Et par overraskelser der luner

Jeg har flere gange set rundt omkring i blogland, bloggere modtage gaver med posten fra andre bloggere, fra læsere, eller fra en kær ven. Små overraskelser, som varmer og glæder, bare fordi det gør så godt indeni, at blive tænkt på, at blive overrasket. Alt for sjældent sker det, at jeg selv overrasker, og så kan jeg vel næppe regne med ret meget gave-overraskelses-karma retur? Men sørme om ikke jeg fik en overraskelse med posten i mandags. Nøj, hvor blev jeg glad. Et fint blad med et patchwork tillæg, 3 stykker chokolade og et lille brev. Det er røget lige i honningdepoterne til en rainy day. Chokoladerne er for længst forsvundet host host, patchwork tillægget er nærstuderet, og jeg har stadig et blad til gode. En dejlig overraskelse fra en kær ven.

Det er dog ikke den eneste overraskelse, jeg har modtaget med posten den seneste tid, jeg har også været så utrolig heldig, at modtage en stor overraskelse fra en skøn blogger, men det er en gave af mere privat karakter. Jeg nævner det alligevel, bare for at gentage, hvor dejligt det er, at bliver overrasket og vel også forkælet. Nu vil jeg også pakke en kuvert, og sende den ud i landet, så jeg kan overraske en anden, som måske også trænger til det.

10 tanker om "Et par overraskelser der luner"

    1. Rikke Forfatter

      Årh, hvor er du sød Jane.
      Sjovt, jeg har slet ikke tænkt, det kunne være den vej rundt, jeg tænker straks, at nu skylder jeg. Tak for den vinkel :D

      Svar
  1. Jens K

    Off topic

    Jeg har set en Singer overlocker i Lidl til 1.111,- når jeg alligevel skal hen og købe en, skal jeg så købe en med til skide prutten?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>