Kan du tolke dine egne behov?

Jeg har svært ved det ind i mellem. Jeg har levet helt ude af trit med min krop og med mine behov i så mange år, at jeg ikke altid kan finde ud af, at tolke de signaler jeg får. Det burde være helt simpelt, at kunne mærke, om man er tørstig, ikke? Alene det, at jeg sjældent mærker tørst (og jeg drikker ikke ret meget), burde være et vink med en vognstang og få mig til at se, at der må være signaler, jeg overser?

Jeg kan sagtens tro, at jeg sulten, men egentlig var jeg tørstig. Jeg kan sagtens tro, jeg har brug for noget sødt, men egentlig havde jeg brug for et kram. Jeg kan sagtens få lyst til mad, men egentlig var det fordi, jeg var vred, jeg kan sagtens tro, jeg er træt, men egentlig havde jeg brug for at gå en tur osv osv osv.

Jeg har ignoreret mine behov i så mange år, spist helt tosset uden fedtstof, drukket cola light i lange baner, røget cigaretter, været inaktiv, spist hjemmebag til det stod mig ud af ørerne. Alt har været med til at dulme, dæmpe signaler, overse, overhøre, jeg har simpelthen ikke kunne mærke noget. Jeg har haft brug for at lægge låg på min verden, så hver gang der dukkede noget ubehageligt op, så tog jeg en lur, drak et glas cola, røg en cigaret eller spiste en bolle. Problemet er bare, at det er lidt, som at tisse i bukserne. Det varmer i ca. 4 sekunder, og så bliver det bare værre, og starter møllen forfra.

Jeg har på fornemmelsen, at det kommer til at tage et stykke tid, det her med at mærke efter igen, men jeg husker jævnligt på den her:

addgoodstuff

Det giver virkelig god mening, synes du ikke? Både når det gælder kost, drikkevarer, vaner, omgivelser, venner? Og selvom det virker fuldstændig logisk for mig nu, så var det virkelig en øjenåbner. Jeg har tidligere haft det sådan, at for at noget var godt og virkede, så måtte jeg fjerne noget. Jeg skulle fjerne fedtet det var dengang jeg mente fedt var farligt, colaen, cigaretterne, sukkeret, følelserne osv. Til sidst var der bare ikke noget tilbage, ikke andet end en virkelig sur udgave af mig. Sur og træt, og helt forvirret på signalerne. Men ved at tilføje det gode ting, fik jeg mindre og mindre lyst til de dårlige ting. Når jeg pludselig mærkede, hvordan de gode ting gjorde mig godt, så var der egentlig ikke nogen vej tilbage.

Og helt ærligt, jeg plasker stadig i med en pose chips eller hjemmebagte boller, og sådan er det. Jeg kan se, at mange rundt omkring kalder det at synde, det har jeg nu aldrig forstået. For mig er det ingen synd. Det er et dårligt valg, men et valg, og nogle gange vælger jeg bare at tage følgerne af det valg med. Andre gange tillægger jeg det den slags lagring i min hjerne, som Charlotte skriver om her.

Jeg synes langsomt, jeg begynder at løsne op for den knude, der er bundet omkring mine signaler og behov. Jeg synes langsomt, jeg finder ud af, at det hjælper ikke, at spise når jeg er tørstig eller at sove, når jeg skal have luft, men det kan virkelig være svært at lære. Og det gælder jo ikke kun i forhold til sult og tørst, det gælder også i forhold til omsorg, i forhold til at sige til og fra, ja og nej. Det har krævet meget mere af mig, end bare at begynde at spise fedtstof, men det var en start! Ind med fedtet, ud med colaen, det i sig selv gjorde en kæmpe forskel. Men det kræver også, at jeg tør se de ting i øjnene, som jeg har dulmet og lagt låg på så længe, og det er mindst en lige så hård omgang.

Kan du genkende, det jeg skriver om? Lad mig endelig høre i en kommentar, hvis du har lyst til at dele.

 

9 tanker om "Kan du tolke dine egne behov?"

  1. frk.sveske

    Hej Rikke,
    Jeg er heller ikke god til at lytte. I løbet af den forlængede weekend, har en klog dame fået mig til at indse, at jeg bør lytte – for jeg er/ var på vej ud af den gale sti.
    Med Whole30 skulle kroppen i hvert fald ikke stresses af kosten (bortset fra sulten hos mig), men hvad nytter det, når jeg stresser den med overdreven træning. Betaler dyre behandlere for bekæmpelse af infiltrationer (konsekvens af stresset krop).
    Min liste er meget længere – jeg spiser også, når jeg har brug for kram og alle de andre situationer du nævner. Men hold op, jeg kan mærke mig selv meget bedre efter farvel til sukker og go’ dag til LCHF. Der er stadig meget at lære, men lige nu tager jeg skeen i den anden hånd og mærker hvordan det føles på min krop.
    Tak for skønt indlæg.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Dejligt du er stoppet op, hvis du alligevel kan mærke, du er på vej den gale vej.
      Jeg har i mange år ledt efter løsningen uden for mig, men jeg har nu fundet ud af, den findes inde i mig. Det betyder ikke, at det hele er løst, men jeg kan ikke spise mig ud af det, løbe mig ud af det, mindfullnesse (er det mon et ord?) mig ud af det. Jeg er nød til at dykke dybt, også når det gør ondt.

