Månedsarkiv: maj 2014

Ryd op i dit rod – gør du det?

For mange ting eller for lidt plads, det er spørgsmålet. Måske er det et sted midt i mellem, men vi har afgjort for mange ting. Og de ting vi har, er for uorganiseret. Jeg er ikke god til at regne ud, hvad der er den bedste måde at opbevare mine ting på. Og HVIS jeg så regner det ud, så er det oftest noget, jeg skal ud og investere penge i, og det er jeg ikke altid villig til.

Men hvis jeg tænker den lidt videre. Nr. 1 problem med rod for mig, er at det dræner mig. Rod suger energien ud af mig. Rod kan få mig til at gå helt i stå. Jeg bliver fysisk træt, og sukker en hel masse, når der er for meget rod. Og hvis jeg bliver så drænet af det, så er jeg nok ikke den optimale tilstand til at få nye idéer, være kreativ og dermed tjene flere penge? Måske kan det i virkeligheden godt betale sig, at investere nogle penge i, at få orden på sine sager, hvis det i sidste ende resulterer i mere energi og øget indtjening?

Hvad er det så, jeg skal skille mig af med? Hvad hvis nu, jeg får brug for det en dag? Ja, hvor mange ting siger man ikke det om, og så går der 12 år, og jeg fik stadig ikke brug for det. Jeg har faktisk rigtig mange ting, jeg ikke bruger, ting som ungerne ikke bruger, ting som B ikke bruger. Jeg kunne jo også sælge det? Men så ender jeg ofte med at bruge en masse tid på at have noget til salg, som sjældent bliver solgt. Så står det i en bunke og venter. Så tænker jeg, at jeg kan give det væk, men så kender jeg egentlig ingen, som har brug for det jeg har.

Økonomi spiller også ind ja undskyldningerne er mange Hvis jeg har ting liggende, som har kostet mere end, hvad jeg synes er rimeligt at give væk, så bliver jeg ved at holde på det. Det er simpelthen så tåbeligt, for det bidrager med intet i mit liv længere, tvært imod, det dræner mig jo. Er det mon noget med, at jeg er vokset op i en meget stram økonomi, min mor knoklede for hver en krone, og der var kun lige nok, og nogle gange var der faktisk ikke. Det var fantastisk at få nyt, og det var sjældent, vi smed noget ud. Det har jeg nok taget med mig, men det gavner mig ikke nu. Det bidrager bare til, at jeg har langt flere ting, end jeg skal bruge.

Så er der de ting, der minder mig om noget. Dem er jeg altså virkelig splittet over. Jeg bliver jo ikke yngre, og hvis jeg gennem hele livet skal samle på ting, som minder mig om noget, så ender jeg jo med at drukne i ting. Kunne jeg mon finde en anden løsning? Behøver jeg virkelig have alle de minder stående i form af ting? Jeg bryder mig slet ikke om nips, og har faktisk ikke så meget af det, men alligevel, så er der mange mindeting, som jeg ikke har lyst til at give slip på. Jeg tror bare ikke, det er den rigtige vej frem. Jeg mener, jeg læste i “Ryd op i dit rod med feng shui” at det var en idé, at tage et billede af de ting, og så skaffe sig af med dem. Jeg ved ikke lige, om jeg synes, det er løsningen?

Så er der de ting, som er gået i stykker. Ting, der venter på at blive repareret. Ting, som ikke kan repareres, og egentlig er det møg irriterende, men ligefrem at smide dem ud? F.eks. en af mine cow parade køer, den smukke, der hedder de fire årstider. Den er snublet et par gange, og den mangler nu to horn og et øre. Jeg har muligvis hornene liggende på et hemmeligt sted, øret er vist væk. Får jeg nogensinde limet den sammen? Skal jeg finde skønheden i koen uden horn? Resten af den er jo stadig så fin, men det irriterer mig, at den står og ser ødelagt ud. Det var en gave fra min mor, og jeg er glad for den. Ville du smide den ud?

