Månedsarkiv: april 2014

Prana flow yoga

Kan I huske, at jeg for noget tid tilbage meldte mig til yoga? Det går jeg stadig til hver tirsdag aften, og jeg er helt forelsket i det. Jeg går til prana flow yoga, og det viser sig, at det er lige præcis den yoga stil, som min krop havde brug for. Jeg har jo været ret tilbageholden med at starte, fordi jeg var bange for, hvordan både min ryg og mine fødder reagerede, men de bekymringer har næsten jeg ikke længere. Jeg skal nemlig ikke holde hårde stillinger, for prana flow er, som navnet antyder, flydende. Man er hele tiden i bevægelse. Den version jeg går til hedder blid prana flow, så det er nærmest så mildt, som det kan blive.

Men det virker! Altså ikke sådan at jeg nu ikke længere har ondt i ryggen eller skæve fødder, men på den måde, at min krop elsker det. Jeg har det som om, der er forår inden i mig. Alle mine celler åbner sig som bøgeblade, mine muskler bliver vækket til live, jeg kan trække vejret fuldstændig frit. Den her krop på 36 år har været udsat for lidt af hvert. Jeg har ikke været god ved den, og det har sat sine spor. Jeg har røget i 15 år, jeg har drukket cola light i 10 år (KUN cola light), jeg har ikke motioneret, jeg har spist med varierende omtanke, jeg har haft en depression, jeg har haft stress, jeg har haft kræft, jeg har fået hormonbehandlinger for barnløshed etc. Det er ikke ligefrem det, der giver en sund sjæl i en sund krop, men måske er det det, der giver en vågen sjæl i en hårdt brugt krop. Jeg er så bevist om, hvad jeg skal og ikke skal nu, og der er ingen vej tilbage, men det tager tid, at ændre vaner, at bryde dårlige mønstre og jeg skal ikke forlange mere af mig selv, end jeg kan klare. Men jeg har vist mig selv, at jeg kan. Jeg troede faktisk ikke, at jeg ville få bugt med den cola light vane, men det gjorde jeg. Jeg fik nok af at drikke hvad jeg mener er giftig sodavand hver dag, og så stoppede jeg, jeg har ikke set mig tilbage, det er nu 4 år siden.

Så jeg tror på, jeg kan, det er bare et spørgsmål om, hvornår tiden er rigtig og jeg er klar. Nu er jeg så klar til prana flow. Hvis du vil se, hvad prana flow går ud på, så se med her. Ok, det er ikke sådan jeg ser ud, når jeg er til yoga kan jeg godt afsløre, Christine May på videoen har vist dyrket det længere end 6 uger haha. Er det ikke smukt?

 

 

Næsten gratis glæder med børn i ferien – Kronborg

 

Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg

Kronborg

Kronborg er et af mine absolut favoritsteder i Nordsjælland. Jeg elsker at være der. Både når vi skal fiske på en sommerdag, eller når jeg har brug for højt til loftet på en stormende aprildag som i dag. Ungerne og jeg kørte en tur dertil i dag. Jeg trængte til at komme UD! Blive rusket igennem af vinden, og ungerne trængte til at rende frit, og jeg havde ikke lyst til at bruge en formue på projektet. Jeg synes efterhånden, det er svært, at lave noget som familie, uden det koster en masse, men der dur Kronborg hver gang.

Jeg synes virkelig, der er mange sjove ting at lave der for en børnefamilie. Der er en masse at kigge på for ungerne, der er gode bakker at rende i, sten af samle, der er smukke kanoner, Hansen is i cafeen og andet godt. For de voksne er der lækker kaffe i Kafferisteriet, der er små gallerier at kigge i, smukke bygninger og andre fine ting.

Turen kostede mig 14 kr. i parkering, to is, en mandelcroissant og en lille kaffe. Det var så også helt ekstraordinært, at ungerne både fik en is hver og en kage til deling, men sådan blev det i dag, og alle var glade. Vi kunne have rendt deroppe i flere timer, men vi løb tør for parkeringstid, så 1,5 time blev det til. Vi nåede slet ikke ind på slotspladsen, så der ER altså virkelig mulighed for at bruge nogle gode aktive timer næsten gratis.

For et halvt års tid siden var mine unger der med børnehaven, hvor de også var inde på slottet, det var også et stort hit, så det kan bestemt også anbefales.

