Fredagsguf: Gulerodsmuffins

I dag har Ronja og jeg bagt gulerodsmuffins til fredagsguf. Det er en fornøjelse, at få lov at have et enkelt barn med i køkkenet. De vil så gerne begge to, men begge på en gang er bare en rigtig dårlig idé. Så ender alle med at blive uvenner. I dag var det Ronja og jeg. Hun er en ihærdig hjælper for tiden, hun vil gerne det hele. Hun nyder virkelig, når hun får lov at gøre det meste, og hun var helt med på den, da jeg sagde vi skulle muffins. Vi lavede dem efter samme opskrift som min gulerodskage bare i et andet forhold, og med en rest courgette oveni.

Ikke nok med, at Ronja var så heldig at være med i køkkenet i dag, hun fik også en gave. Et forklæde som jeg selv har brugt som barn. Jeg har glædet mig meget til at give hende det, og hun blev lige så lykkelig som jeg havde håbet. Hun har haft det af og på 400 gange siden, hun hænger det op, putter noget i lommen, tager det på, og så forfra. Min lille fine pige.

Fint forklæde ikke? Og kjolen må jeg ikke glemme. Den har Ronja fået af mormor, der lige er kommet hjem fra ferie i Spanien. Den sidder som limet på hende, og i dag har hun endda haft den på i børnehave, for det har været legetøjsdag, så der må man have udklædningstøj på. Om Ronja er enig i, at det er udklædning, det er jeg ikke sikker på, men det var ok med hende, at den først måtte komme med fredag.

11 stk gulerodsmuffins:

150 gram blødt smør

150 gram farin

3 æg

120 gram mel (jeg brugte øko kagemel fra Skærtoft Mølle)

6 små fintrevet gulerødder

en stump fintrevet courgette (kan udelades)

2 tsk. kanel

2 tsk. bagepulver

lidt salt

Evt. hakkede nødder. Jeg havde udblødte valnødder, men glemte at putte dem i. (jeg tørrer dem ikke i ovnen)

Smør og farin piskes med elpisker, pisk derefter 1 æg i af gangen. Tilsæt gulerødder. Bland alt det tørre sammen og bland det i det våde, pisk det evt. sammen med elpiskeren ganske kort. Fyld i muffinforme og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min. Mærk efter med en kniv eller andet, om de er færdige. En nem, god og børnevenlig opskrift af følge. Næste gang jeg laver sådan en portion, vil jeg dog skære ned på sukkeret, 150 gram var slet ikke nødvendigt.

Senere var det tid til opvasken (vores opvasker er gået i stykker i går, damn it!!), og også her har man en god hjælper i Ronja. Hun sparer hverken på sæbe eller kræfter, magen til ihærdig arbejdskraft skal man lede længe efter. (Hvorfor går en opvasker altid i stykker lige op til weekenden?)

Fredagsguffen bliver herhjemme spist efter aftensmaden, og det var lidt af en kunst, at vente så længe, når nu de bare stod der på bordet og duftede så dejligt. De blev ordnet, sat i rækker, duftet til, rykket rundt i lang tid af en spændt Ronja. Og inden jeg bliver meldt for børnemishandling, så fik hun altså lov at smage en bid, da de kom ud af ovnen.

Rigtig god efterårsweekend derude og velbekomme.

10 tanker om "Fredagsguf: Gulerodsmuffins"

  1. Lionara

    Sikke en lækker opskrift på muffins. Min datter som er lidt ældre end din elsker også at bage muffins – OG at få “klenodier” fra min barndom.
    Synes man bliver helt varm om hjertet af at læse hendes (og ikke mindst din) glæde ved at deltage. Tror også det hjælper på evt. “kræsenhed” når børnene selv er med i produktionen :)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Sig endelig hvad du synes, hvis du får prøvet opskriften :)
      Jeg er enig i, at det hjælper på kræsenhed, at være med i køkkenet. Hvis de har været med til at lave noget, og ikke vil smage, når det kommer på bordet, så virker det næsten altid at sige, at det var jo det de var med til at lave osv. Så bliver det smagt, og som regel også spist op. Men selvom det bestemt kan være hyggeligt, så kræver det en smule overskud, at have små hjælpere i køkkenet.
      Tak for din kommentar :)

      Svar
      1. Lionara

        Har ikke fået den afprøvet endnu – idag blev det til æbletærte med creme fraiche (også med asistance :) )
        Vil give dig ret i det med overskuddet – især når de er på den alder dine har. Men hvis det bliver en god vane kommer der en dag hvor det virkelig ER en hjælp (som nu hvor sønnen har faste “mad-dage) :)

        Svar
  2. Jane

    Hvad så, Mini-Rikke? Smuk pige :)

    Og min datter har en købt samme kjole – dog i rød – i Barcelona. Hun ønskede sig brændende en flamingokjole. Og et diadem er jo det oplagte tilbehør!

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja mini-Rikke, det kalder ham faren hende også, det skal hun nok blive træt af :D
      Hvor er Vega heldig, at også have sådan en kjole. Hvis hun er bare halvt så glad for den, som Ronja er for sin, så er det ikke så lidt :) Og ja, et diadem, never leave home without it ;)

      Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, hun er en stor pige. En stor stædig pige! Hun vil det hele selv, og har meget svært ved at acceptere, at hun er 4 og ikke 35 :D

      Svar
  3. Birgitte

    Noget af det bedste er, at give gode ting fra ens egen barndom videre… Om det så er forklæder, oplevelser eller historier!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>