Så er der fejlkøb. De der ting, der aldrig er blevet brugt, som var en god idé i butikken, men knap så god, da det først kom ind i huset. Det skal jeg jo også af med på en måde. Tøj hører især til i den her kategori. Jeg har virkelig fået ryddet ud i mit tøj for et par måneder siden, faktisk så meget, at jeg næsten ikke har noget tilbage. Det var også derfor, jeg måtte i Vero Moda, for bunken med sommertøj kan faktisk ikke en gang kaldes en bunke længere. Så noget kan jeg åbenbart rydde ud i, men jeg synes, fejlkøb er svært. Igen kommer der noget økonomi ind i det ikke? Men hvad gavn har jeg af det, når det ikke bliver brugt, men bare fylder og dræner? Ingen, absolut ingen.

Jeg kan bare ikke smide gode brugbare og fine ting ud! Det er stik imod min natur! Jeg orker ikke bruge tid på at tage billeder af ting og lægge på nettet for enten at sælge eller give det væk. Det kræver SÅ meget, og ofte er der ikke de store reaktioner alligevel.

Har du løsningen? Jeg vil gerne af med mine ting, og jeg vil gerne, de havner et sted, hvor de bliver brugt af andre.

Har du ryddet op? Har du styr på det med opbevaring? Bliver du også drænet af rod? Lad mig endelig høre, hvis du har nogle gode tips til at skille sig af med ting.

ryd op

Tunfrikadeller med kikærter og en simpel tomatsalat

Tunfrikadeller

Tomatsalat

Helt simpelt og helt vildt godt.

Tunfrikadeller til et par dage:

3 dåser tun i vand

1 dåse kikærter

2 æg

1 løg

1 håndfuld persille

saft og skræl af 1 citron

1 håndfuld rasp eller 1 spsk. fiber Husk

salt

peber

Hæld vandet fra tunen og hæld det i en skål. Skil det fra hinanden til mindre stykker med en gaffel. Blend kikærter, persille, æg, løg, salt, peber og citron i en foodprocessor til det er rimelig fint. Hæld det derefter op i skålen med tun og bland godt rundt. Rør rasp eller fiber Husk i og lad farsen hvile 10 min. Steg tunfrikadellerne i kokosolie eller smør i et 3-5 minutter på hver side til de er gyldne og sprøde.

De kan sagtens smides i fryseren til en anden god gang, eller rester kan bruges til frokost næste dag, hvor de også er glimrende på rugbrød med remolade.

Her blev de serveret med en frisk tomatsalat, som jeg lavede af:

Tomater i tern

Avokado i tern

Finthakket løg

Lidt hakket persille

Olivenolie

Balsamico eddike

Salt

Peber

Det hele blandes nænsomt, lad det gerne hvile uden for køleskabet en halv times tid inden servering.

 

 

 

 

 

Var i Vero Moda…

Og mødte alt for glad, alt for ung og alt for tæt på brunette…

Brunetten: “Nåårh, du faldt lige for den gule farve”

Mig (skræmt): ” øh”

Brunetten: “Ja, du står med den gule i hånden og kiggede op på den anden gule”

Mig: “Ja, der er meget gult”

Mig hvis jeg havde været ærlig: “Gå lige væk”

Brunetten: “Kan jeg hjælpe dig med noget?”

Mig: “Neeej, ellers tak”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Gå nu væk!!”

Jeg skynder mig videre…

Hun render efter…

Jeg tager et par bluser over armen…

Hun sværmer om mig som en irriterende myg!

Brunetten: Vi har også den der i lang, på tilbud.

Mig: “nå ok”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Jeg står med 5 bluser, jeg aner ikke, hvilken du snakker om, gå nu væk”

Jeg går videre…

Hun render efter…

Brunetten: “Nåårh, er det bare hygge, eller er du ude efter noget?”

Mig: “Øhh?”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Hvorfor snakker du til mig? Jeg er jo sur!! Og nej, gu er det ej hygge, jeg går benhårdt efter et resultat her, så jeg ikke behøver komme det næste år. Ligner jeg én der hygger mig??!!”

Brunetten: “Nå, men det kunne jo godt være, der var en særlig anledning.”