      Svar
  2. frk.sveske

    P.S. Det der citat følger også mig. Tilvalg frem for fravalg. Mere rigtig mad må da skubbe det mindre gode ud efterhånden… I HopE!

    Svar
  3. louise

    Hej Rikke
    Supergodt og meget vedkommende indlæg. Har ligesom dig brugt en del af mit liv på cigaretter/sukker og andre dulmende stimulanser. Jeg har været vegetar, fedtfornægter, sugarholic og alt muligt andet fordi jeg ikke var i stand til at lytte og blev også sur tvær og havde følensen af fysisk utilfredshed hele tiden. Lykken har altid boet i mig heldigvis – men det har godt nok taget mig nogle år at lytte til hylsteret!!! Jeg mener selv at være godt på vej og som Frk Sveske siger er det whole30 også en øjenåbener på vejen. I de perioder jeg spiser meget “clean” bliver jeg fyldt med tanker og ideer og bliver egentlig lidt filosofisk. Dynen eller tågen letter og jeg bliver helt klar på 1. etage. Jeg har egentlig været lidt overrasket over den store forandring denne gang. Bliver jo helt spirituel af al den rene mad :) Tænk at den rene mad gør mig så meget bedre i stand til at mærke kroppen og egne behov?!? For det sker as we speak i mig lige nu. Spiser når jeg er sulten drikker når jeg er tørstig og græder også lige lidt når der er brug for det :) Lang smøre, men du fik lige sat en del tanker i gang her hos mig – og tak for det !!
    Mange Hilsener Louise

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Selv tak Louise :)
      Spændende hvad der sker efter de 30 dage?
      Og hvor er det skræmmende, at dit (og Sveskes) projekt er så kompliceret på nogle punkter. At det skal være så besværligt, at leve rent. Scary shit!!

      Svar
  4. Charlotte Rasmussen

    Kæreste Rikke
    Smukt og meget rammende indlæg som gang på gang får mig til at tænke: “ja, det er så naturligt, du er et menneske”. Det sjove (og det burde nok stå i gåseøjne) er, at alle indeholder de følelser og adfærdsmønstre, som du lige netop beskriver her, det er bare ikke alle, der er bevidste om dem og som tør sige dem højt, fordi de tror, det er noget galt med dem. At det er flovt, pinligt, skamfyldt, mangel på styrke osv., men det er kun menneskeligt. Jo mere vi fylder på med sunde ting, som nærer os og får os til at frigive dopamin, jo mere dækker vi det behov som i bund og grund bliver ved med at skrive på os og som ikke stopper, før det bliver hørt. Vi kan vælge at høre dem med ting og adfærd, som har sunde bivirkninger og det modsatte, men det kræver selvfølgelig viden og indsigt og det må jeg sige, at det her indlæg i den grad er vidne til, at du har!
    Kærligst Charlotte

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tusind tak Charlotte! Sikke en dejlig kommentar.
      Jeg har på mange områder i mange år tænkt, at det var nok bare mig, der var underlig, for andre virkede ret velfungerende. Men sådan er det jo slet ikke! Alle har deres eget lort, så lad os ryste posen lidt, og se om vi ikke kan bruge hinanden i stedet for at være så hemmelige.

      Svar
  5. Karina

    Kan i den grad følge dig – for jeg ville ikke have været sygemeldt med stress, hvis jeg havde hørt og anerkendt de signaler, jeg over en meget lang periode fik (det var først, da jeg havde vejrtrækningsproblemer, var utilpas, småsvimmel, osv. at jeg tog min krops reaktioner alvorligt). Jeg kan også sagtens sætte mig ind i den process, det er, at lære at mærke sig selv igen og acceptere og byde velkommen hvadend, som dukker op – og stå ved det, som dukker op, for jeg har skullet igennem den på en front før, og er igennem den på en anden front. Fællesnævneren for begge er dog at mærke efter helt inde i og følge hjertet og stå ved det.

    Rigtig god arbejdslyst og opdagelsesrejse til dig. :-)

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Enig, stress er lige præcis et eksempel på, at man har overhørt rigtig mange signaler rigtig længe. Så er man nået derud, hvor det er farligt. Jeg har selv været der (selvfølgelig, kunne jeg næsten sige), det er et skræmmende sted. Jeg håber, du får løsnet op for gåden, så du slipper ud af det igen. Tak for din kommentar.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>