Fredagsguf: Chokolademousse

I onsdags var jeg på alt for sjældent besøg hos en kær barndomsveninde. Og udover det altid dejlige selskab, så kan man altid være sikker på, der bliver disket op med et eller andet lækkert, og det indeholder som oftest chokolade. Min kære veninde havde læst om min kornfri uge her på kanalen, så i stedet for bagværk (som hun ellers er temmelig ferm til) havde hun lavet en chokolademousse. Det har jeg bare ikke spist i 100 år, ummenum siger jeg bare. Hun havde lavet fine og heldigvis store portionsglas, og da hun var gennem en tredjedel af glasset, sagde hun “jeg kunne vist godt have lavet portionerne lidt mindre, ligesom børnenes”. Ja, der var jeg så lige ved at være igennem min, og størrelsen passede mig glimrende. Anyway, jeg tror ikke, ungerne nogensinde har smagt chokolademousse, så det er da lige det, jeg har lavet til fredagsguffen i dag. Den er lavet ud fra hukommelsen og det er jo altid lidt farligt, når det kommer til mig og hukommelse, fra dengang jeg arbejdede som kantinevikar for en menneskealder siden.

Chokolademousse til ca. 5 portionsglas:

140 gram 70% chokolade

4 pasteuriserede æggeblommer (2 bægrer)

3/4 dl. kokossukker (eller anden sukker)

1,5 dl. sødmælk

2,5 dl. piskefløde

Smelt chokoladen ved lav temperatur over vandbad. Pisk kokossukker og æggeblommer i et par minutter. Pisk fløden til let skum. Varm sødmælken i en gryde ved middel varme. Hæld sødmælken i æggeblandingen lidt af gangen. Hæld æggeblandingen tilbage i gryden og varm det hele forsigtigt op. Rør rundt med piskeris i mens. Når den begynder at tykne en smule, så tag den af varmen. Hæld den smeltede chokolade i og rør godt rundt. Vend chokolade-æggemassen med flødeskum, stille og roligt med en dejskraber. Fordel i portionsglas eller en stor skål, sæt på køl i minimum et par timer.

Jeg har været ude og prøvesmage, og den er lige i skabet, så måske husker jeg bare de ting, der er vigtige nok? F.eks. hvordan man laver chokolademousse. Det må man sige, er en af de vigtigere ting at huske her i livet.

God fredag og god weekend.

 

2 tanker om "Fredagsguf: Chokolademousse"

  1. Trine

    Mums det lyder bare lækkert. Tror ikke jeg har fået det siden dengang for laaang tid siden (måske omkring samme tid som hvor vi guffede din mors tun mousse)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>