Hvis man ikke er så nøjeregnende med pengene, så ligger Øresundsakvariet lige ved siden af. Det er klart mine børns ynglingsakvarie, for det er småt! Ikke nogle kæmpe bassiner de ikke kan overskue alligevel, men et lille fint sted med fisk fra Øresund, bum. Man kan røre ved en masse krabber, fladfisk, søstjerner osv, det er virkelig et hit.

God påske derude.

Strandtur i stormvejr

strand strand strand strand strand strand strand

strand

strand strand strand strand strand strand strand

strand

strand strand

 

strand

 

Hvert år tænker jeg “I år tager vi ud, og ser de der køer danse”…hvert år bakker jeg ud. Jeg kan simpelthen ikke overskue menneskemængden, når det kommer til stykket. Heldigvis når jeg at bakke ud, inden jeg får involveret hele familien i projektet, og i stedet kan jeg smide en tur på stranden i puljen. På stranden er der luft. I dag var der måske lige lidt rigeligt luft, men dejligt var det nu alligevel. Der skal egentlig ikke meget til, før ungerne er glade og tilfredse. En beskeden madpakke, en flaske vand, et par spande og skovle, happy days.

20% på alle varer hos Kaoskartellet.dk

Der er 20% på alle varer hos Kaoskartellet fredag, lørdag og søndag ved bestillinger gennem bloggen, på mail: kontakt@rikkeprikke.dk, på IG eller på Kaoskartellets facebookside. Der er ikke rabat ved bestillinger direkte gennem shoppen. Betaling er enten med mobile pay eller ved bankoverførsel.

Rigtig god weekend derude :)

 

Vi mennesker kan klare meget mere end vi kan tåle

Jeg synes, det er helt genialt sagt. Det er lige præcis, den sætning jeg har ventet på.

Jeg har været til foredrag med Chris Macdonald. Sikke en stjerne. Det var rigtig dejligt at se ham live, at mærke hans gode og stærke energi. Og jeg har plukket mig et par guldkorn, som jeg har taget med hjem. En af dem er: “Vi mennesker kan klare meget mere end vi kan tåle”. JA!!

Hele hans udgangspunkt er, at se på, hvad vi mennesker er designet til, og hvad vi så rent faktisk byder os selv. Vi er f.eks. designet til at kunne tåle 1 kilo sukker om året. Ja, om ÅRET! I gennemsnit i Danmark spiser vi 1 kilo om UGEN!! Men vi mennesker er robuste, vi tilpasser os, så derfor kan vi klare det. Problemet er bare, at vi kan ikke TÅLE det. Det gør os syge, trætte, triste, deprimerede, afhængige, stressede. Ofte uden vi overhovedet aner det. Vi vænner os langsomt til det. Vores organer kan heller ikke tåle det, men det opdager vi først, når det er for sent. Vi giver sjældent vores organer ret meget opmærksomhed, det er ikke noget vi tænker på at passe på og pleje, for umiddelbart kan vi jo klare det. Vi kan bare ikke tåle det i længden.

I søndags var Bertram til fødselsdag i det nye legeland, vi har fået i nabobyen. Han var der i 2,5 time. På den tid nåede han at konsumere 1 liter (1 LITER!!) slush ice, en stor cola, en burger, pommes frites og så fik han en slikpose med hjem. Drengen er ikke blevet 6 år endnu. Og det virker lidt som om, at mange ikke sætter spørgsmålstegn ved den slags længere? Har vi accepteret, at det er normalen? For børnene klarer det jo fint, og de vil jo så gerne have det.  Ja, det vil de da, det er jo designet til at de vil købe det og så købe noget mere, og så lidt mere endnu. Problemet er bare, at de KAN IKKE TÅLE DET!!!

