk kombo, så det krævede al min tid at få det stablet på benene. Heldigvis godt flankeret af min mor og svigermor, ellers ved jeg ikke om det var gået op. I hvert fald så havde jeg været så modig, at invitere børnehaven hjem til fødselsdag i går fra 10 til 13, for selvom omstændighederne måske ikke var idéelle, så skal mine børn jo ikke snydes for en fest.

Bertram vågnede kl. 6.45 og sagde: Er jeg 4 år nu mor? Og ja, det er han jo. Han jublede og straks måtte han op og kigge sig i spejlet for at se om han var blevet større. Ronja vækkede vi så med en sang, og hun havde knap åbnet øjnene, da hun spurgte: Kommer børnehaven i dag? Efterfulgt af: Ægtigt? (Hendes version af ægte og rigtigt).

De havde fuldstændig glemt, de skulle have gaver, de var mest interesseret i, om det var nu, vi skulle lave lagkage. Men så kom vi nedenunder til fødselsdagsbord med gaver, og så flyttede fokus sig for en stund. De blev rigtig glade for det hele, heldigvis, for det ER altså ikke nemt, at finde de helt rigtige gaver, synes jeg. Det ser ud til, at det lykkedes.

Her hilser Ronja på husets nyeste beboer, Ida. En fantastisk dukke lavet af Lisbeth Jeg havde ikke selv set den, før den blev pakket op. Dagen forinden havde jeg hentet hende hos Lisbeth, fint pakket ind, men mere om det senere. Ronja blev i hvert fald rigtig glad, og sagde i et stort smil: Hun skal sove hos mig. Sikke en glæde. Hun var rigtig ked af i morges, at Ida måtte blive hjemme fra børnhaven, for de er allerede rigtig fine venner.

Bertram fik en masse forskellige figurer, det er det han ønsker sig, og det han leger bedst med. Han forsvinder ind i en anden verden, og min egen holdning til, at det hele er leg, hvor man skal kæmpe mod hinanden, slås, vinde og tabe lagde jeg fra mig for en stund. Han fik lov at være en vild dreng på 4 år, der fik det han ønskede sig.

Børnehaven kom kl. 10 og vi (min mor og jeg) var stort set klar, tro det eller ej. Til frokost fik de tunfrikadeller (opskrift følger senere), agurker, gulerødder, brød og hummus. De spiste ikke så meget som beregnet, eller dvs. jeg havde nok bare lavet mad lidt i blinde, og der skulle dælme ikke mangle noget. Vejret blev heldigvis nogenlunde, så vi kunne sidde ude og spise. Ingen billeder derfra dog, for det er nok ikke alle, der har lyst til at få billeder af deres børn her på bloggen.

Senere blev der serveret lagkager som ønsket. Det har de snakket om i måneder, at de gerne ville have. Og jeg vil tro, at Bertram spiste 5-6 stykker lagkage i alt i går, inkl et stykke til forret inden aftensmaden. Lagkagerne er lavet af bunde fra bageren (ja, jeg orkede bare ikke at lave dem selv, selvom jeg gerne ville), flødeskum blandet med jordbærmos og knuste markroner, fyld af hakkede friske jordbær og små bananstykker. Og så med en helt klassisk glasur med lyserød og blå krymmel på, lige som de ville have det. Og de var gode. Desuden var der en mini lagkage til Julius, som ikke kan tåle mælk, men han skulle ikke snydes af den grund. Jeg har selv nogle børn med særlige kostvaner, så jeg ved, hvor meget det betyder. Julius fik derfor en lagkage med bananmos, og jordbær, og så havde jeg stukket tre bunde ud af en af de store lagkagebunde. Jeg så det ikke selv, men han blev efter sigende vældig lykkelig, så det var jo dejligt (han havde ellers selv både mad og kage med).

Bertram og Ronja fik en fin gave fra børnehaven. De fik hver en mulepose med et tillykke på, og på den anden side, har alle børnene fra stuen tegnet en lille tegning. Meget fint, og på trods af ansigtsudtrykket på billedet blev de rigtig glade, Ronja er bare ikke altid helt tryg ved, at alle kigger på hende på en gang.

Når der ikke blev spist, blev der leget. Jeg havde ikke arrangeret noget som helst, så langt rakte overskuddet alligevel ikke, men ungerne klarede det i stiv arm. Jeg havde lånt en rutsjebane fra én nabo og et fodboldmål fra en anden, og ellers var der jo den store græsplæne, sandkassen, stuen og ungernes værelse. 14 børn fyldte faktisk forbavsende lidt.

Efter festlighederne troede jeg lige, vi skulle tage en slapper, men næh nej. Bertram og Ronja har fået en cykelkurv hver i gave af deres mormor, (på deres cykler UDEN støttehjul vil jeg lige tilføje), og det inspirerede Bertram til, at han skulle ned i “handleren” og købe noget, der kunne være i hans nye kurv. Godt så, afsted mod byen, forbi biblo, ind i BR (skodbutik, men det er en anden historie), på café og spise is, hjem igen. Mens jeg hentede pizza på italieneren (overskud var nu blevet til underskud!!), så kom farmor og farfar forbi med fodboldtøj og nye kjoler. Hyggeligt besøg.

Vi spiste pizza og lagkage i haven i tilfældig rækkefølge, og senere var der lige plads til et stykke pizza mere, og det blve så indtaget i et hjørne af køkkenet, af en eller anden årsag. En dejlig og hård dag, både for børn og voksne. Vi savnede ham faren, men han ringede hjem og sagde tillykke, det blev de vældig glade for.

Og så var man pludselig mor til et par tvillinger på 4 år, de dejligste tvillinger.

Den lille strikkede cardigan…

…bliver ikke længere strikket. Det der strikkeri drev mig til VANVID!! Første gang jeg taber et par masker, så står der røg og damp ud af mine ører, og man har bare at holde sig i en vis afstand af sikkerhedsmæssige årsager. Så af hensyn til mig selv, familien og de næremste naboer, er strikke projektet stoppet. Det betyder heldigvis ikke, at der ikke er en cardigan undervejs, jeg har bare ændret taktik, så nu bliver den hæklet. Det er meget mere til mit temperament, nu nyder jeg det rent faktisk igen.

Jeg får ikke hæklet på den hver dag. Jeg hækler i fri hånd, laver designet undervejs, piller lidt op, hækler lidt mere. Lige nu er den gode hæklenål væk! Jeg har en reserve, men den er bare ikke lige så lækker. Jeg må have mig en ekstra af de gode, for det kan ikke passe, at jeg kan gå ned på udstyr, når vi snakker hækling, der rent faktisk kun består af to ting, garn og hæklenål.

Og nu jeg har dig, hvad sker der så for vejret? Lige nu er mine unger ude og lege i termotøj og gummistøvler, og det er altså 2. juni!! Misforstå mig ikke, jeg er sjældent ked af en regnskylle eller en tordensky, men vejrudsigten siger altså regn de næste 400 dage, og jeg skal holde 2 x fødselsdag i næste uge. Øv med øv på, jeg siger det bare. Jeg har rent faktisk tændt for varmen i dag. Ikke om jeg vil fryse endnu en dag, bare fordi vejrguderne er faldet i søvn foran tv´et eller er stukket af til Thailand. Kryds lige fingrer for at onsdag og søndag bliver dage, hvor det ikke er nødvendigt med hverken gummistøvler eller tændt varme.