Mig: “Ja, altså jeg håber da, jeg kan finde noget, jeg kan bruge”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “SÅ HOLD DOG KÆFT!!!”

Brunetten: “Nå, så du er bare ude og hygge”

Mig: “Øhh?”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Den her butik er ikke stor nok til os begge to, så det sagt.”

Jeg går videre…prøver at finde min kjolestørrelse…

Brunetten: “Skal jeg hjælpe dig?”

Mig: “Nej tak, jeg har styr på det”

Brunetten: “Aaarh, den koksgrå”

Mig: “Ja (??)”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Bare skyd mig nu!!”

Flygter ind i mikro omklædningsrum i 30 graders varme med et par teenagere som nabo, hvis samtale jeg SLET ikke ved komme ind på her, jeg siger bare, godt jeg ikke  var klar over, hvor absolut tåbelige teenagere er, dengang jeg selv var det.

Brunetten: “Nååå, hvordan går det herinde?”

Mig: “Fint”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Hvis du ikke fjerner den hånd fra forhænget med det samme, så brækker jeg den!!”

Brunetten: “Hvordan passer størrelserne?”

Mig: “Det er lidt blandet”

Brunetten: “Nååå, det er lidt blandet.”

Mig: “Ja”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Gå nu væk gå nu væk gå nu væk, gåååå nuuuu væææææk!!”

Jeg havde 10 stykker tøj med ind, fandt en ting, der passede, så jeg måtte op til kassen. Gæt hvem der stod der???

Brunetten: “Skal jeg tage, det du skal have i den her hånd, og det andet i den her?”

Mig: “Jeg skal kun have en ting.”

Brunetten: “Nå, hooold da op.”

Mig: “??”

Brunetten: “Har du set de andre farver?”

Mig: “Jeg er kun ude efter den her.”

Brunetten: “Nå, du er kun ude efter den her. Det er også en dejlig strandkjole.”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Ha, jeg skal slet ikke på stranden, og jeg tager den på alligevel!!!!”

Venter….

Skal betale, men er mentalt forsvundet ud af butikken et øjeblik.

Brunetten: “Nåååååå, står du lige i dine egne tanker?”

Mig: “Ja”

Brunetten: “Dejligt”

Mig: “???”

Jeg hader Vero Moda.

 

Mallorca, det var lykken

IMG_6761 Mallorca

Mallorca fan

Mallorca fan

Den gamle by

Den gamle by

Mallorca

Bertram tæller sine feriepenge

Bertram tæller sine feriepenge

iPadtid

iPadtid

Morgenmad på altanen

Morgenmad på altanen

Alcudia

Alcudia

Alcudia

Alcudia

Weee

Weee

Jubiii

Jubiii

Mallorca

Nogen graver mens andre smækker benene op

Nogen graver mens andre smækker benene op

Hvaaa, skulle jeg have nogle kiks eller hvad?

Hvaaa, skulle jeg have nogle kiks eller hvad?

Mallorca Mallorca Mallorca Mallorca Mallorca

Godmorgen

Godmorgen

Mallorca Mallorca Mallorca Mallorca Mallorca Mallorca Mallorca

Jeg har været på Mallorca en enkelt gang da jeg var omkring 18 år. Det var det år prinsesse Diana døde, kan jeg huske, for stedet var proppet med englændere i sorg. Det var en tung stemning i de dage. Nå, det var nu en god ferie, men jeg vendte ikke tilbage, og egentlig har Mallorca også haft et noget blakket ry de sidste mange år. Nu er det vist ved at vende, Mallorca er igen en perle i Middelhavet, som er et besøg værd åbenbart.

