Kære Dagbog – jeg er her endnu.

Egentlig så mistede jeg motivationen lidt til at blogge her hen over sommeren. Jeg tænkte, at det nok ville vende tilbage, når efteråret ramte, når dagene blev kortere. Men det skete ikke rigtig. Når jeg tænker mig godt om, så kan jeg se nu, at det er fordi, livet på den anden side af skærmen har fyldt så meget, at den her del af livet blev sorteret fra. Der var simpelthen ikke plads til at præstere her også. Alt hvad jeg skrev blev halvhjertet, lidt uinteressant og små kedeligt og endte med at blive slettet igen. Tja, det bliver det måske også fremover, men nu er presset herude i den virkelige verden i hvert fald lettet lidt, så jeg giver det en chance mere.

Da jeg læste det her indlæg for nogle dage siden, så gik det også op for mig, at det Ulla siger i sit meget velskrevne indlæg også spillede ind hos mig. Det vidste jeg bare ikke, før hun sagde det højt. Samtidig har jeg for tiden lidt svært ved at finde den røde tråd i min blog. Hvad vil jeg med den? Hvad vil jeg bidrage med? Hvor har jeg noget at byde ind med? Jeg har brug for at definere bloggen på en måde, så det ikke bliver et stort misk mask af alt og intet. Hvad er det, I gerne vil læse om? Vil I læse om mig og min familie? Er det opskrifter? Er det billeder af de ting, jeg syr? Er det en blanding, hvor det hele er med? Med Ullas indlæg i tankerne, så ville det være rigtig dejligt med lidt feedback her.

Men når nu jeg alligevel skriver, så kan jeg da fortælle, om lidt af det, der har fyldt mit liv den sidste tid.

Jeg har fået min egen hule. Min kære mand har fået sig et kontor ude i byen, så jeg er nu alene på skansen herhjemme i dagtimerne. Det nyder vi begge i stor stil. For skal jeg være helt ærlig, så er fælles kontor med manden på hjemmeadressen ikke det, der har bidraget allermest til hverken vores arbejds eller privatliv de sidste måneder. Vi havde begge brug for forandring. Det betyder, at jeg nu har mere luft omkring mig, mere ro og det har han også. Det har givet os en masse på arbejdsfronten, og det har givet mig plads til at drømme stort i mit lille rum. De drømme vil jeg gerne dele med jer snart, men det må vente lidt endnu. Jeg er ikke klar.

Derudover, så har min lille Ronja fyldt meget i mine tanker. Hun har haft det svært, og egentlig har det nok handlet meget om, at JEG har haft det svært. Det smitter hende med det samme, når jeg har de der stressede knuder i maven. Et af de karaktertræk hun har arvet fra mig, på godt og ondt, er at hun er særlig sensitiv. Forskellen ligger så i, at jeg er voksen, jeg kan læse mig frem til, hvad det drejer sig om, både for hende og for mig selv, jeg kan mærke efter, men hun er lille, og må bare spille med. Jeg kan ikke forklare hende det. Endnu. Det har givet nogle rigtig dumme situationer, når både hun og jeg er brugt op, og der samtidig også er en lille dreng og en far, som også har brug for en plads her i familien. Nu er mine knuder i maven langsomt ved at løsne sig, og det smitter heldigvis også. Det er helt utroligt, så stor indflydelse både det sagte og usagte har på vores små børn. Sikke et ansvar man bærer på. Jeg håber, vi er på rette spor nu.

Jeg har været hos min ene fysioterapeut i dag. Som nogle måske kan huske, så går jeg hos to forskellige (mand og kone). Den lange historie omkring hvad der er kommet ud af det forløb, vil jeg fortælle om en anden dag, det kræver vist sit eget indlæg. Men i hvert fald, så har jeg hen over sommeren ikke været ret meget hos ham, mest hos hende. Og i dag da jeg kom, der lyste han helt op. Han var så glad og kunne tydeligt se, at den kvinde der kom ind af døren i dag, er en helt anden, end den der kom hos ham første gang tilbage i januar! Det skal lige indskydes, at den mand altså ikke er en normal fysioterapeut. Han kan noget mere, det er jeg ikke i tvivl om. Han behandler hele mennesket, ikke kun den smerte, der lige sidder i lænden, nakken eller hvor den nu sidder. Og han så, at jeg er kommet langt. Han har forstået mig, og behandlet mig ud fra, hvad han så. Det har været fantastisk, og det var rigtig dejligt, at han så noget andet i dag. Jeg har fået glimtet i øjet tilbage, min holdning ændrer sig, mine konstante smerter er på retur, lige nu har jeg flere dage uden smerter i ryggen end jeg har med smerter. Det er en ny verden. Boblen om mit hoved er sprunget, jeg føler det nærmest som om, jeg ikke kunne se, og nu har fået briller.

