Månedsarkiv: december 2013

Respekt for de døde

Længere nede kommer der billeder fra et par gravsteder, så er du advaret, hvis du ikke er til den slags.

I søndags var vi en tur på kirkegården. Ikke fordi hverken min mand eller jeg har nogle illusioner om, at det er her vi finder vores afdøde slægtninge, det er egentlig mest pga. vores børn. Vores børn har ikke mødt, eller kan ikke huske de to oldemødre, som vi altid besøger, og jeg ser vores to ture om året til kirkegården som en mulighed for, at snakke lidt om liv og død, at mindes de skønne damer, hvis grav vi besøger, og på en eller anden måde lære vores børn noget om at mindes og respektere de døde i familien.

Døden er temmelig tabu belagt, synes jeg. Men det er vel noget, man på en eller anden måde må forholde sig til. Og det er ikke noget, man normalt lige snakker om over aftensmaden. Ja, lige bortset fra at Ronja snakker temmelig meget om død og engle for tiden. Men jeg kender ikke helt reglerne for det med død, og jeg vil rigtig gerne, at jeg kan snakke lidt naturligt omkring det til mine børn.

Vi havde ikke lige fået snakket om reglerne på kirkegården inden vi gik derind. Den slags er ret vigtigt i vores familie, det med lige at sige sådan noget… Nu går vi ind på kirkegården, her skal man ikke råbe eller løbe, men vi kan sagtens snakke og spørge… agtigt noget. Lige pludselig gik der gemmeleg i den, og inden jeg vidste af det, sprang Bertram frem fra en stor sten og brølede BØØØØH. I samme sekund havde jeg ud af øjenkrogen set to damer, der ordnede et gravsted meget grundigt, og jeg vidste med det samme, at det var et nyt gravsted, dvs. en nylig død. Og jeg fik selvfølgelig bedt Bertram være stille, for der er altså BØØØØH regler på kirkegården, også selvom JEG mener, man godt må være glad der. De to damer blev SÅ sure. De skældte ud, og sagde en masse grimme og tarvelige ting. Normalt er jeg typen, der har meget travlt med at forsvare og forklare, så jeg kan overbevise modparten om, at jeg ikke ville være tarvelig, at jeg ikke tog fejl eller hvad det nu kunne være. At få modparten til at se det fra min side. Men heldigvis nåede jeg, at tænke mig om, og bare lade den ligge. De to damer havde det tydeligvis rigtig svært, og det forstår jeg fint. Jeg er bare i tvivl om, om ældre mennesker generelt mener, at børn ikke må være naturlige på en kirkegård? Jeg er med på, at man godt kan vise respekt for andres sorg, og forholde sig i ro, men jeg er også imod, at mine børn skal gå stift og se sørgelige ud, i stedet for at have en naturlig snak. Hvad tænker du?

Vi snakker meget om gravene, læser navne og titler, snakker og forklarer så godt vi kan. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik sat blomster hos både oldemor Ella og oldemor Agnes, og Ronja fik selv konkluderet undervejs, at hun en dag ville møde dem, når hun selv blev en engel. Meget fint, synes jeg.

Hørsholm kirkegård

Hørsholm kirkegård

Hørsholm kirkegård

Hørsholm kirkegård

En rigtig fin gravsten, vi altid snakker lidt om på vores tur.

Simon Spies Hørsholm kirkegård

Simons Spies’ grav, som også altid giver anledning til snak.

Nem hjemmelavet iskonfekt

Har du fået nok af julegodter? Nej vel. Og hvis du stadig har mod på at lave mere, så er her et rigtig lækkert forslag i lchf kategorien.

