Månedsarkiv: september 2012

Husk at tilmelde dig min Give Away

Du kan stadig nå at være med i min Give Away, hvor du kan vinde en hæklet hue, en nøglesnor eller en fin dobbeltsiddet stofserviet til brødkurven, alle dele kreeret af undertegnet. Skriv en kommentar til Give Away indlægget så er du med i lodtrækningen om en af de 3 præmier. Du kan være med på op til 5 lodder. Kom og vær med.

 

 

Æblekage a la Rouladegade

Vi skulle besøge farmor og farfar i dag. Vi skulle have kage med. Æblekage. Jeg gav den gas med æbleskrælleren i går aftes, kogte en æblegrød af æbler, sukker og vaniljesukker. Hvor meget af hver er svært at sige, det kommer helt an på æblernes sødme. Prøv dig frem. Grøden blev sat på køl, og her til morgen tog vi næste skridt. Og Ronja var hurtig til at finde på, at vi da skulle lege at jeg var Rosa, og hun var Mille, der kom og ringede på. Det gjorde vi så. Ronja lavede kagen med lag af æblemos, rasp og makroner, og til sidst flødeskum. Hun tog billeder undervejs, for det gør Rosas gæster jo også. Det blev et ordenlig bjerg af en æblekage, men sådan en er jo heller ikke værst dagen derpå.

Ronja er ret stor Rosa fan, og selvom det var en kort leg, så var den god og ret oplagt. Ronja kunne nemlig lave det hele selv og vi skulle lave den til farmor og farfar. Hun kunne tage billeder undervejs (deraf den mystiske vinkel på et par billeder), og følte sig meget Mille agtig. Og da vi tog ned til farmor og farfar, havde jeg sendt besked om, at vi legede Rouladegade, så de blev meget overrasket da Ronja og Bertram bankede på med en æblekage, mens ham faren og jeg gemte os bag skuret.

Inden det lyder alt for idyllisk, så vil jeg lige tilføje, at mine børn driver mig fuldstændig til vanvid igen i dag! Alting tager 100 år, og alting er på tværs. Alt er åbenbart et oplæg til debat herhjemme, intet bliver bare gjort fordi de store stygge voksne siger det. Jeg er da også blevet kaldt dumme, grimme skideprut mor et par gange, men det er sikkert også rimeligt nok. Jeg kan sikkert godt være lidt af en skideprut, når vi går hinanden på nerverne.Det der med at drive til vanvid går jo som regel begge veje, så lige nu er de vist også temmelig trætte af mig. Mon ikke nogle af os skal tideligt i seng i dag? Det tror jeg nok, nogen skal!

Pandekager med kokosmælk

Det er the shit, jeg siger det bare. Det var heldigt, vi havde en mælkeallergiker på besøg, så jeg fik prøvet den version, for hold nu op, det var godt. Meget mere substans, god cremet konsistens og langt bedre mæthed. Ungerne var heldigvis også vilde med dem. De havde en meget mild kokossmag, det gjorde dem bare så lækre. Dejen blev dejlig tyk, og den var meget nem at styre på panden.

Total skørt billede, men det gik altså lidt stærkt eftersom jeg havde 4 pandekagesultne unger siddende ved bordet.

Til 10-12 små tykke pandekager:

1 dåse kokosmælk

2-3 dl. hvedemel

2 æg

lidt salt

kardemomme

vaniljesukker

lidt bagepulver

Det hele røres sammen med piskeris, og steges i f.eks. kokosolie eller smør. Det tog ikke mange minutter at lave sådan en omgang, og man scorer altså rimelig mange point på mor-kontoen, når man disker op med lækre pandekager til hele flokken.

Jeg har efterhånden så mange pandekageopskrifter her på siden, at de snart må have deres egen kategori, men helt ærlig, kan man så nogensinde få pandekager nok? Nej, det tror jeg vist ikke man kan. God weekend derude.

