Jeg har taget vejen til venstre

I dag er dag 15 i min 14 dages udfordring. Og da jeg for et par dage siden skrev om dag 9, var det faktisk dag 11. Dagenen flyver åbenbart af sted. Også selvom jeg løber. Og når nu jeg siger, det er dag 15 i min 14 dages udfordring, så betyder det, at jeg fortsætter! Jeg er blevet virkelig glad for at vågne med den løbetur om morgenen, så jeg ser ingen grund til at stoppe. Jeg ved ikke med dig, men jeg er selv vældig imponeret haha. Jeg har aldrig (som i: ALDRIG!) løbet 15 dage i træk, og jeg har aldrig brudt mig om at løbe. (At jeg så ikke har kunne i nogle år pga. ryggen er noget andet). Men ved at lave taktikken om, så jeg løber virkelig kort, men hver dag, så har jeg ændret min indstilling. Planen er opstået efter inspiration fra min mand, der i den grad er transformeret af løb. Han startede i september med at løbe 5 km. HVER dag! Ind i mellem har han taget en svømmedag i stedet, og nu er han så begyndt til boksning en gang om ugen for afvekslingen, men ellers har han løbet hver eneste dag siden september. Selv 1. januar var han ude kl. 7. om morgenen. Bare fordi. Og i lørdags løb han så sin første marathon distance. Jeg er virkelig imponeret. Både over at han klarede en marathon, men i særdeleshed over hans vedholdenhed på de 5 daglige km. Han havde ikke andre mål, end at gøre det igen i morgen. Ikke noget med tider, (han er dog temmelig hurtig!) ikke noget med distancer, det handlede bare om, at få km. i benene. Hver dag! Det har i den grad inspireret mig. Han har taget nogle afstikkere på 10, 15, 20 km. og 30 en enkelt gang, for at blive klar til marathon, men ellers er det de 5, der har drevet ham dertil. Jeg løber så 700 meter i stedet for 5 km. men som sagt, så handler det om noget helt andet for mig. Det handler om mindset. Det handler om, at sætte sig et mål og fuldføre det. Ingen undskyldninger, ingen bortforklaringer, ingen sovepude. Og det gjorde jeg. Jeg fortsætter, fordi jeg for en gangs skyld ikke vil stoppe med noget, som gør mig godt. Det er jeg ellers pokkers god til.

Nå, men det var jo den her snak om vejen ud af komfortzonen, vi kom fra. Og jeg har valgt. Jeg ER gået til venstre, jeg er på vej ud af komfortzonen. På torsdag starter jeg på en 2 årig uddannelse som ID life-coach. Jeg vil hjælpe andre (og mig selv undervejs) med at blive den bedste version af sig selv. Med at sætte et mål og fuldføre. Med at overkomme de hårde dele i livet og komme ud på den anden side. Den dag jeg meldte mig til, var jeg ved at kaste op (for real!!) jeg havde det så dårligt, jeg rystede og kunne næsten ikke få luft. Det er voldsomt angstprovokerende for mig på så mange planer. Jeg skal til at lære noget nyt. Jeg skal til at lære at lære igen! Jeg skal gøre det sammen med 20-30 fremmede mennesker på intensive modulhold. Puha, jeg får helt koldsved bare af at skrive om det nu. Men jeg er også klar. Jeg vil det her. Jeg har egentlig ville det i mange år, men jeg har ikke været klar. Det er jeg åbenbart nu. Så nu gør jeg det. Så kryds fingre for mig på torsdag, hvor jeg drejer skarpt til venstre.

me

3 tanker om "Jeg har taget vejen til venstre"

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>