Månedsarkiv: april 2013

Give away hos Rikkeprikke

Ja ja, de har stadig ikke ringet fra Kähler om en give away, som de åbenbart gør til alle andre indsæt selv ironisk tone så jeg må selv sørge for præmien i min give away.

Jeg sætter et af mine hjemmelavede tørklæder på højkant. Det er lavet i mørkegrøn zpagettigarn, Det eneste du skal gøre for at vinde, er at skive en kommentar her i indlægget. I må meget gerne dele min give away med andre, det vil jeg blive rigtig glad for, men det er helt op til jer selv.

Smid en kommentar, hvis du vil have mulighed for at vinde et lækkert blødt hjemmelavet Rikkeprikke tørklæde.

Hjemmelavet tørklæde

Hjemmelavet tørklæde i zpagettigarn

Tørklæde til give away hos Rikkeprikke.dk

Jeg har da heldigvis fundet ud af, at bloggere med sponserede give aways får tilsvarende produkt selv, så selvom hverken Kähler eller Anton Berg har ringet, så skal jeg da ikke snydes for den del. Jeg kan derfor med glæde afsløre, at jeg sørme har fået tilsvarende tørklæde selv! Jo jo, der er ingen smalle steder her hos mig.

Jeg trækker en vinder torsdag d. 18. ved 20 tiden. Held og lykke til jer, der vil være med.

Stenalderbrød og lchf boller som redningsplanke

Jeg er røget i sukkerfælden. Bum. Og det møg er som narko for mig. Jeg forsøger, at kæmpe mig ud på den anden side, og ja, det er virkelig en kamp. For jeg vil bare have sukker! Jeg skal love for, at jeg endnu en gang, har fået bekræftet, at både sukker og korn ikke dur for mig. Uanset hvor meget jeg gerne vil leve side om side med bare lidt, så kan jeg mærke, at det bare ikke dur. Jeg er træt, oppustet så jeg ligner én i 5. måned og jeg har ondt i maven. Øv, hvor er det træls. Jeg har kunne klare mig længe med lidt sødt, men uden korn. Men der skal ikke meget til. Et par fødselsdage og en påskeferie, så var jeg fanget igen. Det ER bare svært at undgå sukker og korn, når man er til fødselsdag og påskefrokost. Jeg må simpelthen finde nogle redskaber til fremtiden, for det er en alt for stor kamp, det her.

Jeg er jo så også røget i brød fælden. Og i et forsøg på at slippe ud af det igen, ved jeg ikke om det er smart, at bage nogle erstatninger eller om jeg helst skal undgå det. Jeg satser på det første, for jeg kan ikke helt overskue at slippe alt på en gang igen. Så jeg har bagt stenalderbrød og nogle melfri boller i dag. Så må det få mig igennem den værste tid, hvor jeg skal slippe de kulhydrater igen.

Blanding til Stenalderbrød

Stenalderbrød klar til ovnen

Min Ronja mus

Stenalderbrød og low carb  boller

Stenalderbrød og low carb boller

Jeg fik hjælp af min lille mus. Hun er god til at hælde, røre, holde med selskab og stille spørgsmål.

Til et stenalderbrød brugte vi:

100 gram græskarkerner

100 gram solsikkekerner

100 gram sesamfrø

100 gram mandler (eller andre nødder)

100 gram hørfrø

50 gram chiafrø (kan udelades)

1 dl. oliven olie

5 små æg

1/2 tsk. salt

Vi blandede det hele i en skål, og hældte det derefter i en lille brødform. Det bagte i knap en time ved 160-170 grader.

Jeg påstår absolut ikke, at jeg har opfundet den dybe tallerken med den her opskrift, den er set mange andre steder, det her er bare den blanding, jeg lige havde til i dag. Og det smager jo godt næsten uanset hvilke kerner og frø, man bruger.

Jeg bagte også nogle lchf (low carb high fat) boller, I kan finde opskriften her Det er nogle af mine favorit low carb boller. Sådan en nybagt bolle med tandsmør og en tyk skive ost. Så er jeg et skridt nærmere en low carb hverdag igen.

