Kategoriarkiv: Øjebliksbilleder

En tur på havnen

I dag har vejret været perfekt sommervejr i mine øjne. 20-25 grader, sol, en sky ind i mellem, en let lun brise, sådan Danmark! Bedre bliver sommeren ikke for mig. Og så inviterede mormor på frokost på havnen, ahmen så når vi da toppen af poppen, hva? Vi spiste lige ved siden af den nye krabbefiskerplads, så det var ikke meget mad ungerne fik spist, og fred være med det. Det andet var sjovere. Jeg spiste derimod rub og stub af min lækre asiatiske salat med rejer i rød karry, sprøde grøntsager og perfekt kogte nudler.

Vi fangede krabber og med vi mener jeg ungerne og deres far, drak saftevand, kastede fiskestangen ud fra molen, stødte på en mink, (der IKKE var i godt humør), spiste is og fangede krabber igen.

Tjek lige havfruen her, der tager et hvil på stenene.

Og nej, jeg tvinger ikke min søn til at tage strømper på i sommervarmen, han VIL have dem på!

Op til flere krabber og en enkelt reje blev det til. Og der var ingen tvivl om, at det var os, der havde fiskerfar med. Han er vild med det shit, og det var tydeligt at se, sammenlignet med de andre fædre. Og det er ikke for at disse  deres rosévin eller deres grissinier gu er det så, men nogle gange har man lov at være stolt af lige præcis sin egen mand, og tænke hold kæft han er lækker, godt det er ham, jeg er sammen med, ik?

En regnvejrstur, et cafebesøg, litervis af hjemmelavet hyldeblomstsaft og en rigtig tarvelig forkølelse

Det er aften, her er langt om længe ro. Jeg er træt! Træt og forkølet. Weekenden har budt på lidt af hvert, først og fremmest for lidt søvn og for meget snot. De to ting kan godt være et rimelig anstrengende udgangspunkt for en weekend, der oven i købet har budt på regn, regn og atter regn, men det lykkedes nu i sidste ende, at få det bedste ud af det. I går aftes fik jeg hældt det sidste hyldeblomstsaft på flasker. Den smager faktisk rigtig godt, men den smager ikke af konventionel hyldeblomstsaft. Jeg har sparet på sukkeret selvom man ikke skulle tro det, og jeg har ikke sparet på citronerne, så den har en blandet smag af sødt, syrligt og bittert. Jeg er ret vild med dens lidt lemonadeagtige smag.

Opskriften, hvis du er til en lidt anderledes hyldeblomstsaft er:

300 gram hyldeblomstbuketter og 4 citroner i skiver overhældes med kogende vand i en 5 liters gryde til den er godt fyldt. Jeg tilsatte også et brev citronsyre. Det er vist ikke nok i forhold til andre opskrifter, men nu lavede jeg jo min egen, og jeg vidste egentlig ikke helt, hvad det skulle gøre godt for. Jeg har rørt rundt i det et par gange om dagen i tre dage. Så hældte jeg det i en saftsi, sådan en oldshool konstruktion, med et klæde på fire ben. Jeg tilsatte 750 gram sukker (ja, og jeg har ikke brugt nær det som mange andre bruger!) Det kogte op og blev hældt på skoldede flasker, som var skyllet i whiskey (i stedet for atamon). Og nu er det bare at starte fra en ende og nyde det. Jeg har tilsat frisk ingefær til en enkelt flaske, det står stadig og trækker.

I dag gik vi 6 km. i regnvejr, ungerne havde løbecyklerne med. Vi var nede hos ænderne og tog en omvej hjem. Bagefter var vi en tur på café, hvor vi fik sandwich, is og kage. Nogle kunne måske tænke, at det oser af overskud, men nej, det var på ingen måde overskud, der var anledningen. Det handlede mere om, at vores hus på mystisk vis var sprunget i luften, ingen gad rydde op, alle var lidt halvsure og trætte og hvis ikke vi var kommet ud af døren, så havde vi revet hovedet af hinanden. Så afsted gik det, ned til ænderne og videre derud af. Der var godt nok et par 4 årige, der var trætte på tilbagevejen. Så langt har de aldrig kørt på løbecyklerne før. De var seje.

