Månedsarkiv: maj 2013

En weekend i København

Som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg håbløst bagud i indlæg her på kanalen, så det er med et par ugers forsinkelse, I får det her. Alle helligdagene har gjort, at jeg har været bagud på alle fronter, og så har bloggen været lidt for langt nede på listen. Men alle helligdagene gjorde også, at vi trængte til at komme lidt væk hjemmefra. Som man kunne fornemme på Instagram, så ville vi gerne have været en tur på en ødegård i Sverige, men sådan en var sørme ikke lige ledig med 5 dages varsel typisk os, der heller ikke har fået arrangeret noget sommerferie endnu. Men væk det skulle vi altså! Så i stedet for et par dage i total ro i Sverige, så endte vi med sjov og hurlumhej i Tivoli, en tur i Legobutikken på Strøget og en overnatning på Tivolihotellet. En lidt anden boldgade end hvor vi lagde ud, men det var en virkelig dejlig weekend! Tivolihotellet var en rigtig fin og meget børnevenlig oplevelse.

Jeg kan bestemt anbefale sådan en mini get away. Det er ikke ligefrem billigt, men vi er så heldige, at ham faren samarbejder med Tivolifolket, og det kan ind i mellem kaste lidt goder af sig, når man skal en tur i den gamle have. Overnatningen kostede 1500 kr. og det er selvfølgelig også noget, men jeg synes ærlig talt, vi fik ret meget for de penge. En vældig fint værelse med udsigt over København og alle togene, der kører til og fra Hovedbanen. Morgenbuffetten var med i prisen, hvor selveste Pjerrot kom forbi og imponerede, og inden vi smuttede hjem tog vi en tur i deres indendørs pool et par timer. Stort set alt var tip top, der var kun et par enkelte ting, hvor jeg utilfreds, men man kan nok bare ikke få alt for 1500 kr. og det er også helt ok.

En ting jeg var skuffet over, var at røræggene, men det er jeg faktisk altid. De var pulveragtige, som de altid er på hoteller, og det ærgrer mig. Eftersom jeg holder mig stort set til LCHF, er æggene en ret væsentlig del af min morgenmad, og jeg bliver altid så ked af, at det ikke føles ægte. Hvad der egentlig er i sådan en dunk æg, der bliver lavet i ovnen, det ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, om jeg vil vide det. Men den dag, jeg får helt ægte røræg på et hotel, så skal jeg nok sige det videre.

En ting jeg bestemt ikke var skuffet over, var Pjerrot. Hold op det var sjovt for ungerne, at han rendte rundt i restauranten og lavede spas. Ungerne spejlede sig i de skøre Tivoli spejle med ham, og han var bare helt i børnehøjde, og svarede på alle Bertrams spørgsmål. Og den dreng kan spørge!! Det var så fint.

Det er en dejlig pool, de har, der fik vi også brugt en del tid. Lige ved siden af, var der også et legerum, og udendørs var der en legeplads. Man må sige, at de byder børn velkommen, og det ligger selvfølgelig også lidt i Tivoli konceptet, men der er altså ikke ret meget storbys hoteller, der i den grad indretter sig efter børnefamilien, og samtidig holder en høj standard.

Vi var en tur nede af Strøget, for vi skulle besøge Lego butikken sammen med resten af København. Det var bestemt også et hit, men det bliver jo hurtigt dyrt, hvis man lader sig rive med. Vi fulgte heldigvis planen, og de måtte hver vælge en ting, de fik med hjem. Ellers er der jo slet ikke noget sjov ved at gå derind.

Og så var der turen i Tivoli. Nøj, der er mange mennesker og meget larm. Det var lige i overkanten et par gange, begge unger fik et sammenbrud undervejs, for det var bare for svært og for voldsomt. Rasmus Klump legepladsen var et dejligt helle, hvor børnene kunne lege og tumle, og jeg kunne drikke kaffe og overleve.