Jeg tager et skridt af gangen. Det kan godt være, det ikke altid går så hurtigt, men jeg er på vej. Men SKAL det gå hurtigt? Jeg har vist aldrig gjort noget hurtigt, til stor irritation for min omverden og mig selv ind i mellem, men hvis det nu engang er sådan jeg er? Der er jo en grund til, vi har fået indrettet vores liv herhjemme, som vi har. Jeg passer ikke ned i hurtig kassen. Jeg passer ikke ind i det konventionelle arbejdsliv. Det ødelægger mig. Men jeg føler stadig, jeg skal undskylde for det?! Hvorfor skal jeg hele tiden stræbe efter, at lave mig om, så jeg passer ind i det liv, som andre lever? Ja, jeg er SÅ privilegeret, at det kan lade sig gøre sådan her, men er det forkert? Det betyder ikke, at jeg bare fiser den af, for det gør jeg langt fra. Jeg halter altid bagud, har altid travlt. Men jeg nyder, at jeg kan gøre det jeg skal i ro og fred. Og se, nu følte jeg alligevel et behov for at fortælle, at jeg faktisk har travlt og er bagud?! Endnu en gang skulle jeg forklare og forsvare. Selv på en blog, hvor de fleste læsere, slet ikke er nogen, jeg møder i mit virkelige liv. Utroligt. Det må jeg arbejde videre på.

Nå, måske var det et sidespring, eller måske var det det, jeg virkelig ville sige? Jeg ved det ikke. Det er i hvert fald noget af det, der rører sig i mit liv for tiden. Det der fylder mine tanker.

Og er det så ikke ved at være fast, at der til indlæggene om mine tanker, hører et pinterest quote? Jo, det tror jeg vist nok, så her får I en af mine favoritter for tiden. Jeg siger det bare…

busy

27 tanker om "Kære Dagbog – jeg er her endnu."

  1. Henriette

    Jeg læser altid med interesse hvad du skriver
    – mest fordi du med din meget spredte blog indhold inspirere mig både til ny grøn mad men også kreativt
    F eks er jeg begyndt at sy igen- jeg syede rigtig meget da min datter var lille- men da gl Elna døde og jeg måtte nøjes med røv irriterende symaskiner og hun ikke gad mit tøj gik det i stå. Men efter at ha kigget på dine fine ting fik jeg lyst igen- og sjovt nok har vi syet fantastisk flotte kjoler til E igen efter hun er blevet 19.- fnis. men jeg savner stadig en ny symaskine som min gl Elna . Men lige i øjeblikket prøver jeg at sy sutsko af et gl uldtæppe.

    Jeg er ikke selv 100 % introvert men har bestemt træk af det og da jeg også bor sammen med en udpræget HSP er det interessant at læse dine tanker.
    Jeg synes det må være så fedt at I kan indrette jer så det passer jer- jeg ville sådan ønske at jeg havde en kæreste så ville jeg 100 % også prioritere mit dagligdag anderles- det gode ved de sidste 2 års stress- ramthed/arbejdsløshed har jo netop været at jeg har fået mærket efter HVAD der betyder noget for mig og det er bestemt ikke en hverdag hvor jeg skal halse på arbejde 8 timer og være sammen med folk hver dag- noget med en større fleksibilitet og hjemmedage ville være bedst for mig- så du er bestemt ikke alene.

    At jeg så er så helvedes dårlig til at skrive en kommentar skyldes især at jeg pt skriver på en elendig ældtudse gl mac
    -men jeg har også bemærket som Ulla at kommentarene er færre på trods af jeg har 500-1000 der læser hvert indlæg – jeg tror det skyldes Ipad/Iphones da jeg havde en låne ipad fik jeg heller ikke skrevet en besked.
    kram og mange tanker.

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Søde Henriette, tusind tak for din lange fine kommentar. Det gør mig glad, at jeg inspirerer dig.
      Jeg er heller ikke mester i at kommentere, jeg kender det godt. Jeg læser alt for ofte blogs på min tlf og der spiller det bare aldrig rigtig med de kommentarer der. Jeg kan bl.a. ikke kommentere på din blog desværre, jeg prøver ellers jævnligt.

      Svar
  2. Jane

    Jamen jeg er her jo også endnu!

    Jeg vil gerne læse om dig, dine tanker og din familie og jeres mad. Faktisk tænker jeg, at du kan finde en fin lille grøn niche på madsiden med det madvalg, I har taget.

    Jeg vil også gerne se dine fine kreationer. Også selvom jeg ikke har forstand på den slags.

    Jeg synes ikke, det gør noget, at indholdet er lidt blandet…

    Kram til dig!

