Kategoriarkiv: Dagen i dag

Næsten gratis glæder med børn i ferien – Kronborg

 

Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg Kronborg

Kronborg

Kronborg er et af mine absolut favoritsteder i Nordsjælland. Jeg elsker at være der. Både når vi skal fiske på en sommerdag, eller når jeg har brug for højt til loftet på en stormende aprildag som i dag. Ungerne og jeg kørte en tur dertil i dag. Jeg trængte til at komme UD! Blive rusket igennem af vinden, og ungerne trængte til at rende frit, og jeg havde ikke lyst til at bruge en formue på projektet. Jeg synes efterhånden, det er svært, at lave noget som familie, uden det koster en masse, men der dur Kronborg hver gang.

Jeg synes virkelig, der er mange sjove ting at lave der for en børnefamilie. Der er en masse at kigge på for ungerne, der er gode bakker at rende i, sten af samle, der er smukke kanoner, Hansen is i cafeen og andet godt. For de voksne er der lækker kaffe i Kafferisteriet, der er små gallerier at kigge i, smukke bygninger og andre fine ting.

Turen kostede mig 14 kr. i parkering, to is, en mandelcroissant og en lille kaffe. Det var så også helt ekstraordinært, at ungerne både fik en is hver og en kage til deling, men sådan blev det i dag, og alle var glade. Vi kunne have rendt deroppe i flere timer, men vi løb tør for parkeringstid, så 1,5 time blev det til. Vi nåede slet ikke ind på slotspladsen, så der ER altså virkelig mulighed for at bruge nogle gode aktive timer næsten gratis.

For et halvt års tid siden var mine unger der med børnehaven, hvor de også var inde på slottet, det var også et stort hit, så det kan bestemt også anbefales.

Hvis man ikke er så nøjeregnende med pengene, så ligger Øresundsakvariet lige ved siden af. Det er klart mine børns ynglingsakvarie, for det er småt! Ikke nogle kæmpe bassiner de ikke kan overskue alligevel, men et lille fint sted med fisk fra Øresund, bum. Man kan røre ved en masse krabber, fladfisk, søstjerner osv, det er virkelig et hit.

God påske derude.

Stavgang

Det der med motion har godt nok svært ved at falde mig helt naturligt. Jeg kan godt lide følelsen bagefter, jeg kan godt lide, hvad det gør ved min krop, jeg elsker at være ude i naturen og alt det, men jeg er virkelig god til at sætte det nederst på dagsordnen. Og det hører bare slet ikke til helt dernede. Der er faktisk ikke rigtig noget dårligt at sige om bevægelse. Og slet ikke den slags, der foregår i naturen. Jeg synes bare, det kan tage så pokkers lang tid nogle gange.

Netop pga. tiden har jeg endnu en gang forsøgt mig med løb på trods af virkelig dårlige erfaringer og skader. Det gik ikke. Efter 2. gang fik jeg smerter i venstre skinneben og det blev siddende i 5 dage. Venstre skinneben er det værste faresignal for mig i forhold til ryggen, det er der, smerten sidder, inden det kan gå rigtig galt for mig. Så jeg droppede det igen. Jeg ville bare gerne spare tid og løbe mine kilometer frem for at gå dem altid.

Nu tror jeg, at jeg har fundet en mellemvej. Stavgang. Jamen, er det ikke sådan noget pensionister gør, spørger du? Jo, det er det vist nok. I hvert fald er jeg ret overbevist om, at melder jeg min ind i en stavgang klub hvis den slags findes, så vil jeg være absolut yngste medlem. Og jeg kan nu med erfaring sige, at det forstår jeg overhovedet ikke! For det er jo rigtig godt!! Jeg har fået et par stænger i fødselsdagsgave, og jeg skulle lige tage tilløb, men nu har jeg prøvet det nogle gange, og sikke en forskel fra almindelig gang. Jeg får langt mere fart på, jeg får meget mere bevægelse i kroppen, jeg kan mærke det i både arme og i mavemusklerne. Jeg får en anden rytme og et fast tempo. Det er ikke helt så nemt at stoppe op og dufte til blomsterne. Jo vist, der skal også være plads til at dufte, men ikke hver gang og ikke flere gange, for så render tiden altså fra mig.

