Så skete det!

Jeg er blevet en af dem. En del af hypen. Jeg er gået over til the dark side. Jeg har gjort, som de kloge befaler. Jeg har bidt i det sure æble. Jeg har lukket øjnene og sprunget i med begge ben. Jeg har meldt mig ind i et fitnesscenter! Fandme så. Og det skal nok blive godt. Det er ikke en af de store kæder med psykotisk musik bragende ud i alle kroge, eller med 400 tv skærme med TV2 News, som ingen mening giver, fordi der ikke er lyd på. Der er roligt. Ikke på falde i søvn måden, overhovedet ikke, men det er en del af konceptet, at det skal være lidt mere zen-agtigt, og ikke så psyko stressende, som sådan nogle steder, i mine øjne, godt kan være.

Jeg har været rigtig nervøs for at starte. Nervøs for ryggen. Tænk nu hvis, og alt det der, men ryggen er samtidig den primære årsag til at komme i gang. Derudover kunne en af grundene f.eks. være, at Ronja for et par uger siden kiggede kærligt på mig, og sagde “når jeg bliver voksen, bliver jeg så lige så tyk som dig mor?” Årh, det var sagt med så meget kærlighed, jeg blev helt rørt faktisk. Og det er ikke fordi, jeg er forfængelig, at de ord er med til at skubbe mig i gang, det er sådan set mere fordi, jeg gerne vil være det gode forbillede. Og uanset hvad, så giver det altså god mening, at tabe de der 10-12 kg. af rent helbredsmæssige årsager. Det kan godt være at 10 kg. bare ser ud som om, man har lidt ekstra til gården og gaden, men min ryg slæber jo også rundt på de 10 kg. hver dag. Kan I høre, hvordan jeg prøver at overbevise mig selv om, at det er det helt rigtige med det der fitnesscenter?

Anyway, jeg var der i over 2 timer i går, jeg havde en vældig vittig og snakkesalig instruktør med rundt, som hjalp mig til rette. Jeg har fået lagt et program, som er godt for ryggen, og nu er det bare derud af. Jeg er en liiiille smule træt i armene i dag, så er det sagt, men bortset fra det, så går det ok, og jeg er ikke skræmt ved tanken om at vende tilbage i morgen. Og tænk, lige som jeg melder mig ind, smider han et ekstra yoga hold på, så der nu er et formiddagshold til mig og seniorerne hehe. Mon ikke jeg skulle kaste mig ud i det også, om en uges tid eller to. Det tror jeg nok jeg skal.

4 tanker om "Så skete det!"

  1. Jane

    Ej, hvor godt, Rikke! Fitnesscentre er jo virkelig verdens røvhul men man kan på en måde vænne sig til at komme der. Og man kan også næsten blive helt glad for det. Det håber jeg, du bliver.

    Min datter siger altid til mig: Ååh mor, du er så dejlig… blød! Hvorefter jeg siger: nå (hrmf! Møgunge!). Men det er en god pointe det med forbilledet. Bare det at man prioriterer motion sender jo et vigtigt signal. Så afsted med dig igen i morgen :-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, jeg har også hørt den bløde bemærkning et utal af gange :D

      Jeg håber også, jeg bliver glad for det. Der er en større chance for det, når nu er det sådan et rooooligt sted. Der er heller ingen machoer, der står og kaster håndtegn til sig selv i spejlet…og bortset fra, at de kan være gode for et godt grin, så vil jeg bestemt ikke savne lige den type, og så har jeg ikke sagt for meget ;)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>