Månedsarkiv: august 2012

Nogle gange mangler jeg altså et svar…

…f.eks. når ens barn siger “Mor, se han har skoldkopper” om den tydeligvis voldsomt acneplaget unge mand ved kassen i Netto.

…eller “Far, han smager af lakrids” om en vældig sort ung mand, der passerer på gaden.

…eller “Du har en tyk mave” til en der rent faktisk har en tyk mave.

…eller “Hvad sagde han” om den kvinde der netop gik forbi med sin hund.

…eller “Se mor, han er fra Afrika” om en anden vældig mørk ung mand.

…eller “Se ham der mor” når en temmelig krumbøjet, tydeligt handicappet ældre mand går forbi.

Nogle gange kommer jeg til at fnise, andre gange får jeg lyst til at grave mig ned, men for pokker, de mener jo aldrig noget ondt. Nogle gange mangler jeg altså bare et svar….

Så skete det!

Jeg er blevet en af dem. En del af hypen. Jeg er gået over til the dark side. Jeg har gjort, som de kloge befaler. Jeg har bidt i det sure æble. Jeg har lukket øjnene og sprunget i med begge ben. Jeg har meldt mig ind i et fitnesscenter! Fandme så. Og det skal nok blive godt. Det er ikke en af de store kæder med psykotisk musik bragende ud i alle kroge, eller med 400 tv skærme med TV2 News, som ingen mening giver, fordi der ikke er lyd på. Der er roligt. Ikke på falde i søvn måden, overhovedet ikke, men det er en del af konceptet, at det skal være lidt mere zen-agtigt, og ikke så psyko stressende, som sådan nogle steder, i mine øjne, godt kan være.

Jeg har været rigtig nervøs for at starte. Nervøs for ryggen. Tænk nu hvis, og alt det der, men ryggen er samtidig den primære årsag til at komme i gang. Derudover kunne en af grundene f.eks. være, at Ronja for et par uger siden kiggede kærligt på mig, og sagde “når jeg bliver voksen, bliver jeg så lige så tyk som dig mor?” Årh, det var sagt med så meget kærlighed, jeg blev helt rørt faktisk. Og det er ikke fordi, jeg er forfængelig, at de ord er med til at skubbe mig i gang, det er sådan set mere fordi, jeg gerne vil være det gode forbillede. Og uanset hvad, så giver det altså god mening, at tabe de der 10-12 kg. af rent helbredsmæssige årsager. Det kan godt være at 10 kg. bare ser ud som om, man har lidt ekstra til gården og gaden, men min ryg slæber jo også rundt på de 10 kg. hver dag. Kan I høre, hvordan jeg prøver at overbevise mig selv om, at det er det helt rigtige med det der fitnesscenter?

Anyway, jeg var der i over 2 timer i går, jeg havde en vældig vittig og snakkesalig instruktør med rundt, som hjalp mig til rette. Jeg har fået lagt et program, som er godt for ryggen, og nu er det bare derud af. Jeg er en liiiille smule træt i armene i dag, så er det sagt, men bortset fra det, så går det ok, og jeg er ikke skræmt ved tanken om at vende tilbage i morgen. Og tænk, lige som jeg melder mig ind, smider han et ekstra yoga hold på, så der nu er et formiddagshold til mig og seniorerne hehe. Mon ikke jeg skulle kaste mig ud i det også, om en uges tid eller to. Det tror jeg nok jeg skal.

Kærnemælkshorn og kokosmakroner

Til min fødselsdag bagte jeg kærnemælkshorn og kokosmakroner. Og egentlig endte det med, at det slet ikke var det, jeg havde lyst til, men der var det ligesom for sent. Jeg lavede kærnemælkshorn efter Brdr. Prices opskrift og gæsterne var vældig tilfredse. Skal jeg lave dem igen, vil jeg klart bruge mindre smør, for jeg synes, de blev lige butterdejsagtige nok, men smagen var dejlig og dejen var god at arbejde med.

