Jeg er simpelthen så sur i dag!

Og jeg prøver, at holde lidt lav profil omkring det, for jeg har to syge børn hjemme (som egentlig ikke er syge mere, men fik en ekstra dag hjemme), og det er jo ikke deres skyld, at deres mor havde en carb overdoze i går aftes vel? Og hold nu op, jeg kan ikke tåle det!!! Will I ever learn?!

Jeg er konstant sulten for tiden, for jeg får ikke spist nok fedtstof. Og når jeg er sulten, bliver jeg træt og sur. Og når jeg har syge børn hjemme, får jeg ikke gået ture, og når jeg ikke får gået ture, så får jeg ondt i ryggen og mine ben. Så dér er vi lige nu. Mig, der har to hyperaktive børn hjemme, mens jeg er sur, træt, sulten og har ondt i ryggen.

Desuden jeg er jeg SÅ træt af min computer!! Alt tager dræbende lang tid, jeg kommer ingen vegne. Det er bl.a. derfor jeg ikke får blogget nok for tiden. Jeg har egentlig masser af indlæg, jeg orker simpelthen bare ikke, at starte den op med håndsving, for at se den gå ned tre gange i minuttet bagefter. Og i dag fik ungerne så lov at låne den (det er derfor den er tændt nu). Jeg havde lovet det i går, og så glemte vi det. Så de har siddet ved den, alt i mens mit blod begyndte at koge mere og mere. Og det kan godt være, det ville være en god idé, at snakke pænt til den og om den, så det ikke går helt galt, men jeg er ligeglad. Så nu råber jeg: JEG ER SÅ FREAKING TRÆT AF DIG, DIT GAMLE SKROG!!! Dér, så det sagt. Hjalp  det på mit humør? Nope, ikke det mindste.

Dagen startede ellers fint. Men det er som om hele mit system bliver svækket, når jeg ikke får den rigtige mad, og får gået ture. Det er som om, nerverne sidde uden på huden, og hvis man kommer for tæt på mig, bliver jeg brændt. Jeg opdagede det ikke i morges. Men i løbet af dagen kommer det snigende.

Derudover går jeg med nogle rigtig tunge forstyrrende tanker, som jeg ikke kan finde ud af at slippe. Noget gammelt bøvl fra skoletiden, jeg ikke har lyst til at slæbe rundt på længere, men som pludselig er kommet op til overfladen og er blevet meget aktuelt. Og i dag dukker det op hele tiden. Jeg tror, det handler om, at jeg rydder op for tiden. Både fysisk og mentalt. Der følger virkelig meget med, med sådan en oprydning, og det her er en af de ting, jeg skal have op og vende, helst få smidt ud, og så komme videre. Det forstyrrende i det er, at jeg troede det var et rart og varmt minde, jeg skulle have med mig altid, men pludselig begynder det at gå op for mig, at slet ikke er sådan det forholder sig, det troede jeg bare. Nu tror jeg i stedet, at det er noget, der skal smides ud, for det har slet ikke den værdi, jeg troede det havde, og det gør mig rigtig ked af det. Klogere, men ked af det.

Stol på processen, det har jeg sagt til mig selv længe. Og i al den her oprydning indvendig og udvendig, er jeg forberedt på, at der dukker ting og episoder op, som vil gøre mig ondt og ked af det. Jeg er bare ikke forberedt på, hvornår de kommer. Der er ikke nogen advarsel. Nu er den her dukket op, det er åbenbart der, jeg er nået til, og jeg går lidt i hårdknude. Men jeg stoler på processen, også selvom det her bidrager til en virkelig sur dag, hvor jeg samtidig har spist forkert, og har ondt i ryggen. Nu er mine børn rendt ud og lege, det forstår jeg godt.

past

4 tanker om "Jeg er simpelthen så sur i dag!"

  1. Henriette

    AE AE- det kunne næsten være mig der skrev det igår – her var bare ikke 2 unger men hund og ungdame der drev mig tll vanvid med hendes flytten hjemme fra planer-og mig som roder rundt i arbejdsløsheds stressen kombineret med navlepilleri om hvem jeg er og hvor jeg er på vej-og skaod computer- jo tak – her kan man nå og lave kaffe/te mens den loader- derfor får jeg skrevet alt for lidt- bliver SÅ træt .

    Jeg gik en tur og kom hjem og så en god film med tøsen og vågnede op til en ny dag
    Kh

    Svar
  2. frk. sveske

    Årh Rikke, jeg knuselsker dine ærlige og åbne indlæg!
    Jeg kender alt til de pressede perioder med alt for mange dårlige valg for MIG SELV – for der skal jo lige tages hensyn til andre, inden jeg ‘passer på mig selv’.
    Jeg tror på, at vi lærer det en dag, for vi er trods alt bevidste om det og kan se glidebanen komme… some day we gonna act proactive (I hope!).
    Vi må lære at sige ‘mig først’ lige som ungerne (som dog ikke er en del af gamet hos mig).
    Ikke desto mindre, så er PC’en hjemme hos os til stor gene, så falder du over en lækker investering, så del endelige. Jeg er meget nem at friste på den front. Blogging er et af mine frirum og når det bare bliver for bøvlet, så bliver jeg også negativ :(
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jamen, det er dét! Det skal bare ikke være så bøvlet! Mand, jeg bliver også træt. Og så ryger det meste af fornøjelsen altså. Desværre er det ikke lige nu der bliver råd til en ny computer. Men sådan er det, jeg kan ikke få det hele :)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>