Månedsarkiv: oktober 2012

Klatkager af risengrød

Nogle tager til Barcelona og smæsker sig i tapas, andre bliver hjemme og spiser risengrød med ungerne. Sådan er vi så forskellige. Og heldigvis er risengrød ikke værre, end at man kan lave lækre klatkager af resterne, og så kan dem i Barcelona da bare komme an med deres tapas, kan de! Og så har vi vist fået på plads, at det IKKE var mig, der var rejst til de varmere himmelstrøg for en stund. Heldigvis var jeg ikke det mindste misundelig. Vi fik nemlig dejlige klatkager herhjemme til morgenmad, og det er da ikke det værste. Jeg har blandet held med klatkager. Nogle gange er de blevet gode, andre gange mindre gode, og dem jeg lavede i weekenden, var de bedste jeg har præsteret til dato. Jeg kan godt lide, at de er gode faste, med lidt tykkelse på, og ikke bare er noget der føles som en stegt klat grød. Det lykkedes til fulde med den her portion. De var også rigtig gode i eftermiddagsmadpakken. Hurra for store portioner risengrødsrester, så bliver der nemlig klatkager til flere dage. Jeg lavede dem over to dage, så I får målene på sådan en halv omgang.

Ca. 8 tykke klatkager:

En rest risengrød der svarer til 3-4 dl.

2 æg

1,5 dl. mel (jeg brugte halv hvede og halv groft spelt, tror den grove spelt gjorde den store forskel)

Vaniljepulver

Knust kardemomme

Rør æggenen ud i risengrøden, ét af gangen. Tilsæt resten, rør godt rundt til du får en ensartet klatkagedej. Sæt dem i klatter på en varm pande med smør eller kokosolie. Steg dem i et par minutter på hver side, et voila, så er der klatkager.

Vi altså os, der ikke var i Barcelona og leve det søde tapasliv spiste dem med peanutbutter og bananskiver.

Vi havde det nu hyggeligt herhjemme. Jeg hev stikket ud et par dage, og vi har bare haft en masse langsom tid, og det har vi alle tre nydt. Jeg er ikke verdensmester i nærvær, når køkkenet flyder, vasketøjet skal ordnes osv.. Det stresser mig enormt, men jeg lukkede øjnene for det, og tog det hen af vejen, og var i stedet 100% til stede, når vi spillede spil, lavede puslespil, tegnede, lavede perleplader, bagte banankage og alt det, man nu laver på regnvejrsefterårsdage.

Når nu vi har troet på light i så mange år…

…så er det ikke så underligt, at udfordringen i at tro-om-igen er så stor.

Reklame fra Hjemmet oktober 1959.

Det de dog forstod, var at sukker var en dårlig idé, men hvad pokker hjælper det, når man erstatter det med noget, der i mine øjne, er endnu værre. Jeg troede selv på light i mange år. Jeg er nok så autoritesttro, at jeg regner med, at det “de kloge” siger, det er rigtigt. For hvis det ikke er det, hvem pokker kan vi så stole på? Nu nøjes jeg med at stole på mig selv og min egen mavefornemmelse, og det giver egentlig meget mere mening. Men jeg skulle et godt stykke over de 30, før jeg fik overbevist mig selv om, at jeg nok skulle holde mig fra kunstige sødemidler, og i stedet holde mig til fødevarer, der ikke er lavet på et laboratorie.

Det betyder også, at jeg har slippet min fedtforskrækkelse. Fuldstændig. Faktisk har jeg i den grad skruet op for mit fedtindtag. Arh, det gør godt for min krop. Det betyder ikke, at jeg bare spiser som før, og så øger fedtindtaget, for så ville det jo ende helt galt. Jeg har skruet ned for kulhydraterne. Dem som vi i så mange år, var overbevist om, var gode for os. Selv den gamle kostpyramide mente, det var en god idé, med pasta, brød og ris som den primære fødekilde i dagligdagen. Det skal jeg lige love for, at MIN krop ikke var enig i, men hvad viste jeg, “de kloge” sagde jo noget andet?! Nu har jeg vendt det hele på hovedet, og hold-nu-op en forskel det gør for mig.

