Når nu vi har troet på light i så mange år…

…så er det ikke så underligt, at udfordringen i at tro-om-igen er så stor.

Reklame fra Hjemmet oktober 1959.

Det de dog forstod, var at sukker var en dårlig idé, men hvad pokker hjælper det, når man erstatter det med noget, der i mine øjne, er endnu værre. Jeg troede selv på light i mange år. Jeg er nok så autoritesttro, at jeg regner med, at det “de kloge” siger, det er rigtigt. For hvis det ikke er det, hvem pokker kan vi så stole på? Nu nøjes jeg med at stole på mig selv og min egen mavefornemmelse, og det giver egentlig meget mere mening. Men jeg skulle et godt stykke over de 30, før jeg fik overbevist mig selv om, at jeg nok skulle holde mig fra kunstige sødemidler, og i stedet holde mig til fødevarer, der ikke er lavet på et laboratorie.

Det betyder også, at jeg har slippet min fedtforskrækkelse. Fuldstændig. Faktisk har jeg i den grad skruet op for mit fedtindtag. Arh, det gør godt for min krop. Det betyder ikke, at jeg bare spiser som før, og så øger fedtindtaget, for så ville det jo ende helt galt. Jeg har skruet ned for kulhydraterne. Dem som vi i så mange år, var overbevist om, var gode for os. Selv den gamle kostpyramide mente, det var en god idé, med pasta, brød og ris som den primære fødekilde i dagligdagen. Det skal jeg lige love for, at MIN krop ikke var enig i, men hvad viste jeg, “de kloge” sagde jo noget andet?! Nu har jeg vendt det hele på hovedet, og hold-nu-op en forskel det gør for mig.

Men man bliver jo fed af fedt? Eller gør man? Egentlig lidt spøjst, at det har været min og de fleste andres klare overbevisning i virkelig mange år. At fedt er det, der sætter sig direkte som fedt på kroppen. En kvindekrop er i stand til at lave et helt nyt menneske på 9 måneder, og det kan vi vel være enige om, er en temmelig kompleks proces? Når kroppen kan det, så kunne det jo være, at kroppen også var en smule mere kompleks indrettet, end at den bare suger den fede ost direkte ned på lårene?

Nu vil jeg ikke gøre mig klogere end jeg er, og min evne til at genfortælle den videnskabelige del bag mine holdninger, bærer bestemt præg af min fuldstændige elendige evne til at genfortælle fakta. Men jeg kan da fortælle, at det anslås, at hver 4. svensker (og så kan det vel næppe bare være en dille?)i dag lever LCHF (low carb, high fat), som du kan læse mere om bl.a. hos Madbanditten Fede Tider og Kostdoktorn Jeg lever ikke selv LCHF,  jo hvis vi siger det står for lower carb, higher fat. Jeg befinder mig nok et sted midt i mellem. Jeg har ikke længere dage, hvor jeg lever af 80% brød, jeg er faktisk kommet så langt, at jeg bliver rigtig skidt tilpas, hvis jeg får for meget brød. Og så bliver jeg træt og halvsur. Jeg spiser virkelig sjældent pasta, og når jeg gør, så er det kun pga. tidsmangel, fordi jeg ikke lige har tid til at lave noget andet til mig selv og ham faren, end til ungerne (som spiser fuldkornspasta jævnligt). Alt light er udelukket, fuldstændig, for mit og børnenes vedkommende. Børnene har nu aldrig fået det, og det var måske et fint hint til mig selv, at jeg ikke ville byde mine børn det. Ham faren drikker en sjælden gang i mellem en light cola, men det er kun pga. smagen. Han trænger nogle gange til noget andet end danskvand, og han kan bare bedst lide den light. Men når man tænker på, at jeg i 15 år ikke drak andet end cola light hver dag (ja, ikke andet), så synes jeg virkelig, jeg har taget et vigtigt skridt for mig selv, ved at skrotte det helt og aldeles. Der er sket mange andre ændringer i min kost, bl.a. bruger jeg igen smør på brødet, spiser fuldfed ymer, der kommer fløde i sovsen, til gengæld er mængden af brød måske en tiendedel af hvad den plejer at være, pasta er ofte erstatten med grøntsager, jeg har skruet op for proteinindtaget, og så juicer jeg derud af. Min søde tand er blevet meget mindre sød. Sukkerindtaget er i det hele taget reduceret kraftigt, både for voksne og børn herhjemme. Efter jeg stoppede med cola light, har jeg slet ikke brug for, at alt skal smage sødt, og så giver det jo sig selv, at sukkeret bliver indtaget i langt mindre mængder, virkelig langt mindre mængder.

Og hvad er der så sket med vægten, tænker du? Den går stille og roligt ned. Skørt ikke? Mit blodsukker er langt mere stabilt, og jeg har det i det hele taget bare bedre i min egen krop. Nu er jeg mere varsom med, hvem jeg anser for “de kloge”, til gengæld er jeg langt mindre varsom med, at lytte til min egen fornemmelse, og  jeg mærker godt og grundigt efter, hvilke svar jeg får fra min krop, når jeg byder den både den ene og den anden slags kost.

Jeg er ikke ude på at missionere, men da jeg så i MinusSukker reklamen i Hjemmet fra 1959, som jeg købte på loppemarked i weekenden, så blev jeg helt forskrækket. Jeg blev klar over, at vejen væk fra light er endnu mere sej og stejl end jeg først havde antaget. For sikke mange år, vi har været på den bølge, det ligger jo nærmest i blodet?

10 tanker om "Når nu vi har troet på light i så mange år…"

  1. Jane

    Åh, Rikke, jeg bliver helt varm indeni og får lyst til at give en krammer :-)

    Det er bare så stort og vigtigt et skridt at lytte til mavefornemmelsen og kroppen i stedet for til “eksperterne”. For de er ikke dig.

    Og jeg synes sagtens at LCHF også kan være lower carb higher fat. Jeg er også temmelig moderat for det meste, men mand, hvor det føles godt i kroppen!

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, det føles rigtig godt, men det ved du jo alt om :)
      Du har været med til at kickstarte (som det så populært hedder) mig, så tusind tak Jane, keep on rockin´;)

      Svar
  2. frk. sveske

    Super indlæg, Rikke.
    Følelsen i egen krop betyder alt! Jeg tvivler nu også på at min carb indtag er lavt nok til at kategoriseres som low carb, men jeg har det fantastisk med at udelukke kornet :-)
    Ha’ en dejlig weekend
    – frk. sveske

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jeg har været meget imponeret over dig Sveske. Det der startede med en uges udfordring, har vist sig at holde ved og ændre en masse for dig. Det har været rigtig spændende at følge :)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>