Alle de voksne, der er vilde med Lalandia rækker hånden op

Det kan dælme ikke være mange? Årh mand, jeg trænger til ferie. Lalandia er ikke for tøsedrenge, jeg siger det bare. Det er heller ikke for forældre. Man går altså noget mere stresset derfra end man ankom. Hold-nu-op en larm. Jeg er usædvanelig støj sensitiv hurra for tvillinger, der har larmet konstant i 4 år, og det er klart blevet værre efter jeg fik kemo sidste år, og så er et sted som Lalandia bare ikke godt for den indre ro. Jeg kunne nok skrive en mindre afhandling, om de noget trælse sider ved Lalandia, men det gør jeg ikke. Positiv fokus Rikke, positiv fokus. Jeg vil i stedet fortælle om en dreng, der i den grad har rykket nogle grænser i vandet. Bertram har længe været meget forsigtig med vand, men han nåede lige at få samlet lidt mod den sidste dag på vores badeferie i sommers. Jeg var nervøs for, han var tilbage ved nul, men nej, det tog ham en lille times tid, så var han faktisk klar til de vilde vover sammen med ham faren. Vi er vidt forskellige i vandet, faren og jeg. Jeg er absolut på ingen måde nogen stor fan af vand, jeg har aldrig været det, og bliver det nok heller aldrig. Heldigvis er faren stik modsat. Han er tosset med vand, bølger, hop og spring, han elsker det er vildt og har altid gjort det. Så vi hiver lidt i hver sin retning. Hos mig tager man det roligt, prøver tingene af i eget tempo, og hos faren bliver man presset lidt og rykker nogle flere grænser, og begge dele er rigtig fint. Jeg skal i hvert fald love for, jeg så en hel anden side af Bertram i de dage. Han kastede sig i bølgebassinet, drønede ned af vandrutsjebaner, svømmer den ene runde efter den anden i bassinet med strøm. Vi så også en ny side af Ronja, men det var bare det stik modsatte. Hun plejer at være den modige af de to, men hun var slet ikke med på den. Hun ville helst dase og svømme lidt rundt henne i det store varme boblebad i hjørnet, hvor der var knap så meget larm. Jeg levede med det. Jeg tror faktisk, der var for meget uro for hende. Der er for meget fart på i det badeland. Alting handler om at være vildt og voldsomt, der er ingen ro at finde, og det havde hun og jeg altså brug for.

Juice af gulerødder, æbler, citron og peberfrugter

Nå, nok om det. Vi er hjemme igen efter 5 hektiske dage. Det første jeg gjorde, da vi kom hjem, var at tømme grønsagsskuffen for rester, og lave den her lækkerbisken. For selvom vi ikke spiste i det der Lalandia, så er det blevet til for meget junk, for meget sukker og for lidt af det, kroppen har godt af.

Som du kan se her, så var vi endda på Burger King på vejen hjem. Det har vi ikke været i mange år, jeg ved faktisk ikke, hvornår jeg sidst har været der. Tror det har været en nat på vej hjem fra byen, da vi boede på Malta, og bestemt inden vi fik børn. Helt ærlig, så er det virkelig skræmmende, hvilke muligheder man ikke har, når man bevæger sig på de danske motorveje. På vejen derhen, havde vi pakket madkurven hjemmefra, for at undgå det, men det fik vi bare ikke gjort på vej hjem. Og med mindre, man lige kender, det rigtige sted at holde ind, så er der faktisk ikke andet at vælge mellem end elendige burgersteder eller de der frygtelige Monarc restauranter, som har inficeret det danske motorvejsnet. Det er virkelig sørgeligt, og jeg håber, der på et tidspunkt sker noget nyt på den front. Hvad gør I andre, på sådan en tur?

14 tanker om "Alle de voksne, der er vilde med Lalandia rækker hånden op"

  1. Jane

    You’re back! En oplevelse rigere, eller noget… ;-)

    Jeg har det præcis som dig. Både med vand og støj. Og så er badelandsoplevelsen altså bare lidt krampagtig.

    Når vi skal køre langt, spiser vi “rigtigt” lige inden. Og så holder vi den kørende på frugt og nødder og madpakker, hvis vi har haft mulighed for at lave den slags. Det er så usselt, at der ikke er ordentlige alternativer at få på farten. Æv… :-(

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, en oplevelse rigere, lad os kalde dét det ;)

      Jeg kan huske, da jeg var barn, der havde vi også altid madpakker med, når vi skulle på langfart. Det var nok mest af økonomiske grunde, men i hvert fald husker jeg det ikke som noget trist. Men jeg husker også, når vi så en sjælden gang holdt ind, og måtte få noget købe-noget. Det er det samme, man kan få i dag, intet er der sket. Og det er alligevel nogle år siden host host jeg var barn på langfart. Det var altså længe før internettet, og se en udvikling vi har været igennem der. Men rastepladserne, næææh, der holder vi skam krampagtigt fast i Monarch.

