Som lovet på instagram kommer her opskriften på dagens lækkerbisken. En chokolademousse der, som jeg skrev, smager så jeg fik gåsehud. Måske sætter jeg baren lidt højt, når jeg skriver sådan, men helt ærlig, når de to primære ingredienser er chokolade og fløde, så kan det da for pokker ikke gå helt galt, vel?
Hvor mange den her portion rækker til, det er lidt uvist. Herhjemme fik ungerne en smule til dessert (ja ja, de fik fredagsguf i går, de bliver ikke snydt men i dag var det de voksnes tur til en late night snack.) Ham faren og jeg delte den, men hånden på hjertet, så kunne jeg nemt have spist det hele selv, men det er nok mit forhold til chokolademousse, der spiller ind her.
Jeg brugte:
1 moden avokado
1 bæger past. æggeblommer
2 dl. fløde
Næsten (host host) 100 gram 70% chokolade
1 spsk. kokossukker
Blend æg og avokado i minihakkeren. Pisk fløden til skum. Smelt chokoladen over vandbad og bland kokossukkeret i. Så vendte jeg skiftevis avokadocreme og flødeskum i den lune chokolade. Lidt af gangen. Ind i køleren og på med den tålmodige hat.
Jeg spiste det selvfølgelig med en klat frisk flødeskum på. Bare fordi jeg kunne.
Vi er lige kommet hjem efter en uge i Portugal. Der var det stort set umuligt for mig, at leve lchf (mere om det en anden dag), så jeg kæmper lidt meget med sukker / kulhydrat afvænning lige nu. Her gælder alle kneb, og i dag var det en chokolademousse, der tog toppen af trangen. Min søde nabo nævnte chokolademousse tidligere i dag, og det satte sig fast. Jeg er ligesom ikke typen, der klarer abstinenserne med en kop lakrids te, der skal skrappere midler i brug.
Hvornår kommer der noget fra ferien?
Nu

Der har været noget galt med min computer i nogle dage, derfor blev jeg lidt forsinket, beklager
Hold op det ser lækkert ud… og lyder lækker! : )
Tak Jette, og du har ret, den ER lækker
Hej Rikke,
Ville bare lige sige at dette er den bedste chokolademousse opskrift jeg nogensinde har prøvet. Kan faktisk bedre lide den end den originale variant
Så tak for en god opskrift!
Mvh. AK
Jamen selv tak og fedt!! Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive det til mig
Oh my…! Det er da så absolut den ultimative lchf mousse! Og jeg har efterhånden prøvet en hel del forskellige slags
Dejligt dejligt at høre
Jeg elsker den også.