Nu knirker isen igen

Jeg har sådan en følelse af, at jeg i perioder svømmer rundt i koldt vand under isen. Jeg kan godt holde vejret et vist stykke tid, og jeg vænner mig altid til at svømme rundt dernede, selvom det er koldt, og jeg godt ved, der er en verden oven over. Efter noget tid begynder jeg alligevel at lede efter huller i isen, for det kan blive virkelig koldt og ensomt at svømme rundt dernede. Koldt, ensomt, og hårdt, men alligevel trygt og velkendt.

Ind i mellem finder jeg så et lufthul, stikker hovedet op, og hver gang bliver jeg så glad. Sikke et lys, sikke en duft, sikke en varme. Der er liv deroppe og det gør mig godt. Jeg kravler op på isen, bevæger mig rundt, og hver gang tænker jeg, at her skal jeg være for evigt, her er meget bedre end nede under isen i det kolde vand. Men efter et stykke tid begynder isen at knirke og knase, den rykker på sig. Jeg bliver pludselig i tvivl. Hvad skal jeg gøre, når isen sprækker om lidt? For det ved jeg, den gør. Skal jeg lade mig dumpe ned i det kolde velkendte vand og lade isen lukke sig over mig, og så svømme rundt indtil jeg igen får brug for luft? Eller skal jeg se, om jeg kan finde land, se om jeg kan komme væk fra isen? Hvis jeg skal finde land, får jeg brug for noget at navigere efter. Men måske kan det godt betale sig, at gøre en indsats for det. Jeg ved det ikke. Lige nu knirker isen under mig. Om lidt begynder den at sprække. Jeg skal endnu en gang vælge, om jeg skal lade mig dumpe i, eller om jeg vil kæmpe for at finde land, eller i det mindste hoppe fra én isflage til en anden indtil jeg har tænkt mig godt om.

Det underlige er, at hver gang jeg er på isen, og isen er stærk og solid, så glemmer jeg helt, hvordan der var nedenunder. Jeg tror på, at det er her, jeg skal være for altid. Hver gang. Men gang på gang viser det sig, at det ikke hænger sådan sammen. Gang på gang skal jeg vælge. Jeg skal mærke efter, hvad jeg orker. Jeg har på fornemmelsen, at jeg stadig har et par svømmeture i mig, før jeg er klar til at gå på land….indtil da, vælger jeg at stole på processen.

breathe

2 tanker om "Nu knirker isen igen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>