Månedsarkiv: september 2012

Hvid chokoladebrownie med mandler og rabarber og hjemmelavet hindbæris

Til min fødselsdag for veninderne i sidste weekend lavede jeg hvid chokoladebrownie med mandler og rabarber til dessert. Eller var det natmad? I hvert fald var kl. 22.30 før den kom på bordet. Den var god, så det sagt. Hvem skulle tro, at jeg pludselig i en alder af 35 år skulle få et soft spot for hvid chokolade? Det har jeg da aldrig brudt mig om, og pludselig er det, det bedste i verden. Lidt svært at handle 300 gram hvid chokolade ind i god tid, når man pludselig udvikler den slags præferencer. Ja, jeg måtte så supplere op, da det kom til, at kagen rent faktisk skulle bages. Anyway, det blev en god kage. Jeg havde faktisk testet den ugen inden, det er jeg ellers ikke god til, men jeg har lært på den hårde måde, at det godt kan betale sig at teste, for det er sjældent præcis som jeg vil have det. Og det fik mit syhold så glæde af den uge. Og jeg havde ret, den var ikke præcis som jeg ville have den, så jeg lavede lidt om hist og pist. Her er min version:

250 gram hvid chokolade

150 gram smør

200 gram sukker

4 æg

korn af en halv stang vanilje

125 gram hvedemel*

en smule salt

2 dl. rabarber i stykker (undlad dem bare, hvis du ikke har i fryseren, men tilsæt evt. anden syrlig frugt.

150 gram ristede hakkede mandler

Smelt den hvide chokolade over vandbad ved meget lav varme. Smelt smørret, og hæld det lidt af gangen i den smeltede chokolade, rør godt rundt inden du hælder mere i, så det ikke skiller, ligesom når man laver mayonaise eller bearnaise. Lad det køle lidt. Pisk æg og sukker luftigt, tilsæt chokolade og smør blandingen i en langsom stråle, vend det godt rundt med en dejskraber. Tilsæt mel og salt gennem en sigte, vend godt rundt i det. Vend til sidst rabarber og ristede mandler i, som er skåret og hakket i den størrelse, du synes er passende. Mit var rimelig groft. Hæld dejen i en ca 20×30 cm. form med bagepapir i, og bag den ca. 20-25 min. ved 175 grader. Den skal lige præcis ikke være helt gennembagt. Lad den køle af. Ummenum.

Jeg serverede den med en hjemmelavet hindbæris. Opskriften er den samme som min vaniljeis, bare med hindbær. Jeg fik lavet en temmelig stor portion, jeg har faktisk stadig en bøtte i fryseren her en uge efter. Mon ikke den kan bruges til den blommetærte jeg har planer om i aften. Nå, sidespring. Her er opskriften på en stor portion:

4 bægrer past. æggeblommer

150 gram sukker

7 dl. fløde

korn af en stang vanilje

300 gram frosne hindbær

Giv hindbærrene et godt opkog, så de er splattet godt ud. Passer dem gennem en sigte, så der ikke er kerner ved. De er rimelig sure, men der er temmelig meget sukker isen, og det lidt syrlige passer godt til den søde kage. Lad dem køle. Pisk æg og sukker luftigt med vaniljen, pisk fløden til skum. Vend hindbærsaften i æggesnapsen og tilsæt til sidst fløden stille og roligt, uden at være for voldsom, så luften bevares i flødeskummet. Sæt på køl til næste dag.

Det var sådan set det. Den laver jeg gerne igen en anden gang.

*Jeg brugte økologisk kagemel fra Skærtoft Mølle, men brug det hvedemel du har. Vær bare opmærksom på, at økologisk mel kræver lidt mere væde end ikke-øko mel, så tilsæt måske 150 gram, hvis du bruger ikke-øko.

