Min bedste banankage, lchf version

Som nogle nok har opdaget, så har jeg i en længere periode flirtet en del med LCHF kosten. Og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Jeg er ikke kun til LCHF, og det måske heller ikke ambitionen. Men LCHF har virkelig mange gode elementer, som jeg har taget til mig. Min taktik lyder på, at jo mere jeg fylder på af det gode, jo mindre plads er der til det dårlige. En taktik der vel kan bruges i de fleste af livets aspekter. Meget enkelt, men typisk for mig, har jeg altid tænkt det omvendt. At alt det dårlige skulle ud, basta. Men den filosofi bliver man ikke ligefrem lykkeligere af vel? Men at vende den på hovedet, og i stedet fylde på af alt det gode, det virker meget bedre i mit hoved. En filosofi der stammer fra Hungry for Change som jeg er helt tosset med (det er ikke en LCHF-film, men en realfood film)

Det med de kloge ord bag LCHF vil jeg lade andre om, jeg kan bare mærke, hvad der virker for mig, og den mad gør mig glad og mæt. Jeg kan især mærke det, når jeg IKKE spiser sådan. Jeg er ikke 100% LCHF, men ser jeg bare et år tilbage på min kost, så er der sket voldsomme ændringer, men det kræver nok sit eget indlæg en anden dag. I dag var det det med banankagen.

Jeg har længe været bagenørd. Surdej, Kenwood, lange hævetider osv. Så det har taget lidt tid, at få mig over på LCHF bageriet, men jeg er så småt på vej. Jeg har bagt boller, fladbrød, chokoladebrød og et par andre ting. Det har været efter opskrifter, men i går kastede jeg mig for første gang over et spontant eksperiment lige midt jeg lavede aftensmad. En banankage med kokosfibre i stedet for hvedemel, og kokossukker i stedet for almindelig sukker. Og jeg fik den dejligste banankage ud af det. Faktisk den bedste jeg har lavet. Og ungerne spiste 3 stykker til fredagsguf, det er vel også en form for godkendt stempel?

LCHF banankage

Indrømmet, banankage ser sjældent ud af ret meget, og et elendigt billede taget med telefonen hjælper vist heller ikke på det, men hvis smagen er i orden, så går det vel an? Og smagen er så meget i orden i den her version.

Banankage til en sandkageform:

2 meget modne bananer, most

2 spsk. smør med top

2 æg

1/2 dl. kokossukker

1/2 tsk. vaniljepulver (ikke sukker)

1 tsk. kanel

1 tsk. bagepulver

1 spsk. fiberhusk

lidt salt

1,5 dl. kokosfiber

50 gram hakket mørk chokolade min. 70%

Smelt smøret. Pisk æg med kokossukker, og hæld langsomt det smeltet smør i. Bland kokosfiber, bagepulver, kanel, vaniljepulver, fiberhusk og salt sammen. Vend det i æggeblandingen. Al væsken bliver hurtigt suget op af fibrerne. Vend til sidst det hakkede chokolade i. Jeg brugte en sandkageform med bagepapir i, trykkede dejen godt ud, og så bagte den i 20-22 min. ved 200 grader.

Jeg er ovenud tilfreds med mit første eksperiment med kokosfibre, den skal bestemt laves igen.

Og jeg ved godt, bananer ikke er det mest LCHF agtige, men det er godt nok til mig. Som ved alt andet, så er findes der grader, og jeg er temmelig moderat i min tilgang til det. Det vigtigste for mig er i virkeligheden, at jeg laver mad af rene råvarer, som tilfører noget godt til min og familiens krop, og ikke om det hedder LCHF eller andet. Jo mere godt, jo mindre skidt.

Og så blev det der skulle være en banankageopskrift alligevel til en mindre afhandling. Jeg forstår virkelig, at gøre en kort historie lang. Et af mine utallige talenter. Det rangerer helt deroppe ved talentet for at huske de kendtes navne.

9 tanker om "Min bedste banankage, lchf version"

  1. Jane

    Herligt indlæg og lækker banankage! Kokosfibre giver lækker, svampet kage. Nam :)

    Og god approach til LCHF. Jeg er også i den liberale ende. Måske derfor er det så nemt at leve med her snart 3 år senere…

    Svar
  2. frk. sveske

    Hej Rikke,
    Skønt med en LCHF-banankageopskrift! Jeg har altid været helt vild med banankage, så denne må helt sikkert afprøves, når jeg igen har bananer, som synger på sidste vers. Drømmer lige lidt om nybagt kage lige nu, heldigvis klarer en skive kernebrød den lille sult.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Nu drømmer jeg også om nybagt kage haha. Det er åbenbart ingen sag at få os på den kurs, det er straks værre at få tankerne fra det igen :D

      Svar
  3. Josefine

    Hej

    Lækkert med en dejlig opskrift uden dadler, det er jeg nemlig ikke fan af.
    Er det muligt at erstatte kokosfibre med mere HUSK??

    Mvh Josefine

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Hej Josefine :)
      Hmm, nej, det kan du ikke. Kokosfibrerne er som en helt fin mel, den er sødlig i smagen, hvilket er med til at give kagen smag. Den er i det hele taget meget anderledes end HUSK. Så det kan jeg ikke anbefale, desværre :)

      Tak for dit spørgsmål :)

      Svar
  4. Louise SJ

    Øv! min blev enormt kompakt og tung – slet ikke som kage :(
    Jeg ved ikke hvad jeg har gjort forkert, men den ligner slet ikke skiven, på dine billeder.

    Jeg må prøve igen :) – måske med en smule væske af en art

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Hej Louise,
      Det er jeg da rigtig ked af :(
      Jeg har lavet den nogle gange efterfølgende og har fulgt min egen opskrift, og den ser ud til at holde rimelig godt.
      Hvordan blev dejen inden den blev bagt?

      Svar
  5. Mille

    Hej :)

    Jeg tillader mig lige at smide en kommentar på en lidt ældre opskrift af dine. :) Jeg har som ny-inspireret “LCHF’er” afprøvet denne opskrift – den er dejlig nem og ligetil, bortset fra at du ikke skriver hvornår de moste bananer skal i dejen ;) Anyway, de kom i, og jeg synes faktisk at kagen smager rigtig godt, selv her på 3. dagen fra den er bagt. Jeg var lidt “bekymret” for at købe kokosmel og putte i, fordi jeg virkelig ikke bryder mig om kokos, men det smager slet ikke igennem. Kagen virker en smule kompakt når den kommer ud af ovnen, men den er slet ikke tung eller tør at spise. :)

    Det er i hvert fald en opskrift der kommer i mine gemmer. Tak for det!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>