Månedsarkiv: oktober 2012

Endelig efterårsferie

Så blev det vores tur til at holde efterårsferie. Eller er det vinterferie? Det er i hvert fald koldt derude, koldt og frisk, men himlen er blå og solen er ved at tage over, så mon ikke temperaturen stiger et par grader snart.

Vi er endnu ikke underlagt skolernes faste ferier, så vi holder så vidt muligt på andre tidspunkter, så kan vi nogle gange slippe for det værste mylder, og det nyder vi, så længe vi kan. Igen i år skal vi på efterårsferie på dansk jord. Sidste år tog vi til nordjylland med hele svigerfamilien helt ude ved det store kolde Vesterhav. I år skal vi, altså kun os 4, til de danske troper, nemlig noget så eksotisk som Lalandia. Om to dage går turen vestover til Billund, og jeg er spændt. Lad mig bare sige det, som det er, Lalandia er ikke højest på min ønskeliste over steder jeg gerne vil besøge, men noget der er højt på min liste, er børneferie i børnehøjde med vand, leg og grin, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at ungerne får et brag af en ferie.

Jeg har længe været meget anti Lalandia, jeg kunne på ingen måder overskue, tanken om at tilbringe 5 dage i pommes frites helvede med 7000 skrigende unger, slush ice, kantinemad og daglige ture i et for lille omklædningsrum, men man har et standpunkt, til man tager et nyt, og jeg har taget et nyt. Jeg læste en artikel med Anders Matthesen i søndagsavisen for længe siden, hvor han fortalte om sin nye rolle som familiefar. Han sagde bl.a. at hvis man var sådan en, der havde sat sig selv i bås, som en der aldrig tog til Lalandia, så kunne man gå glip af meget her i livet. Og her var Lalandia selvfølgelig i overført betydning, men det var bare ret bogstaveligt for mig. Og manden har jo ret. Nogle gange skal grænserne rykkes, og jeg udfordrede mig selv til en tur til Lalandia, bare fordi.

Det skulle så vise sig, at være en temmelig dyr udfordring, for hold da op, de ved da godt, hvad de skal tage for det. Men nu prøver vi, og vi glæder os. Vi glæder os til at komme på ferie. Vi trænger til at komme væk hjemmefra. Vi trænger til nogle gode grin, noget afslapning, lidt ny energi og nogle nye omgivelser i et par dage. Vi har valgt at tage til Billund, selvom det nok er en del hurtigere og billigere at køre til Rødby, men så sidder man ligesom abre i Rødby ik? Jeg ville straks føle mig som en statist i en Helle Helle bog, og det har jeg altså ikke mod på lige nu. Uden at vide det, så har jeg på fornemmelsen, at Billund og omegn har lidt mere at byde på? Og så er det nyere, det har vel også sine fordele.

Hvis der skulle sidde nogen derude, som har et par tip til noget, der er værd at se i området, så lad mig endelig høre, for jeg er helt blank i det jyske. Det eneste jeg har tænkt, var Givskud Zoo, er det godt? Vi skal have et par steder, at køre mod, for jeg kan altså ikke sidde 5 dage i et børnebassin, så mister jeg forstanden, og det er nu alligevel en lidt for høj pris, for sådan en grænserykkende udfordring.

Søren, Umahro og Safter

I går var jeg til Safter arrangement med Søren Ejlersen fra Aarstiderne og Umahro Cadogan, i anledning af deres nye bog Safter. Det var ikke på Madbanditten manér det heldige asen, nej jeg havde såmænd betalt 125 kr. for en billet.