Efterårsdage

Efteråret er for alvor sat ind. Det er sådan set ok med mig, jeg synes efteråret er den smukkeste årstid, men for pokker, hvor er der lang tid til foråret. Tiden kan godt være lang, når man går den årstid i møde, hvor de fleste eftermiddage foregår indendørs. Det lille rækkehus føles ikke ret stort, når vi ikke længere har et ekstra rum i haven. Dagene ligner hinanden, og det driver mig til vanvid. Især med to 4-årige rødder, der i den grad sætter deres forældre på prøve for tiden. Vi må vist have lavet i en nødplan, der kan ruske lidt op i hverdagen, når vi alle går hinanden på nerverne. Forslag til god efterårsbeskæftigelse modtages gerne.

Der er stadig liv i haven. Tomaterne er langt fra færdige, vi plukker stadig hver dag. Chilier kommer vi ikke til at mangle foreløbig. De må tørres, for vi har flere end selv min kære chilispisende mand kan klare på en gang. Sidste år syltede jeg dem, men det gør jeg ikke år. Det blev ikke rigtig godt, og de er trods alt nemmere at passe ind i de fleste retter, når de er tørret.

Hortensiaen blomstrer endnu. Den er noget så smuk. Men det varer nok ikke længe, før den må overgive sig.

I dag skal ungerne have legekammerater med hjem. En hver. Og jeg er alene. Og har igen ondt i ryggen. Det lød som en god idé i morges, lige nu er jeg ikke så sikker. Måske jeg skulle bestikke dem med en stak pandekager? Så sidder de da nogenlunde stille så længe. I så fald bliver det en mælkefri version, og skulle det blive godt, så deler jeg gerne opskriften i morgen. Og egentlig så rimer pandekager da meget godt på efterår ik?

Som I kan se på antallet af og indholdet i indlæggene for tiden, så er jeg muligvis gået lidt blogkold. Blogblokering? Eller også sker der bare ikke skide meget på hverken syfronten, madfronten eller oplevelsesfronten. Vi kører ren hverdag, og den kender I jo selv. Jeg håber, på lidt mere substans i nær fremtid.  Peace out.

Bønnegryde, en ægte vegetar klassiker

Indrømmet, det ser ikke ud af meget, men jeg skal lige love for, at det smagte dejligt. Jeg er faktisk ikke ret vegetar-agtig af en vegetar at være. Jeg får stort set aldrig brugt bønner, linser, kikærter, (her var alle 3 i samme gryde) og andet, som mange nok forbinder med en vegetar. Men så fik jeg pludselig lyst til bønner, og jeg satte hvide bønner og kikærter i blød i går aftes. Hvad de skulle ende med at blive til, det vidste jeg ikke, men her er resultatet, og det er absolut ikke sidste gang jeg laver sådan en gryde.

Til 4 personer:

2 håndfulde tørret hvide bønner, udblød og kog efter anvisning

2 håndfulde tørret kikærter, udblød og kog efter anvisning

1 håndfuld røde linser

1/2 løg

1 porre (eller 1 helt løg, hvis du ikke bruger porre)

Lidt olie

4 gulerødder

2-3 fed hvidløg

boullion (jeg bruger som regel Herbamares)

vand (gerne kogende fra elkedlen)

1 dåse flåede tomater

stødt spidskommen

stødt koriander

paprika

1,5 dl. fløde

salt

peber

Skær løg og porre i små tern, svits i lidt olie i enten sauterpande eller en gryde med stor bund. Efter ca. 5 minutter tilsættes gulerødder skåret i skiver eller tern og svits lidt mere. Så presses hvidløget i, rør godt rundt. Hæld (evt. kogende) vand i til det er godt dækket. Tilsæt boullion og linser, og lad det simrer 20 min. Blend evt. tomaterne inden de tilsættes, hæld dem i, tilsæt krydderier (mængden afhænger af smag, jeg brugte 1 tsk. af hver). Tilsæt bønner, kikærter og fløden, lad det koge godt igennem. Smag til med salt og peber.

Jeg serverede den med en mos af kartofler, blomkål og broccoli, pisket sammen med letmælk, salt, peber og en god smørklat. Det var bare rigtig god efterårsaftensmad, lige efter den vegetariske bog. Jeg må vist have lidt flere bønner på menuen for fremtiden.