      Svar
  2. Linda

    Det er så skammeligt, at jeg serverede en usund trøffel, eller som I kjøwenhawnere kalder den”romkugle”…:-)

    Men ja er enig med dig mht motorvejsrestauranter..Min mand har madkurven med hjemmefra, brød, pålæg osv. Men den varme mad spiser de ude, og på selvevejene,er det noget skod, som han plejer at sige…
    Han vil gerne ha ordentligt mad, når han ender herhjemme. Der er ikke noget at sige til at chauffører tit blir tykke. Jeg er 100% sikker på, at mange af dem gerne vil spise sundt, men muligheden er der ikke. Rigtigt…

    lalandia, der har jeg stadig til gode at komme, men det gør så heller ikke så meget, kan jeg høre..

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jeg eeelsker romkugler, du kære Linda. Jeg drømte, om den der lå på tallerkenen på vejen hjem ;)
      Det var rigtig dejligt at besøge dig, det gør jeg gerne igen, hvis jeg kommer på de kanter. Og ellers mødes vi på Fyn hos Dorthe, om hun inviterer eller ej :)

      Tænkte godt på det med Jørgen og maden da jeg skrev det her indlæg. Det kan dælme ikke være nemt, at finde noget ordenligt. Stakkels mænd.

      Svar
  3. Susanne

    Heldigvis er Lalandia ikke en obligatorisk farmor udflugt med børnebørene ( vel ) Jeg foretrækker nok Vesterhavet og meget gerne i selskab med børn / børnebørn.

    Men jeg havde besøg af ungerne i går, og Bertram især fortalte med stjerner i øjnene om oplevelserne ( de vilde ) For mig lød det som om de havde haft en dejlig tur med mor og far. Maden fyldte ikke så meget. Jo en sodavand man måtte ta`i køleskabet – det var vist et hit.

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, de har haft en god ferie med fine udfordringer og oplevelser, bestemt. Og en sodavand, man selv kan tage i køleren, det er et feriehit, det er helt sikkert.
      Personligt er jeg bare også mere til Vesterhavet, eller noget andet stort og åbent natur, hvor jeg føler, jeg virkelig kan trække vejret. Men nu har vi prøvet det, og vi lever alle endnu :)

      Svar
  4. Trine

    Jeg var ellers lige begyndt at tænke ‘hvis Rikke kan, kan jeg da også’ men TAK for genopfriskning på hvorfor jeg IKKE er Lalandia fan. (jeg er baldret efter 1/2 time ved McD’s legehjørne og det er nok lidt samme stemning ik?)
    Tak Rikke, hvis nogen bringer det på bane nogensinde læser jeg lige den her igen og tænker – CAMPING hytte m indendørs badeland (den ved Bøjden var lækker)
    Tak tak tak, godt I gjorde det for du trængte til at se noget nyt, og super fedt for drengene ;-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Der var fine elementer ved Lalandia, og det handler jo også om, at holde det på et prisniveau, hvor alle kan være med, men helt ærlig, så er der mange ting, man kan gøre bedre sådan et sted. Idéen om et badeland, hytter, legeland, restauranter osv er jo en fin idé, men noget går skævt undervejs, i hvert fald for mit vedkommende.

      Svar
  5. Birgitte

    Ej men mindre end 5 dage kunne vel også ha gjort det…? ;-)
    Vi var der sidste sommer, og jeg synes egentlig det var OK. Vi var i badeland to gange og i Legoland – og det var så den weekend. Ligesom dig oplevede jeg et barn der rykkede sig 500 km i timen i forhold til vand, og det var altså super-sejt! Bevares, jeg kunne ikke drømme om at tage dertil på voksenferie (er der mon nogen der gør det?), men som børneweekend-tur når strandene er lukkede er det altså i orden… Synes jeg :-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      5 dage var inkl. ankomst og afgangsdage, så det var 3 hele dage, hvor vi badede de 2 af dem. Den sidste dag blev droppet, fordi Bertram fik ørepine om natten. Både Legoland og Givskud var lukket, så der var ikke noget at hente der. Vi havde rigtig meget regnvejr, så en tur i det blå, var der heller ikke meget ved. Men det gik også, vi gjorde det vi kom for, men ferie, det var det ikke for forældrene, det er helt sikkert :)

      Svar
  6. Susanne

    Sidste års familietur til Vesterhavet ved Rødhus klit , var et hit.
    Vi ( de to gamle ) nød den uge selv om der ikke var alskens forlystelser.
    Vi havde tid til samvær og fælles hygge, ungerne kunne selv rende på besøg mellem vores huse. Det store hav var en fantastisk oplevelse. Vi gør det gerne igen

    Svar
  7. Jens K

    Hej Rikke

    Når i nu er så heldige at kunne holde ferie uden for skolernes officielle ferier så kunne et fif være at holde ferie før skolernes efterårsferie, for så har Legoland, Zoo og andre ting stadig åbne hvis i har brug for at komme væk fra Lalandia eller et andet sted i nu holder til.

    Bare en tanke :-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jeg er helt enig Jens, det kunne bare ikke lade sig gøre inden ferien den her gang, for Benjamin var i Barcelona på konference på det tidspunkt.
      Havde vi været der, når Legoland var åbent, var vi taget derind, men helt ærlig, så gjorde det mig ikke noget, at jeg ikke skulle slippe 1000 kr. ekstra i den her omgang :)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>