Den originale opskrift:

500 gram hvedemel

500 gram smør (vil nok foretrække 300 gram)

2 dl. kærnemælk

50 gram sukker

hakkede mandler

perlesukker

æg til pensling

Smør og sukker til remonce

Ca. 250 gram marcipan (jeg brugte nok nærmere 150 gram)

Mel og sukker smuldres med margarinen og tilsættes 2 dl kærnemælk. Saml dejen hurtigt og sæt den i køleskabet i nogle timer, gerne natten over.

Når dejen har hvilet, rulles den ud og skæres i trekanter ca. 15 x 15 x 10. Læg en klat remonce og en lille klump marcipan på hver. (Remoncen laves af lige dele sukker og smør som røres blødt og afkøles lidt inden brug.)

Så rulles trekanterne sammen til horn og der pensles med æg og drysses med hakkede mandler og perlesukker. Bag dem ved 180 grader i ca 20 min. men hold øje med dem, de må ikke blive for mørke.

Mine justeringer ville klart være at bruge mindre smør, og så brugte jeg heller ikke 250 gram marcipan. Jeg blandede ca. 150 gram marcipan i remoncen. Det skal ikke blandes alt for grundigt, så kan det skille, men bare lige blandes hurtigt med hænderne.

 

Jeg lavede også kokosmakroner, og det har jeg aldrig prøvet før. Lidt underligt, når man tænker på, hvor nemt det er, og hvor godt det smager. Jeg fandt den her opskrift som jeg stort set fulgte.

Kokosmakroner.

20 stk.

150 gr revet marcipan

250 gr sukker

250 gr kokosmel

3/4 spsk hvedemel

2 æg (jeg brugte 2 plus en ekstra hvide)

Det hele blandes og formes til kugler, sættes på pladen og bages i ca. 10 min. Sæt gerne 2 bageplader oven på hinanden, for sukkeret kan nemt brænde på i bunden ellers. Dyp dem evt. i smeltet chokolade.

Grunden til at jeg valgte den opskrift var fordi, der er marcipan i, og så kan man vel ikke gå helt i byen? De blev helt udemærket, men jeg vil gerne have dem lidt mere luftige næste gang, så det må jeg løse. Måske er det lige præcis det med marcipanen der gør, at de bliver lidt tunge, og man kan vist ikke få det hele? Jeg tror, den her opskrift er perfekt til nogle tykke småkager, nogle kokos-marcipan småkager. Lyder det ikke lækkert?

Et år ældre og måske også et år klogere?

Nå, men siden sidst har jeg så haft fødselsdag. I fredags blev jeg 35 år. Så nu sidder jeg her og er 35. Jeg er nu lige pladask midt i 30´erne. Og det er helt ok med mig. Nu er det ikke fordi, det skal handle om sygdom, død og ødelæggelse det her, men for mig er det svært at skrive om min fødselsdag uden også at nævne, hvor glad jeg er for, at jeg overhovedet er her til at fejre min fødselsdag. Jeg er glad, glad og taknemmelig. Det kunne så nemt have været helt anderledes. Så jeg føler mig rigtig heldig, og nyder at være blevet 35 år.

Ud over at jeg er blevet et år ældre og måske klogere?, så er jeg også blevet et ur rigere. Et Triwa ur, som jeg har ønsket mig længe. Pludselig er det mit, og jeg er vild med det. Det er altså ikke nemt at få taget et godt billede af, mens det sidder på håndleddet, men ellers kan I se det på Pinterest, hvor jeg selvfølgelig har rykket det fra min ønskeliste til et andet board. Jeg var også heldig at få et par Mano tallerkener fra Kähler i knaldgul, nogle grønne glas jeg havde ønsket, en stor smuk Omaggio skål, også fra Kähler, og et gavekort blev det også til.

Jeg havde egentlig ikke planer om at holde noget halløj, men i sidste sekund fik jeg alligevel lige spurgt en del af familien, om de kiggede forbi til kaffe og kage. Det ville de heldigvis gerne.