3 nøglesnore, 2 nøgler garn og en copycat

Nogle gange skal projekterne bare være nemme, hurtige og overskuelige. Sådan et par stykker er jeg faldet over den sidste uges tid, og jeg er allerede godt i gang med at kopiere andres idéer. Man kan jo ikke opfinde den dybe tallerken hver gang man laver et projekt, så nogle gange er det rart, at andre har gjort det grove forarbejde, så man bare kan give sig i kast med noget, som er lige til at gå til. Sådan er det herhjemme lige nu. Jeg har ikke overskud til det helt store, men små succesoplevelser kan også gøre rigtig godt for sjælen. Så se her:

3 styks hjemmelavet nøglesnore er det blevet til, og der er flere undervejs. Ja, den ene er så allerede givet væk, og jeg nåede ikke at få et billede af den inden, så den må I tænke jer til. Jeg har fundet en DYI til nøglesnoren hos Tusindfryd, tak for den. Jeg købte nøgleklipsene gennem det link hun har anbefalet, det var dælme billigt, og til trods for, at det blev sendt fra USA, så kom de frem på under en uge. Et fint lille projekt, som jeg nyder lige nu.

Derudover har jeg givet mig i kast med en hæklet hue. Den faldt jeg for, så snart jeg så den hos Slagt en hellig ko, og da det så ydermere viste sig, at det var noget selv JEG kunne finde ud af, så gik jeg i gang. Den har kostet mig et par nøgler garn og jeg investerer gerne et par aftener i projektet. Nu kan efteråret bare komme an.

En ny kjole til Ronja

I dag er jeg blevet færdig med den her fine sag til min lille Ronja. Den er syet helt i Ronjas ånd, med lyserød og blomster og er i det hele taget meget piget. Den har ligget lidt og ventet, for jeg gad faktisk ikke. Ikke fordi jeg ikke gider sy, men fordi jeg var så edder træt af min symaskine, at jeg ikke kunne tage mig sammen. Det har i den grad ændret sig, for jeg har endelig fået købt mig en ny maskine. Det er som en DRØM at sy på min nye bedste ven Bernina. Og jeg må endelig ikke glemme Bernina II, som også har fundet vej herhjem, en sprit ny overlocker! Så, nu er det bare pedalen i bund og derud af, det bliver for vildt.

Jeg har fået lidt mere orden på min nye syplads, jeg mangler bare lidt hylder, og jeg skal have lavet endnu en opslagstavle til alle mine idénoter. Og det kan godt være, at nogle mener, man ikke bliver lykkeligere af matrielle ting, men lur mig, om ikke jeg kan mærke, min grad af lykke er steget bare en lille smule siden i fredags, hvor de to pragteksemplarer af symaskiner har fået plads herhjemme.

Kaffe må der til…

…her dagen derpå, og jeg sparer ikke på den. Opvaskeren er tømt endnu en gang, vaskemaskinen kører, og gæsterne er forduftet efter en ordentlig tørn på den huslige front (tak for hjælpen!!) I går holdt jeg fødselsdag for nogle af kvinderne i mit liv. Jeg elsker at samle dem, det sker for sjældent, men sikke jeg nyder dem, hver og en, når det sker. Vi fik dejlig mad, god vin, gode grin og en sen aften. Det blev ikke til dans på bordene, men vi havde god tid, for næsten alle blev og sov. Ingen skulle køre hjem, og selv min skønne gravide glædessprædende veninde holdt til kl. 1, vi andre klarede den til kl. 3. Søvn blev det ikke rigtig til for mit vedkommende, af en eller anden årsag har jeg ikke fundet ro i nat, og kl. 9 stod jeg op, og gik en morgentur med en anden “morgenfrisk” veninde. Vi fik en ordentlig gang morgenmad med brød, æg, ost, laks og det løse og endnu en omgang snak og grin om bordet. Det var rigtig dejligt at vågne op til så mange skønne kvinder, som for en stund lod mænd og børn være mænd og børn.