Min første Give Away

Det der med at blogge, det er noget sjovt noget. Nogle dage synes jeg, det er det naturligste i verden, at dele mine projekter, opskrifter og tanker med andre, som har lyst til at læse med, og har lyst til at læse min version. Det er jo lige præcis det, jeg får ud af, at læse andre blogs. En anden version af virkeligheden, andre øjne på de ting, som fylder noget i mig.

Andre dage tænker jeg, det er en frygtelig omgang navlepilleri, og der er sikkert heller ikke nogen, der overhovedet er interesseret i min verden, og en masse andre jantelovsagtige tanker. Det er jo en verden med filter, men det ved de fleste vel godt? Jeg synes, der tit er så meget bøvl i hverdagen, at jeg har brug for, at sætte det positive lidt på spidsen. Jeg har brug for, at kigge tilbage en gang i mellem, når det hele sejler, og se at der er rigtig mange positive ting at holde fast i også. Ind i mellem kommer der da også tanker på bloggen, hvor filteret er knap så finmasket, og de grimme ting slipper igennem. Men det er jo en del af virkeligheden. Jeg har bare ikke lyst til eller brug for, det tager over. Jeg har brug for mit filter. Ikke fordi I ikke må se de sure sokker, so to speak, men for min egen skyld. For at have et tilflugtssted, en oase, hvor der størstedelen af tiden hersker fred, ro og harmoni, og ikke at forglemme, enevælde. Om andre vil læse med, burde i det store hele være underordnet, men det er det bare ikke. Jeg er glad for, at andre læser med, jeg er glad for at dele. Jeg er glad for feed-back, glad for hver eneste kommentar, jeg får, glad for at andre kan bruge mine projekter til noget. Jeg bruger selv lystigt af andres i hvert fald, og blogs er en stor del af min hverdag.  I september fyldte min blog 1 år! Rikkeprikke er ikke min første blog, jeg har blogget i mange år, men havde brug for en ny start, og det har jeg ikke fortrudt.

Nå, nok om det, lad os koncentrere os, om det der virkelig gælder, nemlig min første give away.

Jeg har 3 gaver at dele ud af, de er alle made by moi, eller dvs. de er ikke alle lavet endnu, men det vender jeg tilbage til om lidt. Det bliver sådan, at jeg trækker 3 vindere. 1. vinder får lov at vælge en af de 3 ting, 2. vinder får lov at vælge en af de 2 resterende ting, og vinder nr. 3 får den sidste gave.

De heldige kan vælge mellem en hæklet hue, en stofserviet til brødkurven eller en nøglesnor i en af de tre stoffer på billedet.

For at deltage, skal du skrive en kommentar til indlægget her, det giver et enkelt lod. Har du en blog, hvor du linker til min give away, giver det 2 lodder ekstra, dvs. 3 i alt. Du kan også vælge at dele linket på facebook, det giver også 2 lodder ekstra, så har du 5 i alt.

Vindererne bliver trukket søndag d. 7. oktober kl. 20.00, så husk at deltage inden da. Hvis ikke vinderne har meldt tilbage inden en uge, så trækker jeg nye vindere.

Jeg håber, I vil være med og held og lykke fra mig.

Fredagsguf: Gulerodsmuffins

I dag har Ronja og jeg bagt gulerodsmuffins til fredagsguf. Det er en fornøjelse, at få lov at have et enkelt barn med i køkkenet. De vil så gerne begge to, men begge på en gang er bare en rigtig dårlig idé. Så ender alle med at blive uvenner. I dag var det Ronja og jeg. Hun er en ihærdig hjælper for tiden, hun vil gerne det hele. Hun nyder virkelig, når hun får lov at gøre det meste, og hun var helt med på den, da jeg sagde vi skulle muffins. Vi lavede dem efter samme opskrift som min gulerodskage bare i et andet forhold, og med en rest courgette oveni.

Ikke nok med, at Ronja var så heldig at være med i køkkenet i dag, hun fik også en gave. Et forklæde som jeg selv har brugt som barn. Jeg har glædet mig meget til at give hende det, og hun blev lige så lykkelig som jeg havde håbet. Hun har haft det af og på 400 gange siden, hun hænger det op, putter noget i lommen, tager det på, og så forfra. Min lille fine pige.