    Svar
  3. Lisa

    Jeg er heller ikke god til at kommentere, men er glad for at følge med. Jeg synes det er interessant at høre om, hvordan du vælger at skrue familieliv, arbejdsliv og personlig tid sammen. Og så er jeg interesseret i at få indblik i et andet menneskes – dig – perspektiv på det at være særligt sensitiv og introvert i en verden, der elsker effektivitet, fart og udadvendthed.
    Dbh Lisa

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tak for din kommentar Lisa. Jeg har mange tanker om det med at være både introvert og sensitiv, men jeg får sjældent skrevet det ned. Mest fordi jeg stadig ikke helt kan slippe det der med, at jeg bare prøver at gøre mig interessant, hvis du forstår? Der er måske for meget jantelov i mig….

      Svar
  4. Mia

    Kære Rikke . Jeg kan rigtig godt lide din blog som den er, det er dejligt med en blanding af mad, syning og tanker om dagligdagen. Mange efterårshilsner Mia

    Svar
  5. Lotte

    Hej. Jeg læser alle dine indlæg, og synes det er en personlig og skøn og ærlig blog, og elsker især indlæg om dine tanker, og udfordringer i hverdagslivet. Og tjekker ind hver dag for at se om der er kommet indlæg. Bliv endelig ved, også selv om der går lang tid mellem indlæggene!

    Svar
  6. ladyjane

    Dejligt du er her igen.

    Jeg synes din blog skal bruges til brok over, hvor dumme og latterlige andre mennesker og verden er. Altid så dejlig sjov læsning.:-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, altså, det kommer nok ikke til at gå udelukkende i den retning, men den slags skal der jo også være plads til :)

      Svar
  7. Jens-K

    Du er den eneste blogger jeg følger, i starten nok mest fordi du var den eneste jeg kendte der bloggede, men du skriver jo helt aldeles fantastisk og der har åbnet sig en helt ny verden for mig med overlock og underlock, madingredienser jeg aldrig nogensinde har hørt om. Din måde at fortælle om dig selv og din familie på samt din brok om mad når i er på tur :-) og så den smule sport der også er med :-)

    Jeg er træt af at alt er flyttet til den hemmelige klub instagram, før var jeg inde og tjekke hver dag om der var nyt, nu sker det ikke engang hver anden uge fordi der ikke sker en s…

    Dette blogindlæg du har lavet er jo f.eks super, forøvrigt også sjovt når du laver overstregninger :-)

    Din blog er sjov, alvorlig og lærerig og så kan man vel ikke forlange mere? Udover lidt flere indlæg selvfølgelig :-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Uh, sikke en smiger, det kan jeg næsten ikke rumme Jens :)

      Tak for dine søde ord.

      Egentlig er det ikke fordi jeg instagrammer i stedet for at blogge, jeg ser det som to forskellige medier. Det ene udelukker ikke det andet. Så det har mere haltet på motivationsfronten, fordi det med manglende feedback godt kan give en følelse af at være uinteressant, og der er vel ingen pointe med en uinteressant blog?

      Jeg skal nok prøve at oppe mig lidt med indlæggene. Det hjælper bestemt at jeg har fået en mere fast arbejdsplads herhjemme, så jeg sidder ordentligt og det hele er inden for rækkevidde :)

      Og til sidst får du lige et nyt ord som du kan tænke lidt over…coverlock ;)

      Svar
  8. Jacqueline/madzvin

    Kære Rikke

    Din blog skal handle om det hele.. Kreativitet, mad, familie, tanker om livet lg alt det andet.. Det er jo (sagt ud fra alle dine tidligere blogindlæg) jo den du er! Det skal ikke handle om kun det ene eller det andet, for så ville der mangle noget.. Du er jo RikkePrikke: mor, madelsker, kreativ af helvedes til og har en masse på hjerte. Don’t stop with that.

    Og så en masse knus og smil til dig!

    Kærligst,
    Jacqueline

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tak Jacqline, det er søde ord, som jeg tager til mig. Jeg fortsætter derud af i nogenlunde samme spor :)

      Svar
  9. Maria

    Kære Rikke.

    dejligt at der kommer lyd fra dig igen.

    Jeg syntes også din blog skal indeholde det hele; mad, kreative syslerier, familie og da jeg også selv er introvert kunne jeg også godt tænke mig at læse mere om det :-)

    Ha en skøn dag

    kh maria

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tak for din fine kommentar Maria, jeg vil prøve at få skrevet lidt mere om det med introvert og sensitivitet. Jeg har bare ikke været sikker på, om jeg egentlig havde noget at byde ind med der. Men måske jeg bare skal byde ind med mig selv og det jeg oplever omkring det :)