Vi spiste aftensmad på Madklubben. Vi fik en fin rolig plads udendørs, betjeningen var helt i top. De skal have så mange point for at servere grøntsager til ungerne i ventetiden!! Nice one Madklubben. Vores hele Dorader var virkelig godt grillet, men de må altså lige oppe sig lidt på tilbehøret, for det var godt nok kedeligt og smagsløst. Ungerne fik fish ´n´chips, og det smagte rigtig fint, og alt var virkelig pænt serveret. I dagens anledning var der frit valg på drikkevarer, og ungerne fik en spuuuite, og vi blev vist  årets forældre lige der.

Det blev en lang og dejlig dag, der blev afsluttet med en tivolisut. Den holder i mange dage, og ender altid med at blive smidt ud, inden den er spist op. Og så kan vi som forældre klappe os lidt på skuldrene over, at vores lave sukkerforbrug i familien bærer frugt, for de siger selv stop. Så de får lov, at få deres sut, for jeg ved, at de sutter lidt på den i en 4 dages tid, og inden de har fået halvdelen, har de fået nok. Yay.

Nogle gange er det bare dejligt at komme væk, og ud af trummerummen. Vi kan alle trænge voldsomt til det. Det gjorde os rigtig godt, og selvom det nemt bliver en meget dyr weekend, så gør vi det jo sjældent og det var hver en krone værd.

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

 

 

Hjemmerøget hornfisk

Hold op, jeg er langt bagud i indlæg! Der har været så meget andet på programmet i den sidste tid, så jeg er slet ikke nået hertil. Jeg er også bagud i mails, overførsler og meget andet. Det prøver jeg at få rettet op på i dag. Og så er vaskemaskinen gået i stykker ja, det har ikke noget med det andet at gøre, det havde jeg bare lyst til at fortælle, så I kan sige øv sammen med mig. Nå, men siden sidst er vi begyndt at ryge. Altså fisk. Ham faren har fanget en hel fryser fuld af hornfisk. Han ramte en heldig dag ved Kronborg, det gav ham 24 fisk på 1,5 time. Bum!

Vi har haft en rygeovn stående længe. Af en eller anden grund, har han ikke fået gang i den før nu. Men nu er der godt nok også fyret op, skal jeg love for. Mange mener stadig, at hornfisk er en skidtfisk (WTF?), men det handler nok mere om, at hornfisk er et stort pillearbejde med benene. De er da i det mindste grønne, så de er til at se.

Anyway, vi har fået røget hornfisk et par gange i den her uge. Og jeg siger jer bare, det er lækkert! Og nemt. De bliver røget i ca. 12 min. og så er benene ydermere nemmere at pille ud, end når de er stegt. Inden man ryger dem, skal de saltes. Gerne natten over, men nogle timer skal de i hvert fald have med salt. Noget af al væden skal ud af fisken, så den bliver mere fast og lækker, når den bliver røget. Og så vil jeg ikke gøre mig klogere på rygning af fisk, end jeg egentlig er, men jeg kan give dig et link, til storrygeren, der ved hvad han snakker om. Jeg ville egentlig bare sige, at det der med at ryge sine egne fisk, i en lille transportabel rygeovn, det er en ret hyggelig ting, og det kan i hvert fald godt anbefales som alternativ til de store bøffer på Weberen her i løbet af sommeren.

Hjemmerøget hornfisk

Hjemmerøget hornfisk

Hjemmerøget hornfisk

Hjemmerøget hornfisk

Hjemmerøget hornfisk

Man kan ryge stort set al slags fisk, så prøv jer frem. Vi røg også en lille rødspætte den ene gang, og det var virkelig lækkert. Sådan en ovn kan tages med på skovturen, den kan bruges på altanen, på stranden osv. God fornøjelse.