Grunden til vi valgte Mallorca var, at vi fik en billig afbudsrejse dertil, og flyveturen er kort. Bum. Det var det, vi var ude efter, og så betød det egentlig mindre, om det var Mallorca eller en anden ø i den dur. Vi gik all in på charter, det skulle bare være nemt og afslappende dog ikke så afslappende, at vi skulle have all inclusive, det har vi prøvet en enkelt gang før, den fejl begår vi ikke igen! Det fik vi til fulde. Vi boede 7 km. uden for Alcudia på et meget børnevenligt resort lige ned til den smukkeste strand. Vi lavede ikke dagens gode gerning i den uge vi var der. Vi kunne lige svinge os op til en tur til Alcudia ind i mellem, når det var overskyet, og vi kørte en enkelt cykeltur, men ellers gik dagene ved poolen, på legepladsen og til børnedisko om aftenen. Ungerne havde et brag af en ferie, og så havde vi også. Vi kom alle helt ned i tempo, det var så skønt. Og så er Mallorca godt nok et smukt sted, så det er vist ikke sidste gang, vi kommer der forbi. Men næste gang lejer vi en bil.

Er vi ofre eller har vi et valg?

Jeg kan sgu ikke altid finde ud af det. Måske er det et sted midt i mellem.

For nogle uger siden læste jeg en opdatering på Martin Thorborgs Facebook profil. Han skriver meget om salg, at være selvstændig, virksomhedsudvikling osv. Nogle gange synes jeg, det er fornuftigt, andre gange ikke. Under alle omstændigheder, så var der den her opdatering, som har spøgt lidt hos mig siden, og da jeg læste et indlæg hos den skønne Charlotte, så fik jeg brug for at sætte ord på.

Det jeg læste om hos Martin Thorborg, kort fortalt, handlede om en virksomhedsejer, der solgte softice. Han solgte tre størrelser, lille, mellem og stor. Han var ked af, at han altid solgte den lille version, det var meget sjældent, han fik solgt mellem og stor. Så gjorde han det, at han ændrede navn på størrelserne så de nu hedder børne, lille og stor. Priserne er de samme som de var tidligere på de tre størrelser, så nu koster en børnestørrelse det samme som en lille gjorde før, og den lille koster nu det samme som en mellem gjorde før. Og folk køber stadig, den der hedder lille. Det vil sige, at nu sælger han i princippet flest af dem, der før hed mellem, og dermed får han flere penge i kassen.

Fra et salgssynspunkt, godt gået, det kan jeg godt se, men det viser også noget om, hvor nemme vi som mennesker er at manipulere med. Og det kan godt være, vi mener, vi har et valg, men det har vi på en måde alligevel ikke. Vores hjerner er programmeret til at agere på en bestemt måde. Dermed ikke sagt, at vi ikke har et ansvar, at vi bare er sagesløse ofre, men jeg vil holde på, at så længe vi ikke ved bedre, kan vi ikke gøre bedre. Og selvom jeg selv ved bedre, så falder jeg stadig i fælden.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg kan huske som barn, når vi var ude og sejle, enten til Sverige eller Tyskland, så var det vildt overvældende, at kunne købe så store mængder slik, som man nu engang kan på de færger. Det var noget særligt, noget vi gjorde en gang om året, og jeg udvalgte nøje, hvad jeg ville have med hjem. Poserne var så store, og udvalget så stort, at det næsten var svært at rumme.

I dag ser spothylderne i den lokale Netto sådan ud. Det ligner en færgebutik med store poser af det hele. XL poser, Jumbo størrelser, 45 store chokoladeskildpadder i en æske osv. Og det koster ingenting! Der er helt sikkert nogle mekanismer, der går i gang i hjernen, når vi står der mellem spande med Qualitystreet, og 10 Twix for 40 kr. Vi bliver i den grad manipuleret med, og vi bliver også manipuleret til at tro, at vi har et valg! Der var engang, det var fornuftigt, at samle til dårlige tider, eller sørge for rigelig mad med rigelig energi, når den var tilgængelig, men nu er der mad overalt hele tiden, vi behøver ikke længere samle sammen. Det ved vores hjerne bare ikke endnu. Når vi står der mellem gode tilbud i store mængder, som er fyldt til randen med energi fra sukker, så siger hjernen, at vi skal slå til. Og det gør den hver gang! For rigtig mange mennesker undertegnede inklusiv ind i mellem, er det en daglig kamp, at komme igennem sådan et supermarked, uden at have 45 skildpadder, 3 pakker Oreo´s og 1 kg. M&M´s med ud.