Grunden til jeg var længe om at komme i gang, var at flere sagde til mig, at så skulle jeg på kursus og lære det. Åh! Det har jeg altså hverken tid, overskud, tålmodighed eller økonomi til lige nu. Men så fandt jeg i stedet en instruktionsvideo på youtube, som hjalp mig i gang, og så gik det bare derud af.

Sådan et par stænger koster under 300 kr. og det er mindre end en måneds abonnement koster i et fitnesscenter. Det er vigtigt at vælge teleskopstænger med håndtag, så de kan indstilles præcis efter højde, og så kan de nemt gøres korte og f.eks. tages med i kufferten på ferie.

I morges var jeg ude igen. I regnvejr. Og jeg glemte at skifte til regnjakke, da jeg havde afleveret ungerne, så jeg kom ved en fejl af sted i vinterjakken. Så får man varmen kan jeg afsløre. Og våd blev jeg godt nok også. Men sikke en dejlig tur, selv i regnvejr.

Stavgang

Stavgang

Jeg er så heldig, at have den dejligste natur lige ude for min dør, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde bliver træt af, at gå lige præcis der. Det med at motionere i naturen frem for i et fitness center, har den store fordel for mig, at jeg får ro! Jeg har aldrig musik i ørerne, for det er ikke noget, der gør mig rolig, tvært i mod. Jeg kan ind i mellem godt lytte til en lydbog, men det er sjældent efterhånden. Jeg har virkelig fundet ud af, at der bare er nogle tidspunkter, hvor der skal være helt stille. Og jeg skal helst gøre det alene. Det er ofte her, jeg får de gode idéer, det er her, jeg får tænkt nogle tanker til ende, for jeg har jeg ikke ret meget andet at lave. Som særlig sensitiv er det ekstra vigtigt, at finde nogle områder, hvor der ikke er snak, musik eller andre indtryk. Da jeg var i fitnesscenter kunne jeg sagtens gå derfra mere stresset end da jeg kom, for der var tid på alt og der var mange mennesker, musik der spillede og ofte også tv der kørte. Det gjorde ikke noget godt for mig. På mine gåture lader jeg op i stedet for at blive drænet. Det har taget mig lang tid at finde ud af, at det er sådan det hænger sammen for mig, men pyt, nu har jeg lært det og jeg nyder det.

Så blev det vist vejr til en vaffel eller to…

hjemmelavede vafler

Jeg har købt mig et vaffeljern for 30 kr. på et loppemarked. Det har længe stået på ønskelisten, men det er ligesom ikke rigtig blevet til noget af den ene og den anden årsag. Men så fandt jeg et for et par uger siden, og sikke et fint køb. Jeg har lavet vafler to gange. Første omgang lavede jeg af dejen til min favorit pandekager uden hvedemel. Der var rigtig god smag i, jeg laver dem gerne igen, som sådan en hverdagsvaffel f.eks.til morgenmad, men faren savnede noget knas, så i går lavede jeg en portion med hvedemel. De blev rigtig gode, men det koster mig som regel en omgang mavepine og lidt ekstra træthed dagen efter. Det er utroligt så hurtigt kroppen vænner sig til at leve uden korn, og den kvitterer med en glad og mæt mave til hverdag.

Vaffelopskriften passer til 9 rigtig gode vafler.

300 gram hvedemel

2 tsk. bagepulver

1-2 tsk. vaniljepulver

4 tsk. sukker

3 små æg

100 gram smeltet smør

4 dl. mælk (jeg brugte sødmælk)

Bland de tørre ingredienser og de våde ingredienser hver for sig og bland dem til sidst samme, pisk godt så du slipper for klumper. Bag dem i vaffeljernet til de er gyldne. Når de er færdige, så læg dem på en bagerist, ellers bliver de bløde.