Fint forklæde ikke? Og kjolen må jeg ikke glemme. Den har Ronja fået af mormor, der lige er kommet hjem fra ferie i Spanien. Den sidder som limet på hende, og i dag har hun endda haft den på i børnehave, for det har været legetøjsdag, så der må man have udklædningstøj på. Om Ronja er enig i, at det er udklædning, det er jeg ikke sikker på, men det var ok med hende, at den først måtte komme med fredag.

11 stk gulerodsmuffins:

150 gram blødt smør

150 gram farin

3 æg

120 gram mel (jeg brugte øko kagemel fra Skærtoft Mølle)

6 små fintrevet gulerødder

en stump fintrevet courgette (kan udelades)

2 tsk. kanel

2 tsk. bagepulver

lidt salt

Evt. hakkede nødder. Jeg havde udblødte valnødder, men glemte at putte dem i. (jeg tørrer dem ikke i ovnen)

Smør og farin piskes med elpisker, pisk derefter 1 æg i af gangen. Tilsæt gulerødder. Bland alt det tørre sammen og bland det i det våde, pisk det evt. sammen med elpiskeren ganske kort. Fyld i muffinforme og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min. Mærk efter med en kniv eller andet, om de er færdige. En nem, god og børnevenlig opskrift af følge. Næste gang jeg laver sådan en portion, vil jeg dog skære ned på sukkeret, 150 gram var slet ikke nødvendigt.

Senere var det tid til opvasken (vores opvasker er gået i stykker i går, damn it!!), og også her har man en god hjælper i Ronja. Hun sparer hverken på sæbe eller kræfter, magen til ihærdig arbejdskraft skal man lede længe efter. (Hvorfor går en opvasker altid i stykker lige op til weekenden?)

Fredagsguffen bliver herhjemme spist efter aftensmaden, og det var lidt af en kunst, at vente så længe, når nu de bare stod der på bordet og duftede så dejligt. De blev ordnet, sat i rækker, duftet til, rykket rundt i lang tid af en spændt Ronja. Og inden jeg bliver meldt for børnemishandling, så fik hun altså lov at smage en bid, da de kom ud af ovnen.

Rigtig god efterårsweekend derude og velbekomme.

Jeg har sørme syet en jakke.

Nu bliver det altså vildt, det her syning. Jeg har simpelthen syet en jakke til mig selv! Jeg er ikke god til jakker, jeg finder sjældent en, jeg kan lide, men hey, så lavede jeg da bare en selv. Jeg er vildt glad for den, og jeg har endnu en gang lært en masse nyt. Den er syet i noget filtet uld, det har et smart navn, som jeg ikke kan huske. Der er for af limegrønt hør i hætten, men ikke i resten af jakken. Måske det kommer, jeg ser lige tiden an. Den bliver lukket med små hægter, men dem skal jeg have skiftet ud med nogle større, de er lige små nok. Den skulle have haft nogle spænder foran til at lukke med, men jeg synes, det blev for rodet oven i det grafiske mønster. Den er syet efter endnu et Onion mønster. De styrer altså bare, de mønstre. De er enkle og nemme at gå til.

Der er ingen modelfotos i den her omgang. Jeg har været alene hjemme (altså med børn, ik) i et par dage, så der har ikke været nogle til at tage billeder.

Grøn karrysuppe med kokosmælk og frisk tun

Endnu en af retterne fra min fødselsdag. En af mine absolut favoritter, og vi får det meget sjældent, fordi ungerne, som så mange andre børn, ikke dur til det lidt spicy. Den er hurtig og nem at tilberede, og der er så meget smag i. Den grønne karrypasta kan du også lave selv, men jeg køber den færdiglavet. Den holder 100 år i køleskabet, selvom den er åbnet. Jeg køber det altid i en thai biks, så jeg ved ikke om dem fra supermarkederne er gode.