Koldskål og tømmermænd

Aldrig mere, er det ikke det man siger? Altså når man går og klynker dagen derpå? Så langt vil jeg dog alligevel ikke gå, for hold nu op, hvor havde vi det sjovt i går! Min gode ven Jane havde inviteret mig med til Bruce Springsteen koncert i Parken, og den slags siger man jo ikke nej tak til, vel? Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg drikker meget sjældent alkohol, så der skal altså ikke ret meget til, før det virkelig koster mig dyrt dagen efter. I går blev det til 2 øl og 3 fadøl, og det er jo langt fra ungdommens mængder, hvor man nærmest var bundløs, men det er nok til, at jeg hele dagen bare har sukket efter at få dagen overstået. Jeg har ikke lavet dagens gode gerning, men i eftermiddags fik jeg alligevel lavet en omgang koldskål. Det var det eneste, jeg lige kunne overskue at spise, udover min meget sene morgenmad. Appetitten har ikke lige været på sit højeste i dag, det må jeg sige.

Ronja skulle have en ven med hjem fra børnehave i dag fremragende timing, I know og når jeg har tid, så laver jeg som regel altid noget de kan smovse, når de kommer hjem. I dag blev det så koldskål, for det trængte jeg til.

Low carb koldskål

Her er den version, jeg fik lavet i dag, og den var god!

6 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk. kokossukker

1 spsk. sukrin

1 tsk. vaniljepulver

1/2 dl. fløde

1/2 liter ymer

1/2 liter kærnemælk

Pisk æg, vaniljepulver, sukker og sukrin til det bliver luftigt. Tilsæt fløden og pisk et minut eller to mere. Pisk til sidst ymer og kærnemælk i. Det var det. Det tager ca. 5 min. fra start til slut, og den korte arbejdstid var bestemt også med i overvejelserne, inden jeg gav efter for koldskålstrangen.

Koldskål er bare sommer, ik? Det er en af ungernes sommer favoritter, og det er bestemt også en af mine. Vi sparer ikke på koldskålen herhjemme i de varme måneder. Og selvom jeg ikke ligefrem blev frisk af sådan et glas, så hjalp det på selvmedlidenheden og holdt mig kørende resten af eftermiddagen.

LCHF koldskål

Kære Dagbog – Min mand er ikke en rigtig mand.

Kærlighed

I går så jeg So fucking special på DR1. Jeg er voldsom tv snob, og der er ikke meget, jeg gider se i fjernsynet, men når jeg husker det, så ser jeg det her lidt spøjse program med den skøre Christine Feldthaus. Nå, men i går handlede det så om mænd i køkkenet, sådan på nørdemåden. Mænd og gourmet, I ved. Der var bl.a. noget med et slagtekursus jaja, det var ikke lige topemnet til vegetaren her og selvfølgelig kom der en af de der tåbelige udtalelser, fra en tåbelig mand “Ja, det er lige før man kan sige, at et mand, der ikke laver mad, er ikke en rigtig mand”. Øh nå? Hvem er det lige, der finder på de kriterier? De samme som siger, at en mand, der ikke spiser kød, ikke er en rigtig mand!? Så dvs. at den høje, bredskulderede, stærke, kærlige mand, jeg er gift med, i virkeligheden slet ikke er en mand? For han spiser ikke kød, og han laver ikke mad. Bevares, han laver en god pastasovs, og han steger en lækker fisk, men at gå så langt som at sige, at han “laver mad” er nok at drive det for vidt.

Hvad mon han så er? Ja, undskyld hvis jeg træder nogle over tæerne her, men han er i hvert fald ikke en vat arm, der arbejder i Nykredit eller med pensionsordninger, og han giver heller ikke et slattent fugtigt håndtryk. Han går så absolut ikke på slagtekursus, men han fanger til gengæld sine egne fisk, og gokker dem i nøden med knytnæven.  Og det er ikke noget, han er blevet sendt ud i af konen, som alle de andre mænd på slagtekurset, hvis koner åbenbart mente, de trængte til et gavekort til noget mandigt. Der gik måske lige lovlig meget Nykredit i den derhjemme!