Menuen skal I have, men opskrifter må vente, for det er kræfterne altså ikke til i dag. Jeg er træt med træt på, og forventer at den lille familie, der har været ustationeret hos farmor og farfar, snart vender hjem. Jeg har holdt lav profil og krydset fingrer for, at de bare tror jeg stadig sover, for selvom her er tomt og stille, efter de sidste kvinder har forladt selskabet, så er der ikke mange mor-kræfter at trække på lige nu. Nå, det var menuen vi kom fra.

Vi startede med en spicy grøn karry thai suppe med kokosmælk, frisk tun og bønner.

Næste ret var vietnamesiske rispapirruller med snittet grønt, cashewnødder hårdt stegte rejer, krebsehaler og resten af tunen fra suppen. Sød chili, soya og en vietnamesisk sovs at dyppe i, og en Kimchee on the side. Det geniale ved den ret var, at gæsterne selv lavede deres mad, så det krævede et minimum af forberedelser, og det nød jeg. Jeg elsker at lave mad, og jeg laver gerne gæstemad, men nogle gange er opgaven bare vældig omfattende, og så er jeg løbet tør for krudt inden gæsterne kommer. Ikke denne gang. Jeg var endda så fræk, at sætte gæsterne i sving med at snitte grønt, inden vi satte os til bords, under mantraet “6 snitter bedre end 1″ Eller som min kære veninde hørte det “6 snitter er bedre end 1″ “Skal vi have snitter???” spurgte hun straks, for det havde hun alligevel ikke regnet med. Nej, vi skulle ikke have snitter haha.

Til dessert havde jeg lavet hvid chokolade brownie med mandler og rabarber, og en hindbærparfait. Ikke noget dårligt valg, den opskrift kan I godt glæde jer til.

Endnu en gang er jeg blevet enig med et par gæster om, at det ER altså for sjældent vi samles. (ikke at de andre gæster var uenige, de var bare smuttet, inden snakken faldt på lige det emne haha) Måske er det, det der gør, at vi så nyder det ekstra meget, når det sker, men jeg vil nu alligevel gøre et forsøg på, at tage initiativ til at mødes noget oftere. Det behøver jo slet ikke være så omfattende, det kan bare være en hverdagsaften med masser af kage, kaffe, te og måske lidt syslerier. Det gider jeg i hvert fald godt, jeg håber, de andre også gør.

En dejlig aften, en hyggelig morgen og havde det ikke været for den manglende søvn, havde dagen i dag sådan set også været i fin form, men lige nu er jeg træt, og jeg glæder mig gevaldigt over, at maden ikke blive spist op i går, for så er der lækre rester i køleskabet, lige til at hive frem og nyde en gang til. En reprise jeg ser frem til. Mmmmm….

Blogish, et gratis online magasin

Der er sket noget nyt i blogverdenen. Der er nogle stykker, der er gået et skridt videre, og har lavet et blogmagasin. Det er ganske gratis, de deler ud af viden, erfaringer, humor og meget andet. Det vil jeg gerne kreditere og dele videre. Det er tydeligt at se, at der er langt meget tid, mange kræfter og en pokkers masse hjerte i det nye fine Blogish magasin. Tillykke til jer, der har lavet noget så fint. Jeg glæder mig til næste nummer!

Her er et citat, fra en af kvinderne bag Blogish magasinet, AB fra Fra hoved til pen:

“Den 28. august udkommer vores første udgave af et online MAGASIN, som er lavet af en gruppe kvindelige bloggere, deriblandt jeg selv. I tre år har jeg kendt disse vidunderlige kvinder og om under en uge, vil vi delagtige gøre jer lidt i al den mangfoldighed, vi tilsammen udgør. Vi er på mange måder forskellige, og alligevel er der en eller anden form for fællesnævner. Måske lyser den igennem i dette MAGASIN, så vi også selv for første gang bliver bevidste om den.”