Jeg serverede dem med flødeskum og jordbærsyltetøj. Alle mand var vældig tilfredse og ham faren sagde “kan du høre det…” da de knasede sprødt og godt. I dag er det hverdag igen, og den foregår for mit vedkommende uden korn, men en sjælden gang i mellem, så tager jeg mine hvedemelstømmermænd.

Kære Dagbog – jeg er her endnu.

Egentlig så mistede jeg motivationen lidt til at blogge her hen over sommeren. Jeg tænkte, at det nok ville vende tilbage, når efteråret ramte, når dagene blev kortere. Men det skete ikke rigtig. Når jeg tænker mig godt om, så kan jeg se nu, at det er fordi, livet på den anden side af skærmen har fyldt så meget, at den her del af livet blev sorteret fra. Der var simpelthen ikke plads til at præstere her også. Alt hvad jeg skrev blev halvhjertet, lidt uinteressant og små kedeligt og endte med at blive slettet igen. Tja, det bliver det måske også fremover, men nu er presset herude i den virkelige verden i hvert fald lettet lidt, så jeg giver det en chance mere.

Da jeg læste det her indlæg for nogle dage siden, så gik det også op for mig, at det Ulla siger i sit meget velskrevne indlæg også spillede ind hos mig. Det vidste jeg bare ikke, før hun sagde det højt. Samtidig har jeg for tiden lidt svært ved at finde den røde tråd i min blog. Hvad vil jeg med den? Hvad vil jeg bidrage med? Hvor har jeg noget at byde ind med? Jeg har brug for at definere bloggen på en måde, så det ikke bliver et stort misk mask af alt og intet. Hvad er det, I gerne vil læse om? Vil I læse om mig og min familie? Er det opskrifter? Er det billeder af de ting, jeg syr? Er det en blanding, hvor det hele er med? Med Ullas indlæg i tankerne, så ville det være rigtig dejligt med lidt feedback her.

Men når nu jeg alligevel skriver, så kan jeg da fortælle, om lidt af det, der har fyldt mit liv den sidste tid.

Jeg har fået min egen hule. Min kære mand har fået sig et kontor ude i byen, så jeg er nu alene på skansen herhjemme i dagtimerne. Det nyder vi begge i stor stil. For skal jeg være helt ærlig, så er fælles kontor med manden på hjemmeadressen ikke det, der har bidraget allermest til hverken vores arbejds eller privatliv de sidste måneder. Vi havde begge brug for forandring. Det betyder, at jeg nu har mere luft omkring mig, mere ro og det har han også. Det har givet os en masse på arbejdsfronten, og det har givet mig plads til at drømme stort i mit lille rum. De drømme vil jeg gerne dele med jer snart, men det må vente lidt endnu. Jeg er ikke klar.

Derudover, så har min lille Ronja fyldt meget i mine tanker. Hun har haft det svært, og egentlig har det nok handlet meget om, at JEG har haft det svært. Det smitter hende med det samme, når jeg har de der stressede knuder i maven. Et af de karaktertræk hun har arvet fra mig, på godt og ondt, er at hun er særlig sensitiv. Forskellen ligger så i, at jeg er voksen, jeg kan læse mig frem til, hvad det drejer sig om, både for hende og for mig selv, jeg kan mærke efter, men hun er lille, og må bare spille med. Jeg kan ikke forklare hende det. Endnu. Det har givet nogle rigtig dumme situationer, når både hun og jeg er brugt op, og der samtidig også er en lille dreng og en far, som også har brug for en plads her i familien. Nu er mine knuder i maven langsomt ved at løsne sig, og det smitter heldigvis også. Det er helt utroligt, så stor indflydelse både det sagte og usagte har på vores små børn. Sikke et ansvar man bærer på. Jeg håber, vi er på rette spor nu.