Nogle gange ender sådan en fødselsdag med, at jeg står i køkkenet og okser, lige indtil der kommer gæster, og det gad jeg ikke i år. Jeg ville bare have lov, at tage det stille og roligt, uden stress og uden opvask over alt. Så det blev helt simpelt. Jeg bagte kærnemælkshorn og kokosmakroner. To ting jeg gerne har ville bage længe. Kærnemælkshorn har jeg ikke bagt i 100 år, og kokosmakroner har jeg faktisk aldrig bagt før. Jeg var ikke ubetinget tilfreds med resultatet, men så kan jeg jo lære, at gennemprøve opskrifter, inden jeg serverer dem for gæster. På den anden side, så er det jo det, jeg synes er sjovt. At prøve noget nyt, og så må jeg tage chancen med resultatet. Men så vidt jeg kunne forstå, så var alle andre vældig tilfredse, og fadet var ryddet, da de gik hjem. Opskrifterne vender jeg tilbage til.

Om et par uger, har jeg invitereret den hårde kerne af unge kvinder i mit liv til fødselsdagskomsammen. Desværre er det ikke alle, der kan komme, men sikke jeg glæder mig. Sammensætningen er lidt anderledes end tidligere, der er kommet et par nye til, og der er faldet et par gamle fra. Sådan må livet nok være, og båndet til dem der hænger ved, føles stærkere end nogensinde før. Det føles bare helt ok, at være 35 år.

Hjemmelavet fiskeburger

Vi fik burgere for et par dage siden. Vores børn er selvfølgelig ikke anderledes end alle andre, så herhjemme er det også burger, hot dogs, pizza og pitabrød, der er i høj kurs. Men eftersom vi ikke spiser andet kød end fisk, så er det for det meste i en version, som de færreste spiser. Jeg vil dog virkelig gerne slå et slag for burgere uden kød. Jeg laver dem i flere forskellige varianter, det kan være med fiskefars, som jeg viser i dag, det kan være med frisk paneret fladfisk, det kan være med basis af tun, eller det kan være falafelburger. Det er de varianter, vi oftest får.

Billedet er vist taget i en spøjs vinkel, hvor det ser ud som om, det hele er bolle, men så slemt var det altså ikke…

Her er den version vi fik i tirsdags:

Fiskeburger af fiskefars

1/2 kg. ren fiskefars

lidt hakket løg

hakket citronskal af 1 citron

revet ingefær

salt

peber

1 ekstra æg til panering

rasp

Det hele blandes godt, formes til bøffer, vendes i æg og rasp og steges ved god varme i ca. 4 minutter på hver side, alt efter hvor tykke de er.

Du kan selvfølgelig krydre fiskefarsen med lige præcis det, du synes er fantastisk.

Burgerbollerne lavede jeg efter Claus Meyers opskrift, og den tror jeg ikke, jeg må gengive her, men det er vel bare at finde en opskrift på burgerboller et sted, og kaste sig ud i det. Ja eller købe dem færdige. Eller helt undvære bollerne, og finde på noget andet. Frk. Sveske har nogle ganske glimrende forslag til burgere uden boller.

Det der snask i burgeren varierer vi også lidt, eller dvs. det er mest mig, for resten af familien er meget tilfredse med ketchup, remo, mayo fyldet, og så salat, agurk, løg og tomat. Det var så også den version det blev til i tirsdags for alles vedkommende, for jeg løb tør for tid, var først hjemme kl. 18 efter shoppetur med ungerne og mormor. Og så stod jeg ligesom der og skulle forme burgerboller og lave fisk, og var rimelig træt af mine til tider temmelig høje ambitioner om hjemmelavet mad så der var hverken tid eller overskud til at lave andet fyld end det allernemmeste, og det var altså det på tube! Men jeg er træt af det fyld, så jeg laver som regel noget andet. Laver gerne en dressing af en slags, f.eks. med ramsløg, og jeg har et par gange puttet helt tynde skiver æbler i, det er altså rigtig godt, især med dijonsennep til. En god pesto virker også, eller skivede løg der er stegt bløde og søde. I hvert fald kan jeg godt anbefale at udvidde burgerprincippet lidt, for der er så mange muligheder, der bare venter på at blive prøvet af.

