Særlig sensitives grænser og komfortzone, hvordan mærker man forskellen?

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Efterår i haven

Verden larmer stadig, og der skal ikke meget til at slå mig ud. Det suser for mine ører og mine øjne er tunge. Jeg har haft et par dage, hvor jeg har lænet mig lidt tilbage, ikke forventet ret meget af mig selv, andet end at passe på. Ronja og Bertram var hjemme i onsdags. De hostede og snottede, og mentalt havde de virkelig brug for en dag hjemme! Skolestart er rigtig hårdt. Vi trak stikket og lavede ingenting. Vi brugte et par timer på et tæppe om eftermiddagen udenfor, vi havde marsvinene med, vi læste bøger og spiste is. Noget af tiden lavede vi virkelig ingenting, og det er mine børn faktisk ikke ret vænnet til. De brokkede sig over, at de ikke måtte det ene og det andet, men vi havde helt ærlig brug for ingenting lige der. Og de endte med at nyde det, vi havde en rigtig dejlig dag.

De virker presset og lidt stresset over skolestart og alt det der følger med, og tænk hvis de er lige så fyldte som mig, så er en dag hjemme godt givet ud. Der er i hvert fald ikke plads til mere i mig. Lige nu hvor jeg sidder og skriver,  skulle jeg have været til yoga. Mit elskede yoga, som jeg glæder mig til hver eneste gang. I dag kunne jeg bare ikke. Der er en anden lærer end normalt, en virkelig dygtig englænder, som jeg sikkert ville få en masse godt ud af. Hun skal holde ayurveda workshop hele weekenden, noget jeg ville elske at være med til, men bare at tage et morgenhold, med en fremmede lærer, det kan jeg bare ikke i dag! Som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg helt med på at komme ud af komfortzonen, udfordre sig selv, rykke nogle grænser. Det her havde måske været en mulighed. Men for mig var det for meget, og jeg valgte at lytte til min mavefornemmelse, der sagde mig, at det her var der ikke plads til i dag.

Det er virkelig svært at forklare, hvis ikke man ved, hvad jeg taler om. I dag ville det bare være grænseoverskridende på den forkerte måde, det ville koste mig mere end det ville give mig. Der er noget med at finde balancen mellem på den ene side at rykke grænserne for komfortzonen, og på den anden side respektere, når der bare ikke skal rykkes ved mere lige nu!

Det er en del af, at være særlig sensitiv (jeg er stadig træt af den betegnelse btw, ordet særlig generer mig meget, men anyway…) det med at blive fyldt op af indtryk, at tage det hele ind, uden filter. Det kan være så svært, at rumme verden, når verden larmer for meget og der er ikke andet for, end jeg må trække mig, lade op og så stikke næsen frem, når jeg igen er klar. Det skal på ingen måde blive en sovepude, men jeg ved, der er andre som mig, der gang på gang har overskredet egne grænser for at tilpasse sig normen, og det behøver vi faktisk slet ikke! Jeg ser det så tydeligt på Ronja. Hun er på mange måder en mini mig, og det er hun især, når det kommer til sensitivitet.

Ronja og Bertram startede til svømning i går. Jeg havde ikke regnet med, at Ronja overhovedet ville komme i vandet første gang. Inden svømning startede plaskede de rundt i den anden ende af bassinet og legede med en fra klassen, som også startede i går. Hun var frisk og kæk og på en måde på hjemmebane. Da svømning startede gik klappen ned. Hun kunne slet ikke rumme det, men det var jeg forberedt på. Bertram tager en ting af gangen, og så lukker han resten ude. Det kan Ronja ikke, hun tager det hele ind på en gang. 14 børn hun ikke kender, larm i svømmehallen, 3 fremmede instruktører, svømning hun ikke kunne finde ud af osv. Det hele kommer bragende på én gang som et godstog. Så Ronja sad på kanten i 20 min. og fandt hoved og hale i det hele. Vi snakkede, hun dyppede sig, op igen, snakke, og til sidst hoppede hun i! Hun gjorde det, og hun var SÅ stolt bagefter, at hun havde været til svømning. Og JEG var stolt.

Moren til den anden dreng fra klassen var blevet meget overrasket over, at hun var gået helt i baglås, eftersom hun havde været så kæk i det andet bassin. Og det er lige præcis det, der kan være så forbandet svært ved at være den nyhedssøgende særlig sensitive (ja, der er mange fine betegnelser og etiketter, I know), for med mindre man ved det, så ser man det ikke, og derfor opdages det ikke, hvis hun gentagne gange overskrider sine egne grænser på den forkerte måde. Og det bliver ikke forstået, når hun endelig siger fra. Og det er for pokker en god ting, når hun kan sige fra. Jeg har ikke kunne det som barn, jeg er først ved at lære det nu. Og det er helt ok med mig, hvis hun lærer det noget før!

Nå, nok snak for i dag. Jeg vil bruge resten af min yogatime på at læse. Jeg skal til supervision på uddannelsen på mandag, og jeg føler mig ikke helt i topform endnu.

Rigtig god weekend derude. Og som altid bliver jeg utrolig glad for en kommentar, hvis du har lyst. Og ellers, så tak fordi du læser med!

10 tanker om "Særlig sensitives grænser og komfortzone, hvordan mærker man forskellen?"

  1. Jane

    Jeg synes, det var dejlig læsning og sejt at du hjalp Ronja til en god svømmetime. Hun er heldig, hun har dig :)

    God weekend, søde Rikkeprikke!

    Svar
  2. Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal

    Kender det så godt – dog ikke at være nyhedssøgende og HSP, for jeg er introvert og HSP, men grænserne overskrides nemt med kombinationen nyhedssøgende og HSP, så det var meget, meget flot, at Ronja rent faktisk fandt så meget ro i Jeres 20 minutter, at hun havde overskud til mere. :-) Meget fint, at hun i sin alder kan finde tilbage til et sted, hvor hun kan finde ressourcer uden at overbruge af sig selv igen.