Der er nogle, der ikke bliver påvirket, eller er ligeglade med, at de bliver påvirket, og fred være med det, dem jeg tænker på, er alle dem, der faktisk ikke vil det her! Det er bare så svært, at sige fra, når et urinstinkt presser på. Se bare hvor nemt det var, at få folk til at købe en større softice, kun ved at ændre navnet, ikke størrelsen.

Jeg får sådan lyst til endnu en gang at slå et slag for Hungry for Change, den sætter spot på så mange områder, der virkelig betyder noget i min verden. Hvis du ikke allerede har set den, så synes jeg, du skal gøre det.

Hjemmelavet rejesalat med avokado

 

Hjemmelavet rejesalat

Jeg tænker med gru tilbage på mine fedtfattige dage, hvor rejesalat var en sjælden fornøjelse, for helt ærlig, så er rejesalat bare ikke meget værd uden en god fed mayonaise. Meget har jeg fået til at fungere i en fedtfattig version sådan da, men rejesalat, det blev aldrig rigtig godt. Flottede jeg mig ind i mellem, og købte en rigtig rejesalat hos fiskehandleren, så følte jeg mig altid vældig snydt, for der er godt nok ikke ret mange rejer i, i hvert fald ikke i forhold til prisen. Så, nu hvor jeg med glæde og fornøjelse spiser fedtstof igen, så laver jeg min egen lækre version af en skøn sommer rejesalat.

Her er hvad jeg brugte til en hjemmelavet rejesalat til os 4 med forskellig salat og noget til:

3 poser optøede rejer (dem fra Irma, jeg kan ikke huske mængden i sådan en pose)

1 avokado i tern

3 spsk. Hellmanns mayo

1 spsk. 18% creme fraiche

salt

peber

citronsaft fra 1/4 citron

godt med hakket dild

Alle ingredienser blandes nænsomt, rejerne skal i til sidst, og det er sådan set det. Server med lige det du har lyst til. Jeg havde lavet skåle med agurker, tomater, salater, og ungerne toppede op med nogle pastaskruer. Dejlig nem og let sommermad.

 

 

15 år sgu!

roser roser roser roser roser

I sidste uge havde min mand og jeg både 3 års bryllupsdag og 15 års kærestedag. Det er alligevel noget hva? 15 år. Vi er stadig i udvikling, vi har stadig vores kampe, men vi har også en tro på det her projekt. Vi er ikke verdensmestre i det her med far, mor og børn, men kærligheden er der, og den er der altid nok af. Vi er den slags familie, hvor bølgerne går højt, stemmerne hæves og dørene kan såmænd også smækkes, men vi har også uendelig mange kys og kram os alle 4 i mellem, vi elsker hinanden højt og det lægger vi ikke skjul på. Vi kan græde af frustration, men vi kan også tisse i bukserne af grin. Jeg tager det hele med, for jeg elsker min lille familie herfra og til verdens ende.

Jeg er heller ikke verdensmester til at få blomster foræret. Det er noget, der går tilbage til da jeg havde kræft, og jeg fik så uendelig mange smukke og skønne blomster, men pludselig kunne jeg næsten ikke åbne døren, når det bankede på, af frygt for flere blomster. Det lyder måske utaknemmeligt, men det er det på ingen måde. Nå, sidespring….det jeg ville sige var, at jeg derfor ikke ret ofte får blomster, men jeg blev nu glad og rørt over, at B kom hjem med den her smukke buket roser. Det er som regel mig, der husker vores særlige dage, men den her gang glemte jeg det helt, men han huskede det. Han kom også med lækker chokolade, og det er jeg til gengæld verdensmester i at få. Jeg nåede ikke engang at få et billede, før jeg havde flået pakken op og spist de første stykker. Det var jo fra Peter Beier, så skal det smages!

Ja, der er rod i baggrunden på billedet af blomsterne, og det kunne jeg måske have fjernet, men jeg havde brug for, at billederne er ærlige. For der ER rod i vores liv, både på spisebordet og inde hovedet ind i mellem. Så sådan er det.