Gang på gang føler jeg mig som den hysteriske mor, der ser spørgelser. Men jeg ved, jeg har ret. Derfor blev jeg også så glad, da Chris Macdonald sagde lige præcis de to ting. At vi mennesker kan klare meget mere end vi kan tåle, og at mennesket er designet til at kunne tåle 1 kilo sukker om året. Han er bekymret, og det samme er jeg. Det er nok mere hans opgave end min, at rykke ved befolkningen generelt, men jeg vil i det mindste gerne have lov passe på mine egne børn og skåne dem for alt for meget sukker. Og farvestoffer. Og sødemidler. Og MSG. Og hormonforstyrrende stoffer. Og sprøjtegifte. Og alt mulig andet kemi. Det er virkelig en kamp op af bakke det her, men jeg går hellere end gerne op af bakke, når det drejer sig om mine børns sundhed. Ja, det er ikke bare op af bakke, det er også i modvind, nogle gange med stiv kuling, men sådan er det, det tager jeg med.

Bertram havde dårlig mave dagen efter fødselsdagen, og han vågnede om natten med hovedpine. En 6 årig dreng, der vågner om natte med hovedpine. I rest my case for nu.

Chris Macdonald snakkede også om mange andre fine ting end sukker, bl.a. vejrtrækning, motion, søvn, tv vaner og andet. Jeg var godt underholdt, og jeg blev klogere på nogle områder og blev bekræftet på andre. Jeg vil gerne give en varm anbefaling med på vejen. Jeg ville ønske, han var gået lidt mere i dybden med nogle ting, men sådan er det med de foredrag på 2 timer inkl. pause, det når ligesom kun overfladen.

foodlike products

Nu knirker isen igen

Jeg har sådan en følelse af, at jeg i perioder svømmer rundt i koldt vand under isen. Jeg kan godt holde vejret et vist stykke tid, og jeg vænner mig altid til at svømme rundt dernede, selvom det er koldt, og jeg godt ved, der er en verden oven over. Efter noget tid begynder jeg alligevel at lede efter huller i isen, for det kan blive virkelig koldt og ensomt at svømme rundt dernede. Koldt, ensomt, og hårdt, men alligevel trygt og velkendt.

Ind i mellem finder jeg så et lufthul, stikker hovedet op, og hver gang bliver jeg så glad. Sikke et lys, sikke en duft, sikke en varme. Der er liv deroppe og det gør mig godt. Jeg kravler op på isen, bevæger mig rundt, og hver gang tænker jeg, at her skal jeg være for evigt, her er meget bedre end nede under isen i det kolde vand. Men efter et stykke tid begynder isen at knirke og knase, den rykker på sig. Jeg bliver pludselig i tvivl. Hvad skal jeg gøre, når isen sprækker om lidt? For det ved jeg, den gør. Skal jeg lade mig dumpe ned i det kolde velkendte vand og lade isen lukke sig over mig, og så svømme rundt indtil jeg igen får brug for luft? Eller skal jeg se, om jeg kan finde land, se om jeg kan komme væk fra isen? Hvis jeg skal finde land, får jeg brug for noget at navigere efter. Men måske kan det godt betale sig, at gøre en indsats for det. Jeg ved det ikke. Lige nu knirker isen under mig. Om lidt begynder den at sprække. Jeg skal endnu en gang vælge, om jeg skal lade mig dumpe i, eller om jeg vil kæmpe for at finde land, eller i det mindste hoppe fra én isflage til en anden indtil jeg har tænkt mig godt om.

Det underlige er, at hver gang jeg er på isen, og isen er stærk og solid, så glemmer jeg helt, hvordan der var nedenunder. Jeg tror på, at det er her, jeg skal være for altid. Hver gang. Men gang på gang viser det sig, at det ikke hænger sådan sammen. Gang på gang skal jeg vælge. Jeg skal mærke efter, hvad jeg orker. Jeg har på fornemmelsen, at jeg stadig har et par svømmeture i mig, før jeg er klar til at gå på land….indtil da, vælger jeg at stole på processen.

breathe

Jeg ved det bare!

Jeg havde lagt tøj frem til Bertram i morges.

Bertram: “Mor, du har lagt en kortærmet”

Mig: “Ja, og lynlåstrøjen som du skal tage uden på”

Bertram: “Wappertrøjen?”

Mig: “Øh?”

Bertram: “Yay, det er wappertrøjen”

Mig: “Øh?”

Mig: “Nååår, rappertrøjen?”

Bertram: “Ja, wappertrøjen. Det er sådan en wappere har på. De er mega seje”

Mig: “Synes du rappere er seje?” (Bare skyd mig)

Bertram: “Ja”

Mig (nu med tics): “Jeg synes, ninjaer er sejere”

Bertram: “Nå, men de er også seje. Sådan en ninja wapper”

Mig: “Ok, en ninja wapper. Men rappere er jo nogen der synger”

Bertram: “Er det det??!”