Jeg har været hos min ene fysioterapeut i dag. Som nogle måske kan huske, så går jeg hos to forskellige (mand og kone). Den lange historie omkring hvad der er kommet ud af det forløb, vil jeg fortælle om en anden dag, det kræver vist sit eget indlæg. Men i hvert fald, så har jeg hen over sommeren ikke været ret meget hos ham, mest hos hende. Og i dag da jeg kom, der lyste han helt op. Han var så glad og kunne tydeligt se, at den kvinde der kom ind af døren i dag, er en helt anden, end den der kom hos ham første gang tilbage i januar! Det skal lige indskydes, at den mand altså ikke er en normal fysioterapeut. Han kan noget mere, det er jeg ikke i tvivl om. Han behandler hele mennesket, ikke kun den smerte, der lige sidder i lænden, nakken eller hvor den nu sidder. Og han så, at jeg er kommet langt. Han har forstået mig, og behandlet mig ud fra, hvad han så. Det har været fantastisk, og det var rigtig dejligt, at han så noget andet i dag. Jeg har fået glimtet i øjet tilbage, min holdning ændrer sig, mine konstante smerter er på retur, lige nu har jeg flere dage uden smerter i ryggen end jeg har med smerter. Det er en ny verden. Boblen om mit hoved er sprunget, jeg føler det nærmest som om, jeg ikke kunne se, og nu har fået briller.

Jeg tager et skridt af gangen. Det kan godt være, det ikke altid går så hurtigt, men jeg er på vej. Men SKAL det gå hurtigt? Jeg har vist aldrig gjort noget hurtigt, til stor irritation for min omverden og mig selv ind i mellem, men hvis det nu engang er sådan jeg er? Der er jo en grund til, vi har fået indrettet vores liv herhjemme, som vi har. Jeg passer ikke ned i hurtig kassen. Jeg passer ikke ind i det konventionelle arbejdsliv. Det ødelægger mig. Men jeg føler stadig, jeg skal undskylde for det?! Hvorfor skal jeg hele tiden stræbe efter, at lave mig om, så jeg passer ind i det liv, som andre lever? Ja, jeg er SÅ privilegeret, at det kan lade sig gøre sådan her, men er det forkert? Det betyder ikke, at jeg bare fiser den af, for det gør jeg langt fra. Jeg halter altid bagud, har altid travlt. Men jeg nyder, at jeg kan gøre det jeg skal i ro og fred. Og se, nu følte jeg alligevel et behov for at fortælle, at jeg faktisk har travlt og er bagud?! Endnu en gang skulle jeg forklare og forsvare. Selv på en blog, hvor de fleste læsere, slet ikke er nogen, jeg møder i mit virkelige liv. Utroligt. Det må jeg arbejde videre på.

Nå, måske var det et sidespring, eller måske var det det, jeg virkelig ville sige? Jeg ved det ikke. Det er i hvert fald noget af det, der rører sig i mit liv for tiden. Det der fylder mine tanker.

Og er det så ikke ved at være fast, at der til indlæggene om mine tanker, hører et pinterest quote? Jo, det tror jeg vist nok, så her får I en af mine favoritter for tiden. Jeg siger det bare…

busy

Koldskål og tømmermænd

Aldrig mere, er det ikke det man siger? Altså når man går og klynker dagen derpå? Så langt vil jeg dog alligevel ikke gå, for hold nu op, hvor havde vi det sjovt i går! Min gode ven Jane havde inviteret mig med til Bruce Springsteen koncert i Parken, og den slags siger man jo ikke nej tak til, vel? Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg drikker meget sjældent alkohol, så der skal altså ikke ret meget til, før det virkelig koster mig dyrt dagen efter. I går blev det til 2 øl og 3 fadøl, og det er jo langt fra ungdommens mængder, hvor man nærmest var bundløs, men det er nok til, at jeg hele dagen bare har sukket efter at få dagen overstået. Jeg har ikke lavet dagens gode gerning, men i eftermiddags fik jeg alligevel lavet en omgang koldskål. Det var det eneste, jeg lige kunne overskue at spise, udover min meget sene morgenmad. Appetitten har ikke lige været på sit højeste i dag, det må jeg sige.