Når stædighed betaler sig og så skal jeg bruge jeres mening om noget

Jeg kan være temmelig stædig, og jeg kan være det stik modsatte. Jeg kan være stædig på de mest tåbelige tidspunkter. Jeg kan være stædig, bare for at være stædig. Nogle gange bliver jeg stædig, bare fordi jeg bliver revet med. Og jeg kan være noget så irriterende stædig, at jeg selv synes, jeg er irriterende. Kender I det der med sig nu ja! at der kommer én ting ud af munden, og inde i hovedet tænker man bare “HOLD NU KÆFT!” men man holder ikke kæft, man bliver bare ved at spytte tåbeligheder ud, fordi man er stædig? Bemærk venligst, at jeg skriver man, og ikke jeg, for jeg håber virkelig, at få nogle med mig på den her!

Og så er der andre tidspunkter, hvor jeg bare slet ikke er stædig. Overhovedet. Og det er som regel de tidspunkter, hvor jeg egentlig gerne ville være det. Jeg er f.eks. ikke ret stædig når det kommer til motion, og det kan ALLE der kender mig vist bakke mig op i. Jeg er heller ikke ret stædig, når det kommer til, at lære nye ting. Hvis ikke det virker inden for temmelig overskuelig tid, så gider jeg ikke. Bum. Men lige med det her projekt toiletpung, der har jeg altså været stædig. Stædig og tålmodig. Jeg har syet og pillet op, syet og pillet op, syet og pillet mere op. Perfektionisten i mig krævede den helt rigtige model, med de helt rigtige detaljer. Jeg troede faktisk, det var rimelig lige op og ned, at sy sådan en toiletpung. Og det var det da også i starten. Indtil detaljerne begyndte at irritere mig, for det var ikke godt nok. Så var det ikke helt lige op og ned længere. For så skulle jeg regne ud, hvorfor jeg ikke fik det resultat, jeg troede, jeg ville få. Og her er det så, stædigheden kan træde ind, eller jeg kan give fortabt. Stædigheden vandt heldigvis.

Og se, den er faktisk endt med at blive helt i orden. Jeg er rigtig glad for resultatet, den er fin, har de rette detaljer og den rigtige fornemmelse. Min stædighed betalte sig, jeg er tilfreds. Både med toiletpungen og med mig selv.

Hjemmelavet toiletpung

Hjemmesyet toiletpung

Hjemmelavet toilettaske

Lille hjemmelavet toiletpung

Og så skal jeg lige høre jer om noget. Og jeg ville virkelig blive glad for jeres mening. Jeg har længe bøvlet med tanken om, om mine ting skulle hedde noget med Rikkeprikke eller om de skulle hedde noget helt andet. Nu er jeg så kommet frem til et navn, som jeg kraftigt overvejer. Nu er det bare sådan, at det navn, jeg gerne vil have til mine ting, er et ord, der er stavet forkert. Med vilje. Lidt a la hvis man hed Sjokolade i stedet for chokolade, Navnet skrives som det udtales, og ikke som det rigtig skal staves. Giver det mening?

Men kan man hedde noget med en stavefejl? Ordet findes jo, jeg skriver det bare forkert. Kan man det? Eller ligner det så, at jeg har stavet forkert, og så fniser folk i smug? Jaja, jeg kan bare være ligeglad, men det er jeg ikke. Jeg har ikke lyst til, at forklare hele tiden, at det altså er med vilje, at navnet hedder sådan. Og nej, jeg kan ikke bare bruge det rigtige ord, af flere grunde.

Hvad siger I?

Til salg side

Nu er jeg virkelig sprunget ud på det dybe. Jeg har lavet en seperat side med de ting, jeg syr og sælger. Der kommer løbende flere ting på, og så krydser jeg alt, hvad jeg kan, og håber, at noget af det sælger.Du finder Til salg siden øverst her på bloggen.

Hvis der er noget, der har interesse, så skriv til mig på kontakt(@)rikkeprikke.dk, eller smid mig en kommentar.

Chance

Jeg er en lille smule bange, just saying….Men jeg tror på mig selv, ja jeg gør!

Hjemmelavet babytæppe til salg

Babytæppe

Babytæppe

Babytæope til salg

Hjemmelavet babytæppe til salg

Så har jeg det her fine babytæppe til salg. En rigtig fin barsels, navngivning eller dåbsgave. Mine egne børn fik nogle i gave fra en kær veninde, da de var helt små, og de ligger stadig i sofaen og bliver brugt hele tiden. De elsker deres tæppe, det er deres helt eget.

Tæppet er syet i rene bomuldsstoffer med et tykt lag pladevat i mellem. Det måler ca. 75×100 cm. 

Prisen er 425 kr. inkl. porto.