Jeg er meget begejstret for både Søren Ejlersen og Umahro Cadogan. De har virkelig fat i den lange ende, det er jeg ikke i tvivl om. Det er to kloge mænd, og de lever som de prædiker.  Mine forventninger var dog ikke skruet helt i vejret, jeg havde lidt på fornemmelsen, at jeg ikke ville gå derfra meget klogere end da jeg kom, men jeg kunne alligevel ikke gå glip af det, for tænk hvis nu. Men det skulle vise sig, jeg havde ret. Det jeg lærte, kunne være kogt ned til 5 minutters foredag, men nu var det jo heller ikke kun til min ære, de herrer var kommet forbi. Jeg er sikker på, at Hr. og Fru Danmark lærte en del, og det er jo alle tiders. Så vil jeg bare gerne til et volumen II foredrag, hvor der er krydret med ekstra nørderi.

Jeg synes, det var noget ustruktureret, jeg manglede en rød tråd, og meget af det var lidt snik snak agtigt. Desuden synes jeg der gik meget tid med at fortælle om projekt Aarstiderne. Det er sådan set også fint nok, hvis det var et gratis foredrag. Men nu havde jeg trods alt betalt 125 kr. for den ene time, og så virker det bare lidt skævt for mig, at den halve time går med reklame for både bog og Aarstiderne. Jeg var godt klar over på forhånd, at det selvfølgelig er pga. deres nye bog Safter, at de er på vej rundt i landet, og jeg synes jo både de to herrer er vældig interessante og værd at lytte til, men jeg kunne mærke, da jeg gik derfra, at jeg var lidt irriteret over de penge dér. Måske kan du også fornemme det?

Jeg købte selvfølgelig deres bog som planlagt, den blev solgt billigt. Der blev solgt så mange, at de ikke havde nok med, så jeg måtte blive skrevet op,og så sender de den til mig. De solgte også abonnementer til Aarstiderne, og dem røg der da også nogle stykker af. Jeg er bestemt glad for, de får spredt juicing budskabet, og jeg støtter selvfølgelig Aarstiderne i allerhøjeste grad, men det var ikke et foredrag, der gav mig ret meget med hjem. De 125 kr. er dog tjent ind igen, ved den billige bogpris, så helt snydt føler jeg mig ikke, og jeg kan såmænd godt anbefale en aften med de to kloge hoveder, hvis man ikke ved noget om emnet. De holdt bare lidt for meget på deres viden, efter min mening, det var sgu lidt tyndt, og det ærgrer mig, for jeg ville så gerne give dem topkarakter. Det kan de så få for noget andet, men ikke for den her aften.

Men derfor skal budskabet ikke gå tabt. Juicing er det nye sort, og jeg kan kun anbefale at komme med på bølgen. Selv min mor, som jeg havde med under armen i går, vil have sig en juicer, og så skal hun dælme køre rødbedesaft ned og få sænket det blodtryk. Det er et fantastisk koncept, og hele idéen om Safter bogen kan jeg kun give thumbs up. Nu har jeg af gode grunde ikke set den endnu, men jeg glæder mig, og DEN har jeg store forventninger til.

(Og undervejs, mens jeg skrev det her, har jeg så fundet ud af, at i dag kan man komme til GRATIS præsentation af bogen på Krogerup i Humlebæk, så nu er jeg faktisk en smule irriteret!!??)

Et par overraskelser der luner

Jeg har flere gange set rundt omkring i blogland, bloggere modtage gaver med posten fra andre bloggere, fra læsere, eller fra en kær ven. Små overraskelser, som varmer og glæder, bare fordi det gør så godt indeni, at blive tænkt på, at blive overrasket. Alt for sjældent sker det, at jeg selv overrasker, og så kan jeg vel næppe regne med ret meget gave-overraskelses-karma retur? Men sørme om ikke jeg fik en overraskelse med posten i mandags. Nøj, hvor blev jeg glad. Et fint blad med et patchwork tillæg, 3 stykker chokolade og et lille brev. Det er røget lige i honningdepoterne til en rainy day. Chokoladerne er for længst forsvundet host host, patchwork tillægget er nærstuderet, og jeg har stadig et blad til gode. En dejlig overraskelse fra en kær ven.