Ronja skulle have en ven med hjem fra børnehave i dag fremragende timing, I know og når jeg har tid, så laver jeg som regel altid noget de kan smovse, når de kommer hjem. I dag blev det så koldskål, for det trængte jeg til.

Low carb koldskål

Her er den version, jeg fik lavet i dag, og den var god!

6 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk. kokossukker

1 spsk. sukrin

1 tsk. vaniljepulver

1/2 dl. fløde

1/2 liter ymer

1/2 liter kærnemælk

Pisk æg, vaniljepulver, sukker og sukrin til det bliver luftigt. Tilsæt fløden og pisk et minut eller to mere. Pisk til sidst ymer og kærnemælk i. Det var det. Det tager ca. 5 min. fra start til slut, og den korte arbejdstid var bestemt også med i overvejelserne, inden jeg gav efter for koldskålstrangen.

Koldskål er bare sommer, ik? Det er en af ungernes sommer favoritter, og det er bestemt også en af mine. Vi sparer ikke på koldskålen herhjemme i de varme måneder. Og selvom jeg ikke ligefrem blev frisk af sådan et glas, så hjalp det på selvmedlidenheden og holdt mig kørende resten af eftermiddagen.

LCHF koldskål

Kære Dagbog – Min mand er ikke en rigtig mand.

Kærlighed

I går så jeg So fucking special på DR1. Jeg er voldsom tv snob, og der er ikke meget, jeg gider se i fjernsynet, men når jeg husker det, så ser jeg det her lidt spøjse program med den skøre Christine Feldthaus. Nå, men i går handlede det så om mænd i køkkenet, sådan på nørdemåden. Mænd og gourmet, I ved. Der var bl.a. noget med et slagtekursus jaja, det var ikke lige topemnet til vegetaren her og selvfølgelig kom der en af de der tåbelige udtalelser, fra en tåbelig mand “Ja, det er lige før man kan sige, at et mand, der ikke laver mad, er ikke en rigtig mand”. Øh nå? Hvem er det lige, der finder på de kriterier? De samme som siger, at en mand, der ikke spiser kød, ikke er en rigtig mand!? Så dvs. at den høje, bredskulderede, stærke, kærlige mand, jeg er gift med, i virkeligheden slet ikke er en mand? For han spiser ikke kød, og han laver ikke mad. Bevares, han laver en god pastasovs, og han steger en lækker fisk, men at gå så langt som at sige, at han “laver mad” er nok at drive det for vidt.

Hvad mon han så er? Ja, undskyld hvis jeg træder nogle over tæerne her, men han er i hvert fald ikke en vat arm, der arbejder i Nykredit eller med pensionsordninger, og han giver heller ikke et slattent fugtigt håndtryk. Han går så absolut ikke på slagtekursus, men han fanger til gengæld sine egne fisk, og gokker dem i nøden med knytnæven.  Og det er ikke noget, han er blevet sendt ud i af konen, som alle de andre mænd på slagtekurset, hvis koner åbenbart mente, de trængte til et gavekort til noget mandigt. Der gik måske lige lovlig meget Nykredit i den derhjemme!

Jeg kunne jo bare være ligeglad med sådan nogle udtalelser. Men det er jeg ikke! Min mand har aldrig gjort tingene som alle andre. Han er sin egen, og har fundet sin egen vej. Han har en jernvilje og militærisk disciplin. Han lader sig ikke snøre, han lader sig ikke overtale. Ikke af andre end vores børn.  Han gør mig tryg. Han passer på os. Han vil beskytte os herfra og til verdens ende. Han sørger for et tag over vores hoveder, og han sørger for mad på bordet. Han giver mig frie tøjler og bakker mig op. Han elsker mig. Han elsker os. Han elsker os mere end noget andet i hele verden, ham min store bredskuldrede stærke mand, der ikke laver mad og ikke spiser kød!! Og INGEN skal komme og sige, at han ikke er en rigtig mand!!

Benjamin, jeg elsker dig! Herfra og til verdens ende. Tillykke med bryllupsdagen.