Noget om overbevisninger

Jeg har nu været på 2. modul af ID-life coach uddannelsen. Det har været en rutsjebanetur. Egentlig var det stille og roligt op og ned, mens jeg var der, men dagene derefter har været et ordenligt dyk ned, og jeg er stadig fuldstændig drænet. Vi lærte, på det her modul, om overbevisninger, og noget om at give slip på fortiden. Én ting er, at man skal lære en masse, men samtidig skal jeg også forholde mig til 19 andre elever, OG jeg skal stille op som klient hver dag og blive pillet fra hinanden uden altid at blive sat rigtig sammen igen. Jeg siger jer bare, så bliver man altså træt!

Jeg har lært en hel del om at finde frem til andres overbevisninger, men jeg har så sandelig også lært en masse om mine egne! Hvis du er i tvivl om, hvad jeg mener med overbevisninger, så er det de små sætninger, vi går og fortæller os selv hele tiden, sætninger som begrænser os i vores udvikling. Det kan f.eks. være “jeg er ikke god nok til det”, “jeg har ikke tillid til andre mennesker” eller “andre mennesker kan ikke rigtig lide mig”…sætninger i den stil. Overbevisninger er noget vi har troet på længe, og pludselig er det blevet til vores sandhed. Og selvom der måske skulle sidde en enkelt eller to derude, som tænker at de ingen overbevisninger har, så tro mig, det har alle!

Overbevisninger kan bestemt også være positive, men vi koncentrerede os selvklart mest om de negative, for det er dem, der er hæmmende for os, det er dem, der begrænser os, men i en vis grad også beskytter os. Overbevisninger er konklusioner, vi har draget på baggrund af vores erfaringer. Det kan bestemt både være godt og skidt, men de gode hæmmer os ikke i vores liv, det gør de negative så absolut.

Selvom jeg synes, det er rigtig hårdt at stå model til det her, så er det også helt utrolig lærerigt. Jeg lærer så meget, og jeg suger det hele til mig som en svamp. Men det er godt nok tomt og underligt at sidde i stilhed efter 4 så intense dage, og ikke have nogen i sin nærhed, som ved, hvad jeg lige har været igennem. Jeg kan ikke forklare det her til nogen. Det er sikkert også fint nok, og om et par dage, så letter det lidt, men lige nu, der er det svært.

Jeg glæder mig så vildt til at prøve det her på nogen. Jeg har selvfølgelig prøvet det på nogle af de andre elever, og jeg havde en vildt god oplevelse med en af dem, hvor vi faktisk fik fuldstændig fjernet en af hendes meget hæmmende overbevisninger. Den gik simpelthen i opløsning. Det var fedt!! Men jeg glæder mig til at prøve det på helt andre mennesker, jeg glæder mig til at se, hvad det kan føre med sig.

I går aftes var jeg til yoga. Jeg glædede mig rigtig meget, for det giver mig mere, end jeg havde troet muligt. Jeg har det hver gang som om, jeg kommer hjem, når jeg er til yoga. Altså ikke som at mit hjem ikke er hjemme, men hjem i mig selv. Tingene falder på plads, jeg falder på plads. Krop, sjæl, mening, formål mødes på samme tid i mig. Sådan var det også i går, og det trængte jeg i den grad til efter weekendens udfordringer.

body mind

Derudover, så har der været stille her på kanalen, for vi har været en tur på Mallorca. Vi gik all in på charter, men det kan være, der kommer billeder fra det en anden dag.

En Kapha ude af balance

Jeg går ret meget op i det der yoga for tiden. Ikke kun tirsdag aften, men i det hele taget som en del af mit liv. Jeg prøver at ændre nogle mønstre, indføre nogle gode rene vaner, og droppe dem jeg ikke længere har brug for.

