Er vi ofre eller har vi et valg?

Jeg kan sgu ikke altid finde ud af det. Måske er det et sted midt i mellem.

For nogle uger siden læste jeg en opdatering på Martin Thorborgs Facebook profil. Han skriver meget om salg, at være selvstændig, virksomhedsudvikling osv. Nogle gange synes jeg, det er fornuftigt, andre gange ikke. Under alle omstændigheder, så var der den her opdatering, som har spøgt lidt hos mig siden, og da jeg læste et indlæg hos den skønne Charlotte, så fik jeg brug for at sætte ord på.

Det jeg læste om hos Martin Thorborg, kort fortalt, handlede om en virksomhedsejer, der solgte softice. Han solgte tre størrelser, lille, mellem og stor. Han var ked af, at han altid solgte den lille version, det var meget sjældent, han fik solgt mellem og stor. Så gjorde han det, at han ændrede navn på størrelserne så de nu hedder børne, lille og stor. Priserne er de samme som de var tidligere på de tre størrelser, så nu koster en børnestørrelse det samme som en lille gjorde før, og den lille koster nu det samme som en mellem gjorde før. Og folk køber stadig, den der hedder lille. Det vil sige, at nu sælger han i princippet flest af dem, der før hed mellem, og dermed får han flere penge i kassen.

Fra et salgssynspunkt, godt gået, det kan jeg godt se, men det viser også noget om, hvor nemme vi som mennesker er at manipulere med. Og det kan godt være, vi mener, vi har et valg, men det har vi på en måde alligevel ikke. Vores hjerner er programmeret til at agere på en bestemt måde. Dermed ikke sagt, at vi ikke har et ansvar, at vi bare er sagesløse ofre, men jeg vil holde på, at så længe vi ikke ved bedre, kan vi ikke gøre bedre. Og selvom jeg selv ved bedre, så falder jeg stadig i fælden.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg kan huske som barn, når vi var ude og sejle, enten til Sverige eller Tyskland, så var det vildt overvældende, at kunne købe så store mængder slik, som man nu engang kan på de færger. Det var noget særligt, noget vi gjorde en gang om året, og jeg udvalgte nøje, hvad jeg ville have med hjem. Poserne var så store, og udvalget så stort, at det næsten var svært at rumme.

I dag ser spothylderne i den lokale Netto sådan ud. Det ligner en færgebutik med store poser af det hele. XL poser, Jumbo størrelser, 45 store chokoladeskildpadder i en æske osv. Og det koster ingenting! Der er helt sikkert nogle mekanismer, der går i gang i hjernen, når vi står der mellem spande med Qualitystreet, og 10 Twix for 40 kr. Vi bliver i den grad manipuleret med, og vi bliver også manipuleret til at tro, at vi har et valg! Der var engang, det var fornuftigt, at samle til dårlige tider, eller sørge for rigelig mad med rigelig energi, når den var tilgængelig, men nu er der mad overalt hele tiden, vi behøver ikke længere samle sammen. Det ved vores hjerne bare ikke endnu. Når vi står der mellem gode tilbud i store mængder, som er fyldt til randen med energi fra sukker, så siger hjernen, at vi skal slå til. Og det gør den hver gang! For rigtig mange mennesker undertegnede inklusiv ind i mellem, er det en daglig kamp, at komme igennem sådan et supermarked, uden at have 45 skildpadder, 3 pakker Oreo´s og 1 kg. M&M´s med ud.

Der er nogle, der ikke bliver påvirket, eller er ligeglade med, at de bliver påvirket, og fred være med det, dem jeg tænker på, er alle dem, der faktisk ikke vil det her! Det er bare så svært, at sige fra, når et urinstinkt presser på. Se bare hvor nemt det var, at få folk til at købe en større softice, kun ved at ændre navnet, ikke størrelsen.

Jeg får sådan lyst til endnu en gang at slå et slag for Hungry for Change, den sætter spot på så mange områder, der virkelig betyder noget i min verden. Hvis du ikke allerede har set den, så synes jeg, du skal gøre det.

4 tanker om "Er vi ofre eller har vi et valg?"

  1. Charlotte Rasmussen

    Kære Rikke
    Skønt indlæg siger jeg bare! Det er så spændende et område, at jeg næsten kan få gåsehud på armene, når jeg tænker på, hvor meget vi bliver manipuleret dagligt. Forleden så jeg en udsendelse (kan desværre ikke huske navnet), hvor man fortalte, at man havde lavet portionerne større, sodavanden og “sports”baren større, fordi folk syntes, det var pinligt at “gå to gange”. Og så købte de mindre. Men ved at forstørre portionerne, så maximerede det salget enormt og vi spiste alligevel op!
    Kærlig hilsen Charlotte

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tak Charlotte. Jeg har en blanding af gåsehud på armene og tårer i øjnene. Der er noget, der er så skævt et sted, og jeg kan ikke altid helt rumme det….
      Tak for din kommentar <3

      Svar
  2. DorteS

    Uha, den er svær! For ja, der er ingen tvivl om, at vi kan lokkes til rigtig meget skidt med små tricks! Men så er der også den modsatte vej, kaldet “nudging”, hvor vi “overtales” til at gøre fornuftige ting med netop samme midler – ting, som vi ellers er enige om er rigtige, men som vi ikke liiige får gjort.
    F.eks. som at man i København og andre byer har tegnet små fodspor hen til skraldespanden – fordi det så får folk til faktisk at tage de sidste skridt hen med deres affald. Se meget mere her – det er faktisk temmelig interessant :)
    http://videnskab.dk/kultur-samfund/nudging-hvordan-far-man-folk-til-aendre-adfaerd
    Så det er vist som med alt andet: Viden kan bruges både til både gode og onde formål… ;)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jamen vi ER bare virkelig nemme at manipulere med. Det giver mig lyst til, at lukke mig inde nogle gange, for jeg bryder mig ikke om det. Noget i mig reagerer voldsomt på det…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>