Kategoriarkiv: Årstiderne

Endnu en kontrol veloverstået på en iskold smuk vinterdag

Sikke en smuk morgen vi havde i dag hva? Her var helt stille, iskoldt og bare så flot. Jeg fik taget et par billeder på vej hjem fra børnehaven. Ja, I har sikkert set det samme, der hvor I var, men jeg deler nu alligevel.

Jeg har været til min sidste 3 måneders kontrol i dag. Det gik godt. Jeg endte faktisk med at føle mig ekstra fin down there, så meget ros fik jeg af onkologen. Nu er der 6 måneder til næste kontrol. Det betyder, at jeg er rykket i en anden statestik over tilbagefald, og det er længe ventet. Og jeg føler mig heldig. Jeg gik rundt derinde på Rigshospitalet og så så mange skæbner. Børn, unge, voksne og olderne. De fejler alt herfra og til månden. Og jeg følte mig heldig. Jeg gik også tænkte på Mira Wanting, hun har vel også haft sin gang derinde. Ligesom så mange andre har. Nogle slipper igennem, så heldig var jeg. Nogle er syge i mange år, nogle bliver aldrig raske. Der er mange skæbner sådan et sted, og jeg følte mig i den grad heldig.

Og jeg skal lige love for, jeg var lettet efter min kontrol. Jeg vidste faktisk ikke, hvor meget det havde presset mig i de sidste dage, men da jeg var færdig, forsvandt min kvalme og en stor knude i maven. Så selvom jeg egentlig ikke troede det, så havde jeg været nervøs. Nu er jeg ikke længere nervøs, nu føler jeg mig ekstra fin. Og heldig.

Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013 Vinter januar 2013

Hjemmelavet chai ekstrakt

I de her dage står der konstant en gryde og smire med chai ekstrakt på mit komfur. Det tager et par timer fra start til slut, men det passer heldigvis sig selv det meste af tiden. Og sikke en duft, det er vist tæt på at være den bedste vinterduft, jeg ved. Og hvorfor laver jeg så så meget? Jo, først og fremmest, så drikker vi det selv, en hel del faktisk. Desuden, så fik de voksne på Ronja og Bertrams stue en flaske hver sidste år, med te til, i julegave, og den ene har forsigtigt ytret ønske om en gentagelse af successen. Nu er det bare sådan, at antallet af voksne på stuen er vokset fra 2 til 3,5, dvs. jeg skal gerne diske op med 4 julegaver. Og det kræver altså en hel del chaibrygning, skulle jeg hilse at sige. Og det dur bare ikke, når man bare ganger op, det bliver den slet ikke kraftig nok af, nej den skal laves i omgange af max 2 liter, siger min erfaring. Og det koger jo ind, det skidt, så der kommer altså ikke 2 liter ud i den anden ende.

Jeg har taget udgangspunkt i den kære Camilla Plums opskrift, hun er altid fantastisk når det kommer til smag og krydderier.

Chai ekstrakt:

2 liter vand

6 hele kanelstænger

2 spsk. hele nelliker

25 hele allehånde

25 hele kardemomme

1-2 stjerneanis

2 dl. sukker

Krydderierne koges op med vandet og småkoger i min. 1 time og lad det derefter stå og trække lidt, måske 10 min. måske 1 time, det er op til dig. Si krydderierne fra, sæt gryden på varmen igen, tilsæt sukker og rør rundt til sukkeret er opløst. Lad det nu stå og koge lidt ind i en halv times tid.

Hvis du skal gemme det eller give det i gave, så hæld det på skoldede flasker.