Her den anden dag skulle jeg smelte chokolade til at trille nogle marcipankugler i (hjemmelavet marcipan i øvrigt, opskriften kan I finde hos Madbanditten) Jeg havde så en lidt for stor gryde til en lidt for lille skål, og da Benjamin lige skulle trille en kugle og hapse, så kom der vand i chokoladen. Det kan chokoladen ikke tåle, så den klumpede sammen med det samme. Jeg prøvede at redde det efter et kort indslag, hvor jeg spillede rollen som en kvinde der havde fået ødelagt sin smeltede chokolade, og min mand spillede  rollen som den stakkels mand, der ikke engang anede, han havde begået en fejl. Gæt selv hvordan den slags udspiller sig…ikke kønt, kan jeg afsløre, men heldigvis en kort affære ved at smide en god klat smør i, og det gav en lækker smeltet chokolade, lidt tykkere og mere cremet end normalt. Det duede til at trille kuglerne i, faktisk blev det en über lækker overtræk. Resten ville jeg blande lidt fløde i og lave en slags trøfler, men så havde jeg ingen fløde! Chokolade skal jo ikke sådan gå til spilde, så jeg hældte det i en lille skål med smørrebrødspapir, og så kunne jeg smelte det igen og blande med fløde dagen efter. Men hey, det smagte jo mega godt, da det blev koldt, så det fik lov at være i fred. Eller dvs. det blev ikke blandet med fløden, men helt i fred fik det nu ikke lov at være haps

Jeg brugte ca. 3/4 del mørk chokolade og 1/4 smør, og så en lille smule kokossirup, men jeg tror helt ærlig, siruppen er ligegyldig.

Bare blande blande, på køl og så vente vente.

Hjemmelavet lchf iskofekt

Havde jeg vidst, jeg lavede iskonfekt, havde det jo været fint at hælde den smeltede chokolade i små forme, men sådan blev det ikke. I stedet kan man skære det ud i bidder eller bare lige hakke en teskefuld eller to af, som billederne måske viser spor af host host.

Kære Dagbog – hvad skaber værdi?

Jeg havde en god lang snak med en dejlig ven i går. En snak der satte nogle tanker i gang omkring værdier i livet. Hvad er det i vores hverdag, der giver os værdi?

Jeg har haft (eller har vel stadig) en periode, hvor mange ting har været rigtig surt. Jeg har nogle ting, der frustrerer mig rigtig meget, som jeg ikke kan få til at gå op i en højere enhed. Jeg ved godt, at jeg hverken lever under filippinske eller syriske tilstande, men jeg kan nu engang kun tage udgangspunkt i mit eget liv. Og mit liv er fyldt til randen med dårlig samvittighed. Jeg fortæller mig selv den dårligst mulige version af de fleste scenarier. Når jeg f.eks. nu har fået mit eget rum herhjemme, efter min mand har flyttet sit kontor ud i verden, så har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare får mig et normalt arbejde, rydder rummet og giver Bertram og Ronja hver deres værelse, i stedet for de stadig skal dele. Og det kan jeg så fortælle mig selv 50 gange om dagen. At det er mit ego, der gør, at jeg har behov for mit eget rum, og at det er piberi, når jeg føler min hals og mave snøre sig sammen ved tanken om et helt almindeligt arbejde med kolleger og arbejdstider.

Men i stedet for at have det elendigt over de valg, i stedet for at have det elendigt over, at jeg ikke ser et almindeligt arbejde som en mulighed lige nu, så må jeg finde værdien i mine valg. Hvad det giver mig af værdi, at jeg arbejder hjemme, hvad det giver min familie af værdi. Og det er ved Gud ikke økonomisk værdi jeg bidrager med lige nu, så værdien må ligge et andet sted. Værdien må bl.a. ligge i, at jeg ikke ender i en depression, fordi jeg skal ud i en verden, jeg ikke kan overskue. Værdien må også ligge i mine forholdsvis korte arbejdsdage. Og så må jeg lige lede videre på det punkt for der fylder den samvittighed lige lidt rigeligt….hmmm.