Til 6 pers:

3 cm. ingefær, revet fint

6 forårsløg

1 finthakket frisk chili

grøn karrypasta, ca. 2-3 spsk, alt efter hvor stærk det skal være

5 dåser kokosmælk

2 stængler citrongræs

soya

1 bakke bønnespirer

en stor håndfuld grønne bønner, skåret i stykker af ca. 2 cm.

risnudler, mængden kan du selv bestemme

frisk tun, mængden kan du selv bestemme

lidt olivenolie

limesaft

frisk koriander

Svits forårsløg og frisk chili i lidt olie, tilsæt ingefær og karrypasta, rør godt rundt til karrypastaen er varmet godt igennem. Tilsæt kokosmælk og lad det simrer ca. 15 minutter med de to stængler citrongræs i, som har fået et par ordenlige gok med bagsiden af en kniv, så de bedre kan frigive deres aromatiske smag. I mens steger du den friske tun, så meget som du nu har lyst til. Nogle vil have den gennemstegt, andre vil gerne have den meget rød, begge dele virker fint. Derefter skal tunen skæres i strimler. Desuden tilbereder du risnudlerne efter anvisningen på pakken, og skærer bønnerne i mindre stykker. Hæld bønnerne i suppen og lad dem koge med i et par minutter. Smag nu suppen til med soya, limesaft og evt. ekstra ingefær. Hæld lidt kogende vand over bønnespirerne, og si vandet fra med det samme. I suppen med bønnespirerne, og nu er suppen færdig. Læg lidt risnudler i en skål eller dyb tallerken, hæld suppen over, og så fordeler du tun ud over, og topper med frisk koriander. Server med en limebåd. Det er gode sager, jeg siger det bare. Den kan bruges både som forret og hovedret. Velbekomme.

En færdig hæklet hue og mangel på zen

Jeg er ikke ret tålmodig, når det kommer til garn. Nej, giv mig en symaskine anyday, for der er en pedal og god fart på. Jeg gad godt have den tålmodighed, for jeg elsker jo det færdige produkt. Lækkert blødt strik, mmm…Hækling kan gå an, for det er trods alt lidt mere taknemmeligt, og man taber ikke masker på samme måde som ved strik. Generelt tager det dog for lang tid, til min orken. Men se nu her. På et par aftener er det rent faktisk lykkedes mig at hækle en hue fra start til slut, og jeg er ydermere ret vild med den. Det var en sjov, effektiv måde at hækle på, det skrider hurtigt frem, og jeg synes, resultatet er noget så fint.

Jeg har brugt for knap 100 kr. lysegrå alpaca uld fra min lokale garnpusher, men det kan sikkert fås billigere på nettet.

Vil du også prøve? Så kig ind hos Slagt en hellig ko.

Og så lige et par tanker om zen. Eller mangel på samme. Jeg hoppede spontant på et yogahold i fredags. Jeg var næsten færdig med træning, og folk begyndte at dukke op til det helt nye begynder-hold, der er kommet. Min plan var at vente lidt endnu, vente lidt til ryggen har det bedre, men jeg blev fristet og hoppede med. Det fortrød jeg bestemt ikke. Selvom ømheden i min krop i dag godt kunne tolkes som, min krop skriger at det var en dårlig idé, så er jeg ikke så nem at narre. Min krop havde en helt anden ro og tyngde, da jeg kom hjem, det gjorde godt. Nå, men det zen der. Det manglede på flere niveauer. For det første, så synes jeg, der var lidt for meget snik snak og kvikke bemærkninger, der skulle grines af undervejs. Det er sundt nok, at grine af sig selv, men det kan godt blive trættende, når de samme folk underholder et helt yogahold i over en time. Så holdet i sig selv, manglede lidt zen, ik? Gud, hvor lyder jeg stram i betrækket, men det ER altså irriterende i længden, for sådan en som mig, der totalt er der, for at finde min indre ro, som jeg død og pine nok skal finde frem et sted derinde. Jeg regner med, det bliver bedre med tiden, holdet er jo helt nyt, eller hvad? Men jeg kan desværre ikke give holdet al skylden. Jeg opdagede tydeligt under den afsluttende afslapning, at jeg da slet ikke kan slippe tankerne og finde ro. Hvad der ikke fløj gennem mit hoved, i de 5-8 min det varede, at ligge der på en måtte, og rent faktisk have mulighed for at give helt slip. Det kræver øvelse, og jeg må øve mig, for det er endnu en ting, jeg vil opnå, det at kunne give slip, være total zen agtig. Der er jeg godt nok ikke endnu, men jeg er da nået så langt, at jeg spontant snupper en yogatime efter min træning, og det er da også noget…