En færdig hæklet hue og mangel på zen

Jeg er ikke ret tålmodig, når det kommer til garn. Nej, giv mig en symaskine anyday, for der er en pedal og god fart på. Jeg gad godt have den tålmodighed, for jeg elsker jo det færdige produkt. Lækkert blødt strik, mmm…Hækling kan gå an, for det er trods alt lidt mere taknemmeligt, og man taber ikke masker på samme måde som ved strik. Generelt tager det dog for lang tid, til min orken. Men se nu her. På et par aftener er det rent faktisk lykkedes mig at hækle en hue fra start til slut, og jeg er ydermere ret vild med den. Det var en sjov, effektiv måde at hækle på, det skrider hurtigt frem, og jeg synes, resultatet er noget så fint.

Jeg har brugt for knap 100 kr. lysegrå alpaca uld fra min lokale garnpusher, men det kan sikkert fås billigere på nettet.

Vil du også prøve? Så kig ind hos Slagt en hellig ko.

Og så lige et par tanker om zen. Eller mangel på samme. Jeg hoppede spontant på et yogahold i fredags. Jeg var næsten færdig med træning, og folk begyndte at dukke op til det helt nye begynder-hold, der er kommet. Min plan var at vente lidt endnu, vente lidt til ryggen har det bedre, men jeg blev fristet og hoppede med. Det fortrød jeg bestemt ikke. Selvom ømheden i min krop i dag godt kunne tolkes som, min krop skriger at det var en dårlig idé, så er jeg ikke så nem at narre. Min krop havde en helt anden ro og tyngde, da jeg kom hjem, det gjorde godt. Nå, men det zen der. Det manglede på flere niveauer. For det første, så synes jeg, der var lidt for meget snik snak og kvikke bemærkninger, der skulle grines af undervejs. Det er sundt nok, at grine af sig selv, men det kan godt blive trættende, når de samme folk underholder et helt yogahold i over en time. Så holdet i sig selv, manglede lidt zen, ik? Gud, hvor lyder jeg stram i betrækket, men det ER altså irriterende i længden, for sådan en som mig, der totalt er der, for at finde min indre ro, som jeg død og pine nok skal finde frem et sted derinde. Jeg regner med, det bliver bedre med tiden, holdet er jo helt nyt, eller hvad? Men jeg kan desværre ikke give holdet al skylden. Jeg opdagede tydeligt under den afsluttende afslapning, at jeg da slet ikke kan slippe tankerne og finde ro. Hvad der ikke fløj gennem mit hoved, i de 5-8 min det varede, at ligge der på en måtte, og rent faktisk have mulighed for at give helt slip. Det kræver øvelse, og jeg må øve mig, for det er endnu en ting, jeg vil opnå, det at kunne give slip, være total zen agtig. Der er jeg godt nok ikke endnu, men jeg er da nået så langt, at jeg spontant snupper en yogatime efter min træning, og det er da også noget…

13 tanker om "En færdig hæklet hue og mangel på zen"

  1. Jane

    Årh smukt billede, Rikke!

    Og snak under yoga holder selvfølgelig ikke. Et par enkelte fnis under de mest umulige poses, ok. Men ellers er det jo en time, hvor man ser indad. Det synes jeg godt, man kan forvente. Selv i et fitnesscenter.

    PS: Huen kan du bare sættepå julegavelisten ;-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tænkte på, at du lige kom forbi, og gav mig ret i, at der er stille i yogatimerne!! Det er i hvert fald min erfaring fra de hold jeg har gået på for 100 år siden. Jeg håber, det bliver bedre med tiden, når alle kommer til at føle sig bedre tilpas med det hele.

      Huen er tilføjet, ingen smalle steder her :)

      Svar
      1. Rikke Forfatter

        Men hun snakkede jo også en del, men det er jo hendes job. Og hun vil vel heller ikke skræmme folk væk allerede med at være tante skrap (som jeg). Jeg ved det ikke, jeg vender i hvert fald tilbage og øver mig i at være zen med mig selv og mine øvelser :D

        Svar
  2. Ladyjane

    Sikken fin hue :-) øv den ikke er strikket, for det er jeg lidt bedre til. Nå, pyt, den ryger på bestillingslisten. Hvornår åbner den feature egentlig?

    Svar
  3. Tina

    Fin hue! Hvor meget garn har du brugt ca? Og hvilke str. hæklenål?
    Synes heller ikke rigtig det bliver vist i videoen hvordan man laver bunden/båndet?

    Svar
  4. Rikke Forfatter

    Tak Tina :)
    Jeg brugte 100 gram alpakka og hæklenål nr.5
    På videoen viser hun første runde af kanten, der skal hækles to masker i hvert “hul”, og derefter har jeg bare hæklet i hver maske til jeg synes, den passede.
    Sig endelig til, hvis du har andre spørgsmål. Jeg er i gang med en mere, så nu kan jeg den snart i søvne ;)
    Tak for din kommentar :)

    Svar
  5. Rikke Forfatter

    Det gik lidt bedre med roen i fredags, men det er i hvert fald ikke hos den ældre generation, man finder allermest yogapli ;)

    Zen…balance, indre ro, harmoni, you name it. Der hvor du kan lukke af for tankerne, og bare være. Der er jeg slet ikke endnu, men jeg vil!! Tror sgu jeg begynder at meditere :)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>