En weekend i København

Som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg håbløst bagud i indlæg her på kanalen, så det er med et par ugers forsinkelse, I får det her. Alle helligdagene har gjort, at jeg har været bagud på alle fronter, og så har bloggen været lidt for langt nede på listen. Men alle helligdagene gjorde også, at vi trængte til at komme lidt væk hjemmefra. Som man kunne fornemme på Instagram, så ville vi gerne have været en tur på en ødegård i Sverige, men sådan en var sørme ikke lige ledig med 5 dages varsel typisk os, der heller ikke har fået arrangeret noget sommerferie endnu. Men væk det skulle vi altså! Så i stedet for et par dage i total ro i Sverige, så endte vi med sjov og hurlumhej i Tivoli, en tur i Legobutikken på Strøget og en overnatning på Tivolihotellet. En lidt anden boldgade end hvor vi lagde ud, men det var en virkelig dejlig weekend! Tivolihotellet var en rigtig fin og meget børnevenlig oplevelse.

Jeg kan bestemt anbefale sådan en mini get away. Det er ikke ligefrem billigt, men vi er så heldige, at ham faren samarbejder med Tivolifolket, og det kan ind i mellem kaste lidt goder af sig, når man skal en tur i den gamle have. Overnatningen kostede 1500 kr. og det er selvfølgelig også noget, men jeg synes ærlig talt, vi fik ret meget for de penge. En vældig fint værelse med udsigt over København og alle togene, der kører til og fra Hovedbanen. Morgenbuffetten var med i prisen, hvor selveste Pjerrot kom forbi og imponerede, og inden vi smuttede hjem tog vi en tur i deres indendørs pool et par timer. Stort set alt var tip top, der var kun et par enkelte ting, hvor jeg utilfreds, men man kan nok bare ikke få alt for 1500 kr. og det er også helt ok.

En ting jeg var skuffet over, var at røræggene, men det er jeg faktisk altid. De var pulveragtige, som de altid er på hoteller, og det ærgrer mig. Eftersom jeg holder mig stort set til LCHF, er æggene en ret væsentlig del af min morgenmad, og jeg bliver altid så ked af, at det ikke føles ægte. Hvad der egentlig er i sådan en dunk æg, der bliver lavet i ovnen, det ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, om jeg vil vide det. Men den dag, jeg får helt ægte røræg på et hotel, så skal jeg nok sige det videre.

En ting jeg bestemt ikke var skuffet over, var Pjerrot. Hold op det var sjovt for ungerne, at han rendte rundt i restauranten og lavede spas. Ungerne spejlede sig i de skøre Tivoli spejle med ham, og han var bare helt i børnehøjde, og svarede på alle Bertrams spørgsmål. Og den dreng kan spørge!! Det var så fint.

Det er en dejlig pool, de har, der fik vi også brugt en del tid. Lige ved siden af, var der også et legerum, og udendørs var der en legeplads. Man må sige, at de byder børn velkommen, og det ligger selvfølgelig også lidt i Tivoli konceptet, men der er altså ikke ret meget storbys hoteller, der i den grad indretter sig efter børnefamilien, og samtidig holder en høj standard.

Vi var en tur nede af Strøget, for vi skulle besøge Lego butikken sammen med resten af København. Det var bestemt også et hit, men det bliver jo hurtigt dyrt, hvis man lader sig rive med. Vi fulgte heldigvis planen, og de måtte hver vælge en ting, de fik med hjem. Ellers er der jo slet ikke noget sjov ved at gå derind.

Og så var der turen i Tivoli. Nøj, der er mange mennesker og meget larm. Det var lige i overkanten et par gange, begge unger fik et sammenbrud undervejs, for det var bare for svært og for voldsomt. Rasmus Klump legepladsen var et dejligt helle, hvor børnene kunne lege og tumle, og jeg kunne drikke kaffe og overleve.

Vi spiste aftensmad på Madklubben. Vi fik en fin rolig plads udendørs, betjeningen var helt i top. De skal have så mange point for at servere grøntsager til ungerne i ventetiden!! Nice one Madklubben. Vores hele Dorader var virkelig godt grillet, men de må altså lige oppe sig lidt på tilbehøret, for det var godt nok kedeligt og smagsløst. Ungerne fik fish ´n´chips, og det smagte rigtig fint, og alt var virkelig pænt serveret. I dagens anledning var der frit valg på drikkevarer, og ungerne fik en spuuuite, og vi blev vist  årets forældre lige der.

Det blev en lang og dejlig dag, der blev afsluttet med en tivolisut. Den holder i mange dage, og ender altid med at blive smidt ud, inden den er spist op. Og så kan vi som forældre klappe os lidt på skuldrene over, at vores lave sukkerforbrug i familien bærer frugt, for de siger selv stop. Så de får lov, at få deres sut, for jeg ved, at de sutter lidt på den i en 4 dages tid, og inden de har fået halvdelen, har de fået nok. Yay.

Nogle gange er det bare dejligt at komme væk, og ud af trummerummen. Vi kan alle trænge voldsomt til det. Det gjorde os rigtig godt, og selvom det nemt bliver en meget dyr weekend, så gør vi det jo sjældent og det var hver en krone værd.

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

Københavnerweekend

 

 

2 tanker om "En weekend i København"

  1. Anita

    Dejlige billeder og dejlige unger. :-) Jeg ved godt det er liiiidt for sent nu, men jeg arbejder jo med en håndfuld svenskere og min nærmeste leder har faktisk sommerhus lidt længere oppe end Helsingborg. Jeg spørger gerne hende om det er noget, der udlejes, hvis svensk ferie fortsat er på programmet?

    Apropos de der “røræg”, så ved jeg fra tidligere ansættelse i hotelbranchen at de laves i micro’en (!!!) og typisk indeholder mel og “andet godt”. Jeg forsøger altid at holde mig fra det og vælger i stedet alternativer, hvis de da findes.

    God dag. :-)
    /Anita

    Svar
  2. Pingback: Københavns bedste is – og en kæphest om børnemad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>