Feed on
Posts
Comments

Slut fred med din krop?!

Jeg er næppe den eneste, der mener, at det udsagn føles en lille smule op af bakke? Lidt ligesom idéen om, at man får mere energi af at dyrke motion? Den er VIRKELIG op af bakke! Men ved I hvad? Jeg tror faktisk, jeg endelig langt om længe har sluttet fred med min krop! Ja, den er god nok. Faktisk har jeg fundet ud af, at det var mig selv, som i hele mig, jeg skulle slutte fred med, ikke min krop. Kroppen har bare været den fysiske og meget håndgribelige del af mig, som jeg kunne pege fingre af. Det er nemmere at vrænge næse af lårene i spejlet, end det er at vrænge næsen af sjælen eller den inderste kerne. Min ufred med kroppen har derfor været symbolet på alt det, der var og til dels stadig er galt inden i mig. Eller, galt er nok ikke det rigtig ordvalg her længere, for jeg føler mig ikke så gal, jeg føler nærmere en ubalance, som heldigvis er langt nærmere mål end tidligere. Og ved at finde ind til kernen, ved at finde ind i mig igen, så har jeg faktisk sluttet fred med den krop, som jeg har haft det så svært med i så mange år. Ja, faktisk så langt tilbage, jeg kan huske.

Et ganske tydeligt symbol på, at det med det faktisk slet ikke handlede om kroppen er, at da jeg vejede 10 kg. mindre end jeg gør nu, det sted som jeg vil betegne som min ideal vægt set med det gennemsnitlige samfundsøje, faktisk ikke havde det det mindste bedre. Og jeg skyndte mig da også at tage de 10 kg. på igen, for det var både farligt og sårbart at stå der 10 kg. lettere uden at have styr på noget som helst inde i mig. Jeg måtte tilbage til det trygge og velkendte, åbenbart.

Jeg har i virkelig mange år kæmpet med vægten. Og jeg har ikke rokket mig ud af stedet. Jo, et kilo af og på her og der, men ikke noget der for alvor rykkede. Og jeg forstår det nu. Jeg havde fokus det helt forkerte sted. Jeg havde fokus på tallet på vægten, på lårene i spejlbilledet. Jeg havde ikke fokus på mig som et helt menneske. Et menneske med en sårbar sjæl, et menneske, der havde brug for en ekstra tryghed og omsorg, som jeg ikke kunne give udtryk for. Jeg så kun vægten. Vægten er målbar, resultatorienteret og vi skal både passe den rigtige størrelse, have en vis fedtprocent, og så er der noget med BMI og jeg skal komme efter dig. Vi hører det konstant og hele tiden!! BMI kan rende mig! Vægten kan skride af helvede til! Og det kan godt være, jeg kan få et tal på en vægt i et fitnesscenter, der fortæller mig min fedtprocent, men hvad skal jeg stille op med det? For jeg ved nu, at uanset om jeg rammer inden for en eller andet målsætning på et tidspunkt, så vil det ikke gøre mig den mindste smule lykkeligere, og det vil sikkert holde i tre dage, med mindre jeg har fået styr på MIG først! Og så er jeg sikker på, det andet nok skal komme.

At jeg har sluttet fred med min krop betyder ikke, at jeg bare kan lade stå til. Eller at jeg ikke ønsker, at det skal være anderledes. Men mit fokus har rykket sig. Fokus er rykket til at have det godt. Tænk, at fokus ikke altid har været der?? Vi sætter kroppen i kasser og rammer, som den skal passe i og indenfor. Vi måler og vejer, men snakker ikke om, hvordan vi egentlig har det. Og hvordan vi har det om mange år. Alt det med kroppen handler efterhånden kun om vægt. Vi spiser en bestemt kost pga. vægt, vi holder igen pga. vægt. vi motionerer pga. vægt, vi vejer os, vi måler os og vægten kan gøre os mere ulykkelige end noget andet i perioder. Vægten og vægttab kan fylde alt, hvis det får lov. Og her taler jeg vitterlig af erfaring. Men jeg tænkte aldrig over, hvad der egentlig gjorde en forskel for mig som menneske. Hvad der gjorde mig glad. Jeg regnede vel med, at når jeg nåede idealvægten, så var jeg glad. Tja, det var jeg så ikke. Men ved I hvad? Det at finde ind til mig selv igen, det at finde ud af (ganske langsomt) hvem jeg egentlig er, og mærke efter, hvad der er godt og skidt, hvad der gør mig ked af det, hvad der gør mig træt osv, ja DET gør mig glad. Og det er altså uden vægten har rykket sig det mindste. Eller, det ved jeg faktisk ikke, for jeg vejer mig ikke længere.

Fokus er nu på at have det godt. Fokus er på at jeg også vil have det godt, når jeg er 70, 80 og 90 år! Fokus er på at bruge min krop, fordi den har godt af det, ikke fordi jeg skal tabe mig. Fokus er på at røre mig, fordi det gør mig glad, fordi det gør mig skarp, fordi det giver mig energi, IKKE fordi jeg skal tabe mig. Fokus er på sundhed, på mæthed, på lykkefølelse, ikke på at tabe mig. For der findes bare så meget andet her i livet at have fokus på. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad, det betyder ikke, at jeg bare kan tage på, det betyder ikke, at jeg ikke længere er forfængelig, det betyder bare, at det ikke længere styrer mig, og det har givet mig en helt ubeskrivelig frihed.

Næste skidt er, at få repareret de utallige års stress, jeg har udsat min krop for. Den har lidt under, at jeg har givet den ansvar for det hele. Jeg har behandlet den rigtig skidt. Jeg vælger, som så meget andet her i livet, at se det som erfaring, som noget, jeg åbenbart skulle lære. Nu har jeg lært, så nu gør jeg noget andet. Jeg er blevet klogere, og hallelulja for det.

love yourself

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 Responses to “Slut fred med din krop?!”

  1. Jane siger:

    Det er så smukt skrevet Rikke og tillykke med det store ryk. Du er jo et smukt menneske og det er dejligt, at du begynder at se det selv også!

  2. frk. sveske siger:

    Fantastisk indlæg, Rikke <3
    Jeg er selv i processen med at 'smide vægten ud' og finde freden, så jeg ikke fortsat udsætter min krop for det konstante stress det er at hige efter et ideal, som ikke er SUNDT!
    Tak for endnu et brugbart og ærligt indlæg.
    Knus
    - frk. sveske

  3. Christina siger:

    Tak for et fint og ærligt indlæg!!! Du lyder som et smukt smukt menneske

Leave a Reply

*