Jeg har givet mig i kast med en serie toiletpunge. Jeg elsker at sy tasker, og den her gang er det små tasker, jeg har kastet mig over. Om det er en toiletpung, det ved jeg egentlig ikke, men det er vel det logiske navn. De kan nemt bruges som dimsetaske også, og sådan nogle kan man vel aldrig få nok af?
Blå er bare slet ikke min farve, men lige de her stoffer er jeg helt tosset med. Jeg har endda planer om en opslagstavle med fuglestoffet på. Den skal hænge ved min syplads, som jeg også har planer for. Ja, planer har jeg nok af, det er vist mere tiden det kniber med. Jeg har samlet nogle idéer på Pinterest for mine oprindelige planer for min syplads, de holder bare ikke. Måske er det derfor, jeg ikke har fået gjort det færdig endnu, for jeg har manglet den rigtige idé. Hurra for Pinterest, der kan hjælpe på vej.
Symaskinen har egentlig holdt stille en periode. Ligesom så meget andet i min hverdag. Måske er det lyset, jeg ved det ikke, men det er som om, mit hoved levner plads og overskud til andet end bare tankemylder. Så nu kører symaskinen og overlocken igen for fuld drøn, og det er der blandt andet kommet den her familien toiletpung ud af. Der er flere på vej. Og jeg tænker Give Away?






















Ej, jeg kunne ikke se på IG at den blå var med fugle! Hvor er de bare fine! Producerer du på bestilling? Jeg kunne da godt tænke mig at presse en opslagstavle ind et sted, hvis man kunne finde en god plads!
Det kan du lige bande på, jeg gør
Altså en opslagstavle med fugle på, er det det? Eller er det taskerne?
Altså det var egentlig mest opslagstavlen, men den er måske lidt sværere at få solgt ind herhjemme. Starter lige bearbejdningen hos mandligt medlem af familien
Opslagstavler kan laves i lige den størrelse du vil have den. Den jeg har hængende i køkkenet er jo enorm
Den jeg skal have ved min syplads er noget mere moderat i størrelsen
Anyway, du siger bare til
De er bare SÅ flotte de toiletpunge/tasker/dimsetasker. Gid jeg kunne sy som dig, for mine tøser synes selv de er ved at være lidt for store til dem de har med hello kitty
Jeg sælger gerne ud, Annette, du siger bare til
Og ellers må du holde øje, for der kommer nok en give away.
Tak for de fine ord Annette, det betyder mere end du tror
Hvor er de altså super fine. Jeg vil gerne bestille en uden gul.
Deal. Resten er op til mig, bare den er uden gul, er det det, du siger? Eller er det lige præcis den der er her uden gul?
Og tak Jane, det er dejligt at høre, at andre også kan lide dem
Det må gerne være en anden du prøver dig frem med, bare ikke gul eller grøn
Det er en aftale
Jeg laver en ny omgang i næste uge, når jeg får lynlåse hjem, ok?
Super ok
Ihhhhh, hvor er de bare fine Rikke!
Jeg stemmer for give-away, for jeg kan ikke sy, og gøre dig jobbet efter
Tak Vikki, det er rigtig dejligt at vide, at du synes de er fine
Jeg laver en give away, det lover jeg
Wauw! Hvor er de bare fiiiiiine og lige præcis sådan en jeg står og mangler! Som i virkelig mangler… min nuværende toiletpung/rode-dimse-taske er netop afgået ved døden. Så altså.. kan jeg som fremmed forfølger på din blog bestille en? Og kan man ønske farver? I så fald er drømmen en i grønne nuancer med gul lynlås – men de blå fugle med gul lynlås er også skøn
Hej Stine,
Tusind tak for din søde kommentar.
Du kan tro du kan bestille en. Og lige i den farve og størrelse du ønsker! Jeg laver gerne på bestilling
Jeg kan lige skrive målene og priserne i morgen, og så kan du bare sige til
Hej igen Stine,

Jeg laver toiletpungene i lidt forskellige størrelser.
Den lille blomstrede måler ca. 20×14 cm, koster 120 kr.
Den med grå lynlås måler ca. 20×19 cm koster 130 kr.
Den blå med gul lynlås måler ca. 23×14 cm. koster 130 kr.(lige den her er solgt)
Om priserne ændrer sig, det er meget muligt, jeg er jo lidt ny i det her med at sælge mine ting, og det kommer nok til at foregå lidt mere tjekket på et tidspunkt
Den lille nøglesnor som du var interesseret i på Instagram koster 65 kr. og hvis det skal være en lang nøglesnor, så koster den 80 kr.
Porto er max. 16 kr. som brev.
Jeg venter lige på en sending lynlåse med posten, men det plejer ikke at tage mange dage. Hvis du er interesseret i en toiletpung i grønne nuancer og gul lynlås, så regner jeg med at kunne lave den i næste uge
Tusind tak for din interesse Stine, jeg er glad for, jeg laver noget, du kan bruge
Lad mig endelig høre fra dig. Du kan evt. sende mig en mail på kontakt@rikkeprikke.dk, så kan vi finde ud af resten der
Godt overlocken er tilbage, den har været savnet!
Ja, du har vel nærmest ligget søvnløs over det ikke Jens?
Det er i virkeligheden slet ikke Josefine der piller ved din nattesøvn, nej det er min manglende overlock aktivitet
Hvor er de fine! Jeg er helt vil m det blå stof m fuglene og du har nok til en hel opslagstavle??
*grøn af misundelse*
Tak Trine
Hold op de er flotte.
Hvis bare jeg kunne tage mig sammen til at lære at sy på den maskine jeg har fået tusket til mig. Så ville jeg fylde skabet af den slags små punge, for dem kan man aldrig få for mange af til at holde styr på dimser, når man rejser.
Tusind tak skal du have.
og jeg er helt enig, sådan nogle kan man aldrig få for mange af
Jeg er ved at lave nogle flere, så hvis du får lyst, så hold øje når de kommer til salg, hvis nu der skulle være noget der frister