En særlig sensitiv snak

Mand, der sker noget i mit liv for tiden. Sådan på den særlig sensitive front. Jeg er i gang med et ret stort projekt, der kommer til at tage lang tid. Nemlig at finde ind til kernen af mig selv, der hvor jeg er ok, der hvor jeg er stærk, der hvor jeg er i balance. Det er ikke noget man lige gør på et par dage. Og det er for mit vedkommende heller ikke noget, jeg kan gøre alene. Jeg har brug for at få bekræftet, at mine tanker omkring mig selv er rigtige. Og det viser sig langsomt, at det er de. Jeg er åbenbart ikke helt tosset, og mine anelser er ikke helt ved siden af. Og det finder jeg langsomt ud af, ved at snakke med folk, der er klogere end jeg er, på det her område. Sikke en lettelse.

Jeg har en del særlig sensitive mennesker i mit liv, sjovt nok. Det er mennesker, jeg kan spejle mig i, det har jeg brug for. Jeg kan se nu, at behovet for at kunne spejle mig i andre, som har det som jeg selv, har været meget større end jeg anede. De mennesker får mig til at føle mig mindre forkert. Hvis jeg hele tiden er i selskab med folk, som slet ikke ved, hvordan det er, at være sådan som jeg er, så får jeg forkerthedsfølelsen. Og den følelse er jeg så helt igennem utrolig træt af! Nogle mennesker i mit liv er kommet længere end jeg er, dem kan jeg trække lidt på. Andre er nået knap så langt som jeg er, de kan trække lidt på mig. Uanset hvor langt man er, kan jeg nu se, at det er helt afgørende, at man har nogle i sit liv, som er som en selv.

Det der med at finde kernen. Det lyder jo vældig fint og sådan, men at skulle finde ind til den styrke, der ligger derinde et sted, uden helt at vide hvordan, det kræver altså hårdt arbejde, og kontakt med de rigtige folk. Nogle kan måske finde hjælp og svar i litteratur om emnet, men det kan jeg ikke. Ikke nok i hvert fald. Jeg er nød til at have nogle, jeg kan stole på og stille spørgsmål om det her liv.

Det er egentlig ikke nyt for mig, at jeg er særlig sensitiv. Det der er nyt for mig, er hvor voldsomt stor betydning det har for mit liv. Før var det noget, der lå lidt ude i kanten af mit liv, nu er det kommet tættere og tættere ind i centrum. Det er der, jeg skal finde svarene. Det er der, jeg helt konkret skal finde svar på, hvorfor nogle situationer er så vanskelige for mig. Og hvordan får jeg så gjort dem mindre vanskelige? Altså på den helt lavpraktiske måde.

Jeg er så heldig, at vores liv er indrettet, så jeg kan undgå mange situationer, som andre ikke kan slippe udenom. Det er jeg evig taknemmelig for. Jeg er f.eks. ikke tvunget til at skulle møde på en arbejdsplads, jeg skal ikke med et fyldt tog om morgenen, jeg kan handle, når der er færrest i supermarkederne osv. Jeg kan sagtens få dårlig samvittighed over, at jeg har den mulighed, for hvad med alle de andre, der ikke har? Men jeg hører gang på gang, at det får jeg ikke noget ud af alligevel. Og det er jo rigtigt. Jeg kan jo for pokker lige så godt trives i det, for hvad er ellers pointen med, at vi har valgt at leve som vi gør? Vi har taget det valg, fordi vi som familie trives bedst sådan, og så kan jeg vel lige så godt gøre det. Altså trives. Være glad, være stolt? Vi er jo ikke kommet sovende til det. Vi har bare taget nogle andre valg.

Jeg håber og tror, at det vil lykkes for mig, at være ok på et tidspunkt. At jeg virkelig finder den styrke i min kerne, som jeg egentlig godt ved, jeg har. At jeg slipper mine lænker, som kun jeg selv kan låse op (med vejledning fra kyndige folk, som ved, hvad de snakker om).

Det blev måske lidt flyvende det her, og jeg ved egentlig godt, at det er nemmere at forholde sig til, når der er nogle konkrete eksempler på, hvordan man kan håndtere forskellige situationer. Det vil jeg gerne komme nærmere ind på de næste måneder efterhånden som jeg forhåbentlig bliver klogere på mig selv og det her emne. Det skal fylde mere her på bloggen, for jeg har på fornemmelsen, jeg har en del særlig sensitive læsere….

hsp

11 tanker om "En særlig sensitiv snak"