      Svar
  10. Stine

    Altså Rikke.. jeg elsker at følge med her på din blog og synes netop at det er så hyggeligt at den indeholder lidt af hvert. Jeg ved ikke en dyt om syning, men jeg ved at jeg synes dine kreationer er vildt flotte og nyder godt af dem jeg har. Og så er det da altid spændende at lære noget nyt – fx franske sømme.. ;) Jeg er kæmpe fan af madopskrifter og det er virkelig godt med inspiration til vegetarisk LCHF! Og så er jeg selv introvert og sensitiv og alt muligt andet i den dur og bøvler med en bunke svære ting. Og så er det bare dejligt og trygt at læse om andres oplevelser og udfordringer (ikke forstået som at det er godt du har det svært, men ja.. du forstår måske). Summa sumarum: Fortsæt din blog lige som den er med lidt af det hele – bare lidt mere af det hele ;)
    Kram fra Stine
    PS. Stort tillykke med din hule – det er da fantastisk!

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Du er da så sød Stine, mange tak :)
      Jeg kender godt den trygge følelse det giver, når andre tumler med de samme problemer og udfordringer, som man selv kender til. Det kan føles så ensomt ellers.
      Tak for din kommentar og fordi du følger med :)

      Svar
  11. Louise B

    Hej Rikke

    Jeg fandt din blog i sin tid gennem Madbanditten, mener jeg. Jeg er særligt sensitiv og introvert og har stor tendens til stress, vinterdepression osv. Jeg finder inspiration i at læse andres erfaringer med disse personlighedstræk, som fx når du eller Jane fra Madbanditten fortæller om, hvordan I oplevede en given situation som særligt sensitiv. Den slags kan jeg genkende meget af mig selv i, og som andre også skriver, så kan det nogle gange være rart at vide, at man ikke er den eneste, der tumler med disse ting.

    Jeg mener, det var dine opskrifter, der i sin tid fangede min interesse på din blog, men jeg kan også rigtig godt lide syprojekter osv. Så gerne lidt af det hele :)

    Jeg har aldrig kommenteret herinde før, og selvom jeg følger mange blogs, så kommenterer jeg stort set aldrig på nogen af dem. På FB og IG er det så nemt lige at trykke “like”, for jeg bryder mig nemlig ikke om at kommentere bare for at gøre det – altså hvis man ikke har noget specielt at sige, så vil jeg hellere bare “like” :)

    Mvh Louise

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Hej Louise,
      Tusind tak for din lange kommentar. Det ser ud til, der er rigtig mange, der godt kan bruge andres erfaringer med at være sensitiv og introvert. Måske fordi det er en ting, hvor man virkelig kan føle sig alene og “underlig”. Tak fordi du skrev, og jeg er glad for, du kan bruge mine opskrifter :)

      Svar
      1. Louise B

        Det var først for få år siden, at jeg hørte om begreberne “sentitiv”, “introvert” osv., og med det samme jeg læste om det, vidste jeg, at jeg var det. Jeg har altid været det, men bare aldrig vidst, at det var deciderede personlighedstræk – jeg troede bare, det var mig, det var anderledes. Så for mig personligt er det rigtig rart at læse om andre ligesindede, da jeg så føler mig mindre anderledes. Tror du forstår, hvad jeg mener. Og i og med at sensitiv/introvert-verdenen stadig er ret ny for mig, har jeg endnu ikke kendskab til forfærdeligt meget om emnet. Så jeg elsker at læse om den slags og blive klogere :)

        Svar
        1. Rikke Forfatter

          Jeg kender det godt Louise. Det er også relativt nyt for mig. Sensitiv fandt jeg ud af for nogle år tilbage, men lagde det på hylden igen, jeg kunne simpelthen ikke overskue at få et navn på. Nu hjælper det mig i stedet, og det hjælper mig især i forhold til min datter. Jeg kan genkende så mange træk ved hende, at det er helt skræmmende. Jeg håber, det kan hjælpe hende lidt på hendes vej, at jeg ved det, og derfor forhåbentligt kan få hende til at føle sig mindre forkert end jeg selv har gjort.

          Svar
          1. Louise B

            Jeg har altid elsket at være alene, og det har altid været der, hvor jeg lader op. Jeg kan ikke rumme for mange aftaler for tæt på hinanden, og det kan tit give lidt dårlig samvittighed overfor familie/venner, for jeg vil jo gerne se dem, men mit hoved kan bare ikke altid følge med. Men efter jeg fandt ud af, at der er en grund til, at jeg har det sådan, synes jeg, det er lidt nemmere at acceptere det og planlægge ud fra det grundlag.
            Det er pudsigt med din datter, for da jeg læste det med, at det påvirker hende, når du er stresset, så mindede det mig straks om Jane fra Madbanditten og hendes datter, som jo oplever præcis det samme. Så det er da helt sikkert arveligt.
            Men jeg synes, det er en god ting, at du er opmærksom på, at din datter også er sensitiv, for som du skriver, så kan du dermed sikkert få hende til at føle sig mindre forkert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>