Jeg har syet!!

Og ikke nok med det, jeg har faktisk syet til mig selv. Det er edderbroderme længe siden. Jeg startede op til syning i går, efter en lang sommerferie. Vi var kun 3, det var en ren fornøjelse. Jeg havde min ynglingsbluse med hjemmefra, og fik hjælp til at lave et mønster af den, for den skal jeg have flere af. Jeg nåede både mønster, klip og syning, så jeg havde en færdig bluse med hjem i går.

Den ser måske ikke ud af meget, det kan jeg godt se, men jeg er stolt og tilfreds. Jeg har kun syet på overlock, og det er første gang i jersey. Jeg lærte en del nyt, ved at sy den her bluse, og det er det sytimerne handler om for mig.

Grå er min farve for tiden, så den er selvfølgelig syet i mørkegrå jersey. Ærmerne er ekstra lange, men de er tætsiddende, så de sidder og rynker ved håndleddet, giver det mening? Blusen går lidt op foran, og lidt ned bagpå. Den har en stor bådudskæring, som jeg er vild med. Den er i det hele taget bare rigtig lækker, og det er ikke den sidste, jeg laver af den slags. Næste bluse skal der lidt frække detaljer på, det er jeg spændt på.

At være lopper, er ikke for tøsedrenge

Så blev jeg endelig en del af loppernes verden. I søndag, på årets varmeste dag, havde jeg min debut, hvis man altså ser bort fra dengang jeg som barn sad uden foran rækkehuset med mit legetøj på et tæppe. Det var en sjov dag, og jeg gør det gerne igen, men som den dansker jeg er, så skal jeg jo lige nævne vejret! Shit det var varmt. 7 timer straight uden skygge og uden solcreme, flot Rikke. Tror I jeg var rød i bærret, da jeg kom hjem?  Og hvor tror I kunderne befandt sig? På loppemarked, stranden eller hjemme i skyggen? Det var i hvert fald ikke på loppemarkedet, kan jeg godt afsløre. Der plejer at være sort af mennesker, og det var der så absolut ikke. Men, det var en god dag, jeg kom af med en hel del ting. Jeg havde halvt skrammel, halvt tøj med. Der røg en del af de dyre ting, og ikke så meget skrammel, men jeg endte da med en omsætning på 1400 kr. trods det varme vejr, så jeg kan kun være tilfreds.

Jeg er blevet nogle erfaringer rigere må man sige, så jeg er godt klædt på til næste gang. Og der bliver bestemt en næste gang, for jeg synes faktisk, det var ret sjovt. Men det var også en hård dag, sådan rent fysisk. Jeg brugte en del tid på at forberede, pakke, sortere og gøre klar. Skuret er nu ordnet helt i bund, og det er godt nok dejligt. Loftet nåede jeg aldrig til, for så meget kunne jeg slet ikke have med. Tingene skulle så pakkes ud og sættes frem, jeg havde heldigvis en rigtig god hjælp i min kære veninde Nina. Hun er en handlingens kvinde, og der er altså fart på, når hun er i nærheden. Nina havde en aftale fra kl. 12, så derefter var jeg på egen hånd. Det gik fint, jeg hyggede mig, og krøb ind i mellem i skygge hos min venlige loppenabo, der havde parasol med. Og så kom det med at pakke ned. Jeg var en af de sidste, der forlod pladsen. En hel time var jeg om at pakke bilen. Jeg vinder altså ikke DM i bilpakning, og med en rigtig træt ryg, og 35 graders varme, så var det ikke dagens højdepunkt, men jeg klarede det på egen hånd, og det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med.

Naboloppen var en fornøjelse. Ikke nok med at jeg krøb i skygge hos hende, og fik en hyggelig sludder, så købte hun også op til flere ting hos mig. Så mange at jeg endte med at forære hende en nederdel, hun havde kig på. Desuden hentede hun koldt at drikke til mig på tanken, og da vi var ved at pakke ned, forærede hun mig den fine buket hér. Hun havde lidt blomster med til salg, og den her lille fine buket blev ikke solgt. Den fik jeg, samt et lille bundt andre blomster til udplantning. Det gjorde mig rigtig glad.