I stedet for altid at se de praktiske ting i hverdagen, der skal gøres uanset om jeg vil eller ej, som belastninger, der fjerner mig fra de ting jeg elsker at lave, så må jeg finde værdien i dem også. Værdien i at sørge for, at min familie får sund, hjemmelavet mad, selvom det kan betyde lang tid i køkkenet, tid som jeg kunne bruge på alt mulig andet. Men jeg vælger at bruge tiden i køkkenet, for det er det, der giver mig værdi. Og vi vælger at bruge nogle timer i weekenden på rengøring, fordi det giver familien værdi, at her er rent og ryddet, det giver noget overskud, at rodet ikke fylder det hele. Men det må bare ikke overskygge de andre værdifulde ting, som en weekend kan byde på. Så lige så vel som rengøring er en del af weekend programmet, så skal der også være plads på prioriteringslisten til andet. Det giver i hvert fald mig enormt meget værdi, at vi som familie i weekenden laver noget sammen. Vi har en ret ensartet hverdag, hvor alt foregår på samme tid og på samme måde. Det er vigtigt for os alle, at have de rammer i hverdagen. Men det betyder, at vi ikke bruger ret meget tid sammen uden for hjemmet i hverdagene, så det har jeg virkelig behov for i weekenden. Så en udflugt i weekenden giver mig lige så meget værdi som rengøringen gør. Og grunden til, jeg nok har brug for at tænke det lidt på den måde, som bliver lidt liste agtig og struktureret er, at mine tanker ellers bliver et stort miskmask af hvad vi burde, hvad vi skal, hvad vi vil, og det bliver noget frygtelig rod inden i mit hoved. Og det giver absolut ingen værdi for mig at holde weekend på den måde.

En anden del af mit liv, jeg har brug for at værdisætte er motion. Motion er jeg også god til at se som en sur pligt, og som en pligt der kan undværes, skæres væk, for hvis jeg ikke har timer nok i døgnet, så er det den mindst vigtige. Og det er jo noget vrøvl! Og hvis ikke jeg mener, at det at gå en lang tur giver mig en umiddelbart værdi, for det gør det ikke, på den lange bane, så giver det mig den værdi, at jeg får mindre ondt i ryggen, at jeg får frisk luft, at jeg ikke svækker mine muskler, at jeg minimerer risikoen for alverdens sygdomme osv. Det er da en stor værdi, som jeg går glip af. Jeg må vende tankerne lidt på mange områder. Jeg har virkelig haft en periode, hvor det hele bare var surt, næsten uanset hvad det drejede sig om, og helt ærlig, det giver ingen værdi overhovedet.

Jeg har vist mange steder i mit liv, hvor jeg skal finde værdien i det jeg gør. Det kan vel i virkeligheden gøre forskellen på at overleve og at leve? Det tror jeg, i hvert fald for mit vedkommende. Ellers ender dagene med en lidt for lang to do liste, hvor tingene bliver streget, bare fordi de står der og skal laves, og ikke fordi man får følelsen af at tilføre sit liv ægte værdi.

charlie brown

 

Lækker glutenfri kage med julesmag

I weekenden lavede jeg en lækker glutenfri kage, som jeg skulle have med til min mors fødselsdag. Den endte rigtig vellykket, og selvom den næppe kan kaldes low carb, med så stor en mængde dadler der er i, men så er den i hvert fald uden mel og tilsat sukker, og det gør virkelig en forskel for mig.

Jeg fik ikke taget et billede, men jeg havde rester med til syning dagen efter, og der fik jeg taget et par hurtige virkelig tarvelige billeder i køkkenet, inden den blev spist. Bær over med dem, vil Ikke nok?

Her hvad jeg brugte til en mellemstor bradepande.

350 gram dadler

200 gram mandler

1 tsk. vaniljepulver (ikke sukker)

1 dl. kokosolie uden smag (eller anden olie)

saft og skal af en økologisk appelsin

lidt salt og peber

et halvt brev brunkagekrydderi

4 spsk. fiberrigt mandelmel

5 store æg

Tænd ovnen på 160 grader.

Klip mandlerne over i 2-3 stykker hver, og smid dem i foodprocessoren sammen med mandlerne. Kør blandingen så fint som muligt. Tilsæt resten af ingredienserne på nær æg. Kør massen jævn, og tilsæt så et æg af gangen og kør videre til alle æg er tilsat og dejen er ensartet. Hæld massen i en form beklædt med bagepapir og bag den i 35-40 min.