Jeg kunne jo bare være ligeglad med sådan nogle udtalelser. Men det er jeg ikke! Min mand har aldrig gjort tingene som alle andre. Han er sin egen, og har fundet sin egen vej. Han har en jernvilje og militærisk disciplin. Han lader sig ikke snøre, han lader sig ikke overtale. Ikke af andre end vores børn.  Han gør mig tryg. Han passer på os. Han vil beskytte os herfra og til verdens ende. Han sørger for et tag over vores hoveder, og han sørger for mad på bordet. Han giver mig frie tøjler og bakker mig op. Han elsker mig. Han elsker os. Han elsker os mere end noget andet i hele verden, ham min store bredskuldrede stærke mand, der ikke laver mad og ikke spiser kød!! Og INGEN skal komme og sige, at han ikke er en rigtig mand!!

Benjamin, jeg elsker dig! Herfra og til verdens ende. Tillykke med bryllupsdagen.

På besøg hos Malika og Rosa

I weekenden var jeg på venindetur i venindens sommerhus. Vi havde symaskiner, hvidvin og godt humør med. Jeg hentede veninden direkte fra arbejde, og hun havde lige et par uger forinden fundet ud af, at hun arbejder lige ved siden af Malika og Rosa  Så I kan jo nok se…henter veninden på hendes arbejde, er på vej med symaskiner i sommerhus, har hele weekenden foran os uden børn…vi måtte selvfølgelig en tur efter forsyninger i Malika og Rosa!! Nøj, der var lækkert! Jeg havde noget stof, jeg skulle se for real, for det kan være svært at vælge farve på nettet. Jeg fik lavet min research, og jeg fik forsynet mig til turen. Dejligt.

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Malika og Rosa

Jeg skal helt sikkert derind igen! Også selvom det ikke ligger lige om hjørnet for mig. Men mon ikke, jeg skal ind og hente min kære veninde igen en dag, hvor vi skal i sommerhus med symaskiner? Det er i hvert fald ikke sidste gang, vi har gjort det.

Og hey, der er da et par upsere i mellem de billeder, men I får dem alligevel, for stoffet er jo lækkert!!

Til bogreception hos Madbanditten

Det var jeg i går. Jeg var så heldig, at være inviteret til Madbandittens reception i anledning af udgivelsen af Janes nye fine bog. Og det var ikke uden sommerfugle i maven, da jeg tog kystbanen sydpå, for at deltage i noget ukendt, med ukendte folk i en ukendt situation. Og for en særlig sensitiv genert introvert (ja, det var mange labels jeg satte på mig selv der, men det gør det ikke mindre rigtigt), så er den slags lidt af en mundfuld, og ikke noget jeg kaster mig ud i uden videre. Men det her kunne jeg ikke takke nej til! For jeg vil virkelig gerne stille op og være med til at fejre, at Danmark har fået sin første LCHF bog. At jeg i den grad beundrer forfatterens formidlingsevne og gå på mod, og at hun har fået en særlig plads i mit liv, spiller selvfølgelig også ind, det er klart.

Det var SÅ fint at møde Jane. Skøn kvinde, der lyser et rum op. Den fornøjelse håber jeg, at få igen en anden gang. Og receptionen var også bare fin. Dejlig mad (selvfølgelig), smukt lokale, og dejlige mennesker. Mennesker jeg aldrig havde mødt, men alligevel føler, jeg kender en del af, fordi også de findes ude i blogverdenen, og jeg følger med på sidelinjen. To bloggere jeg særligt var lykkelig over at møde (ud over Jane selvfølgelig!) var Fede tider og Klummefabrikken. De to har jeg fulgt længe og grundigt. Årh, hvor var det dejligt at møde dem! Jeg håber ikke, det var sidste gang. Kloge sjove folk, jeg siger det bare.

Jane Faerber aka Madbanditten

I dagens anledning, havde jeg syet en bluse…til MIG! Jeg laver godt nok sjældent noget til mig selv, men tøjkrise lærer ellers nøgen kvinde at sy til sig selv, eller noget. Jeg har bare ikke det fede sted at tage billeder af tøj, de bliver altid lidt tamme, øv bøv. Man kan f.eks. ikke se her, at jeg har lavet rullesøm i bragende neon, nej her ser den godt nok lidt fesen ud, men det er den altså ikke!