Når du skal drikke en kop chai, så blander du chai ekstraten med stærk sort te og varm mælk, 1/3 af hver. Det smager af jul, vinter og varme, og det er vel i rimelig høj kurs for tiden. Eller dvs. lige nu er julen ikke i ret høj kurs herhjemme. Hvorfor glemmer jeg hvert år, at jeg faktisk ikke kan lide at bage småkager? Jeg elsker småkager, men der er noget over det der med gentagelsen i småkagebagningen jeg bare ikke er god til. Og i år har jeg endda begrænset mig gevaldigt, og laver kun vanillekranse og pebernødder. Vanillekransene bliver ganske vist ikke kranse, men runde småkager med mandler på, men sådan kan det jo gå, når dejen ikke bliver som den skal, og man kun har en elendig sprøjtepose og et voldsomt temperament at gøre godt med. I dag bager jeg de sidste, og så slut prut med det. Der er sgu heller ingen der har godt af det skidt.

Nu vil jeg ud i verden og få købt et par gaver mere. De er sådan set heller ikke i ret høj kurs lige nu. Jeg har i hvert fald ikke lært noget af at være stresset sidste år i julen. Overhovedet. Måske næste år?

Send mere gløgg

Angry Birds honningkageby. Den stod i lobbyen på vores skønne hotel i Finland. Dejligt med et sted, der ikke er finere, end man har plads til at tage pis på det hele.

Så fik den weekend, da lige ben at gå på. Den har været temmelig julet, skulle jeg hilse og sige. Og hvis man tænker på, at vi både har købt juletræ, smidt kæde på det i haven, bagt æbleskiver, kælket, haft besøg til de der æbleskiver, julepyntet, været til fødselsdag, spist sirupslagkage og klejner, kunne man så ikke forestille sig, at jeg var i et humør og i en tilstand, hvor jeg godt kunne trænge til at ligge på sofaen og læse om Bella og Edward og drikke hjemmelavet gløgg og spise nogle brunekager? Og hvad har jeg lige præcis ikke lavet den her weekend? Gløgg og småkager. Christ.

I næste uge er juleplanerne at få bagt nogle småkager ikke for mange dog, og lave gløgg og chaiekstrakt. Og så skal jeg have testet nogle af Madbandittens fantastiske opskrifter på julekonfekt. Jeg har ikke overskud til selv at opfinde den dybe tallerken, når nu Jane allerede har gjort det, og jeg tester med glæde hendes opskrifter, hun kan sit shit, jeg sværger!

Og så skal jeg have syet noget julegave til Bertram, og jeg skal overveje at sy noget til Ronja. Vi er ude i noget Ninja kostume til Bertram, og det skal nok være grønt, for så kan han jo være grøn Ninjago. Ninjago styrer herhjemme. Og nu vi er ved emnet, er der så nogle, der ved, hvor jeg kan skaffe Ninjago figurer uden at købe store fly eller robotter eller noget med? Han vil gerne bare have de små lego mænd og slangerne. Anyway, en grøn ninjadragt, det må jeg prøve. Det kan der ikke være mange ben i. Vel?

Og Ronja, ja hvilken slags kostume mon hun drømmer om? Et hint kunne være noget der passer til de der skinnende lyserøde klæde ud sko med høje hæle, som hendes mor har købt til hende for en formue. Hun har ikke ønsket sig andet i 3 måneder, og 3 måneder er altså lang tid at ønske sig en eneste ting, når man er 4,5 år.

Der kom vi vist ud på et sidespor. Eller, jeg ved faktisk ikke helt, hvad sporet var til at starte med. Bær over med mig, jeg er træt. Og også lidt tvær over, at jeg ikke har noget gløgg. Og så er der nogen, der har rodet herhjemme. Jeg er sikker på, det er drillenissen, der har været på spil, mens vi var til fødselsdag. Og nu vi er ved drillenissen, så så jeg på Instagram den anden dag, at det åbenbart var en klassiker, at drillenissen farver mælken blå. Det trick kendte jeg så ikke lige, men hey, så farvede jeg da mælken blå. Årh ja de blev overrasket, da det kom ud af kartonen. De er vilde med drillenissen. Jeg tror faktisk, drillenissen ( kom lige til at skrive drikkenissen høhø) er bedre end pakkekalenderen. Måske er det også drillenissen, der har sørget for den omgang lus vi har også lige har klaret i weekenden? I så fald, er jeg pænt træt af drillenissen. (og der kom jeg så til at skrive drillenossen hahaha)