Det er dog ikke den eneste overraskelse, jeg har modtaget med posten den seneste tid, jeg har også været så utrolig heldig, at modtage en stor overraskelse fra en skøn blogger, men det er en gave af mere privat karakter. Jeg nævner det alligevel, bare for at gentage, hvor dejligt det er, at bliver overrasket og vel også forkælet. Nu vil jeg også pakke en kuvert, og sende den ud i landet, så jeg kan overraske en anden, som måske også trænger til det.

Fedt, fup og flæskesteg eftertanker

Billede af Thomas og Kurt, lånt fra DR2´s hjemmeside.

Så fik jeg genset det sidste og vigtigste afsnit af Fedt, Fup og Flæskesteg. Jeg håber, flere har set det i den her omgang, nu hvor det blev sendt mandag kl. 20 og ikke søndag kl. 22 som sidst. Jeg mener, det er en rigtig vigtig programserie, som er lavet på en let tilgængelig og helt nede på jorden facon.

Jeg er ikke enig med alt i programmet, men det behøver jeg jo heller ikke være. Men jeg er enig i langt det meste, og jeg sidder tilbage med endnu en omgang undren over os som mennesker. Det er utroligt, som vi giver kosten alt for lidt kredit. Hvorfor har vi med tiden fået bildt os ind, at kosten ikke har den store betydning for menneskekroppen? Vi er så komplekse, vi bruger så meget energi, hjernen kræver så utrolig meget og alligevel lever så utrolig mange mennesker med en voldsomt nærringsfattig kost.

Hvor var det dejligt at se, at behandligshjemmet for unge kriminelle Grenen går så meget op i kosten, og at eleverne tydeligt kunne mærke en forskel selv. De var blevet roligere, de har mere stabilt blodsukker, tager bedre imod indlæring, de var endda begyndt at vokse. Det vil sige, de rent faktisk var stoppet med at vokse i første omgang, og det er da skræmmende for unge mennesker? Så ER der da noget galt? Og lederen selv udtaler, han mener, det er det største problem vi overhovedet har. Jeg er tilbøjelig til at være enig.

Dejligt at høre, nogle af de rigtige voksne for det er jeg jo ikke, have samme mening som jeg om, at sukker og light produkter er voldsomt afhængighedsskabende, at det giver store blodsukkerdyk med voldsom adfærd og vrede til følge. Det er så pokkers vigtigt, med det blodsukker, det er ikke for sjov, at kroppen er sat sammen som den er.

Hvis man i lang tid, ikke har behandlet sig selv og sin krop ordenligt, så er det min holdning, at man på en eller anden måde mister kontakten til fornemmelsen i kroppen. Man går efter det hurtige fix, for det er det, kroppen er blevet vant til, og eftersom man konstant får sit lille lykkefix, så kan det være svært at mærke, at den er gal.

Og så blev der endnu en gang slået et slag for fiskeolie. Hvor vigtigt det er, og hvor meget det kan ændre folks adfærd. Utroligt at så lidt, kan gøre så meget, og alligevel er der så få, der gør det. Nu er det nok heller ikke alle der er overbeviste om, at det rent faktisk har en effekt, men i stedet mener det er lidt hokus pokus agtigt. Det mener jeg ikke, hvis I skulle være i tvivl.

Men selv Fedt, Fup og Flæskesteg kan ikke se sig fri for at blive fuppet, som så mange andre. I starten af programmet skulle Kurt spise sushi, og de viste en pakke Taste of Tokyo. Næste gang du køber færdig sushi på den måde, så tjek lige varedeklarationen. Taste of Tokyo har en liste så lang, man tror det er løgn. Bl.a. indeholder den Brasen med rejesmag. Ikke rejer, men rejesmag. Nå, det var et sidespring herfra, betragt det som en serviceoplysning. Tjek altid indhold, OGSÅ ved sushi.

Det var nogle af de tanker, der kom til mig undervejs i programmet, og jeg kunne ikke bare lade det ligge. Jeg håber, du kunne bruge det til noget, i hvert fald gjorde det mig godt, at få skrevet lidt tanker om kost og nærring ned igen. Det optager mig utrolig meget, men det er der vist efterhånden ikke meget tvivl om efterhånden.