Vi var lige kort hjemme og vende, og så afsted igen. Nogle trængte til en lur, og det foregår fint på bagsædet af en bil. Af bevidste omveje gik det afsted til Espergærde, hvor vi landede på en hyggelig café, hvor vi har været før. Vi havde sprunget frokosten over herhjemme, så vi fik både det ene og det andet og faktisk også det tredje. Det var ren fornøjelse og alle var nu i langt bedre humør end et par timer tidligere. Hjemme igen trængte jeg til et hvil. Som de fleste ved, så kan en forkølelse slå benene væk under enhver. Jeg lagde mig til rette på sofaen, ungerne sad klar med Aristocats, og 10 min. senere var der nogen, der snorkede, og det var altså ikke mig!! Den kære mand trængte åbenbart også til en morfar, og jeg sover ikke, så længe børnene er vågne, når han ligger og slumrer. Nå, et hvil blev det da til, men jeg kan godt love jer, at jeg er træt med træt på nu!

Aftenen sluttede af med Øllebrød med flødeskum foran en Pippi film. Det er noget, der bliver sat pris på her i huset. Både øllebrød, men bestemt også de der særlige lejligheder, hvor man får lov at spise foran en film. Og en træt søndag aften med regnen der siler, og en udmattet mor og far, der ikke kunne spise noget som helst, var lige præcis den anledning, der skulle til.

Regnen siler stadig, den bliver vist ved et par dage endnu. Jeg har spist tomatsuppe serveret i sengen, og jeg trænger til en kop te. Man kan nemt blive i tvivl, er det juni eller oktober, jeg spørger bare.

Lækre lilla lupiner

Når man ikke kan få sommer på sådan en søndag i juni, så må man ty til andre metoder. Hurra for enevælde på bloggen, hvor jeg kan få sommer hver eneste dag, hvis jeg skulle få lyst. I går mødte jeg et par af årets sidste lupiner i det fri her i området. Jeg synes desværre, man fra kommunal side, har det med at slå den vilde natur lidt for meget ned, så der bare er pænt og yndigt græs, men det lykkes da ind i mellem, at finde små oaser, hvor der er fred og plads til at udfolde sig. Vilde blomster ser jeg slet ikke nok til. Dengang jeg var barn (ja, det var lige præcis det jeg sagde!), der kunne man samle mange fine buketter af smukke vilde skønheder. Det er muligvis ved at være moderne igen,på kommunalt plan, det der med at have vilde blomster, men det er dælme ikke ret ofte jeg støder på det. Så de fine vilde lupiner, jeg kunne nyde i går, da jeg var på cykeltur med ungerne og deres mormor, var et glædeligt syn. Smukt ik?

London tur-retur

Jeg glemte helt at sige det, men jeg smuttede altså til London i mandags. En 4 dages tur med min kære svigerinde. Det har været en dejlig tur. En tur med fuld fart på, vi har gået 9-10 timer hver dag, heldigvis stort set i tørvejr. Jeg har været i London en enkelt gang før, og jeg kunne huske overraskende meget. Det var første tur for Gittes vedkommende, hun har længe ville opleve London, jeg tror, hun nød det. Vi fik set stort set det, vi havde planlagt, og vi var så heldige med vejret, at vi næsten ikke turde tro det. Første dag var kold og våd, men resten af dagene fik vi både tørvejr, sol og blå himmel. Her er en lille bid af London gennem min linse.