Ok, jeg tror bare, jeg smutter ud herfra, jeg er tydeligvis ikke gammel nok til at skrive herinde i dag. Man skulle tro, grunden til jeg ingen gløgg har, er fordi jeg allerede har drukket det. Det er desværre ikke tilfældet.

Jeg håber, I har haft en forrygende weekende derude i det smukke vinter Danmark.

Vinterhi?

Bedst som jeg havde lyst til at gå i vinterhi, disker naturen op med den smukkeste morgen. Nu er jeg blevet i tvivl, og jeg venter nok et par dage. Men jeg skal da lige love for, den mørke tid har sat sig i krop og sind. Pludselig er jeg blevet mere tyndhudet, pludselig er jeg blevet skrøbelig, og jeg føler, jeg er lige så nem at knække, som et af de frosne græsstrå, jeg fik billeder af her til morgen.

Jeg synes ellers, jeg var ved at være en smule zen-agtig, men jeg er i den grad slået ud af kurs.  Jeg er ved at acceptere, at det er en af vilkårene her i livet, det med at blive slået ud af kurs, og skulle finde vej tilbage, men jeg bliver altid lidt forskrækket, når det sker. Og jeg føler mig ikke forberedt. Det kommer altid bag på mig, når sindet lige tager et skarpt sving mod mørkere tider. Jeg kan heller ikke huske, hvordan jeg plejer at håndtere det, men måske jeg rent faktisk skulle gøre noget aktivt for, at både jeg og mine omgivelser slipper billigt i år.

Noget med nogle gåture, når solen viser sig som i dag, noget med nogle kosttilskud, og noget med at gå ekstra tidligt i seng. Noget med meditation, og noget med lidt ekstra træning og en opprioritering af yoga. Så må vi se, om det gør mig mere omgængelig for mine nærmeste, og giver mig lidt mere ro i mave og sind.

Glimt fra Krogerup

Ungerne og jeg har været på Krogerup Avlsgård i dag, som er en del af Aarstiderne. En hyggelig tur i overskyet, men ellers fornuftigt efterårsvejr. Vi startede med en ordenlig omgang leg i halmballerne, det virker bare hver gang.

Jeg havde lovet ungerne en tur i caféen, så vi gik ind og varmede os og fik kage, varm chokolade og kaffe. Stedet er simpelthen så hyggeligt, roligt og indbydende, at jeg næsten ikke nænner at kritisere, men det var altså ikke det hele der spillede. Ingen af ungerne kunne lide den varme chokolade, og det var helt sikkert fordi, den var grynet. Mælken var ikke varm nok, da den blev hældt over chokoladen, så den smeltede ikke ordenligt. Romkuglen synes jeg, var hvinende sød, men det er jo en smagssag, der var ellers god smag i den af kanel og andre lækkerier, og så var der små stykker chokolade i, og dét spillede. Det skal jeg huske, til min næste omgang romkugler. Banankagen var en god én af slagsen, og begge kager røg hurtigt ned hos ungerne.

Til sidst var vi en tur i gårdbutikken for at proviantere. En citruskasse, lidt svampe og nogle lækre gule peberfrugter blev det til. Men alt så lækker og indbydende ud, jeg kunne nemt købe mig fattig i den butik.

Jeg vinder ikke DM i billedekvalitet for den her serie, men bered jer på billedspam alligevel.

Efter besøget på Krogerup kørte vi hjem langs strandvejen i det flottevejr og endte på havnen, hvor vi skulle købe fisk. Vi gik lige en runde og blev blæst godt igennem af den friske havluft. Åbne vidder med efterårsluft, det er noget der rykker, der føler jeg virkelig jeg lever. Jeg er vild med det.