Vores Halloween vindue

Vi er en af de familier, der fejrer Halloween. Den mørke tid har ramt os, og vi har taget imod en tradition, der bringer lys, stemning og barneglæde med sig. Det er spændende med det uhyggelige, det er sjovt at udhule græskar, og det er hyggeligt, at invitere familien på klamme bolle og ulækre kager. Og så er jeg bare glad for traditioner i det hele taget, og vil gerne give ungerne en masse af slagsen at se tilbage på. Jeg synes, Halloween er en hyggelig højtid midt mellem sommer og jul, så ja, vi er en af de familier, der fejrer Halloween. I år er vi ikke hjemme på selve dagen, så det med at pynte op, bliver begrænset til køkkenvinduet, og så et enkelt udhulet græskar.

Nu mangler vi bare at udhule og udskære et græskar, det får vi nok gjort i morgen. Og den tradition er der vist mange, der har taget til sig, uanset om man holder Halloween eller ej. Heldigvis, for sikke det hygger og varmer på en kold og mørk oktoberaften.

Lækker efterårssalat med æbler og blåbær

I går var vi inviteret til det store familiehalløj hos svigerne, og jeg havde lovet, at tage en salat med. Jeg havde lyst til salat med æbler, så det er dem, jeg har taget udgangspunkt i. Resten kom ud fra, hvad der gav mening og hvad der fristede i Irma.

Økologisk babyspinat og rucola på tilbud gav rigtig god mening, og en bakke rigtig flotte økologiske blåbær fristede, så det røg med. Og så har jeg haft kig på de der mega dyre mini mini mini tomater, og de ville jo give så fin en farve og passe så flot til blåbærene, så de røg også i vognen. En potte brøndkarse blev det også til. Og så selvfølgelig lækre danske æbler, og så går man jo aldrig helt gal i byen med et par håndfulde ristede pinjekerner.

Hjemmefra skyllede jeg blåbær og tomater, jeg skyllede og tørrede spinat og rucola og lagde det i hhv. bøtter og fryseposer. Pinjekernerne blev ristet, og kom også i en bøtte. Så lavede jeg en dressing af 2/3 oliven olie og 1/3 balsamico (brugte en øko fra Il fornaio, som jeg er rigtig glad for), en smule salt og et lidt honning. Det hele blev rystet sammen i et vasket syltetøjsglas.

15 minutter før vi skulle spise samlede jeg salaten. Når der er æbler i, så skal det ikke gøres meget tidligere, så bliver de kedelige. Jeg rev spinat og rucolaen i mindre stykker direkte i fadet. Klippede brøndkarse, skyllede og tørrede det, og vendte det i det andet grønne. Så vaskede jeg æblerne og skar dem i passende tynde skiver. Ovenpå kom der blåbær og tomater, og jeg hældte dressingen på. Vendte det kun en smule og meget forsigtigt rundt. Til sidst toppede jeg med en ordenlig omgang pinjekerner.

Det blev en rigtig lækker salat, og den blev spist op. Den vil jeg helst sikkert lave igen. God søndag derude.

Godefterårsmorgen

Jeg har blå himmel på vej, kaffe i koppen, en rigtig sløj pige på sofaen godt underholdt af Pippi Langstrømpe på de 7 have, en dreng der leger med sine nye længe ønskede Ninjagoer og en far der sover endnu. Jeg har en rolig lørdag morgen. Bortset fra den sløje pige, som har ondt i maven og kastede op i går aftes ud over spisebordet, så er det en rigtig dejlig morgen. Jeg blev først vækket efter 7, og det er da ikke den værste måde at starte en weekend.

Senere er vi inviteret til den store familiesammenkomst hos farmor og farfar, jeg skal have en salat med. Jeg har efterårsingredienser i hovedet, noget med æbler og balsamico. Hvis resultatet bliver godt, skal jeg nok dele i morgen.