Ok, så vi har lidt tid at løbe på endnu, men jeg VED bare, at Nemesis kommer til at ramme mig så hårdt i nakken for alle de år, jeg udsatte min mor for Metallica (som stadig sparker røv i øvrigt!), og om et par år, så skal jeg høre wap fra morgen til aften fra 1. salen. Jeg VED det bare!!!

Jeg er simpelthen så sur i dag!

Og jeg prøver, at holde lidt lav profil omkring det, for jeg har to syge børn hjemme (som egentlig ikke er syge mere, men fik en ekstra dag hjemme), og det er jo ikke deres skyld, at deres mor havde en carb overdoze i går aftes vel? Og hold nu op, jeg kan ikke tåle det!!! Will I ever learn?!

Jeg er konstant sulten for tiden, for jeg får ikke spist nok fedtstof. Og når jeg er sulten, bliver jeg træt og sur. Og når jeg har syge børn hjemme, får jeg ikke gået ture, og når jeg ikke får gået ture, så får jeg ondt i ryggen og mine ben. Så dér er vi lige nu. Mig, der har to hyperaktive børn hjemme, mens jeg er sur, træt, sulten og har ondt i ryggen.

Desuden jeg er jeg SÅ træt af min computer!! Alt tager dræbende lang tid, jeg kommer ingen vegne. Det er bl.a. derfor jeg ikke får blogget nok for tiden. Jeg har egentlig masser af indlæg, jeg orker simpelthen bare ikke, at starte den op med håndsving, for at se den gå ned tre gange i minuttet bagefter. Og i dag fik ungerne så lov at låne den (det er derfor den er tændt nu). Jeg havde lovet det i går, og så glemte vi det. Så de har siddet ved den, alt i mens mit blod begyndte at koge mere og mere. Og det kan godt være, det ville være en god idé, at snakke pænt til den og om den, så det ikke går helt galt, men jeg er ligeglad. Så nu råber jeg: JEG ER SÅ FREAKING TRÆT AF DIG, DIT GAMLE SKROG!!! Dér, så det sagt. Hjalp  det på mit humør? Nope, ikke det mindste.

Dagen startede ellers fint. Men det er som om hele mit system bliver svækket, når jeg ikke får den rigtige mad, og får gået ture. Det er som om, nerverne sidde uden på huden, og hvis man kommer for tæt på mig, bliver jeg brændt. Jeg opdagede det ikke i morges. Men i løbet af dagen kommer det snigende.

Derudover går jeg med nogle rigtig tunge forstyrrende tanker, som jeg ikke kan finde ud af at slippe. Noget gammelt bøvl fra skoletiden, jeg ikke har lyst til at slæbe rundt på længere, men som pludselig er kommet op til overfladen og er blevet meget aktuelt. Og i dag dukker det op hele tiden. Jeg tror, det handler om, at jeg rydder op for tiden. Både fysisk og mentalt. Der følger virkelig meget med, med sådan en oprydning, og det her er en af de ting, jeg skal have op og vende, helst få smidt ud, og så komme videre. Det forstyrrende i det er, at jeg troede det var et rart og varmt minde, jeg skulle have med mig altid, men pludselig begynder det at gå op for mig, at slet ikke er sådan det forholder sig, det troede jeg bare. Nu tror jeg i stedet, at det er noget, der skal smides ud, for det har slet ikke den værdi, jeg troede det havde, og det gør mig rigtig ked af det. Klogere, men ked af det.

Stol på processen, det har jeg sagt til mig selv længe. Og i al den her oprydning indvendig og udvendig, er jeg forberedt på, at der dukker ting og episoder op, som vil gøre mig ondt og ked af det. Jeg er bare ikke forberedt på, hvornår de kommer. Der er ikke nogen advarsel. Nu er den her dukket op, det er åbenbart der, jeg er nået til, og jeg går lidt i hårdknude. Men jeg stoler på processen, også selvom det her bidrager til en virkelig sur dag, hvor jeg samtidig har spist forkert, og har ondt i ryggen. Nu er mine børn rendt ud og lege, det forstår jeg godt.

past