Men man bliver jo fed af fedt? Eller gør man? Egentlig lidt spøjst, at det har været min og de fleste andres klare overbevisning i virkelig mange år. At fedt er det, der sætter sig direkte som fedt på kroppen. En kvindekrop er i stand til at lave et helt nyt menneske på 9 måneder, og det kan vi vel være enige om, er en temmelig kompleks proces? Når kroppen kan det, så kunne det jo være, at kroppen også var en smule mere kompleks indrettet, end at den bare suger den fede ost direkte ned på lårene?

Nu vil jeg ikke gøre mig klogere end jeg er, og min evne til at genfortælle den videnskabelige del bag mine holdninger, bærer bestemt præg af min fuldstændige elendige evne til at genfortælle fakta. Men jeg kan da fortælle, at det anslås, at hver 4. svensker (og så kan det vel næppe bare være en dille?)i dag lever LCHF (low carb, high fat), som du kan læse mere om bl.a. hos Madbanditten Fede Tider og Kostdoktorn Jeg lever ikke selv LCHF,  jo hvis vi siger det står for lower carb, higher fat. Jeg befinder mig nok et sted midt i mellem. Jeg har ikke længere dage, hvor jeg lever af 80% brød, jeg er faktisk kommet så langt, at jeg bliver rigtig skidt tilpas, hvis jeg får for meget brød. Og så bliver jeg træt og halvsur. Jeg spiser virkelig sjældent pasta, og når jeg gør, så er det kun pga. tidsmangel, fordi jeg ikke lige har tid til at lave noget andet til mig selv og ham faren, end til ungerne (som spiser fuldkornspasta jævnligt). Alt light er udelukket, fuldstændig, for mit og børnenes vedkommende. Børnene har nu aldrig fået det, og det var måske et fint hint til mig selv, at jeg ikke ville byde mine børn det. Ham faren drikker en sjælden gang i mellem en light cola, men det er kun pga. smagen. Han trænger nogle gange til noget andet end danskvand, og han kan bare bedst lide den light. Men når man tænker på, at jeg i 15 år ikke drak andet end cola light hver dag (ja, ikke andet), så synes jeg virkelig, jeg har taget et vigtigt skridt for mig selv, ved at skrotte det helt og aldeles. Der er sket mange andre ændringer i min kost, bl.a. bruger jeg igen smør på brødet, spiser fuldfed ymer, der kommer fløde i sovsen, til gengæld er mængden af brød måske en tiendedel af hvad den plejer at være, pasta er ofte erstatten med grøntsager, jeg har skruet op for proteinindtaget, og så juicer jeg derud af. Min søde tand er blevet meget mindre sød. Sukkerindtaget er i det hele taget reduceret kraftigt, både for voksne og børn herhjemme. Efter jeg stoppede med cola light, har jeg slet ikke brug for, at alt skal smage sødt, og så giver det jo sig selv, at sukkeret bliver indtaget i langt mindre mængder, virkelig langt mindre mængder.

Og hvad er der så sket med vægten, tænker du? Den går stille og roligt ned. Skørt ikke? Mit blodsukker er langt mere stabilt, og jeg har det i det hele taget bare bedre i min egen krop. Nu er jeg mere varsom med, hvem jeg anser for “de kloge”, til gengæld er jeg langt mindre varsom med, at lytte til min egen fornemmelse, og  jeg mærker godt og grundigt efter, hvilke svar jeg får fra min krop, når jeg byder den både den ene og den anden slags kost.

Jeg er ikke ude på at missionere, men da jeg så i MinusSukker reklamen i Hjemmet fra 1959, som jeg købte på loppemarked i weekenden, så blev jeg helt forskrækket. Jeg blev klar over, at vejen væk fra light er endnu mere sej og stejl end jeg først havde antaget. For sikke mange år, vi har været på den bølge, det ligger jo nærmest i blodet?