Kagen blev spist helt naturel. Den var også lavet til ære for min fætter, der har Morbus Chron, og der er virkelig mange ting, han ikke kan spise af den grund. Men det ville klæde den med en klat creme fraiche eller med noget smørcreme på toppen. Og ellers så ER den altså rigtig lækker uden noget. Også efter et døgn i køleskabet.

Glutenfri julekage Glutenfri julekage

The old Naantali shop

the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop the old Naantali shop

Da vi var i Naantali i Finland, fandt vi den her lille sjove butik med alt. Det var de utroligste ting, man kunne finde derinde. Små finurlige dimser, store skøre figurer, et signeret billede af Tom Cruise, julepynt, postkort, kaffekopper og andet fra Titanic filmen, Disney figurer, slikkepinde, Elvis og Marylin effekter, lidt Jesus, lidt Finland, kalendere fra 2004, en Tintin samling og jeg kunne blive ved længe. Det var en lille og temmelig dyr butik, men sikke meget tid, vi kunne få til at gå derinde. Og man kan jo ikke gå ud uden noget. Vi fik købt et par magneter, jeg fik lidt juletræspynt, Benjamin fik en Tintin pose til transport af sin frokost på vejen til kontoret. Ja og lidt andet dims.

Jeg er egentlig ikke ret vild med dimsebutikker, men den her var noget ganske særligt. Der var historier fra hele verden, hentet hjem og passet på. Hvis vi var gået derind en 3. gang, så havde vi sikkert fundet en masse nye ting, vi ikke havde set før.

Kaoskartellet er åben

Så, nu er det nu. Min lille butik er åben. Det er med en blanding af ondt i maven og glæde jeg nu trykker på knappen. Den er lille og ny, men fyldt med mit hjerteblod. Jeg håber, I vil kigge forbi ind i mellem, for der kommer hele tiden nye ting på.

Men hermed er Kaoskartellet open for business. Alt er håndlavet af gode kvaliteter, jeg bruger primært designerstoffer for at sikre en høj kvalitet og holdbarhed. Men det kan du læse meget mere om Bag om Kaoskartellet

Kaoskartellet vil med tiden udvikle sig til at handle med andre varer end mine egne, men den røde tråd vil være dansk design af høj kvalitet lavet af danske kreative sjæle. Nu er første skridt taget, og jeg håber, I vil tage godt imod min lille butik.

Kærestetur til Naantali, Finland

Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland Naantaliin, Finland

En gang eller to om året tager vi på kærestetur, manden og jeg. Det er rigtig vigtigt for os, at komme lidt væk alene, hvis parforholdet skal handle om andet end arbejde, børn, mor, far, vasketøj, støvsugning og madlavning. Mon ikke det er vigtigt for de fleste? Heldigvis har vi mulighed for at få vores børn passet i gode trygge hænder ind i mellem, og selvom vi savner hinanden, så er det godt for os alle.

I år har vi været samme sted som sidste år. Vi tog tilbage til Naantali i Finland. Det er virkelig et fantastisk sted. Jeg er helt forelsket i det område. Lyset, duften, luften og stilheden. Det gør mig rigtig godt.

Dagene går med gåture, god mad, spabad, evt. en massage, bøger, kaffe, te og afslapning. Naantali er så vidt jeg kan regne ud egentlig en sommerferie by. Det meste er lukket ned, når vi har været der, men det er skønt, for det er roen og stilheden vi er ude efter. Alt på hotellet er åbent, så vi mangler ingenting.

Flyturen varer ca. 1 time og 10 minutter fra Kastrup til Turku. Derefter er der en kort køretur i taxa til hotellet i Naantali, så det er ganske nemt at komme dertil. Vi boede på Naantali Hotel og Spa, et virkelig dejligt sted.

Vi har nydt det. Virkelig nydt det. Batterierne er ladet op, og vi er klar til en dejlig rolig julemåned med bageri, drillenisse, julekalender, julegaveproduktion, musik, småkager, en masse fødselsdage og sikkert også en lille portion stress, bare lidt.