    Jeg skriver på min blog om at være introvert HSP – som voksen, dog, og jeg har gjort og gør meget ud af at forklare, hvordan det påvirker mig i hverdagen, hvordan jeg får hverdagen til at fungere uden at brænde sammen i tide og utide, men at dette ikke altid lykkes, osv. Du er meget velkommen til at læse med.
    Jeg håber, at det er OK, at jeg linker til din blog fra min? :-) Jeg har nemlig ikke selv barn/børn, så på den front vil mine læsere fra dig kunne få et andet perspektiv.

    Mh
    Karina Carmen

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tusind tak for din kommentar.

      Det er selvfølgelig helt i orden, mange tak. Jeg kigger forbi din blog, kan du tro.

      Svar
  3. Jonna

    Flot, Ronja!! Hvor er hun god :-) Rikke, kan du mon lokkes til, på et tidspunkt, at skrive et indlæg om den nyhedssøgende sensitive? Jeg synes det er svært at finde noget information om det…

    Svar
  4. Katrine

    Hej RikkePrikke.
    Jeg har igennem LCHF universet fundet din blog, og du aner ikke hvor glad jeg er for det. Mange ting er gået op for mig (jeg er særlig sensitiv) og du formulerer ofte det jeg går rundt og tumler med.
    Det er rart at læse at man ikke er helt alene. Da man ofte kan komme til at føle det, når folk ikke forstår en.
    Jeg har et spørgsmål, som jeg måske håber at du kan svare på.
    Jeg er 17 år og lige startet i gymnaiset, og pyha hvor er det hårdt med alle de indtryk.
    Jeg har virkelig svært ved at sove om aften, begrund af tankerne jo bare farer rundt i hovedet på en. Og mindre søvn dræner mig bare endnu mere. Det er lidt af en ond cirkel jeg er kommet i.
    Jeg ville høre om du havde et godt råd eller to?
    Jeg spiser sundt og motionere regelmæssigt, og lytter til min krops grænser. Jeg går normalt i seng klokken 21.40-22 og står op 7.00.

    Mvh Katrine

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Hej Katrine,
      Først og fremmest, 1000 tak for din kommentar, det gør mig rigtig glad, at du kan bruge bloggen.

      Gode råd. Jeg har tænkt over det, og har overvejet, hvad jeg ville sige til mig selv, dengang jeg selv startede på HH for 100 år siden. Hvad ville jeg sige til mig selv, hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag?

      Til at starte med ville jeg sige, foren dig med at det er hårdt. Det ER hårdt, det bliver ved at være hårdt, det går ikke væk. Det kan sagtens blive nemmere, men nemt bliver det nok ikke. Bare det at acceptere det, og ikke stræbe efter at det skal være noget helt andet end det er, det kan være en lettelse.

      Så vil jeg sige, at du skal finde en måde, hvor du kommer af med nogle af alle de indtryk igen. Hvis du forestiller dig, at samtlige indtryk du får på en dag, dem tager du med dig hjem i skoletasken, og hvis ikke du tømmer tasken om aftenen, så bliver den tungere og tungere og tungere. Når man fungerer som du gør, så har du ikke mulighed for automatisk at tømme tasken, du skal gøre noget aktivt for det selv. Det er op til dig og det er dit ansvar.

      Det kan f.eks. være ved meditation. En guidet meditation som helt specifikt går ud på, at give slip på dagens indtryk. Jeg har selv en meditation, som jeg har fået foræret, en der ikke sælges i butikker, så jeg har ikke en titel jeg kan give dig, men søg på det. Sig endelig til, hvis du finder noget godt.

      Du skriver, du dyrker motion jævnligt, men ikke hvilken slags. Jeg vil foreslå, du dyrker motion i naturen frem for et fitness center. Der skal være ro og højt til loftet. Her kan du bruge tid på at slippe af med noget af alt det, du kommer til at slæbe med dig, det går knap så nemt med den slags i et fitnesscenter.

      Til sidst vil jeg sige, at du vil have gavn af lidt tid, hvor du ikke laver noget. Bare ingentings tid. Især op til sovetid. Sluk tv, dæmp lyset, træk vejret dybt, find ro og giv slip på dagen.

      Du er velkommen til at skrive tilbage, om du kan bruge det eller ej, det kan jo være, jeg rammer helt ved siden af :)

      Jeg håber, det lykkes for dig :)

      Kh. Rikke

      Svar
  5. Susanne

    Det er befriende at læse dine ord. Jeg kan sætte mig ind i hvert eneste af de ting du beskriver.
    Om grænserne der overskrides og hovedet der kan være for fyldt.
    Det er først for nylig jeg er begyndt at respektere mig selv om min særlige sensitivitet.
    Altid inspirerede at læse med hos dig.

    Svar
    1. Rikke Forfatter

      Tusind tak Susanne, det gør mig utrolig glad, at du kan bruge mine ord.

      At respektere mine grænser, i det hele taget at mærke mine grænser har været og er stadig en lang proces, det skete ikke fra den ene dag til den anden. Jeg skal virkelig stadig koncentrere mig for at mærke efter, hvor den grænse skal være!

      Du har en lang og smuk rejse foran dig, vil jeg tro. Når først det er gået op for dig, så har du nemlig mulighed for også at tage alt det smukke ind, opdage dig selv, blive nysgerrig på, hvad du egentlig kan med det her…så rigtig god rejse til dig, lad mig endelig høre fra dig undervejs.

      Svar

Skriv et svar til Jane Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>