I den forbindelse har jeg også kastet mig over Begynder Yogabogen af Karen Pallisgaard, som jeg har lånt af den her labre larve. Jeg har ikke læst bogen færdig, og vil ikke vurdere om det er en god eller ligegyldig bog. Det jeg vil, er at dele et afsnit med jer, eller rettere resultatet af en test. En test i ren damebladsstil, men jeg synes, den ramte så plet, at jeg må dele det med jer.

Først får I lige en ultra kort forklaring på, hvad dosha er, ellers giver det ingen mening. Og hvis du også har brug for at vide, hvad ayurveda er, så må du lige slå det op eller læse bogen.

Uddrag af Begynder Yogabogen: ” Ayurveda siger, at hvert et menneske har en unik konstitution. Den hedder din prakuti. Den repræsenterer hele dit helbred, viser hvordan din krop bedst arbejder på at være sund og viser, hvilke tendenser og konsekvenser det har, når du kommer ud af balance. Din prakuti er din særlige kombination af fysiske og mentale kendetegn, og den er uforanderlig, du kan se den som din (ayurvediske) DNA:

Prakuti er sammensat af tre livsenergier, som hedder doshaer, og styrer kroppens og sindets funktioner og aktiviteter. Og hold nu tungen lige i munden; hvert af de tre doshaer består af to af naturens fem elementer. Hvert dosha har sine egne fysiske og psykologiske kendetegn, og alle mennesker har deres egen dosering af doshaer –  det er din prakuti. Vi har alle tre doshaer i os, men vil typisk have et eller to dominerende – nogen mennesker har dog fuldstændig ligevægt mellem de tre dosha i deres prakuti.”

Så, nu har du en idé om, hvad dosha er. Jeg har taget testen, og min dominerende dosha er kapha. De to andre er vata og pitta. Resultatet af testen omfatter både noget med den bedste kost for kapha, typsike kendetegn, gode rutiner osv.  Jeg kender ikke lige damebladsbranchen eller hvordan man laver den slags test, så det kan da være, det er total simpelt at give mig følelsen af, at det var en god test med et brugbart resultat, men under alle omstændigheder, så kan jeg bruge det her resultat til noget. Den omfatter også kendetegn for en kapha ude af balance, og det er den del af svaret, jeg gerne vil dele med jer. Det er spot on mig, det her. Ja, det er de typsike kendetegn også, men nu vælger jeg den her del.

Så, en kapha ude af balance:

Kunne bo i sin pyjamas, depressiv, grådig, doven, trækker sig ind i sig selv, slimdannelser, lungeproblemer, langsom, sover mere end 9 timer pr. nat, føler sig tung i krop og sind, orker ikke at tage initiativ, passiv, sofakartoffel, trøstespiser, forandringsangst. Tager på i vægt, astma, hudorme, cyster, væskeophobninger, bærer nag, misundelig, tilbagetrukken.

Godt, så fik vi lige konstateret, at jeg er ude af balance!! Bortset fra astma og hudorme, så er det ret meget mig, det der. Ikke det hele på en gang, og ikke hele tiden, men meget af det slæber jeg rundt på i alt for stor grad. Tænk hvis man kunne ryste det af sig? Som en hund, der kommer op af vandet.

Og jeg har altså gennemlæst de andre dosha også, og de lyder helt anderledes, det er ikke sådan at alle passer på alle. Der er ikke noget revolutionerende i det her, men jeg KAN bruge det til noget. F.eks. har jeg i noget tid gået og tænkt, at jeg har brug for en pause fra mælkeprodukter. Jeg har ikke lyst til dem længere og ja, det gælder også smør, og jeg tror, der er en grund til det, når den slags kommer dumpende. I testens resultat under kost, står der så, at jeg skal undgå mælkeprodukter helt. Så, det tror jeg, jeg prøver i en periode. Det bliver vist ikke svært, for jeg har allerede skåret gevaldigt ned, simpelthen fordi jeg ikke har lyst.

Der står mange andre fine ting, som ville gavne sådan en som mig, men jeg kan desværre ikke citere det hele, så hvis du vil vide mere, så må du læse bogen, ik´.

dosha

Billedet er ikke taget fra bogen, det er fundet på Pinterest