Jeg håber, den blå himmel varer ved og jeg håber, at Ronja bliver hurtigt frisk igen. God weekend.

Hvidkålspandekager, en ny favorit

Her til aften har jeg lavet hvidkålspandekager a la Madbanditten, og jeg kan love jer for, de er langt bedre end de måske lyder (personligt synes jeg nu, de lød über lækre), og de er røget direkte ind på top 3 over tidens favoritter. Heldigvis er der 4 tilbage af den portion, jeg lige har lavet, og jeg glæder mig allerede, til jeg skal have et par stykker til morgenmad. Jeg lavede dem stort set som Madbanditten, men som altid, blev det tilpasset en smule ud fra mit køle og køkkenskab, så her får I min version:

Til 8 stk:

1/4 øko hvidkål*

1/3 øko blomkål*

1 dl. hasselnøddekerner

1 spsk. fiber HUSK

2 æg

50 gram groft revet parmesan

1 spsk. karry

Urtesalt (eller bare salt)

Blend hasselnødderne til mel i food processoren, og hæld dem i en skål. Hak hvidkål og blomkål sådån mellemfint, og smid det i blenderen, blend til det er vældig finthakket. Tilsæt nøddemelet og de andre ingredienser og blend til det er en ensartet masse, skrab ned fra siderne et par gange, hvis det er nødvendigt. Jeg troede i starten, at jeg måtte tilsætte et 3. æg, men jeg prøvede at blive ved at blende, og de 2 æg viste sig at være rigeligt. Jeg klattede det ud på en bageplade, og smurte dem ud i pæne ensartede cirkler. Det var nemt. Ind i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min, de skal have lidt farve. Når du tager dem ud af ovnen, så har de godt af lige at få lov at sætte sig, så lad dem stå et par minutter. Jeg vendte et par stykker og lagde et par skiver ost på, som stod og smeltede, mens vi spiste rester af butternut squash suppe fra i går.

Jeg serverede dem som sagt med smeltet ost, og de blev så toppet med agurk, tomater, løg og babyspinat. Det smagte hammer godt, og jeg kan virkelig se potentiale i dem her, på mange forskellige måder.

Tak Jane for en genial opskrift.

Morgenglimt

Hvis du bliver fristet, så  indeholder de sprøde koldthævede morgenboller solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø og hørfrø. Frø og kerneblandingen har stået i koldt vand et par timer inden jeg lavede dejen. Desuden har jeg brugt 20 gram gær, lidt ekstra vand, salt, halv groft speltmel og halv hvedemel. Det er rørt godt på maskine, men kan sagtens røres i hånden også. Dejen har stået på køl natten over, er smidt på bagepladen, da jeg stod op, og stod så og hævede lidt mens ovnen varmede op. Bagte dem ved 250 grader i ca. 15 minutter.

Jeg har en travl og dejlig dag i sigte. Jeg skal i køkkenet, og så får vi fint besøg af en kær gammel ven. En tur til fyssen bliver det også til, det glæder jeg mig ikke til, for hun er ved at sætte mit åbenbart skæve bækken på plads, og det gør naller, skal jeg lige love for! Men det bliver ved bedre en dag. Og det er heldigvis det længe ventet besøg, der står øverst på listen i dag.

Dingelingeliiiing….

Pludselig fandt jeg løsningen på, hvordan jeg fik ungerne til at lege lidt selv. 5 minutter hvor de ikke skulle underholdes. Det er ellers ikke nemt, skal jeg lige lov for. Men se så her:

Jeg har købt “Min første bogstavbog” til dem hver, og så leger vi skole. Det er det sejeste i hele verden, det der med at gå i skole. Og når man går i skole, så har man frikvarter, og i frikvarteret, der skal man altså skynde sig at lege, inden læreren aka moren igen siger dingelingeliiiiing. Og sørme om ikke der blev leget uden mig, for i skolen har man jo ikke sin mor med til at sætte legen i gang = kaffepause til fru skolelærer. Sådan skulle den ged barberes, åbenbart.