Rigtig god læselyst herfra…

Kokosmakroner

Jeg var ikke helt tilfreds med de kokosmakroner, jeg lavede til min fødselsdag. De var såmænd gode nok, men de havde ikke helt den konsistens, jeg var ude efter. Jagten fortsatte, så jeg endte med min egen version, og de var lige præcis, som de skulle være. Jeg lavede en ordentlig portion, og så fik ungerne de fleste med i børnehave, så de kunne dele ud. Ellers havde jeg jo bare spist dem alle sammen selv, og det dur altså ikke, når jeg jævnligt tester bageopskrifter. De vakte også stor begejstring hos både børn og voksne i børnehaven, så jeg giver gerne opskriften videre.

Til ca. 40 stk:

200 gram kokosmel

200 gram sukker

4 æggehvider

50 gram smør

Ca. 1 dl. groft revet marcipan

korn af 1 stang vanilje

Det hele blandes i en gryde og røres godt rundt til smøret er smeltet, og det er blevet en ensartet masse. Sæt små toppe på en bageplade med en ske og bag dem ved 200 grader til de er gyldne, ca. 10-12 minutter. Sæt en ekstra bageplade sammen med den med kokosmakroner på, så der er dobbelt bund, så slipper du for at kokosmakronerne bliver sorte i bunden.

Du kan selvfølgelig dyppe bunden i smeltet mørk chokolade. Jeg gjorde det ikke, jeg kan bedre lide dem uden.

De ser lidt brændte ud på billedet, men det snyder, de var bare fine gyldne. De er nemme, hurtige og virkelig gode. Rigtig god fornøjelse.

Endnu en bluse

Jeg har lavet endnu en af ynglingsbluserne. Som skrevet, ville jeg den her gang tilføje en detalje, og det kom der den her fine bluse ud af. Stoffet er helt tynd jersey fra Stof 2000. Lynlåsen er syet udenpå blusen, og den sidder ned af ryggen. Jeg er så tilfreds, jeg siger det bare. Den er virkelig lækker at have på, og så er jeg vild med den lynlås! Jeg er ikke færdig med den her model, jeg er sikker på, jeg finder på flere variationer.

 

En kontrol, og en gang træning

Og hvor skal jeg så lægge fokus? Skal jeg fokusere på, at jeg har været til endnu en 3 måneders kontrol på Riget, eller skal jeg fokusere på, at jeg på trods af, hvor meget sådan en kontrol kræver af mig mentalt, rent faktisk tog til træning først? Bare lige så det giver mening for alle, også nye læsere, så har jeg for nylig meldt mig ind i et fitnesscenter, og jeg har for 1,5 år siden haft livmoderhalskræft. Nogle dage ser jeg bagud, nogle dage ser jeg fremad. Kræften ligger bagud, og skal gerne blive der, træning ligger nu og fremad, og sådan skulle det gerne fortsætte. Måske vil jeg i dag bare fokusere på, at begge dele er en del af mig. Den ene del fylder meget i tankerne, den anden del kommer til at fylde meget i hverdagen fremover.

Jeg er stadig rask, hallelulja. Jeg hader dagene op til en kontrol. Ikke fordi jeg går og tror det vender tilbage, for de har jo for pokker taget hele mit underliv og mere til, men alligevel så kører tankerne på højtryk lige op til. Der er en grund til, man går til kontrol, og det er at det rent faktisk kan vende tilbage, uanset hvor meget de har taget ud. Og den tanke er svær at slippe helt. Som dagene går, bliver tankerne færre, de er ikke længere alt opslugende, men de er der. Hver dag. Og de der tanker om at leve sit liv, og leve det lykkeligt, for man ved aldrig, de er der også. De sætter baren højt. Ikke på den måde, at livet kun er lykkeligt, hvis jeg bestiger Mount Everest, eller hopper ud fra et fly med en faldskærm, for sådan har jeg det slet ikke. Men at finde frem til en grundglæde, og holde fast i den, det betyder noget. Det betyder noget, at jeg bruger min tid, på noget jeg holder af, småt som stort. Bruger min tid, på mennesker jeg holder af. Kysser mine børn til de bliver vanvittige af mig, husker mig selv i hverdagens hverdag, stopper op og dufter til blomsterne. Det lyder banalt, men når tingene har været sat så meget på spidsen, som de har været for mig, så går det fra at være banalt til at være meget bogstaveligt.

