Min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert…

…jeg går i det forkerte tøj, og så er jeg genert. Endnu en gang er jeg gået rundt med en børnesang i hovedet. Den her gang var det til arbejdsdag i børnehaven. Vi skulle male legeplads. Og skal man overhovedet det? Eller betaler vi rigeligt for den institution allerede, så det burde være med i prisen? Den debat har kørt lidt frem og tilbage herhjemme de seneste dage. Vi er vist ikke enige.

Anyway, jeg troppede op i børnehaven kl 16 til en omgang maling. Sagde på forhånd, at jeg blev så længe ryggen ville være med, jeg vidste godt, den ikke ville have kræfter til alle 3 timer. Og hvor er jeg dog god til, at føle mig helt skævt placeret i sådan en forældreflok. Jeg var den eneste fra vores stue (WTF??), så jeg kendte faktisk ikke nogle. Ungerne var lige med nede og kigge i starten og de skulle lige stryge med et par pensler, og så røg de altså hjem til ham faren igen. Jeg får total spat af mine unger i sådan en situation. De er som små lopper, døve lopper vel at mærke. Andre havde også børn med, men de var sådan nogle, der bare tullede rundt og legede, rakte en pensel og højst lavede et hyl, hvis de slog sig. Det er egentlig ikke fordi, jeg ønsker mine børn er anderledes end de er, men hvis de bare en gang i mellem havde den der slow motion knap, så ville jeg altså bruge den. I hvert fald nød jeg, at jeg bare kunne give den gas uden unger, så jeg kunne komme ud af røret igen, for jeg føler mig virkelig ikke godt tilpas, når jeg ikke kender nogle, og der ikke er nogle, jeg kan spejle mig i. Og når man så har der der issue med, at de andre er de rigtige voksne, der har styr på deres unger, og jeg er bare sådan en der leger mor, med to børn, der efter 10 min. har væltet et telt, kravlet på malerbordet, insisteret på at få alle juice i hele børnehaven og selv snuppet to pensler og givet sig i kast med at male et gyngestativ. Ej, jeg kan godt selv høre, at det er nogle skønne unger jeg har, men lige i situationen, så kan det godt være mega nederen. Og mega nederen er så åbenbart ikke et udtryk vi bruger meget på de her kanter, kunne jeg fornemme, da jeg sagde det til en anden mor dernede, men det var altså også hende med det ultra velopdragne barn, der sad på gyngen og ventede på at hjælpe sin mor med at bære malerspanden, når hun skulle ned fra stigen. Måske er der ikke så meget, der er mega nederen hjemme hos dem? Men det er der altså her!! Og det er såmænd også fint nok, men kunne andre så ikke også være så venlige, at bekræfte mig i, at det er mega nederen hjemme hos dem også, i stedet for at lade som om, at alt er så pisse perfekt? hvad mon de andre forældre har tænkt, da en pædagog spurgte om jeg havde sendt ungerne hjem og jeg svarede “Ja, jeg får total fnat af dem”

Jeg skred, da det var tid til pizza. Ryggen ville absolut ikke være med mere, og jeg nåede hjem i tide til aftensmad i min helt egen fantastiske OG til tider mega nereden familie. Vi fik tortillas med en masse lækkert fyld, ristet en tur i toasteren, som ham faren havde taget med ud i haven, og det var pisse perfekt, så er det sagt!

10 tanker om "Min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert…"

  1. Trine

    Kender det, kender det…
    Godt DU var med! ;-)
    ….glemte vi at lave den slowmotion knap der? …var det i ‘uge 10′ og der havde vi travlt med noget andet eller hvad??!!!
    Dejligt at mærke de perfekte øjeblikke ind i mellem også. DE skal bare suges helt ned i maven til en ‘regnvejrsdag’

    Svar
  2. Birgitte

    Knappen kommer automatisk når de er omkring 10-11 år… Og opdager spejle… Og har mobiltelefoner… Og laaaangt hår… Problemet er så at man mangler en fast forward knap ;-)

    Kan du ikke bestikke dem med is eller noget, så de opfører sig ordentligt (altså hører efter og gør hvad der bliver sagt)? Jeg har absolut bestukket mine piger en gang eller to, hvis jeg har villet være sikker på at undgå ballade, og det har virket ret godt :-) Målet helliger midlet, ja det gør. Bestikkelsen skal jo ikke tage overhånd, men når man lige er sammen med alle de der perfekte, der jo også har bestukket deres børn, så er det altså OK.

    Svar
  3. Ladyjane

    Ved godt det er din hverdag, men super godt indlæg, der bragte stort smil frem (til tider med lidt lyd).

    Svar
  4. Jane

    Ha ha, mine børn er også totalt nederen ind imellem, og jeg får også spat af familieliv. Fx ender vores weekender tit med at jeg råååwer: “stop så med at tale til mig. Mine ører bløøøøøder!” Hvorefter mine unger svarer, at de altså ikke kan se blod nogle steder. Mand, hvor kan de snakke. Nonstop.

    Og så har jeg aldrig deltaget i en arbejdsweekend i børnehaven. Det er mit liv simpelthen for kort til. Og jeg har asociale tendenser i den slags situationer – nu vi lige har posen åben.

    Feeling better?

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tak Jane, ja nu går det bedre :D

      Jeg er jo med i det der forældreråd, som planlægger arbejdsweekenden, så der er ikke rigtig nogen vej udenom….

      Svar
  5. Jens K

    Meget sjovt du skriver det med at de andre er voksne, jeg betragter dig som den voksne af os to:-)

    Ps: Kender alt til det med forældreråd, arbejdsweekend, forældrebestyrelse osv. Sejt Rikke, for jeg synes ikke det er det fedeste i verden, men hvad gør man ikke for sine børn.

    Svar
  6. Rikke Forfatter

    Hvis du synes, JEG er den voksne, så tænk lige på, hvor voksne de der andre i børnehaven er hahaha :D

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>