 Jeg var så stolt af mine unger i dag. Vi snakkede en del om i bilen, det der med at høre efter, at tage det roligt, at lade være at plage og få et hysterisk anfald, hvis man ikke får sin vilje. Og de var bare så gode!! For en gangs skyld var det ikke mig, der stod med et kropumuligt barn eller to, næh nej, det lod jeg en anden mor om, mens jeg nød mine egne unger i fulde drag. Årh mand, det var skønt.

Endelig efterårsferie

Så blev det vores tur til at holde efterårsferie. Eller er det vinterferie? Det er i hvert fald koldt derude, koldt og frisk, men himlen er blå og solen er ved at tage over, så mon ikke temperaturen stiger et par grader snart.

Vi er endnu ikke underlagt skolernes faste ferier, så vi holder så vidt muligt på andre tidspunkter, så kan vi nogle gange slippe for det værste mylder, og det nyder vi, så længe vi kan. Igen i år skal vi på efterårsferie på dansk jord. Sidste år tog vi til nordjylland med hele svigerfamilien helt ude ved det store kolde Vesterhav. I år skal vi, altså kun os 4, til de danske troper, nemlig noget så eksotisk som Lalandia. Om to dage går turen vestover til Billund, og jeg er spændt. Lad mig bare sige det, som det er, Lalandia er ikke højest på min ønskeliste over steder jeg gerne vil besøge, men noget der er højt på min liste, er børneferie i børnehøjde med vand, leg og grin, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at ungerne får et brag af en ferie.

Jeg har længe været meget anti Lalandia, jeg kunne på ingen måder overskue, tanken om at tilbringe 5 dage i pommes frites helvede med 7000 skrigende unger, slush ice, kantinemad og daglige ture i et for lille omklædningsrum, men man har et standpunkt, til man tager et nyt, og jeg har taget et nyt. Jeg læste en artikel med Anders Matthesen i søndagsavisen for længe siden, hvor han fortalte om sin nye rolle som familiefar. Han sagde bl.a. at hvis man var sådan en, der havde sat sig selv i bås, som en der aldrig tog til Lalandia, så kunne man gå glip af meget her i livet. Og her var Lalandia selvfølgelig i overført betydning, men det var bare ret bogstaveligt for mig. Og manden har jo ret. Nogle gange skal grænserne rykkes, og jeg udfordrede mig selv til en tur til Lalandia, bare fordi.

Det skulle så vise sig, at være en temmelig dyr udfordring, for hold da op, de ved da godt, hvad de skal tage for det. Men nu prøver vi, og vi glæder os. Vi glæder os til at komme på ferie. Vi trænger til at komme væk hjemmefra. Vi trænger til nogle gode grin, noget afslapning, lidt ny energi og nogle nye omgivelser i et par dage. Vi har valgt at tage til Billund, selvom det nok er en del hurtigere og billigere at køre til Rødby, men så sidder man ligesom abre i Rødby ik? Jeg ville straks føle mig som en statist i en Helle Helle bog, og det har jeg altså ikke mod på lige nu. Uden at vide det, så har jeg på fornemmelsen, at Billund og omegn har lidt mere at byde på? Og så er det nyere, det har vel også sine fordele.

Hvis der skulle sidde nogen derude, som har et par tip til noget, der er værd at se i området, så lad mig endelig høre, for jeg er helt blank i det jyske. Det eneste jeg har tænkt, var Givskud Zoo, er det godt? Vi skal have et par steder, at køre mod, for jeg kan altså ikke sidde 5 dage i et børnebassin, så mister jeg forstanden, og det er nu alligevel en lidt for høj pris, for sådan en grænserykkende udfordring.