Silkeblød Butternut squash suppe med grove speltflutes

Som regel når jeg laver græskarsuppe, så vælger jeg butternut squash. Jeg er vild med den milde smag og den flotte form, den har. Den er også nemmere at skære ud end flere af de andre typer græskar, og det har bestemt betydning for mig. Hvis det tager mig en halv time bare at få skrællet et græskar, så jeg kan komme videre, ja så mister jeg tålmodigheden og gider slet ikke. Og intet efterår uden græskarsuppe, det ville da være synd og skam.

Her er min version af butternut squash suppe, som vi fik i går.

Til 4 personer:

1 porre i ringe eller halve ringe

1 løg i grove tern

lidt olivenolie

1 butternut squash, skrællet og skåret i ikke alt for store tern

Kartofler i grove tern (jeg brugte 5 mellemstørrelse)

2 fed hvidløg, hakket

grøntsagsboullion (jeg brugte Herbamare)

vand

salt

peber

fløde (ca. 2 dl.)

Evt. cayennepeber

Svits porre og løg et par minutter ved god varme i olivenolie. Jeg bruger ofte en sauterpande, når jeg laver supper, hvor grønsagerne skal svitses, fordi der er en stor bundflade. Tilsæt butternut squash og kartofler, og rør jævnligt rundt. Det må gerne tage lidt farve, det giver bare mere smag. Tilsæt hvidløg, lad det svitse med et øjeblik. Tilsæt så vand så det dækker, og lidt boullion, jeg brugte 1 stor tsk. Lad det simre til det er mørt, blend med stavblender, smag til med salt, peber og en ordenlig slat fløde. Cayennepeber klæder suppen rigtig godt, hvis man vil have lidt ekstra spark. En nem, enkel suppe, bestemt en af mine favoritter.

Jeg lavede grove speltflute til, de blev også rigtig gode.

Til 3 stk flute:

15 gram gær

4 dl. lunt vand

300 gram groft speltmel

100 gram hvedemel

1 tsk. salt

Opløs gæret i vandet, tilsæt mel og salt, og ælt ælt ælt. En røremaskine er jo genial, og der skal den bare have hele armen, men har man ikke sådan en, skal man ikke lade sig afskrække, bare ælt så længe du gider. Jo længere du ælter, jo bedre brød, men uanset hvad, så ender du med et bedre brød end et købt brød. Lad det hæve min. en time, gerne lidt mere. Del dejen i 3 stykker på et bord drysset med lidt mel. Dejen er lidt våd, og du skal ikke arbejde ret meget med den, vær lidt nænsom. Form til flute, og læg dem i en fluteform, hvis du har, og har du ikke det, så læg dem på en bageplade med bagepapir. Jeg penslede dem med vand, og dryssede græskarkerner på det ene, sesam på det andet, og lod det tredje være uden drys. Jeg klippede riller i flutene på tværs, så hæver de så fint op og luften skal slippe ud den vej. Lad dem hæve en halv times tid igen. Sæt dem i en 250 grader varm ovn, og skru ovnen ned på 225 grader. Lad dem bage i 15-20 minutter. Spis dem gerne mens de er varme og knasende sprøde.

God enkel mad af rigtige og ganske få råvarer. Ingen tilsætning, ingen e-numre, ingen farvestoffer, kun rene råvarer.

Glimt fra den årlige tur på frugtplantagen

Nu er det 3. efterår i træk, vi besøger frugtplantagen Frydenlund i Trørød og når det er 3. gang, så må man vel sige, at det er blevet en tradition? Jeg er ret vild med tanken om, at vi forsøger at at opbygge en form for traditioner, mens ungerne vokser op. Jeg drømmer om flere traditioner, men indtil videre har vi, ud over de åbenlyse som jul og lign., den her tur til æbleplantagen, og startede jeg sidste år på en fastelavnsfest, som jeg håber, også bliver til en tradition.