Covent Garden området er klart mit favorit kvarter. Selvom der er en kvart milliard mennesker, så snart solen skinner, så er der alligevel langt mere roligt end nogen andre steder i London. Stemningen er afslappet, der er de bedste butikker, der dufter af mad, og man kan altid finde en eller anden performer at kigge på eller lytte til. Vi havnede dernede hver eneste dag, gik og snuste lidt i markedstingene, luntede bare rundt og nød det.

Vi boede lige “over” Soho, på den anden side af Oxford street. Det var et fint sted, hyggeligt lille hotel, godt placeret i gå afstand til det hele. Og vi gik og vi gik og vi gik. Men er det ikke det man gør? Jeg har i hvert fald aldrig været på storbysferie uden at gå og gå og gå. Men jeg må nok indrømme, at jeg var træt om aftenen! Og jeg var vist ikke den eneste. Men Gitte var også oppe lang tid før jeg var, om morgenen. Jeg lå længe i sengen og vågnede, sov lidt, vågnede lige, vendte mig om, vendte mig igen, bare fordi jeg kunne. Der var RO! (og med længe mener jeg, at vi senest var nede til morgenmad kl. 9, men det er såmænd også længe og roligt nok for mig) Men altså Gitte, hun var oppe et par timer tidligere. Hun var nede for at hente morgenkaffe rundt om hjørnet, men kom inden de åbnede, og de åbnede altså kl. 6, så det sagt. Gitte bruger ikke tiden på at sove, når hun er på ferie!

Jeg har længe været meget vild med Fly London sko! Og i London Har de selvfølgelig en hel Fly butik. Der måtte jeg ind og kigge. Intet var der til mig, intet siger jeg! Come on, en hel butik med Fly sko, og der var ikke noget, jeg bare måtte have. Nå, så var de penge sparet. Til gengæld kunne jeg godt have købt mig et par danske Duckfeet i The Natural shoestore, men det virkede alligevel en smule tåbeligt, især når de ikke var markant billigere end herhjemme.

Vi burde have fået en eller anden form for stjerne af Starbucks, efter alle de besøg, vi har haft hos dem på bare 4 dage. Der er jo ingen tvivl om, at de laver noget nær verdens bedste kaffe (in my book i hvert fald), og der er ikke sparet på Starbucks caféer i London, som der er herhjemme. Der er stort set altid én inden for synsvidde. Fantastisk. Jeg spiser ikke meget af deres kage og sådan, det siger mig ikke ret meget, men deres kaffe! Den ryger lige ned i løgnhalsen, og med de priser, de holder sig derovre, så er det bare om at give den gas, så længe man kan. Ummenum, siger jeg bare!

Bedste måltid var en vegetarburger hos Maxwell i Covent Garden. Der spiste jeg et par gange, da jeg var der med ham den kære mand, dengang inden vi fik børn. Vi kom tilfædigt forbi den sidste dag lige til frokost, og mellem en milliard mennesker, var det ene af de tre borde i solen ledigt. Perfekt afslutning på en dejlig tur. At jeg så trænger til et par dages ferie nu, det er en anden historie…

Ronja og Bertram 4 år

I går blev mine små store musser 4 år! Og stilheden på bloggen skyldes ubetinget forberedelser til den store dag. Børnefødselsdag, helligdage, dårlig ryg og en mand der er i Seattle har været en barsk kombo, så det krævede al min tid at få det stablet på benene. Heldigvis godt flankeret af min mor og svigermor, ellers ved jeg ikke om det var gået op. I hvert fald så havde jeg været så modig, at invitere børnehaven hjem til fødselsdag i går fra 10 til 13, for selvom omstændighederne måske ikke var idéelle, så skal mine børn jo ikke snydes for en fest.

Bertram vågnede kl. 6.45 og sagde: Er jeg 4 år nu mor? Og ja, det er han jo. Han jublede og straks måtte han op og kigge sig i spejlet for at se om han var blevet større. Ronja vækkede vi så med en sang, og hun havde knap åbnet øjnene, da hun spurgte: Kommer børnehaven i dag? Efterfulgt af: Ægtigt? (Hendes version af ægte og rigtigt).

