Var i Vero Moda…

Og mødte alt for glad, alt for ung og alt for tæt på brunette…

Brunetten: “Nåårh, du faldt lige for den gule farve”

Mig (skræmt): ” øh”

Brunetten: “Ja, du står med den gule i hånden og kiggede op på den anden gule”

Mig: “Ja, der er meget gult”

Mig hvis jeg havde været ærlig: “Gå lige væk”

Brunetten: “Kan jeg hjælpe dig med noget?”

Mig: “Neeej, ellers tak”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Gå nu væk!!”

Jeg skynder mig videre…

Hun render efter…

Jeg tager et par bluser over armen…

Hun sværmer om mig som en irriterende myg!

Brunetten: Vi har også den der i lang, på tilbud.

Mig: “nå ok”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Jeg står med 5 bluser, jeg aner ikke, hvilken du snakker om, gå nu væk”

Jeg går videre…

Hun render efter…

Brunetten: “Nåårh, er det bare hygge, eller er du ude efter noget?”

Mig: “Øhh?”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Hvorfor snakker du til mig? Jeg er jo sur!! Og nej, gu er det ej hygge, jeg går benhårdt efter et resultat her, så jeg ikke behøver komme det næste år. Ligner jeg én der hygger mig??!!”

Brunetten: “Nå, men det kunne jo godt være, der var en særlig anledning.”

Mig: “Ja, altså jeg håber da, jeg kan finde noget, jeg kan bruge”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “SÅ HOLD DOG KÆFT!!!”

Brunetten: “Nå, så du er bare ude og hygge”

Mig: “Øhh?”

Mig, hvis jeg havde været ærlig: “Den her butik er ikke stor nok til os begge to, så det sagt.”

Jeg går videre…prøver at finde min kjolestørrelse…

Brunetten: “Skal jeg hjælpe dig?”

Mig: “Nej tak, jeg har styr på det”

Brunetten: “Aaarh, den koksgrå”

Mig: “Ja (??)”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Bare skyd mig nu!!”

Flygter ind i mikro omklædningsrum i 30 graders varme med et par teenagere som nabo, hvis samtale jeg SLET ikke ved komme ind på her, jeg siger bare, godt jeg ikke  var klar over, hvor absolut tåbelige teenagere er, dengang jeg selv var det.

Brunetten: “Nååå, hvordan går det herinde?”

Mig: “Fint”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Hvis du ikke fjerner den hånd fra forhænget med det samme, så brækker jeg den!!”

Brunetten: “Hvordan passer størrelserne?”

Mig: “Det er lidt blandet”

Brunetten: “Nååå, det er lidt blandet.”

Mig: “Ja”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Gå nu væk gå nu væk gå nu væk, gåååå nuuuu væææææk!!”

Jeg havde 10 stykker tøj med ind, fandt en ting, der passede, så jeg måtte op til kassen. Gæt hvem der stod der???

Brunetten: “Skal jeg tage, det du skal have i den her hånd, og det andet i den her?”

Mig: “Jeg skal kun have en ting.”

Brunetten: “Nå, hooold da op.”

Mig: “??”

Brunetten: “Har du set de andre farver?”

Mig: “Jeg er kun ude efter den her.”

Brunetten: “Nå, du er kun ude efter den her. Det er også en dejlig strandkjole.”

Mig, hvis jeg var ærlig: “Ha, jeg skal slet ikke på stranden, og jeg tager den på alligevel!!!!”

Venter….

Skal betale, men er mentalt forsvundet ud af butikken et øjeblik.

Brunetten: “Nåååååå, står du lige i dine egne tanker?”

Mig: “Ja”

Brunetten: “Dejligt”

Mig: “???”

Jeg hader Vero Moda.

 

10 tanker om "Var i Vero Moda…"

  1. Kathrine

    Haha, ej jeg ved godt det ikke var en sjov oplevelse, men hvor er det virkeligt sjovt skrevet .. og en historie, jeg tror, vi alle på et eller andet tidspunkt har været udsat for!

    Håber du næste gang får sagt lidt af dine “hvis jeg var ærlig” sætninger, til en SÅ irriterende ekspedient :-)

    Tak for et dejligt grin her fra morgenstunden af…..
    De bedste hilsner fra Kathrine

    http://www.storkebid.dk

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, jeg tror også, jeg næste gang vil sætte en ære i at være bare en smule mere ærlig :D Hvis der bliver en næste gang. Måske jeg bare syr alt mit tøj selv fremover ;)

      Svar
  2. DorteS

    Åhhhhh, hvor kan et genkendes – og åhhhh, hvor er det træls, når man bare gerne vil være i fred! I det mindste fik hun ikke spurgt til, om du havde leggings, underbukser, cardigan, smykker eller måske bare en undertrøje til kjolen! Det mer-salgs-kursus-spørgsmål hader jeg!

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Ja, det undrer mig faktisk, det ikke kom. Måske fik jeg alligevel gjort hende en smule usikker? Hun fik kun spurgt om kjolen i andre farver (det var også alt rigeligt!) og der var ellers både neglelak og smykker og andet dims ved kassen.

      Svar
  3. Jane

    Ha ha, hvor er det sjovt. Og rigtigt!
    Normalt er det heller ikke lige min genre men jeg øver mig på at give mig fuldstændig hen til det. Jeg går simpelthen ALL IN på at få hjælp. Sådan en slags If You Can’t Beat Them – Join Them-strategi og jeg prøver rask væk alle de laksefarvede flæseskjorter, som de foreslår mig. Der er sådan lidt go-with-the-flow over det og jeg kan anbefale dig at prøve det næste gang. Nogle gange finder de oven i købet noget, som er pænt, men som man ALDRIG selv ville have taget ned fra hylden.

    PS. Saint Tropez er bedre til det end Vero Moda.

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jeg har prøvet det Jane, og jeg ender så ofte med, at komme hjem med noget, jeg aldrig får brugt. Den lyse jakke, du ved, er et glimrende eksempel ;)

      Svar
  4. anja

    Total griner. Jeg hader mega meget når de jagter en, det får mig faktisk til at vende om og gå ud af butikken igen. Er også total skrækslagen for, at de kommer og hiver forhænget væk når man er inde i prøverummet…og så deres “hvordan går det derinde”…. For helvede, jeg skal sgu nok spørge, hvis jeg skal bruge dig…arhhhh.

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Jeg har også mest lyst til at stikke af, men det er bare sådan, at der går rigtig lang tid i mellem, jeg kommer ind i de butikker, så når jeg først er der, så skal jeg ligesom benytte mig af muligheden :D Jeg har for nylig smidt stort set alt mit tøj ud, så jeg er virkelig på bar bund, når det kommer til sommertøj, så der er ingen vej uden om. Bortset fra jeg nu er i gang med at sy min egen sommergarderobe. Tænk, at det er det nemmeste :D

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>