Æbler og pærer kan man blande som man vil. Man kan plukke selv eller man kan snuppe af dem, der allerede er plukket. Uanset hvad, så koster frugterne 15 kr. kg, og de er bare gode! Jeg valgte Cox Orange (min favorit), Rubinola og Fillippa æbler, og Doyenne pærer. Knap 8 kg. blev det til. Lidt er givet væk, resten ligger og venter på at blive spist i den næste tid, og mon ikke jeg får lavet en enkelt æblekage eller to også…

Vinderne af min Give Away

Først og fremmest, tusind tak fordi I ville være med. Jeg har været vildt spændt på, hvem der ville vinde. Vinderne er trukket på Random.org. Jeg orker ikke lige at sætte billeder ind af lodtrækningen, I må stole på mig.

Tak for de fine ord om huen. Jeg har endnu en undervejs. Måske den kommer til salg, måske jeg udlodder den i endnu en Give Away, så hold øje, hvis du er interesseret. Jeg kunne fornemme, den er i høj kurs.

De tre vindere kan enten skrive til mig her i tråden, eller sende mig en mail på kontakt (@ )rikkeprikke.dk med en prioriteret liste over de 3 præmier, og så offentliggører jeg, så snart jeg har alle svarene, hvem der har vundet hvad. Jeg skal naturligvis også bruge jeres adresser, så jeg ved, hvor de skal sendes hen.

Nå, men frem til det, I virkelig er interesseret i, nemlig vinderne.

Vinder nr. 1: Jane

Vinder nr. 2: Linda

Vinder nr. 3: Louise

Tak fordi I ville lege med, jeg håber, I bliver glade for gaverne, og jeg håber, at alle vil være med igen en anden gang.

Fredagsguf: Squashkage med æble

I dag har jeg intet mindre end to hjælpere i køkkenet. Det kræver altså lidt mental forberedelse fra min side, og det kræver en meget seriøst mor-børn snak, inden vi går i gang, så jeg ikke ender med at putte det ene barn i blenderen og det andet barn i skralderen. Det lykkedes. Det eneste der gik galt, var at min lille Bertram rev sig på rivejernet. Først var han chokeret, og gloede bare helt vildt på mig. Derefter kom der blod, og man skulle tro han styrtblødte, med det skrig han satte op, da han opdagede det. Det gjorde han nu ikke, og meget kan jo fixes, med et lille stykke chokolade. Thank God for chocolate!

Vi har lavet squashkage. Da jeg fortalte, det var det, vi skulle bage, stak Bertram også i et hyl. Han kunne i hvert fald ikke lide squashkage, det var dog det værste. Men drengen kom langsomt på andre tanker, og da han fik smagt den, trak han hvert et hyl og hvert et ord i sig igen. “Årh mand, den smager godt” blev det i stedet rettet til. Ronja gik skridtet videre. “Årh ja, den smager skiiiide godt (fnis)”

Bemærk lige den lille tåre. Min lille sårede mus.

Squashkage til en form på ca. 20×20 cm. eller en springform.

1 fintrevet courgette, sådan almindelig supermarkedsstørrelse, vrid væden fra

1 groft revet æble

150 gram smør

150 gram sukker (mindre kan sagtens gøre det, den er rigeligt sød)

2 æg

200 gram hvedemel (jeg brugte øko kagemel fra Skærtoft Mølle)

1 tsk. kanel (ville bruge mere, hvis jeg havde husket at købe)

1/2 tsk. stødt kardemomme

1/2 tsk. vaniljepulver

1 tsk. bagepulver

en smule salt

Skær smøret i tern og pisk det sammen med sukkeret med elpisker. Tilsæt 1 øg af gangen, og pisk det grundigt. Tilsæt courgette og æble. Bland det tørre for sig, og vend det til sidst i, uden at røre alt for meget. Hæld i en form med bagepapir, bag ca. 30 min. ved 175 grader.

Jeg bruger sjældent glasur eller det der ligner, men det er sikkert fortrinligt med en topping af flødeost. Det ville også være genialt med hakkede nødder i, men jeg havde ingen udblødte valnødder, og når man først har fået smag for de udblødte, så dur de slet ikke, når de kommer direkte fra posen, så det droppede jeg.