Søvn, eller mangel på samme.

Det er i hvert fald ikke det, vi får mest af for tiden. Her bliver hostet, drømt, tisset, hostet lidt mere, drukket vand, fortalt røverhistorier, byttet pladser, faldet på gulvet, sparket, brokket og mange andre deeejlige ting stort set hele natten, og det er ved at gøre mig vanvittig. Jeg nyder uden tvivl, når jeg kan høre de små skridt først på natten, der kommer trissende ind. Det er som regel Bertram. Og han skal som regel tisse, og hver nat håber vi, at han denne gang bare lige smutter derud og gør det selv, men nej, han skal have selskab. Og det er da også helt i orden, han er en lille træt gut, og her er mørkt og stille, så jeg forstår det godt, og vi går gerne med. Men derfor krydser vi altså fingrer alligevel. Og derfra går det ligesom bare ned af bakke med nattesøvnen, og vi skal igennem hele før-beskrevne repetoire, før det bliver rigtig morgen, og det er tid til at stå op.

Sjovt nok virker det som om, at halvdelen af os herhjemme er temmelig upåvirket af den dårlige søvn, i hvert fald er det kun husets beboere på over 4 år, der synes det gør ondt i hele kroppen, når kl. er omkring 6.30 og det er tid til at komme i gang med dagen.

I går kom Ronja ind allerede kl. 23! Det er ganske usædvaneligt for hende, men der var noget med en drøm og nogle skygger, og så skal man da have lov at sove der, hvor man er allermest tryg. Og selvom jeg får en på lampen, hver gang de vender sig, så er det også rigtig dejligt, at de ligger der. Men når de begynder at skændes og slås kl. 4 om natten, så er de godt nok billigt til salg! Møgunger. Men heldigvis de mest fantastiske møgunger, når nu det skal være.

Jeg troede ligesom bare, i min naivitet, jeg ved det godt at det der natteroderi stoppede på et tidspunkt!? Lyder det ikke meget rimeligt, at når man er færdig med det der med at spise om natten, så sover man altså i stedet? Har det ingen ende det her? Går vi direkte over i teenageårene, hvor de ikke er til at få i seng, ikke til at få op, og hvor man ligger vågen den halve nat fredag og lørdag ved tanken om, hvor de har drukket sig i hegnet i dén her weekend? Kommer der en pause ind i mellem, hvor der bare er lidt roligt om natten og også gerne om morgenen? Jeg vælger endnu engang at være naiv, og tro på, at det venter lige om hjørnet. Ik?

2 tanker om "Søvn, eller mangel på samme."

  1. Birgitte

    Og så tror jeg alligevel at vi oplever at vi vil foretrække at ligge vågne, fordi der er nogle små arme og fødder der losser os i hovedet og maven, end ligge vågen og spekulere på hvor hulen de store unger er henne og hvornår de kommer hjem – og i hvilken tilstand…
    Cilla kommer stadig ind de fleste nætter. Hun er blevet udstyret med en lommelygte og finder ind i god ro og orden :-) Næste skridt er, at de er hende der skal sove på madrassen på gulvet – og ikke faren ;-)

    Svar
  2. Rikke Forfatter

    Enig, jeg håber bare, der er en lille opholdsperiode i mellem de to faser.

    Held og lykke med madrasprojektet ;)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>