Vores Halloween vindue

Vi er en af de familier, der fejrer Halloween. Den mørke tid har ramt os, og vi har taget imod en tradition, der bringer lys, stemning og barneglæde med sig. Det er spændende med det uhyggelige, det er sjovt at udhule græskar, og det er hyggeligt, at invitere familien på klamme bolle og ulækre kager. Og så er jeg bare glad for traditioner i det hele taget, og vil gerne give ungerne en masse af slagsen at se tilbage på. Jeg synes, Halloween er en hyggelig højtid midt mellem sommer og jul, så ja, vi er en af de familier, der fejrer Halloween. I år er vi ikke hjemme på selve dagen, så det med at pynte op, bliver begrænset til køkkenvinduet, og så et enkelt udhulet græskar.

Nu mangler vi bare at udhule og udskære et græskar, det får vi nok gjort i morgen. Og den tradition er der vist mange, der har taget til sig, uanset om man holder Halloween eller ej. Heldigvis, for sikke det hygger og varmer på en kold og mørk oktoberaften.

Lækker efterårssalat med æbler og blåbær

I går var vi inviteret til det store familiehalløj hos svigerne, og jeg havde lovet, at tage en salat med. Jeg havde lyst til salat med æbler, så det er dem, jeg har taget udgangspunkt i. Resten kom ud fra, hvad der gav mening og hvad der fristede i Irma.

Økologisk babyspinat og rucola på tilbud gav rigtig god mening, og en bakke rigtig flotte økologiske blåbær fristede, så det røg med. Og så har jeg haft kig på de der mega dyre mini mini mini tomater, og de ville jo give så fin en farve og passe så flot til blåbærene, så de røg også i vognen. En potte brøndkarse blev det også til. Og så selvfølgelig lækre danske æbler, og så går man jo aldrig helt gal i byen med et par håndfulde ristede pinjekerner.

Hjemmefra skyllede jeg blåbær og tomater, jeg skyllede og tørrede spinat og rucola og lagde det i hhv. bøtter og fryseposer. Pinjekernerne blev ristet, og kom også i en bøtte. Så lavede jeg en dressing af 2/3 oliven olie og 1/3 balsamico (brugte en øko fra Il fornaio, som jeg er rigtig glad for), en smule salt og et lidt honning. Det hele blev rystet sammen i et vasket syltetøjsglas.

15 minutter før vi skulle spise samlede jeg salaten. Når der er æbler i, så skal det ikke gøres meget tidligere, så bliver de kedelige. Jeg rev spinat og rucolaen i mindre stykker direkte i fadet. Klippede brøndkarse, skyllede og tørrede det, og vendte det i det andet grønne. Så vaskede jeg æblerne og skar dem i passende tynde skiver. Ovenpå kom der blåbær og tomater, og jeg hældte dressingen på. Vendte det kun en smule og meget forsigtigt rundt. Til sidst toppede jeg med en ordenlig omgang pinjekerner.

Det blev en rigtig lækker salat, og den blev spist op. Den vil jeg helst sikkert lave igen. God søndag derude.

Godefterårsmorgen

Jeg har blå himmel på vej, kaffe i koppen, en rigtig sløj pige på sofaen godt underholdt af Pippi Langstrømpe på de 7 have, en dreng der leger med sine nye længe ønskede Ninjagoer og en far der sover endnu. Jeg har en rolig lørdag morgen. Bortset fra den sløje pige, som har ondt i maven og kastede op i går aftes ud over spisebordet, så er det en rigtig dejlig morgen. Jeg blev først vækket efter 7, og det er da ikke den værste måde at starte en weekend.

Senere er vi inviteret til den store familiesammenkomst hos farmor og farfar, jeg skal have en salat med. Jeg har efterårsingredienser i hovedet, noget med æbler og balsamico. Hvis resultatet bliver godt, skal jeg nok dele i morgen.

Jeg håber, den blå himmel varer ved og jeg håber, at Ronja bliver hurtigt frisk igen. God weekend.