  1. Jonna

    Sikke et fint indlæg!
    Jeg var forleden til et foredrag omkring særligt sensitive (børn). Min ældste datter er særligt sensitiv, men er inde i en periode, hvor hun er i balance, så det skaber ikke de store problemer for hende lige nu. Men jeg fik mig noget af en øjenåbner, da damen fortalte om de “nyhedssøgende” – dem, hvor der hele tiden skal ske noget, som hele tiden skal have legeaftaler, osv. Der beskrev hun vores den mellemste så tydeligt, at jeg helt fik gåsehud. Jeg har aldrig tænkt hende, som særligt sensitiv, fordi hun er en pige med rundsave på albuerne og bare vil frem i livet. Hun sidder aldrig stille, og der skal altid ske noget. Men pludselig faldt alle ting på plads omkring hende – hvorfor hun er så sur, græder så ofte, m.m., når hun har haft lange dage i SFO eller mange legeaftaler på en uge. Men det er drønsvært, for hun bliver jo også sur, når hun “bare skal være derhjemme og kede sig”, som hun siger. Så på den ene side, tiltrækkes hun af, at der hele tiden skal ske noget, men på den anden side, kan hun ikke holde til det… Pyha… Der er det nemmere med den store, for hun er bare så god til at sige fra, passe på sig selv og give udtryk for sine behov. Her kunne moderen godt lære noget :-/
    Jeg kan mærke, at der er sket noget med mig de senere år. Jeg trækker mig mere tilbage, har brug for mere alenetid, bliver drænet for energi af mange mennesker, holder mig i yderområderne til større forsamlinger, undgår at være midtpunkt. Ja selv en længerevarende kaffedate med søde veninder gør mig træt og indesluttet bagefter. Godt jeg er pædagog i en specialklasse til daglig. Jeg siger altid til mine kollegaer, at det er det helt rigtige job for mig, da der er struktur, faste rammer, få mennesker, osv. Mine pauser holder jeg helst alene i stedet for på det store lærerværelse. Introvert eller sensitiv, jeg ved det ikke – og det er også ligegyldigt, så længe jeg lærer at lytte til mine behov. Det mærkelige er bare, at jeg absolut ikke altid har haft det sådan. Tværtimod…
    Jeg glæder mig meget til at følge med de næste måneder, og se hvor din rejse bringer dig hen.
    Sikke en lang kommentar – håber du holdt ud.
    Kram til dig, Rikke.

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Min datter er også en af de nyhedssøgende, derfor gik der også længe, før jeg egentlig opdagede, at det var sådan, det hang sammen. Ja eller hun var vel lige blevet 4 eller deromkring. Men det ændrede hele mit billede af hende. For pludselig så jeg mig selv.

      Den særlig sensitive del kan sagtens blusse op og blive mere tydelig efter f.eks. en krise eller andet voldsomt i livet. Mit er bestemt også blevet mere udtalt efter jeg har haft kræft. Det vil så sige, at det nu er temmelig voldsomt, for når jeg ser tilbage, har jeg altid været udtalt sensitiv, jeg vidste det bare ikke, og gjorde alt hvad jeg kunne for at gemme det væk. Den taktik lykkedes så ikke, kan jeg fortælle ;)

      Svar
  2. frk.sveske

    Kære Rikke,
    Tak for det fine indlæg – det var bare så fint og jeg glæder mig meget til at følge dig på din rejse.
    Jeg håber også, at jeg i 2014 kan blive endnu klogere på mig selv. Jeg ved, jeg har flere sensitive træk, men det med at indrette mig efter det, halter jeg stadig efter med. Mere ‘migtid’ skal håndhæves i 2014.
    Da jeg ikke lige har flok med samme træk at trække på, vil jeg se meget frem til at læse med herinde.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Det fylder meget i mit liv og mine tanker for tiden, så jeg håber, jeg får skrevet noget klogt, du kan bruge :)

      Svar
  3. Henriette

    Dejligt indlæg Rikke og tak for det link de delte på FB om HSP lærere – det går jeg og tygger på…. fordi jeg jo aldrig havde betragtet mig som rigtig HSP- ja ja jeg vidste godt at jeg havde nogle sære sider ; at jeg genopbyggede mig mest i freden i urtehaven eller helt alene i den store skov- at jeg ikke bryder mig om store arrangementer at jeg er ekstrem lys følsom- forkert lys – forkerte farver etc slår mig helt ud af kurs.
    Men det var først da jeg fik E som er meget meget HS blev bevidst om at der findes mange variationer… og at jeg nok også selv er en slags.
    Jeg kan ikke lade være med at tænke i forhold til de du skriver Jonna – at måske er vores moderne livsstil med til at gøre folk endnu mere HS ??
    Vi skal være PÅ hele tiden, vi skal dyrke en masse aktiviteter hele tiden- vi fylder flere og flere børn i klasserne- skolerne bliver større og større og nogle af os drukner altså i det. Jeg søger også væk fra det store lærerværelse – jeg kan slet ikke håndtere det ovenpå larm med +25 unger og glæder mig til mine timer i specialklassen hvor der er få børn og RO !

    Svar
  4. Stine

    Rigtig fint indlæg, Rikke. Jeg ser også frem til at følge med. Dejligt at du vil dele!
    Kh Stine

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>