Respekt for de døde

Længere nede kommer der billeder fra et par gravsteder, så er du advaret, hvis du ikke er til den slags.

I søndags var vi en tur på kirkegården. Ikke fordi hverken min mand eller jeg har nogle illusioner om, at det er her vi finder vores afdøde slægtninge, det er egentlig mest pga. vores børn. Vores børn har ikke mødt, eller kan ikke huske de to oldemødre, som vi altid besøger, og jeg ser vores to ture om året til kirkegården som en mulighed for, at snakke lidt om liv og død, at mindes de skønne damer, hvis grav vi besøger, og på en eller anden måde lære vores børn noget om at mindes og respektere de døde i familien.

Døden er temmelig tabu belagt, synes jeg. Men det er vel noget, man på en eller anden måde må forholde sig til. Og det er ikke noget, man normalt lige snakker om over aftensmaden. Ja, lige bortset fra at Ronja snakker temmelig meget om død og engle for tiden. Men jeg kender ikke helt reglerne for det med død, og jeg vil rigtig gerne, at jeg kan snakke lidt naturligt omkring det til mine børn.

Vi havde ikke lige fået snakket om reglerne på kirkegården inden vi gik derind. Den slags er ret vigtigt i vores familie, det med lige at sige sådan noget… Nu går vi ind på kirkegården, her skal man ikke råbe eller løbe, men vi kan sagtens snakke og spørge… agtigt noget. Lige pludselig gik der gemmeleg i den, og inden jeg vidste af det, sprang Bertram frem fra en stor sten og brølede BØØØØH. I samme sekund havde jeg ud af øjenkrogen set to damer, der ordnede et gravsted meget grundigt, og jeg vidste med det samme, at det var et nyt gravsted, dvs. en nylig død. Og jeg fik selvfølgelig bedt Bertram være stille, for der er altså BØØØØH regler på kirkegården, også selvom JEG mener, man godt må være glad der. De to damer blev SÅ sure. De skældte ud, og sagde en masse grimme og tarvelige ting. Normalt er jeg typen, der har meget travlt med at forsvare og forklare, så jeg kan overbevise modparten om, at jeg ikke ville være tarvelig, at jeg ikke tog fejl eller hvad det nu kunne være. At få modparten til at se det fra min side. Men heldigvis nåede jeg, at tænke mig om, og bare lade den ligge. De to damer havde det tydeligvis rigtig svært, og det forstår jeg fint. Jeg er bare i tvivl om, om ældre mennesker generelt mener, at børn ikke må være naturlige på en kirkegård? Jeg er med på, at man godt kan vise respekt for andres sorg, og forholde sig i ro, men jeg er også imod, at mine børn skal gå stift og se sørgelige ud, i stedet for at have en naturlig snak. Hvad tænker du?

Vi snakker meget om gravene, læser navne og titler, snakker og forklarer så godt vi kan. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik sat blomster hos både oldemor Ella og oldemor Agnes, og Ronja fik selv konkluderet undervejs, at hun en dag ville møde dem, når hun selv blev en engel. Meget fint, synes jeg.

Hørsholm kirkegård

Hørsholm kirkegård

Hørsholm kirkegård

Hørsholm kirkegård

En rigtig fin gravsten, vi altid snakker lidt om på vores tur.

Simon Spies Hørsholm kirkegård

Simons Spies’ grav, som også altid giver anledning til snak.

2 tanker om "Respekt for de døde"

  1. Joan

    Min mening er, at man går stille og roligt på kirkegårde. Man kan selvfølgelig snakke og være glad. Døden er en helt naturlig ting!
    Men, også respektere at andre måske står ved en grav med en helt ny sorg og savn. Jeg lå og ordnede min mors nye gravsted en dag, da 2 meget højtsnakkende og løbende unge kvinder kom forbi. Hvor min mor er begravet, bruger utrolig mange stierne til motionsløb og hundeluftning. Synes jeg ikke er så passende. Jeg ville noget hellere møde din søn der sagde bøh!! Hmm – men det er der nok mange meninger om?
    Kh Joan

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, jeg tror der er rigtig mange holdninger. Og jeg er helt enig i det med respekten, og det var lige præcis den, de to damer følte manglede den dag, og det forstår jeg fint :)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>