Lækker efterårssalat med æbler og blåbær

I går var vi inviteret til det store familiehalløj hos svigerne, og jeg havde lovet, at tage en salat med. Jeg havde lyst til salat med æbler, så det er dem, jeg har taget udgangspunkt i. Resten kom ud fra, hvad der gav mening og hvad der fristede i Irma.

Økologisk babyspinat og rucola på tilbud gav rigtig god mening, og en bakke rigtig flotte økologiske blåbær fristede, så det røg med. Og så har jeg haft kig på de der mega dyre mini mini mini tomater, og de ville jo give så fin en farve og passe så flot til blåbærene, så de røg også i vognen. En potte brøndkarse blev det også til. Og så selvfølgelig lækre danske æbler, og så går man jo aldrig helt gal i byen med et par håndfulde ristede pinjekerner.

Hjemmefra skyllede jeg blåbær og tomater, jeg skyllede og tørrede spinat og rucola og lagde det i hhv. bøtter og fryseposer. Pinjekernerne blev ristet, og kom også i en bøtte. Så lavede jeg en dressing af 2/3 oliven olie og 1/3 balsamico (brugte en øko fra Il fornaio, som jeg er rigtig glad for), en smule salt og et lidt honning. Det hele blev rystet sammen i et vasket syltetøjsglas.

15 minutter før vi skulle spise samlede jeg salaten. Når der er æbler i, så skal det ikke gøres meget tidligere, så bliver de kedelige. Jeg rev spinat og rucolaen i mindre stykker direkte i fadet. Klippede brøndkarse, skyllede og tørrede det, og vendte det i det andet grønne. Så vaskede jeg æblerne og skar dem i passende tynde skiver. Ovenpå kom der blåbær og tomater, og jeg hældte dressingen på. Vendte det kun en smule og meget forsigtigt rundt. Til sidst toppede jeg med en ordenlig omgang pinjekerner.

Det blev en rigtig lækker salat, og den blev spist op. Den vil jeg helst sikkert lave igen. God søndag derude.

2 tanker om "Lækker efterårssalat med æbler og blåbær"

  1. Susanne

    Kan tilslutte mig . det var en dejlig salat – den spiser vi gerne igen Rikke – Tak for det dejlige bidrag til vores “familiehalløj” Hvem var det der nævnte : The Big fat Greek wedding

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>