Og derfor har jeg længe ikke haft lyst til det træning. Et fitnesscenter er ikke særlig dufte-til-blomsterne-agtigt. Men jeg er kommet på andre tanker, bedre tanker. For jeg har fået flettet det sammen med grundglæden. At passe på min krop på den motionsagtige måde, er en vigtig del af et godt helbred. Og et godt helbred betyder sgu noget. Det kan hjælpe til, at jeg bliver mindre plaget af min diskus prolaps. Det kan hjælpe til, at jeg får mere energi.Det kan hjælpe mig til at tabe de der 10 kg. jeg vejer for meget, så jeg rent statistisk har mindre risiko for utallige andre sygdomme, som jeg gerne vil være foruden. Det kan hjælpe til, at jeg viser et sundt og godt forbillede for mine børn, så også de gerne skulle lære, at man skal passe på sig selv. Men jeg er undskyldningernes kvinde. Jeg har altid en god forklaring på, hvorfor jeg ikke fik trænet i dag. Det har jeg altid haft. Jeg har altid en god forklaring på, hvorfor jeg ikke får dyrket motion, uanset hvor godt det er for mig. Og netop derfor, var jeg temmelig stolt, da jeg i går, inden min kontrol, fyldte drikkedunken med vand, tog træningstøjet på, og tog til træning og gav den hele armen, på trods af, at jeg lige er startet op. Jeg kunne så nemt være blevet hjemme. Lige den her undskyldning, synes jeg virkelig gav mening. Men nej, jeg tog det rigtige valg for mig, og hvis jeg ikke kan bruge en kræftkontrol som undskyldning for at blive hjemme, ja så er jeg vist løbet tør for undskyldninger all together.

I dag har vi været i biografen med ungerne. Vi så Modig. I den møder prinsesse Merida skovnymferne, der viser hende vej til hendes skæbne et par gange undervejs. Det ville ikke være dårligt, med et par nymfer i mit liv ind i mellem, når jeg farer vild, og ikke helt ved, i hvilken retning min skæbne ligger. Hvor ville de mon vise mig hen? Jeg håber, jeg har ret, når jeg føler, at de i hvert fald ikke ville vise mig tilbage til sygdom, men frem i livet og at sygdommen var en bumbet omvej, og nu er jeg på rette vej igen. På vej mod min skæbne, som forhåbentligt er brolagt med grundglæde og mennesker jeg elsker. Jeg tror, jeg er på vej.

Et billede min kære søn har taget af mig. Et billede som min forfængelighed af mange årsager, kunne stoppe mig i at vise, men lige der, da han fangede mig, lyste hans grundglæde sådan ud af ham, han var lykkelig over at måtte låne mors højt elskede kamera, og det smittede. Så til trods for morgenhår, runde kinder og det at jeg muligvis ser en smule bælgøjet ud, så var jeg lige der lykkelig. Og lykke vejer mere end runde kinder, trods alt.

 

Et par glad i låget tegninger

Se lige hvad der hænger på opslagstavlen herhjemme for tiden, er det ikke bare de herligste tegninger? Det er Bertram, der står bag, han har den sejeste tegnestil. Der er tænkt over alle detaljer, intet er tilfældigt. Fint ik?

Og nu er det jo ikke sådan, at Ronja ikke har fed stil, for det har hun bestemt, og det viser jeg gerne frem en anden dag. Jeg synes bare, de to her skulle have lov at stå alene, for de er da lige til at blive lykkelig af at se på, i hvert fald hvis man er moren til tegneren.