Til bogreception hos Madbanditten

Det var jeg i går. Jeg var så heldig, at være inviteret til Madbandittens reception i anledning af udgivelsen af Janes nye fine bog. Og det var ikke uden sommerfugle i maven, da jeg tog kystbanen sydpå, for at deltage i noget ukendt, med ukendte folk i en ukendt situation. Og for en særlig sensitiv genert introvert (ja, det var mange labels jeg satte på mig selv der, men det gør det ikke mindre rigtigt), så er den slags lidt af en mundfuld, og ikke noget jeg kaster mig ud i uden videre. Men det her kunne jeg ikke takke nej til! For jeg vil virkelig gerne stille op og være med til at fejre, at Danmark har fået sin første LCHF bog. At jeg i den grad beundrer forfatterens formidlingsevne og gå på mod, og at hun har fået en særlig plads i mit liv, spiller selvfølgelig også ind, det er klart.

Det var SÅ fint at møde Jane. Skøn kvinde, der lyser et rum op. Den fornøjelse håber jeg, at få igen en anden gang. Og receptionen var også bare fin. Dejlig mad (selvfølgelig), smukt lokale, og dejlige mennesker. Mennesker jeg aldrig havde mødt, men alligevel føler, jeg kender en del af, fordi også de findes ude i blogverdenen, og jeg følger med på sidelinjen. To bloggere jeg særligt var lykkelig over at møde (ud over Jane selvfølgelig!) var Fede tider og Klummefabrikken. De to har jeg fulgt længe og grundigt. Årh, hvor var det dejligt at møde dem! Jeg håber ikke, det var sidste gang. Kloge sjove folk, jeg siger det bare.

Jane Faerber aka Madbanditten

I dagens anledning, havde jeg syet en bluse…til MIG! Jeg laver godt nok sjældent noget til mig selv, men tøjkrise lærer ellers nøgen kvinde at sy til sig selv, eller noget. Jeg har bare ikke det fede sted at tage billeder af tøj, de bliver altid lidt tamme, øv bøv. Man kan f.eks. ikke se her, at jeg har lavet rullesøm i bragende neon, nej her ser den godt nok lidt fesen ud, men det er den altså ikke!

Hjemmesyet bluse

Hjemmesyet bluse

Hjemmesyet bluse

Og nu har jeg ikke tid til at skrive mere i dag. I dag skal jeg nemlig også ud af døren. I dag glæder jeg mig i den grad også, og heldigvis er det uden sommerfugle i maven. Jeg skal på sommerhus weekend med min søde veninde. Min søde veninde, som agerede støttepædagog i går, for jeg kunne da slet ikke møde op til sådan et arrangement HELT alene!! Nu tager vi en tur til Nykøbing Sj. i hendes sommerhus. Symaskinerne er pakket, stofbunkerne også, fødderne er klar til at blive smækket op, et loppemarked venter i morgen, solen har tænkt sig at skinne (basta!) og vi har en helt weekend foran os til lige præcis det, vi har lyst til. Jeg er klar! Når jeg lige har pakket og handlet og ordnet vasketøj og sådan that is. Jeg får ikke blogget weekenden over, men mon ikke der kommer et par glimt på instagram, hvis det kunne have interesse. God weekend.

Fem favoritter – musik

Det er lørdag aften, jeg er drøn træt, jeg har lyst til at blogge, men ordene vil ikke rigtig finde vej. Jeg ville egentlig gerne skrive noget om den afstemning om sukkerpolitik jeg var til i børneren den anden aften, men jeg synes ikke helt, jeg kan få formuleret mig. Så jeg holder mig bare til noget enkelt i aften. Det er ikke meget musik, der er her på bloggen, faktisk tror jeg kun, det er en enkelt gang tidligere, jeg har linket til en sang. I dag får i fem sange. Fem favoritter hos mig lige for tiden.

 

Alexander – Truth

Röyksopp – What else is there

Kate Bush – Running up that hill

Nephew – Hjertestarter

Siouxie and the banchees – Kiss them for me

Fem sange jeg kan høre igen og igen. Og det gør jeg.

God lørdag aften derude, med eller uden musik.