Det eneste jeg fortryder fra den dag, var at jeg ikke købte den pokkers poncho i standen overfor mig. En alt for lækker tung, strikket vinterponcho fra DAY. Jeg vidste godt, jeg ville fortryde det, men jeg synes på en måde, det virkede så tåbeligt, at bruge halvdelen af mit overskud på en enkelt ting. Dumt, for stod hun og bankede på med den nu, så købte jeg den på stedet.

En rigtig god dag, jeg gør det meget gerne igen.

Min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert…

…jeg går i det forkerte tøj, og så er jeg genert. Endnu en gang er jeg gået rundt med en børnesang i hovedet. Den her gang var det til arbejdsdag i børnehaven. Vi skulle male legeplads. Og skal man overhovedet det? Eller betaler vi rigeligt for den institution allerede, så det burde være med i prisen? Den debat har kørt lidt frem og tilbage herhjemme de seneste dage. Vi er vist ikke enige.

Anyway, jeg troppede op i børnehaven kl 16 til en omgang maling. Sagde på forhånd, at jeg blev så længe ryggen ville være med, jeg vidste godt, den ikke ville have kræfter til alle 3 timer. Og hvor er jeg dog god til, at føle mig helt skævt placeret i sådan en forældreflok. Jeg var den eneste fra vores stue (WTF??), så jeg kendte faktisk ikke nogle. Ungerne var lige med nede og kigge i starten og de skulle lige stryge med et par pensler, og så røg de altså hjem til ham faren igen. Jeg får total spat af mine unger i sådan en situation. De er som små lopper, døve lopper vel at mærke. Andre havde også børn med, men de var sådan nogle, der bare tullede rundt og legede, rakte en pensel og højst lavede et hyl, hvis de slog sig. Det er egentlig ikke fordi, jeg ønsker mine børn er anderledes end de er, men hvis de bare en gang i mellem havde den der slow motion knap, så ville jeg altså bruge den. I hvert fald nød jeg, at jeg bare kunne give den gas uden unger, så jeg kunne komme ud af røret igen, for jeg føler mig virkelig ikke godt tilpas, når jeg ikke kender nogle, og der ikke er nogle, jeg kan spejle mig i. Og når man så har der der issue med, at de andre er de rigtige voksne, der har styr på deres unger, og jeg er bare sådan en der leger mor, med to børn, der efter 10 min. har væltet et telt, kravlet på malerbordet, insisteret på at få alle juice i hele børnehaven og selv snuppet to pensler og givet sig i kast med at male et gyngestativ. Ej, jeg kan godt selv høre, at det er nogle skønne unger jeg har, men lige i situationen, så kan det godt være mega nederen. Og mega nederen er så åbenbart ikke et udtryk vi bruger meget på de her kanter, kunne jeg fornemme, da jeg sagde det til en anden mor dernede, men det var altså også hende med det ultra velopdragne barn, der sad på gyngen og ventede på at hjælpe sin mor med at bære malerspanden, når hun skulle ned fra stigen. Måske er der ikke så meget, der er mega nederen hjemme hos dem? Men det er der altså her!! Og det er såmænd også fint nok, men kunne andre så ikke også være så venlige, at bekræfte mig i, at det er mega nederen hjemme hos dem også, i stedet for at lade som om, at alt er så pisse perfekt? hvad mon de andre forældre har tænkt, da en pædagog spurgte om jeg havde sendt ungerne hjem og jeg svarede “Ja, jeg får total fnat af dem”

Jeg skred, da det var tid til pizza. Ryggen ville absolut ikke være med mere, og jeg nåede hjem i tide til aftensmad i min helt egen fantastiske OG til tider mega nereden familie. Vi fik tortillas med en masse lækkert fyld, ristet en tur i toasteren, som ham faren havde taget med ud i haven, og det var pisse perfekt, så er det sagt!