De havde fuldstændig glemt, de skulle have gaver, de var mest interesseret i, om det var nu, vi skulle lave lagkage. Men så kom vi nedenunder til fødselsdagsbord med gaver, og så flyttede fokus sig for en stund. De blev rigtig glade for det hele, heldigvis, for det ER altså ikke nemt, at finde de helt rigtige gaver, synes jeg. Det ser ud til, at det lykkedes.

Her hilser Ronja på husets nyeste beboer, Ida. En fantastisk dukke lavet af Lisbeth Jeg havde ikke selv set den, før den blev pakket op. Dagen forinden havde jeg hentet hende hos Lisbeth, fint pakket ind, men mere om det senere. Ronja blev i hvert fald rigtig glad, og sagde i et stort smil: Hun skal sove hos mig. Sikke en glæde. Hun var rigtig ked af i morges, at Ida måtte blive hjemme fra børnhaven, for de er allerede rigtig fine venner.

Bertram fik en masse forskellige figurer, det er det han ønsker sig, og det han leger bedst med. Han forsvinder ind i en anden verden, og min egen holdning til, at det hele er leg, hvor man skal kæmpe mod hinanden, slås, vinde og tabe lagde jeg fra mig for en stund. Han fik lov at være en vild dreng på 4 år, der fik det han ønskede sig.

Børnehaven kom kl. 10 og vi (min mor og jeg) var stort set klar, tro det eller ej. Til frokost fik de tunfrikadeller (opskrift følger senere), agurker, gulerødder, brød og hummus. De spiste ikke så meget som beregnet, eller dvs. jeg havde nok bare lavet mad lidt i blinde, og der skulle dælme ikke mangle noget. Vejret blev heldigvis nogenlunde, så vi kunne sidde ude og spise. Ingen billeder derfra dog, for det er nok ikke alle, der har lyst til at få billeder af deres børn her på bloggen.

Senere blev der serveret lagkager som ønsket. Det har de snakket om i måneder, at de gerne ville have. Og jeg vil tro, at Bertram spiste 5-6 stykker lagkage i alt i går, inkl et stykke til forret inden aftensmaden. Lagkagerne er lavet af bunde fra bageren (ja, jeg orkede bare ikke at lave dem selv, selvom jeg gerne ville), flødeskum blandet med jordbærmos og knuste markroner, fyld af hakkede friske jordbær og små bananstykker. Og så med en helt klassisk glasur med lyserød og blå krymmel på, lige som de ville have det. Og de var gode. Desuden var der en mini lagkage til Julius, som ikke kan tåle mælk, men han skulle ikke snydes af den grund. Jeg har selv nogle børn med særlige kostvaner, så jeg ved, hvor meget det betyder. Julius fik derfor en lagkage med bananmos, og jordbær, og så havde jeg stukket tre bunde ud af en af de store lagkagebunde. Jeg så det ikke selv, men han blev efter sigende vældig lykkelig, så det var jo dejligt (han havde ellers selv både mad og kage med).

Bertram og Ronja fik en fin gave fra børnehaven. De fik hver en mulepose med et tillykke på, og på den anden side, har alle børnene fra stuen tegnet en lille tegning. Meget fint, og på trods af ansigtsudtrykket på billedet blev de rigtig glade, Ronja er bare ikke altid helt tryg ved, at alle kigger på hende på en gang.

Når der ikke blev spist, blev der leget. Jeg havde ikke arrangeret noget som helst, så langt rakte overskuddet alligevel ikke, men ungerne klarede det i stiv arm. Jeg havde lånt en rutsjebane fra én nabo og et fodboldmål fra en anden, og ellers var der jo den store græsplæne, sandkassen, stuen og ungernes værelse. 14 børn fyldte faktisk forbavsende lidt.