Hjemmesyet bluse

Hjemmesyet bluse

Hjemmesyet bluse

Og nu har jeg ikke tid til at skrive mere i dag. I dag skal jeg nemlig også ud af døren. I dag glæder jeg mig i den grad også, og heldigvis er det uden sommerfugle i maven. Jeg skal på sommerhus weekend med min søde veninde. Min søde veninde, som agerede støttepædagog i går, for jeg kunne da slet ikke møde op til sådan et arrangement HELT alene!! Nu tager vi en tur til Nykøbing Sj. i hendes sommerhus. Symaskinerne er pakket, stofbunkerne også, fødderne er klar til at blive smækket op, et loppemarked venter i morgen, solen har tænkt sig at skinne (basta!) og vi har en helt weekend foran os til lige præcis det, vi har lyst til. Jeg er klar! Når jeg lige har pakket og handlet og ordnet vasketøj og sådan that is. Jeg får ikke blogget weekenden over, men mon ikke der kommer et par glimt på instagram, hvis det kunne have interesse. God weekend.

Lav dine egne basilikum stiklinger

Basilikum siklinger

Endelig blev det tid til at få lidt ud i potter i verdens mindste have. Det er ikke meget vi kan have, men en ting, vi altid har, er krydderurter. Og det er der jo så mange grunde til. For det første, så er det voldsomt tilfredsstillende, at gå ud i haven og plukke persillen, basilikummen, mynten, dilden eller hvad det nu måtte være, og bruge det helt freeesh. For det andet, så sparer man jo en formue, ved at være selvforsynende på det ene punkt. Helt ærlig, en lille dusk persille er efterhånden svær at opdrive til under 12 kr, og så er man heldig, hvis den overhovedet smager af persille! Vi bruger rigtig mange krydderurter om sommeren, og vi bruger stort set ingen penge på det.

En nem og billig måde at sikre sig basilikum sommeren over, er at lave sine egne stiklinger. Det eneste det kræver, er at købe en enkelt potte basilikum, og så dele den op. Du klipper det antal stilke af som du vil ende med at have af planter, og så sætter du hver enkelt lille plante i lidt vand, vi har brugt snapseglas, og så dækker du glasset med søvlpapir, så al lyset bliver lukket ude. Efter 4-5 dage skifter du vandet i alle de små glas, og dækker dem til igen. Efter i alt 10 dage (ca.) så har de små planter fået fine rødder. Så skal hver lille plante i en potte, de skal vandes, og så skal de stå lunt. Vores står i verdens mindste drivhus i verdens mindste have, men de kommer stadig ind om natten. Basilikum kan ikke lide kulde.

Nu bliver hver lille plante til en stor basilikum. Det tager sådan set ikke ret lang tid, og hvis du plukker dem rigtigt, så skyder de igen og igen. Tag enkelte blade af, man skal ikke bare klippe toppen eller andet voldsomt.

Vand dem ofte, nus lidt om dem og vær sød ved dem, så har du basilikum helt ind i efteråret, kun ud af sådan en enkelt plante fra supermarkedet eller planteskolen.

Basilikum kan du også sagtens plante selv, men det har vi ikke haft ret meget held med, og det her er ærligt talt dejlig nemt, og ret succes sikkert.

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Basilikum siklinger

Og p.s. Nej, det er ikke min hånd på billedet, herhjemme er det ham faren, der har de grønne fingre.

Og så vil jeg komme videre i teksten. Jeg skal gøre mig præsentabel, for i eftermiddag skal jeg i fint selskab. Jeg er lidt nervøs og spændt, men jeg har heldigvis allieret mig med en god ven, som kan holde mig i hånden, hvis det skulle blive nødvendigt. Men det fortæller jeg nok mere om i morgen, hvor jeg også viser noget frem, som jeg har syet til MIG.