Efter festlighederne troede jeg lige, vi skulle tage en slapper, men næh nej. Bertram og Ronja har fået en cykelkurv hver i gave af deres mormor, (på deres cykler UDEN støttehjul vil jeg lige tilføje), og det inspirerede Bertram til, at han skulle ned i “handleren” og købe noget, der kunne være i hans nye kurv. Godt så, afsted mod byen, forbi biblo, ind i BR (skodbutik, men det er en anden historie), på café og spise is, hjem igen. Mens jeg hentede pizza på italieneren (overskud var nu blevet til underskud!!), så kom farmor og farfar forbi med fodboldtøj og nye kjoler. Hyggeligt besøg.

Vi spiste pizza og lagkage i haven i tilfældig rækkefølge, og senere var der lige plads til et stykke pizza mere, og det blve så indtaget i et hjørne af køkkenet, af en eller anden årsag. En dejlig og hård dag, både for børn og voksne. Vi savnede ham faren, men han ringede hjem og sagde tillykke, det blev de vældig glade for.

Og så var man pludselig mor til et par tvillinger på 4 år, de dejligste tvillinger.

Glimt

Ronja i haven /  årets første grillspyd / smuk stedmorblomst / økologisk Ego Cola fra Emmerys / hjemmelavet vanilje parfait / hjemmelavet vaniljesukker / rabarberkage med vaniljeparfait / fransk kartoffelsalat med krydderurter / smukke Ronja / svigermors flotte syren

Min nye glimt kategori er kopieret fra andre blogs, som har kopieret det fra andre blogs, jeg siger det bare.

Havregrynspandekager

Når katten er ude, danser musene på bordet? I hvert fald er ham faren i Dublin og vi herhjemme fik pandekager til aftensmad. De er rimelig oldshool, ikke så meget fikumdik, det eneste er, at jeg har udskriftet halvdelen af melet med havregryn. Så får de noget mere tyngde og en smule fiber. Bertram assisterede mig, han rørte dejen sammen og hældte det på panden for mig. Vi var et godt team.

Ca. 10 store havregrynspandekager:

3/4 liter mælk

3 dl. havregryn

3 dl. hvedemel

3 æg

lidt salt

1 tsk. vaniljesukker

2 spsk. sukker

Det hele røres sammen med et piskeris og så skal det hvile en halv times tid, så havregrynene suger lidt væde. Se så om konsistensen passer, det er forskelligt hvor store æg er, hvor meget melet suger osv.

Steg i smør eller kokosolie. De her pandekager blev ret tykke og de er lavet på en stor pande, så der skal ikke så mange til at mætte.

Vi spiste dem med friske jordbær, vaniljeis og hjemmelavet jordbær/rabarber marmelade

Der er forskel på teknik, når man spiser pandekager, men ned, det kommer de i hvert fald.

Der er mange gode grunde til at gå en tur

En grund kan f.eks. være, at man har taget imod en udfordring om at motionere 100 km. i april måned, og ryggen brokker sig af pommern til, så man må kridte skoene og komme derud af til fods, i stedet for at sidde på motionscyklen, som er årsagen til at ryggen brokker sig, men som man jo for pokker skal køre på, for at nå de 100 km!! (øjeblik, jeg skal lige trække vejret) Jeg udfordrede ryggen og kørte 15 km. den anden dag, og jeg har nu for anden gang erfaret, at jeg SKAL holde mig på de 10 km, ellers går det galt. Men jeg skal edderbroderme og denondelynme nok nå de 100 km! Og så er det jo godt, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for det er alt for længe siden, jeg har gået en lang tur i høj sol med mit kamera.

Det er billeder fra min faste rute, som nogle nok kan genkende, men den her gang er det med grønne pletter, og farverige blomster. Årstiden er ny, så selvom ruten er den samme (bortset fra en lille afstikker), så er turen alligevel en helt anden.